Første version 2009
Sidste ændring 04. maj 2018
Tilbage til Nørvang-Herred oversigt.


 Folk efter steder i Brande sogn før 1900

Steder i Brande sogn:
Degneliste Brande, Præsteliste Brande
Alkærlund, Arvad, Arvad Mølle, Askær-Nørre, Askær-Sønder, Blæsbjerg, Borup, Brande By, Brandholm, Brandlund, Brogaard, Drantum, Dørslund, Flø, Grarup, Harrild (Brandharrild), Husum, Hyvild, Kragsig, Langkær-Lille, Langkær-Store, Lilleholm, Lundfod, Nørholm, Risbjerg, Sandfeld-Bjerre, Sandfeld-Lille, Sandfeld-Store, Skerris, Skærlund, Sønderholm, Tarp, Uhre, Usseltoft.
I hvilke steder i Brande sogn mangler der noget:
Uhre: 65% mangler. Der er mest 12 gårde, smedie, skoleholder, et par gadehuse.
Borup: 55% mangler. 7 gårde og nogle huse.

Klik på et ejerlav for at komme til beskrivelsen.

Ejerlav i Brande sogn. Arvad Arvad Mølle Nørre Askær Sønder Askær Blæsbjerg Borup Brande By Brandholm Brandlund Drantum Dørslund Flø Grarup Brandharrild Hyvild Lille Langkær Store Langkær Lundfod Risbjerg Sandfeld Sandfeld Bjerre Lille Sandfeld Store Sandfeld Skerris Skærlund Tarp Uhre Usseltoft
Ejerlav i Brande sogn.
Klik på et ejerlav for at komme til beskrivelsen.

Nomenklatur:
{Min kommentar} i citeret tekst.
[....] i citeret tekst: ikke tydet men menes at bestå af (her fx) 4 bogstaver.

Afkortelser:
1722c betyder 1722+-5 år (altså circa).
1722cc betyder 1722 +-15 år.
1722- betyder i 1722 eller før.
1722+ betyder i 1722 eller derefter.
* er født.
er død.

BsognsHist T. Bundgaard Lassen: "Brande Sogns Historie 1. del", Brande, 1972. (320 sider. Grundig.)
PederLP Peder Larsens Protokol: Afskrift på Brande Lokalarkiv (79 sider).
TSS Thomas Sørensens Slægtsbog, skrevet 1934-56.
DAA Danmarks Adels Aarbog 1884 - 2007.
FT FolkeTælling 1787, 1801, 1834, simuleret 1687, 1741, 1763, 1815.
BG Brande Gårdhistorie. 16 hefter (af ca. 100 sider). 1989 - 2007. Lokal- og slægtshistorisk forening for Brande og omegn. Trykt titel kun "Gårdhistorie". Citeret efter de reviderede udgaver 2005-07 med de nye registre over matrikelejere. Kan indses eller købes på biblioteket i Brande, lokalhistorisk afdeling.
Eksempler på kildeangivelse deri:
BG 7.2 s. 152. (2. del af hefte 7 Skærlund - fire ejerlag har dobbelthefter.)
BG 11 s. 63. (Heftet om Brandholm, Tarp og Kragsig.)
BlåhøjG Blåhøj Gårde, 2013, Lokalhistorisk Arkiv Blåhøj.

Matrikelnumre som i 1844 efter hefterne "Brande Gårdhistorie", der hovedsagelig dækker tiden efter 1774. En mægtig tak til folkene bag "Brande Gårdhistorie". Angivelserne her på siden går dog væsenligt længere tilbage og dækker også husmænd og indsiddere, ikke bare folk med skøde på hartkorn.

Nogle årstal har faste betydninger:
1663 Herluf Mormands resterende kirketiende, 17 personer
1664 Den første Matrikel, med tilføjede senere navne
1683 Hø og Græsningstaxation
1687 Kop og kvægskat, 57 personer, 29 navngivne, 15 koner, 13 drenge og piger
1688 Nye Matrikel, men navnene er fra ca. 1683-84
1711 Extra-Skattemandtal, 53 navngivne personer
1741 Reserverullen Brande sogn, 100 navngivne personer
1743 Skattemandtal Formueskat Brande sogn, 14 personer, 8 navngivne (+navne i andre sogne)
1763 Nøjagtigt skattemandtal, 441 personer, næsten kun mændene med angivne navne, koner og tjenestefolk uden navne
FT 1787 Folketællingen 1787 (egen kommenteret version).
FT 1801 Folketællingen 1801 (egen kommenteret version).

Tak til Finn Leth, Arne Feldborg, Erik Brejl, Kurt Kermit, Leif H. Bagger, Ole Bech Knudsen, Finn Holbek, Niels Okkels Folkjær, Ruth Neumeister.
Udstrakt tak til Holger Ejby Villadsen for mange nye bidrag (2016-17).

Brande Sogn generelt
I 1830 beskrives Brande sogn i "Provincial-Lexicon over Danmark" fra 1830 således (forkortelser skrevet ud), side 51:

Brande Sogn i Nørvans Herred, Veile Amt, 5½ Miil Nord Vest for Veile, med 217 Tønder Hartkorn, (med Præstergaardens og Brandholm Hovedgaard 232 Tønder) har Brandholm Hovedgaard, Byerne Brande, Branslund, Borup, Skjerris, Askjær, Hyvild, Floe, Døslund, Grarup, Riisberg, Skjerlund, Langkjær, Husum og Uhre, m. m., ialt 69 Gaarde, 46 Huse, 2 faste og 3 Omgangsskoler. Til Præstegaarden høre 84 Tønder Land, matrikel for 6 Tønder 7 Skæpper 2 Fjerdingkar 2 Album Hartkorn. Kirken er meget smuk og har et firkantet Spir paa Taarnet, opbygt af Consitorialassisten J. Bisem {sognepræst Jens Risom †1758}. Hovedgaarden Brandholm er udparcelleret i Sønderholm Lidetholm, Nørholm, Damhuus, Østerholm, Byen Branlund, Fløe, Usseltoft, Byen Arevad (med en Mølle) og flere.
...
Brandholm Hovedgaard i Brande Sogn, Nørvang Herred, Veile Amt, har 12 Tønder 5 Skæpper 1 Fjerdingkar 1 Album ufri Hovedgaardstakst med et Areal af 138 Tønder Land.


Degneliste Brande
1657 - 1690+ Gregers Pedersen Colding *1611c †1690+ Brande? gift med NN *1623c †1690+ Brande?
1688 Brande By Matr. nr. 5 hartkorn 0 1 1 2, til degneboligen.
I en indberetning 1690 fortæller han, at han kom til Brande i 1657, at han nu er 79 år og hans kone er 67 og lammet i højre side af "poppelsi". Han klager over embedets små indtægter, citeret fra BsognsHist, s. 143:
Brande sogne degns antegnelse 3. marty anno 1690.
Der er ingen kaalgaard til degnehuset, som dog skulle være det fornemste til en fattig mands føde, fordi huset staar paa en sandbakke. Til huset er kun lagt et stykke sandfuld gadejord af byens ved den nørre kirkegaardslaage og det kun 45 skaft bred og 65 skaft lang {en skaft er to trin}. Gangen hen til kirken gaar lige derover!
1698 Niels Pedersen *1675cc †1743-62 Brande By, kaldet til degn 1698
1698 fra Edsbøger: 1643-1768, Viborg Landsarkiv, citeret fra Bundgaard Lassen "Brande Sogns Historie", s. 143:
Eftersom jeg Niels Pedersøn er af velædle højærværdighed biskop over Ribe stift kaldet til at være sogne degn til Brande menighed, da lover jeg her uryggeligen at holde den ed, som jeg for min velædle hr. biskop haver aflagt.
Fortegnelse over Kopskat 1705:
Degnen, Niels Petersøn, betaler 5te parten af sin indkomst af sognet og af degneboligens avl (1 rdl. 5 mark). Hans hustru betaler i kopskat 1 rdl., der barn 2 mark.
Fortegnelse over Kopskat 1705 (degnens egen fortegnelse):
Saa som mig er skikket bud fra Colding amtsstue om fortegnelse at indlevere paa min fattige indkost her af sognet og min degneboligs auling, da befindes det saaledes.
Dette aar kan i sandhed ej bekomme højere end 4 tdr. rug in alles formedelst den store misvækst her i sognet var. Vel er det saa, at jeg undertiden kan faa 5 tdr. rug, men ikke i aar, fordi en part her i sognet er forarmet, saa jeg intet af dem kan bekomme.
Andet slag korn nyder jeg ikke; hvad sig min ringe auling anbelanger, da jeg har en liden toft til min ringe degnebolig, samme toft-jord er anslagen ved ny matrucul for 1 skp. 1 Fdk. 2 alb. hartkorn, hvilken jord jeg har udbrugt uden et lidet stykke, som jeg haver rug udi, hvorpaa jeg bekom ej mere end 1 trave to 5 kjærve. Og der det blev optærsket, bekom jeg 5 skp. rug mindre en fjerdingkar, hvoraf den 5te part svares.
Ellers skal samme degne toft-jord ligge udi 5 eller 6 aar, førend det igen kan antages.
Skattemandtal Brande sogn 1743:
Degnen i Brande Niels Pedersen haver ingen Tienestfolk, opholder sig hos sin Søn {Peder Nielsen Brandt} der bor paa en Fæstegaard og forretter Degne embedet som Substitut. Som saaledes rettelig til Kopskadt at svar angifven tilstaar.
Brande d. 21 Septemb. Aa. 1743.
H. Risom.
Kendt barn:
Peder Nielsen Brandt *1705cc Brande By
Simuleret Folketælling 1741 Brande By Peder Nielsen Brandt Gods: Strøgods
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Degn1743100Niels Pedersen   1743+ Brande By Brande Bundgaard Lassen: "Brande Sogns Historie", s. 143. Aflagde ed 1698 i Ribe som Brande Degn . Skattemandtal 1743 "opholder sig hos sin Søn, der bor paa en Fæstegaard".
Søn1743100Peder Nielsen Brandt36c 1705cc Brande By Brande 1775 Brande By Brande Begravet nr.6032
Skattemandtal 1743 Peder Nielsen Brandt "fæster" og "forretter Degne embedet som Substitut." Thyregod Kirkebog 1743: dåb nr. 367 "...Faddere: Niels Smid af Brande, Peder Nielsen ibid....".

1746- Peder Nielsen Brandt *1707c Brande By †1775 Brande By. Søn af foregående degn Niels Pedersen (Skatteliste 1743). Gift med Kirsten Madsdatter *1729c †1787+.
Børn:
NN Pedersen/Pedersdatter *1751- Brande By.
Maren Pedersdatter Brandt *1748c Brande By, gift 1779 i Brande med Peder Mathiasen (kaldet Ryttter) *1747c. Bosat Grarup Brande, ses i kirkebogen op indtil 1794, måske derefter flyttet til andet sogn. Ikke i FT 1801 i Brande sogn.
I 1750 ses hans indkomst i Prinsessestyr (Rigsarkivet, Rentekammeret):
Degnen sammested {Brande} Indkomst 15 rdl. Skat per termin - 4 8.
Degnens indkomst er yderst ringe. Præsten tjener 12 gange så meget med 170 rdl om året. Degnen i Thyregod fik 20 rdl. om året.
1756 Biskop Brorson visiterer i Brande:
Den 30 Maji, som var 6te Søndag efter Paaske i Brande Kierke: ... og Provst Hr. Jens Risom gav hans Degn Peder Brandt got Vidnesbyrd om ustraffelig Forhold og Fliid med Skoleholdet, som der i Sognet forrettes af ham og een Anden Omgaaende Skoleholder, hvorpaa ikke heller noget var at udsætte; Ungdommen befandtes ogsaa at have tæmelig god Kundskab: Medhielperne berettedes at være ustraffelige og at efterkomme deres Pligt.
1762 Biskop Brorson visiterer igen i Brande:
Den 17de [August] visiterede ieg i Brande Kirke. ... Degnen Peder Nielsen informerer Børnene i Brande Skole, som er i lærdom og Levnet ustraffelig. ...
Simuleret Folketælling 1763 Brande by Peder Nielsen Brandt Ejer: ?
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
degn1763100Peder Nielsen Brandt57c 1707c Brande by Brande 1775 Brande by Brande Begravet nr.6032
Brande KB 1775 døde nr. 6032
kone176399Kirsten Madsdatter Brandt33c 1729c   Navnet fra FT 1787.
barn1763100Z Peder/sen/sdatter12+ 1751- Brande By Brande   
barn176398Maren Pedersdatter Brandt15 1748c Brande By Brande  Brande KB: Gift 1779 med Peder Mathiasen i Grarup. Alder fra FT 1787.

1775-76 X, en degn
En degn får et barn Marta i 1776, hvor Peder Nielsen er død og ikke kan være faderen (der ville så stå salig) og Christen Ottesen Høyer heller ikke, for han får en søn i Ringkøbing på samme tid. Denne degn må være trådt af mellem maj 1776 og november 1779.
Børn:
Marta X-datter *1776.04.14 Brande By.
1778- Christen Ottesen Høyer *1739 Ringkøbing †1782 Brande By
Han var søn af Otto Ottosen Høyer * Uldum †1757 He, kapellan i Ringkøbing, senere præst i He Sogn og 1. kone Christence Taulow †1739 Ringkøbing.
Gift 1770 Nørre Omme med Maren Halvorsdatter *1743 Østerdam Thyregod †1824 Brande By datter af Halvor Eriksen *1689c Bohuslen, Sverige †1759 Kokborghuse (Østerdam), Thyregod, svensk fange 1713, snedker i Kokborg Thyregod og 2. kone Inger kaldet Halvors *1705c †1786 Kokborghuse.
Otto og Maren kom til at få et barn for tidligt, da han var degn i Nørre Omme. Derefter kunne han i to år ikke tjene i det sogn lejermålet blev begået. I slutningen af 1773 fik han genoprejsning for god opførsel. Citeret fra Knud Kermit Nielsens sider:
100 Studiosus Christen Ottesen Høyer, af Vor Kiøbsted Ringkiøbing, tilgives og efterlades hans begangne Lejermaals Forseelse, ved det at hans Hustrue Maren Halvors Daatter Østerdam, ved ham er kommen fortiilig i Barsel Seng, efter deres Bryllup, saa at hand desuagtet, til Geistlig Embede, hvor det lovligen skee kand, maae befordres og antages. Dog ei i det Sogn hvor hand har begaaet denne forseelse, ej heller maae det være hannem tilladet at betiene samme førend 2 aar efter at forseelsen er begaaet, ere forløben, saa skal hand og først, efter Loven, nøyagtig beviise, at hand sig, foruden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet. [Sagen findes i 2 bilag].
15 October 1773.

Bilag: S. Sti Ministerii Candidato Mons. Christian Ottesen Høyer, kan undertegnede med Sandhed bevidne: Først, at bemeldte Monsr. Høyer i det halvandet Aar og noget over, som han, tilligemed sin Hustrue Maren Halvors Datter Østerdam, har opholdt sig her i Byen, har ført et aldeeles ulasteligt, skikkeligen og Christeligt Levnet og Vandel; Dernæst at han er meget fattig og i ommeldte Tiid neppe hat kundet forhverve det Høystnødvendige til sin egen, Hustrues og Børns Ophold, hvorfor ieg hiertelig ønsker og underdanigst udbeder ham Vores Høyædle Høyærværdighed herr Biskops bekiendte Gunstige Medlidenhed i hans nødlidende Omstændigheder.
Ringkiøbing 13 Maji 1774.
Hans Jacob Buck.

Christen Høyer holdte Bryllup i Nøromme Meenighed med sin Hustrue in Decembri 1770 og haver stedse ført et sømmeligt, ordentligt og anstændigt levnet, saa hand med sin Hustrue indtil denne Dag fortiener beste recommendation, hvorfor det og vil glæde baade mig og alle at hand har erholdet vores Allernaadigste Konges Benaadning og Opreisning.
Nør Omme Præstegaard.
Matth. Bering.
Han ses i Brande kirkebog indirekte nævnt i 1779 gennem konen Maren Halvorsdatter. I april 1776 fik han et barn i Ringkøbing så han kan tidligst være tiltrådt i efteråret 1776.
Christen Høyer Degn i Brande, Oblig: for 29 _rd 5 Mk 8 s: dat: 6te May 1778.
Børn:
Barn *1771 (ikke set født i Nørre Omme), vel død. Født for tidlig efter vielsen dec. 1770, derfor faderen suspenderet som degn.
Christence Christensdatter Høyer *1773.08.06 Ringkøbing †1832 Borris. Ses 1795 gift med Christen Fonager i Borris kirkebog. FT 1801 Hioptarp, Sønder Borris gift med Peter Nicolaj Lassen *1768c †1834-40, Sønder Borris? "1832 Peder Nikolajsens kone i Kringeltoft" (Nygaards Sedler). Hun bliver adopteret ved hendes fars søster i Borris, Jyske Register 1798 (citeret fra Kermit):
906
Testamente for Rasmus Thomasen, og hustru Anna Ottosdatter Højer af Kringeltoft i Borris sogn. I teksten: Rasmus Thomsen, selvejer af et lidet sted 5 skp 1 fc 1 alb hartkorn Kringeltoft kaldet i Borris sogn. Når den længstlevende afgår ved døden, skal Christence Christensdatter Høyer, en datter af afg Christen Ottosen Høyer, forrige sognedegn i Brande, som de have taget til sig, og opfødt som deres egen datter, være begges eneste universelle arving 23 november 1798.
Otto Christensen Høyer *1776.04.24 Ringkøbing.
Dødfødt søn *1778 Brande By (søn af degnen står der i kirkebogen, denne regnes for at være Christen Høyer i 1778, Peder Nielsen er jo død).
Inger Christensdatter Høyer *1779 Brande By †1836 Uhre, gift med skolelærer og organist Søren Jørgensen, Uhre, Brande (Nygaards Sedler).
Christian Christensen Høyer *1782 Brande By. Født efter faderens død.
I 1780 brændte Brande By inklusive degneboligen (Liber Daticus, citeret fra BsognsHist s. 143):
Ligeledes er sognedegnen i Brande den 16. september bleven hjemsøgt af ovenbenævnte ildebrand, saa at hans hele degnebolig tilligemed hele hans indbo er bleven lagt i aske. Stiftets degne ville af des aarsag til forestaaende Ribe Landemode udrede den sædvanlige brandhjælp til sognedegnen Høyer og betimelig tilstille samme hver sin herredsprovst, som medbringer samme tilligemed de øvrige expencer.
Folketælling 1787 Brande by Maren Halvorsdatter   Matr: ? Brande by   11. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Degne- enke enke 1Maren Halvorsdatter401743 Østerdam Thyregod 1824 Brande by Brande Ændringer til Brande Gårdhistorie se link nedenfor. Hendes far var Halvor Ericksen, snedker i Kokborg, svensk fange fra 1713. BG 10 s. 27. Hun fik to børn i Brande Martha *1776 og Christian *1782, som ikke er fundet begravet i Brande og heller ikke opført her i folketællingen.
LINK: Christen Høyer.
dat. Christence Christensdatter141773 Ringkøbing 1832 Kringeltoft Borris Gift med 1. Christen Fonager i Borris 2. Peder Nikolajsen, Kringeltoft, Borris (Nygaards Sedler).
LINK: Christen Høyer lejermål i Nørre Omme 1771.
søn Otto Christensen81776 Ring- købing 
dat. Inger Christensdatter Højer61779 Brande by Brande 1836 Uhre Brande Dåb nr.2129
Gift med skolelærer og organist Søren Jørgensen i Uhre (Nygaards Sedler).

Hans enke Maren Halvorsdatter, der jo stammer fra nabosognet Thyregod, bliver i Brande By efter hans død.
Folketælling 1801 Brande By Maren Halvorsdatter   5. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Nyder Pension fra Riibe 1. enke Maren Halvorsdater611743 Østerdam Thyregod 1824 Brande By Brande *10.11.1743, gift med Christen Højer †1782 af Nørre Omme. De fik et barn for tidligt efter vielsen, derefter blev han suspenderet som degn i Nørre Omme for senere at få embedet i Brande. Se FT 1787.

1787 - 1816 Jens Thomsen (Slagballe) *1756c †1816 Brande By.
Hans mor NN *1707c †1796 Brande By. Han er gift med Ane Kirstine Dons *1762c.
Han byggede et fæhus ved degneboligen og ansøgte 1789 kancelliet om at få dette erstattet af sin efterfølger ved den tid.
Folketælling 1801 Brande By Jens Thomsen Slagballe   Matr: 2A+3A   3. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Sogne- degn og Skole- holder mand 1Jens Thomsen Slagballe451756c  1816 Brande By Brande Begravet nr.6680
Hans mor dør i Brande 88 aar gammel i 1796, #6408. Se også Bundgaard Lassens "Brande Sogns Historie 1. del" s. 144. Slagballe ligger i Grædstrup 10 km øst for Nørre Snede.
kone 1Ane Kirstine Dons391762c    
tj-pige Johanne Christensdatter301771c    

Børn:
Ingen set.
Omkring 1802 indberettes om Brande skole, se "Brande Sogns Historie", s.144:
Skolelholderen Jens Thomsen er 47 aar. Skolebygningens beskaffenhed: Brande skolehus er 3 fag, som maadelig er holdt vedlige og tilbygt degneboligen. Hvor lang vej børnene har til skole: De nærmeste byer har en kvart mil, men de længst bortliggende over en mil. Skoleholderen er ikke seminarist, faar ingen skoleløn, men degnekaldets indtægter ca. 60 rdl i penge, 6 tdr. degnerug, græsning til en ko og 30 læs hedetørv. Hvad læres i skolen: Kristendom.
Ribe Bispearkiv. Aarlige Indberetninger 1806 (Jens Thomsen) Brande:
... at holde Skole forvolder ... næsten stedse et svageligt Helbred...
Man må heraf slutte, at Jens Thomsen havde et svageligt helbred.
Pastor Froms indberetning 1811 om degnenes videre uddannelse, se "Brande Sogns Historie", s.144:
Brande Skoleholder, som tillige er sognets degn, er 56 aar og har været 24 aar her i embedet. Han er duelig og bekvem til at undervise, har evne og vilje til at afbenytte den foreslaaede undervisning.
I 1812 har vi en beskrivelse af undervisningen i Brande By, som er skrevet af Niels Kjersgaard *1800 i Kragsig, Brande, der senere blev degn i Gaurslund. Citeret fra "Brande Sogns Historie", s.139:
I skolen blev vi om morgenen hørt paa vor udenadslæsning i Balles lærebog, derefter læste vi indtil middag indenad i den første udgave af Thoubos bibelhistorie. Hele eftermiddagen blev anvendt til skrivning. Kun een dreng blev undervist i regning, thi derfor skulle læreren have særlig betaling.
Jens Thomsen Slagballe skylder vi degnens fortløbende kirkebog i Brande 1793 - 1814, som stadig findes, og som var den originale kilder for næsten alle præster i den periode. En gang om året satte præsten sig så hen og inddelte indføjelserne i døbte, begravede og viede med en del fejl i afskrivningen (den hårde præst Ludvig Lund skriver dog meget selv). Konfirmerede fra 1788 og en del vielser kun foretaget af præsten evt. i andre sognekirker findes kun i præstens kirkebog.
1816 - 1845 Andreas Iversen Friborg *1779c Kolding †1850 Brande By. Søn af hvedebrødsbager Østergaden i Kolding Iver Hansen *1749c †1801+ og Anne Davidsdatter *1751c †1801+ (Nygaards sedler); i 1787 ses han ved hans bedstemors søster i Kolding, der var gift med en bager. I 1801 er han informator i Helgenæs Præstegaard. Hans søster (? ikke set i FT i Kolding) Ane Hansine (Hansen i FT 1834, 1845 lidt mærkeligt) forestår hans hus. Omkring 1830 blev degneembedet delt i kirkesanger og skolelærer. I 1845 er Peder Knudsen *1818c i Brande hjælpelærer. Andreas Iversens efterfølger Christen Christensen *1822 Grene sogn bliver udnævnt til skolelærer og kirkesanger i Brande i 1845.
Andreas Iversen Friborg var 1810 - 16 degn i Starup, hvor Ludvig Lund var blevet præst efter Brande. Lund ville ikke af med ham i 1816 (Vejle Amts Aarbog 1908 Poul Lindholm: "Præsten L. M. Lund og skolevæsenet i Starup-Nebel, 1815 - 20)"
A. J. Friborg, som i min formands tid blev kaldet hertil {Starup} uden forpligtelse til at holde skole, overtog paa min anmodning i 1810 at læse for denne bys ungdom. Med en sjælden duelighed til at undervise børn forener han samvittighedsfuld troskab og flid, saa at de børn, der udgaar fra hans skole for at confirmeres, stedse have fortrinet for de øvrige her i sognet. Han er ikke ukyndig i musikken og synger særdeles godt. De ham som degn paaliggende forretninger passer han med nøjagtighed. Hvor meget det end ville smerte mig at miste denne særdeles brugbare og godmodige mand, maatte det dog være mig kært at se hans kaar forbedrede, men efter den kundskab, jeg har til det af ham ansøgende Brande kald, ville hans forflyttelse aldesles ingen forbedring være i hans kaar, da saavel offer, accidenser som degnekorn der er ringere end her, og den mangel paa jord, som er her ved Starup degnebolig, vil sandsynligvis om føje tid vorde afhjulpet ...
Om det ellers er tilraadeligt, at en mand i sin bedste alder med hr. Friborgs udmærkede duelighed til undervisningsfaget hensættes i en egn, hvor stedernes adspredte beliggenhed og aaer, der ofte er upassable, har lagt og fremdeles vil lægge uovervindelige hindringer i vejen for stadig skolegang, det vil min foresatte biskop bedre end jeg kunne bedømme.
Man ser at degnen fik en del af det, der blev ofret i kirken, accidens er tilfældige indtægter især gejstlige. At Andreas Friborg søgte degnekaldet i Brande formodes at hænge sammen med præsten Lunds hårdhed, han ville vel væk. Når Lund ovenfor siger "det af ham {Friborg} ansøgende Brande kald" er det vel bevidst misforståeligt, som om Brande kaldet søgte Friborg. Der skulle normalt have stået "det af ham ansøgte Brande kald", men det kan også være at Lund forsøgte at være mere overlærd i hans dansk.


Præsteliste Brande
1584 Søren Madsen (Hr. Søren).
Formodet barn:
?Kasper Sørensen, efterfølger og formodet søn.
- 1603 Kasper Sørensen. †31.03.1603 (Biskop Hegelunds Almanak).
Formentlig søn af Hr. Søren. 1604 Missiv til Landsdommerne i Nørrejylland om, at de uden lang Forhaling og vidtløftig Proces ved en ordentlig Dom skulle hjælpe Pouel Mikkelsen i Trondhjem som fremmed til Ret mod afdøde Hr. Søfren i Brandes Arvinger (Kancelliets Brevbøger). Hr. Søfren er vel Kasper Sørensens far, det ville give missivet mening efter Kaspers død, hvor arven virkelig skulle udredes.
1603 - 1619+ Antonius Hansen ordineret 6. juni 1603 i Skarrild kirke.
Foreslagen af Caspar Marckdanner, Lensmand Koldinghuus Amt (Biskop Hegelunds Almanak). Nævnt 1610, hvor han har sølv i pant for 100 rdl fra Bendix Rantzou på Brandholm (Kongens Rettertings Domme 1605-14). Han ses i "Register paa præsterne udi Riber sticht Anno Domini 1619" (Rørdam i Kirkehistoriske Samlinger 2:6,1872-73, s. 543-551).
1642- — 1649+ Laurids Nielsen Winther.
Kendes fra præsteindberetninger. Her fx fra 1638-42:
Fortegnelse paa Braande sogns byer och enlige gaarder, sampt huis river och aaer der findis sammesteds.

Braande sogn er ett heede kald, som ligger i nordvest i Nørvangs herrett, derudi findis fyrretyffue och fire heele gaarder til naffns, men Gud maa vide huor armligen en part besidder deris værelse. Præsten haffuer ichun dett ene sogn at betiene. Hos kierchen liggendis nesten mit udi sognett findis en bye ved naffn 1) Braande kircheby. Nest østen derfraa en bymarch offuer ligger 2) Grarup. I sudvest fraa kierchen en stor fierdingvei ligger 3) Vre, en stor bye. Nermer kierchen i sudvest ligger en liden by 4) Lund ved naffn. Lidett vesten fraa kierchen ligger en 5) liden by ved naffn Borup.

Fortegnelse derpaa, huor tu eenlige gaarde ligger sammen. 1) En stor fierdingvej i sudost fraa kierchen ligger tu gaarden tilsammen, kaldis Askier. En miilveis synden fraa kierchen ligger tu andre gaarde sammen 2) kaldis Risbierrig. Nogett meer till sudvest och en miil nesten fraa kierchen ligger tu gaarde 3) kaldis Skierlund. En stor fierdingveis fraa kierchen 4) ligger och tu gaarde kaldis Flø udi vester. Nogett lidett norden fraa kierchen ligger tu gaarde sammen, 5) kaldis Døsling.

Fortegnelse paa eenlige gaarde. Lidett østen fraa kierchen ligger en gaard, kaldis Skierris. Noch sudost lidett fraa kierchen finis en kaldis Stor Lankier. Synden en fierdingveis moxen fraa kierchen ligger atter en gaard, kaldis Lill Langkier. Noch en paa samme kaas, kaldis Hyvild. Synden en fierdingvej fraa kirchen ligger en addelsgaard, kaldis Braandholm. Lidett derfraa til sudvest ligger Tarp. Vesten fraa kierchen en miilveis ligger Stor Sandfeld. Norden fraa kierchen (en miilveis) ligger Stor Harild. Hertil er nu fortegnelse paa byer och heele gaarde, der findis i Braande sogn (saa nær som Arrevad, en eenlig gaard liggendiss lidett fraa kierchen i nordost). Huad monumenter och andre antiqviteter ere erlangendis, er der intett mercheligt at skriffue om. River och aaer anlangendis findes der fem i sognett, som undertiden saa voxer till, att mand ey kand komme offuer dem mett heste och vogn sammen, dog de ellers gemeenlig findis maadelig brede och store. Finis

Laurentius Nicolaj W., mea manu {Laurits Nielsen W., med min hånd}

Det følgende fra præsteindberetningen 1649 med skildring af Brande sogns 45 helgårde og af halvgårde 14 onde og tre gode og af boel 14 hele og halve, desuden møllen Arvad og degnens ringe bolig og få inderstehuse (citeret fra BsognsHist):

Brande Kirkeby har tre gaarde forunden præstegaarden, blandt hvilke en mand er meget forarmet, item et degnekald ibidem. Skierris en gaard, Graarup tre gaarde og et boel, Askier to gaarde, den ene meget forarmet, Stor Langker, Liden Langker, Hyvild og Drantum hver en gaard, Huszum et boel, Riisberre to gaarde, Algierlund {Alkærlund} et boel, Brødgaard et ringe boel. Skierlund to Gaarde, en meget forarmet mand deriblandt bor, Uvraa {Uhre} havltiende gaard og et gadehus, de fleste derudi bor er meget forarmede, Sandfeild en gaard, Liden Sanfeild et boel, Bjerge et ring boel, Lund {Brandlund} fire gaarde, Flø to gaarde, Borup fire gaarde og et ringe boel, Døsling {Dørslund} to gaarde, Harrild en gaard, Liden Harrild et boel, Uszeltofft en halvgaard, Arreuad en gaard, item Arreuad Mølle, Bleszbierre en halvgaard, Lundtoft {maa være Lundfod} et ringe boel, tre halvgaarde og en ringe gaard, som en fattig mand for faa aar siden haver antaget, Kraagsig en ringe værelse nylig opbygget.

1658 - 1660 Peder Eskildsen Bramminge. Student fra Ribe 1642, hører i Ribe 11 år.
Indberetning om plyndringer 1658 - 59 i Brande sogn formodentlig forfattet i okt. 1660:

19 mænd i sognet er døde, og deres boliger staar øde, og derforuden er kun ganske faa, der har beholdt det allerringeste levendes høved. Til trods for, at polakkerne kom til sidst, lykkedes det dem dog at uddrive i skat 1028 Sldl., havd der maa kaldes ganske respektabelt i et udpint hedesogn, men der de havde skattet paa det haardeste, da fangede de an at plyndre, og det paa det allerstrengeste, i tre samfule uger, saa at hver maatte rømme fra hus og hjem formedelst deres røveri, pinsel og voldtægt. Sognet stod ganske øde i 14 uger, derefter drog samme hjem, som levendes var.
Saa to uger efter Mikkelsdag, da polakkerne kom igen, gav vi dem i seks uger 250 tdr. korn og 50 rdl. i rede penge. Til allersidst kom saa Kongelig Majestæts egne tropper, til hvem sognet endnu maatte betale 177 rdl.
I præstegaarden tog svenskerne penge og gods for 175 sldl. og 100 tdr. korn, nok derforuden pinte de os med strikker og bøsselaase, at vi maatte vise dem og købe os løs fra dem med vor formue, vi havde i jorden. Nogle maatte ogsaa ved saadanne pinsler sætte livet til. Brandenburgerne tog for 148 sldl. samt 6 tdr malt og mel. Men polakkerne, som laa her paa gaarden og raadede selv for alting, de sagde, at det var deres, og intet hørte os til, og avlen og alt, hvad her findes, uddøde. De brækkede og brændte, hvad forekom, og huserede saaledes, at vi paa det sidste om natten maatte rømme og undløbe barfodet og saa godt som nøgen fra dem.

Selv blev Bramminge på et tidspunkt sat i fængsel i Viborg af svenskerne (citeret fra BsognsHist). De "svenske" polakker pinte også specielt præsterne, som jo var de rigeste folk i sognene, i Thyregod og i Øster Nykirke.

1660 - 1696 Otte Sørensen gift med Anne Jensdatter *1640cc †1724+ Vejle?
Anne Jensdatter kunne skrive, hun underskriver sønnen Jens' skifte 1689 i Ringkøbing med egen hånd. I 1717 bor hun i Økær, Brande, hvor hun skyldes penge i skiftet efter den afdøde præste Henrik Jerne. Hun er flyttet til datteren i Vejle efter 1717, hvor hun lever endnu 1724 i svigersønnen Hans Nielsen Buschs skifte.
Det bevarede kirkeregnskab for 1682 er underskrevet af Otto Sørensen og fylder godt en trykside. Den største indkomst er korntiende med 40 slettedaler, den største udgift er at få blytavler sat fast i taget 12 slettedaler. Anna Sal. Hr. Davids får 1 mark og 8 skilling, hun må formodes at være enke efter en tidligere præst i Brande David, som i så fald må være før 1658 et sted. (for kirkeregnskabet se BsognsHist s.94-5).
I kvægskatten marts 1687 har præsten og kone: 1 karl, 1 pige, 2 plage, 2 køer, 4 faar, i skat 1 rigsdaler 5 mark. I ildstedskatten marts 1688 har han: 1 dreng, 1 pige, 2 køer, 3 faar og 2 heste og skal af med 3 rigsdaler.
Børn:
Søren Ottesen *1661c Brande †1708 Brande. Eftermand, se nedenfor.
Jens Ottesen * Brande †1689 Ringkøbing.
Niels Ottesen Brandt * Brande †1709+.
Underskriver i Brande Præstegaard et pantebrev på Store og Lille Sandfeld til Laurids Fog, Hastrup fra broderen Søren Ottesen i 1704. Underskriver for medarvinger efter broderen Søren 26. april 1709.
Ingeborg Ottesdatter †1737 (Brejl skifte #15) Harlev Præstegaard, gift med Hans Nielsen Busch *1680 †1724 Vejle, handelsmand i Vejle.
Ingen børn. Hun dør i Harlev præstegård ved præst Jens Jensen Harlev og kone Christine Sofie Gyberg. Pantsatte 1726 to gårde i Borup, Brande.
Anne Ottesdatter *1676c Brande †1700- (Brejl skifte #11) Nørre Snede. Gift 1696c med præst i Nørre Snede Jens Pedersen *1650c Nørre Snede †1709 (Brejl skifte #18) Nørre Snede søn af præst i Nørre Snede Peder Sørensen Ørum †1692 (Brejl skifte #4) Nørre Snede og Johanne Jensdatter †1692+.
Identifikation med Brande fra Quistgaard: "Præstehustruer i Wiberg".
Børn:
Anne Elsabe *1698c Nørre Snede. Lever 1709, da faderen dør.

1696 - 1708 Søren Ottesen Brandt, søn af formanden, †1708 Brande. I 1705 ugift.
I et skifte 1689 i Ringkøbing i hovedlandet efter hans bror Jens nævnes Søren Ottesen og hans mor Anne Jensdatter som boende i præstegården i Brande (Erik Brejls skifteuddrag). Ejede Sandfeld og en del i Uhre i alt 30 tønder hartkorn, som indbringer arvingerne 1198 rigsdaler (Viborg Landstings Skøder, SP 34, Fol. 408. Brande Præstegaard 26. april 1709). En enke ses 1717 i skiftet efter næste præst (Jerne) i Økær, Brande og har 14 rigsdaler tilgode af afdøde Henrik Jerne. Efter hende arver hans søstre Ingeborg og Anne både Økær 3 4 3 1 og en gård 3 3 1 2½ til i Borup foruden et sted i Lundfod, alle i Brande.
I kop- og kvægskatten 1705 skriver præsten selv, at han ingen kone har. Han kan teoretisk have giftet sig mellem 1705 og 1708, men det er temmelig usandsynligt.
Efter hans død er der auktion d. 24 april 1709 over hans gods i Brande og Arnborg sogne, han ejede 30 tønder hartkorn, hvilket svarer til en lille herregård og arvingerne fik 1.198 rigsdaler udbetalt. Broderen Niels Ottesøn Brandt repræsenterede arvingerne med fuldmagt.

1708 - 1717 Henrik Jensen Jerne *1678c Hammelev, Randers amt †1717.03.29 (skifte i udtog) Brande.
Søn af Jens Hansen Jerne *1648c Jerne †1681 Hammelev og Maren Henriksdatter Ravn *1648.06.11 Kolding †1723 Grenaa (hun gift derefter med skrædder i Grenaa Niels Christensen †1717+).
Hans fødselsår 1678c skønnet ud fra, at han blev student i Kolding 1698. Henrik Jerne var gift med Maren Pedersdatter Arnsberg (se under Risom nedenfor) datter af Peder Nielsen Arnsberg provst og sognepræst i Hvejsel og Givskud.
Kaldsbrev september 1708 udstedt af Christian Albert Brochdorf til Stovgaard (ejer 1701-1722) i Tørring sogn, samme måned kongelig konfirmation deraf (Nygaards Sedler, han kaldes udtrykkeligt Jensen).
Der findes to hypoteser om Henrik Jernes forældre, begge er forkerte:
Hypotese 1: Wiberg har i sogn no. 551 Jerne og Skads gættet at Henrik J. Jerne er søn af præst i Jerne, Ribe amt Hans Pedersen Bartsker †1701 Jerne. Et problem er, at han så skulle hedde Hansen ikke Jensen, hvorfor Wiberg under no. 141 Brande skriver "Henrik Jensen (Hansen?) Jerne maaske af Jerne".
Hypotese 2: I følge Arne Sundbo: "Peder Buch i Hvejsel og hans Samtid" (Vejle Amts Aarbog 1954, s. 37) er forældrene Jens Jensen Risom på Nebbegaard og Maren Henriksdatter Rafn, som senere gifter sig med stedfaderen Niels Christensen, Grenaa.
Wibergs antagelse er forkert, dette ses i skiftet efter Henrik Jerne 1717 i Gejstlig Skifte og Justitsprotokol Nørvang Herred 1715-52, Viborg Landsarkiv C37B-3 Fs 13b og flere:

Anno 1717 d. 10 Maji var i Velærværdige nu Salige Hr. Hinrich Jerne forige SognePræst for Brande Meenighed hans Sterfboe ...
... sl: Mands Moder Vel og dydædle Madam Maren Rafn, Velædle Sr. Niels Christensens i Grenaae ...
... Sl: Mands efterladte halfue Syster Madselle Birgitte Rafn ...

At Sundbos hypotese 2 er forkert fordrer en lidt længere beretning. Henrik Jerne indskrives ved Københavns universitet som "Henricus Jernæus", han må da være omkring 20 og bærer allerede navnet Jerne. Randi Rostrup, der fører projektet Wiberg på nett fandt faderen gennem den bekendte mor i Quistgaards Præstehustruer i Hammelev sogn ved Grenaa; han hedder Jens Hansen Jerne og han blev født i Jerne sogn og var før hører i Kolding, hvor han benyttede lejligheden til at gifte sig med Maren Henriksdatter Ravn fra den by (tak til Randi Rostrup 2014).
Henrik Jerne var højt forgældet ved hans død (se skiftet i udtog). Han havde pantsat guld, sølv tallerkener og specie daler omkring på egnen og skyldte 435 rigsdaler til sognepræsten i Jelling, 184 til svigerfaderen Peder Arnsberg, i alt 1.400 rigsdaler. Boet bliver sat i en (altfor) høj værdi, sådan at det nominale underskud er lavt for at bevare familiens ære. Men Arnsberg, der jo er provst i Nørvang herred, hidser sig gevaldigt op, da han dækker underskudet, lover at "fornøye" kreditorerne og formodes at måtte sige farvel til hans 184 rigsdaler og dække nogen panteforskrivninger. Han kan let have mistet 400 - 1.000 rigsdaler ved denne svigersøn. Den næste nedenfor var ganske anderledes rig.
Børn:
Ingen (Maren Pedersdatter Arnsberg kunne ikke få børn, heller ikke med næste mand).

1717 - 1757 Jens Lauridsen Risom *1693c Smidstrup †1758 Brande.
Søn af Laurids Jensen Risom * Nebbegaard ved Vejle, præst i Smidstrup fra 1689 gift med Dorothea Andersdatter Roesteen *1669c Grimstrup †1762.05c (nævnes i Vaskestøjstyveriet juli 1762 i Nørvang Tingbog) Brande By, Brande.
Gift med forgængerens enke, Maren Pedersdatter Arnsberg *1690cc Hvejsel †1759 Brande datter af præst i Hvejsel Peder Nielsen Arensberg *1669 Varde †1733 Hvejsel gift i Ribe 1693 med Christiane Wandel †1711-14 Hvejsel.
Maren kunne ikke få børn, så de har en plejedatter, Birgitte Katrine Andersdatter Ross "som fra barnsben er opdraget i vort hus", hedder det i testamentet fra 1750 (Nygaards Sedler), hun er altså effektiv blevet adopteret. Jens Risom får efterfølgeren Knud Peder Christensen Søltoft til at gifte sig med plejedatteren Birgitte.
Plejebørn:
Birgitte Katrine Andersdatter Ross *1726c †1801+ datter af Anders Pedersen †1732.08 Hauge, Jelling og Sophia Charlotte Ross †1735.02 Hauge, Jelling.
Gift med Risoms efterfølger Knud Peder Christensen Søltoft, se nedenfor.
Jens Risom Hansen Arendsberg *1744 Hvejsel †1791 Vejle søn af præst i Hvejsel Hans (Wiberg: Johan) Pedersen Arensberg *1702 †1749 Hvejsel og Anne Heeboe *1713c †1754 Hvejsel.
Et lille barn på 6 år i 1750 som Risom har taget til sig, nævnt i testamentet 1750. Dette er konen, Marens, bror Hans' søn, altså hendes brodersøn. Jens Risom Arendsberg blev gift 1775 med Ciciliane Marie Selmer *1745 Øster Snede (datter af præsten Johan Henrik Selmer) †1814 Vejle og blev købmand i Vejle. 6 børn, hvoraf 2 døde ganske unge.
Simuleret Folketælling 1741 Brande By Jens Risom Ejer: Jens Risom
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Præst1741100Jens Lauridsen Risom48c 1693c Præstegd. Smidstrup 1758 Brande By Brande Reserverullen 1741, Skattemandtal 1743. Ejer selv ret meget gods og med sin svoger Hr. Hans Ahrensberg i Hvejsel Brandholm. Risom kalder Brandholm en "liden sædegaard", hvilket er en passende beskrivelse. Han er søn af Laurits Jensen Risom født på Nebbegaard, præst i Smidstrup fra 1689 og Dorothea Andersdatter Roesteen af Grimstrup. Se Wiberg.
kone1741100Maren Pedersdatter Ahrensberg  Hvejsel 1759 Brande By Brande Skifte efter hendes første mand Henrik Jerne, 1717, sognepræst i Brande. Hendes anden mand er Jens Risom, der efterfulgte Jerne. Hendes far er Peder Nielsen Ahrensberg *1669c †1733, provst og sognepræst i Hvejsel og Givskud sogne. Hendes mor er Christiane Wandel. Se Wiberg.
pleje-d. 70Birgitte Katrine Andersdatter Ross15c 1726c  1801+ Falling?  Jens Risom og kones plejedatter, "som fra barnsben er opdraget i vort hus" i testamentet fra 1750, hvor hun endnu ikke er gift. Hun skal stædes i brød med 200 rigsdaler, når hun får et konvenabelt ægteskab. Hun gifter sig med efterfølgeren Knud Peder Christensen Søltoft, præst i Brande. På et lidt senere tidspunkt findes en Jakob Ross i Brande. I 1750 nævner de desuden Jens Risom Arendsberg, et lille barn de har taget til sig. Det er vel Maren Ahrensbergs brors søn. Han anses at være for lille til at have været der i 1741. Se Nygaards Sedler. Hun ses i FT 1787 i Eltang ved sønnen. FT 1801, 75, ved datteren Kirsten Marie Søltoft og hendes mand Peder Rosenmejer, proprietær i Falling sogn og by syd for Odder.
tj-karl174395?    Skattemandtal 1743
tj-karl174395?    Skattemandtal 1743
tj-pige174395?    Skattemandtal 1743

Jens Risom er med langt forspring Brande sogns betydeligste præst. Han sætter spor i kirken, hvor han lod kirketårnet restaurere 1724 og et orgel installere 1749. Nogle år driver han den lille herregård Brandholm, som han har købt med en svoger, køber et sted mellem 20 og 40 tønder hartkorn sammen, bygger en lille mølle ved Brande Å, anlægger præstegårdshaven.

I 1741 stiftes skolefundatsen for Brande sogn, som er Jens Risoms værk. Foruden degnen i Brande By skal der være en skoleholder i Uhre, der jo er den største landsby i Brande på den tid. I skiftet efter Risom fastlægges at een af degnen eller skoleholderen skal kunne spille orgelet i kirken, der jo først som set blev installeret i 1749. Traditionen bliver at skoleholderen i Uhre spiller orgelet og kaldes ofte Organist i kirkebogen (Niels Organist). For at aflønne disse testamenterer Risom i 1757 et boel ved kirken, Nørre Askær, den ene halvgård i Hyvild og to halvgårde i Dørslund til kirken med pålæg om at lønne degn og skolelærer ud af fæstepengene.
På boelet ved Brande kirke er bygget et nyt og "velindrettet" hus, hvor Jens Risoms mor Dorothea Andersdatter Roesteen lever endnu 91 år gammel i 1760. Hun får opholdsret i huset. Da hun ikke er listet i skattemandtallene 1762-63 i Brande formodes hun at være død i Brande 1760 - 62.
Omkring 1780 berejser Wilse ("Reiseiagttagelser i nogle af de nordiske Lande med Hensigt til Landenes og Folkenes Kundskab", 1798, BsognsHist s.237-8), præst i Aggershus stift (men født i Lemvig), de nordiske lande. Han hører om den overnæste præst, N.C. Clausen, der var nordmand, og besøger ham for at se, hvordan en bjergvant mand kommer til rette i heden - ørknen, som han konstant sammenligner det med. Clausen, der kom til Brande kun fem år efter Risoms død, beretter om haven, som var anlagt af Risom:
Aar 1723 købte Povst og Consitorialråd Risum Brande Kirke, lod den pryde med et højt Tårn og indvendig med passende Ornamenter, især bekostede han der et godt Orgelværk og lønnede en af Skoleholderne til at spille derpå.
Der omtrent, hvor den føromtalte Lønaa går i den større Ejstrup Aa og danner en Ø, anlagde han Haven. Aabredden lod han forhøje og befæste med Riisjord og Græstørv, den sandige Jord forbedrede han med Mudder og anden Jordart, omgav Anlæget med Asketræer, Bever-esp og Pile, som både afholdt de skarpe Vinde og dannede en Lund, hvori han havde Anstalter til Fuglefangst af Doner {ved doner: en snare på en gren} etc. Indenfor plantede han Frugttræer med mere, og således blev Stedet et lidet Paradis. I Bækken anlagde han mange små Fiskeparker, hvor han underholdt ni slags Fisk, hvori Negenøjnene {ålelignende fisk, niøje, lampret} var de rareste, Foreller og Karper de største. Længere hen havde han anlagt en Vandmølle til eget behov.
Våningshuset havde han indrettet efter Climaet og egnens Materialer, dog zirligt og ordentligt. Iblandt zirater elskede han især fyndige og lærerige Indskrifter. ...
Angivelserne om Ejstrup Å (som skulle komme fra Nørre Snede og dermed "krydse" Skjern å) og Lønaa er lidt vanskelige at forlige. Lønaa løber ca. 5 km før Brande By i hvad der nu kaldes Brande Å, som løber ca. 150 m syd for præstegården, der i øvrigt stadigt ligger samme sted (2010). Det er interessant, at Risom fangede og vel spiste fugle, som det endnu gøres stedvis i Sydeuropa eller på Malta.

Nr.Risoms Formue 1743 Rigsdaler
1.Brande Kirke, hartkorn 30 Tdr. 915
2.Arvad Mølle 600
3.Obligation ved birkedommer Paaske i Hastrup Mølle, Thyregod 331
4.Kongens part af Kvægtiende i Brande sogn 100
5.Den halve sædegård Brandholm 12 tdr. hartkorn, bøndergods 16 tdr 660
6. Det halve af Brandholms besætning (40 Stude etc) 250
7.Præstegårdens besætning 130
8.Præstegårdens bygning (særdeles høj værdi) 300
9.80 lod sølf 40
10.13 tdr. hartkorn hvis landgilde er skolefundats 000
Summa 3.326
Gæld 3.116
Bliver 210
Mit Kalds Indkomst {for et år} 200
Formue 410
Dette er et kunstværk, et skatteteknisk kunstværk. Han betaler noget formueskat, men ikke nok til det gør ondt, men dog nok til at Rentekammeret hellere giver sig tilfreds med noget end intet. Et absolut skatteteknisk mesterværk. Risom ville ingen problemer have med selv med nutidens såkaldte statslig understøttede skatterov. Risom siger ikke, hvem han skylder hvad i gæld, hvad der ville være nok så interessant at vide, for han undgår mirakuløst næsten helt at betale skat. Han ses ikke at have pantsat noget i Viborg Landsting Skøde- og Panteprotokoller, dvs. det kan kun være privat, utinglyst og som sådan frit påståelig gæld. Han har benyttet sig af den tids afskrivningsregler efter alle kunster og lidt mere. At gælden også skulle ende på et 6-tal, så en lige sum 210 rigsdaler bliver tilovers er en smule forunderligt.
Der er ikke uinteressandt at sammenligne dette med størrelsen af arven efter ham og konen i skiftet 1760, hvor de 13 tønder hartkorn til skolefundatsen pludselig igen tæller til formuen. Boet bliver på auktion solgt til Anders Nielsen Wong på Donneruplund for 3.635 rigsdaler, hvilket passer pænt med angivelsen af formue i 1743 men slet ikke med gælden men dog med de 13 tdr. hartkorn i fundatsen, som vel har en værdi omkring 400 rigsdaler. Facit: Risom snød stort i skat.
I juni 1744 bliver et barn døbt i Brande kirke, hvis mor, 41 år, er degn i Give salig Hans Stabys enke Sophia Charlotta Risom - født 1703 på Søndersthoved i Give - som er i familie med præsten. Nu havde hun været enke i fem år, så hvem var faderen? Sophia Charlotta vil ikke sige det. I marts 1745 kommer det frem ved et retsmøde, at den nye degn i Give Jens Nielsen Holm havde bestilt logemente i Alkærlund, Brande for Mdm. Stabye til at føde et barn. Christen Jensen i Lille Langkær, hvis faders stervbo skyldte Holm penge, skulle opfostre barnet for disse penge. Men Sophia Charlotta vil stadig ikke sige faderens navn. Først i nov. 1745 "bekiender og hermed tilstår" hun, at faderen er denne gifte mand Jens Nielsen Holm (Nørvang Herreds Gejstlige Justitsprotokol, se Give Degne).
Holm benægter det, hvilket går for provsteretten og landemodet, hvor det blev ham vægret at gøre benægtelsesed, som dog af højesteret ved appel blev tilladt. Folk anser ham derefter som meneder (Brorsons Visistatsberetninger). Biskop Brorson lod ham stille for en provsteret for drukkenskab og forsømmelighed, men skandaldegnen Holm trak sig før forhandlingen i 1754 .
Grunden til at faderen til uægte børn ikke vil angives er bøderne, der ofte er 4-5 rigsdaler, men som ansættes efter formuen. I 1748 hævder Maren Steensdatter, at hendes barnefar er Poul Rasmussen "vesterfra". Et sådant vesterfra ses ret ofte. Hun "løj" om barnefaderen indtil den 23. marts 1749, "da hun udlagde den rette Barnefader Peder Christensen {Spring} af Uhre i Brande Sogn", som skal af med 5 rigsdaler. Risom lader hende sætte i fængsel - "formedelst fattigdom udstanden sin straf på kroppen". Dette er en usædvanlig hård straf, som synes at komme af at Risom følte sig groft anløjet. Han kunne således være hård. Senere i 1759 bliver skørtejægeren Peder Christensen Spring igen udlagt som far til et barn med Karen Jensdatter af Store Thorlund i Ejstrup, som tjener i Brande. (Rentekammerets Regnskaber for Koldinghuus Amt).
Risom blev i 1750 udnævnt til provst og i 1754 som consistorial Assessor (= konsitorialråd, titel for ældre ansete præster, mere hæder end magt). Han tager det endda op med biskop Brorson i Ribe, som i 1752 irettesætter ham for at have bestemt at en kateket Thomas Lindtvedt i Vejle skulle have tildelt konfirmationsbørn af Kapellanen Hr. Neuchs, hvad kapellanen ikke ville. Han testamenterede fire gårde - to i Uhre og to i Dørslund - til de fattige og kirken i Brande.
1751 Biskop Brorson visiterer i Brande:

Den 15 ejusd: {august} som Dom X p: Trinit: i Brande Kirke: Provsten Hr Jens Risom prædikkede smuckt om Christi Nidkiærhed og Langmodighed i Vor Saligheds Forfremelse. Ungdomen svarede meget vel, Og Meenigheden var attent og bevægelig.

1756 Biskop visiterer Brorson igen:

Den 30 Maji, som var 6te Søndag efter Paaske i Brande Kierke: Hvor een Studios: nafnl: Peder Søltoft holte een skikkelig Prædikken over Dagens Evangelium {Joh. 15, 26 - 16, 4}: Sogne Præsten Consitorial Assessor og Provst Hr. Jens Risom gav hans Degn Peder Brandt got Vidnesbyrd om ustraffelig Forhold og Fliid med Skoleholdet, som der i Sognet forrettes af ham og een Anden Omgaaende Skoleholder, hvorpaa ikke heller noget var at udsætte; Ungdommen befandtes ogsaa at have tæmelig god Kundskab: Medhielperne berettedes at være ustraffelige og at efterkomme deres Pligt.

Risom var aktiv i mæglingssager, som det ses i skiftet 1753-55 efter birkedommer Peder Paaske i Hastrup Mølle, Thyregod om en mægling i 1735:

Ao. 1735 den 22 Febr. om Formiddagen Klokken Tii slet indfandt sig efter velærværdige og vellærde Hr. Arent Bisted, Sognepræst for Scharild og Ahrenborg Meenigheder hans Begiering udi Brande Præstegaard og som Voldgiftsmænd paa Velbemeldte Hr. Arent Bisteds Siide at paakiende den imellem meervelbemelte Hr. Ahrent Bisted paa den eene og Sr. Peder Paasche til Carstoft paa den anden Siide, svævende Dispute angaaende den Offer og Rettighed, som Hr. Bisted formeener sig af bemt. Carstoft Hovedgaard at bør tilkomme, saaledes som tilforne deraf til ham og Formænd haver været svaret, hvilken Sr. Paasche formeener sig befriet for i Henseende, hand den ikke beboer, men boer i Hastrup Mølle, og mødte da som meldt paa Hr. Bisteds Siide Claus Svitzer til Jullingsholm og Sørren Sterm til Viumgaard. Da Hr. Bisted sig iligemaade indfandt, og mødte Sr. Peder Paasche ligeledes medbringede tvende gode Mænd Hans Vilsted, Kongelig Maiestæts Herretsfoget udi Tørsting Vrads Herret samt Birkedommeren i Hastrup Birk Morten Jensen Bach.
...
Endelig efter imellem Parterne skeede Samtale da for at føye Sr. Paasches Villie formaaede Hr. Bisted Velærværdig J. Risom, sogne Præst for Brande Meenighed at tiltræde denne volgift Ret udi Sørren Sterms Sted, om Monsieur Paasche dermed var fornøyet. Hvortil Sr. Paasche svarede ia, og Sterm dermed som Dommer fra Retten afvigede.
...
...ved samtlige nærværende Mediation, saavelsom formedelst begge parters Bøyelighed til Fred og et godt Venskab Stiftelse imellem dem samt Afskye for Process og Viidtløftighed denne deres imellem værende Dispute {strid} saaledes i Mindelighed afhandlet, at ieg Peder Paasche herefter, saa længe ieg er eiere af Kastofftgaard og den selv besidder, betaler til Velærværdige Hr. Ahrent Bisted aarlig hver af de store Høitiider Penge To Rigsdaler skriver 2 Rd. ...
Brande Præstegaard den 22 Feb. 1735
P. Paasche
A. Bisted
Som overværende og til Vitterlighed underskrives af
Risom
Svitzer
...

I 1746 udredes en arvesag mellem degn i Give Jens Nielsen Holm, provst Risom i Brande der har købt en gård i Grarup og en i Skærris i sammenhæng med dette og birkedommer Peder Paaske, der har taget pengene fra skiftet i forvarring. Det formodes at Maren og Kirsten Nielsdatter er søstre til Jens Nielsen Holm, der i sagen om det uægte barn med Sophia Charlotte Risom — se ovenfor — siges at have fædrene arv i Brande.

Udi Den Hellige Trefoldigheds Nafn ere vi understkrevne forliigt om følgende os imellem værende Ting, og det saaledes:
1). I Henseende Hr. Riisom har udbetalt de umyndiges, Maren og Kiersten Nielsdatters fæderne Arvelodder, altsaa bepligter ieg mig underskrevne Birkedommer Paasche at betale til Hr. Riisom 100 Rdr. til Snapsting 1747, dog uden Rente, og Betalingen skeer i Brande Præstegaard.
2). Derimod bliver Processerne paa begge Siider ophævet, og den af Hr. Bilhart udstædte Beviis for første Betaling 200 Rdr. bliver ligesaa imod Obligationen, Birkedommer Paasche extraderet.
3). Naar Hr. Riisom forreviiser vedbørlig Qvitering for de benævnede tvende umyndiges, Maren og Kiersten Nielsdatters ders Arvelodder, skal hand nyde lovmæssig Skiøde paa det benævnede gods, Skiæris og Grarup. Dog holder Provsten Hr. Riisom at hielpe Jens Nielsen Holm paa alle muelige Maader, og saa vidt staar i hans Magt. Dette saaledes ubrødeligt at skal holdes, vi underskrevne med vores Underskrift bekræfter. –
Arvad den 11. April 1746
Jens Nielsen Holm {degn i Give sogn}
Jens Riisom {præst i Brande sogn}
Peder Paasche {Birkedommer Hastrup Birk}
Til Vitterlighed underskriver:
Christen Langballe {Skærlund, Brande}
Ole Høffvinghoff {degn i Ejstrup sogn}
Jens Pedersen {fæster i Arvad, Brande}
Christen Pedersen
Efter indbemeldte Forliig er mig Capital og Rente med Et Hundrede og Tredive Rigsdaler, siger 130 Rdr. betalt, hvorfor taknemmelig qviterer –
Colding den 9. Dec. 1754
J. Riisom

Denne sag må være ret gammel, for allerede i 1740 skøder Risom både Skerris og tre gårde i Grarup videre til Niels Andersen Wong i Øster Nykirke. Arvesagen må være fra 1730'verne.
Risom fik i 1757, vel før han døde, kongelig konfirmation på testamentet fra 1750. Han døde i 1757 og konen 1759. I 1760 er der auktion over godset, som er Brande kirke med tiender sat til 30 tønder hartkorn, et "boel" med hartkorn 3 7 1 1, som tilhører kirken (boel bruges ellers om mindre husmandssteder, næsten 4 tdr hartkorn er en gård). Til skolefundatsen fra 1741 hører tre gårde i Brande sogn, hvoraf landgilden bruges til at aflønne degn og skoleholderen i Uhre, som samtidig er organist ved Risoms orgel i kirken. Ved auktionen er det højeste bud 3.535 rigsdaler, Risom var en rig mand.
I Brande By genfindes hans navn i gadenavnet "Jens Risoms Alle" (foto 2011):

Jens Risoms Alle, Brande By, 2011. Villy M. Sorensen.

1757 - 1762 Knud Peder Christensen Søltoft *1718 Nørre Snede †1762 Brande.
Hans forældre var Christen Knudsen Søltoft (søn af herredsfoged i Hammerum herred Knud Pedersen Søltoft 1638c †1706 Snejbjerg gift med Dorte Jespersdatter) præst i Nørre Snede *1673c, Snejbjerg †1745 Nørre Snede og Dorothea Kirstine Pedersdatter Bang *1691 Ribe †1754+ (ses i skiftet efter Peder Paaske, Hastrup Mølle, Thyregod i 1754). I 1751 er han 33 og student på Akademiet i København (Brejl Dueholm #313 i 1751). Han har ladet det gå langsomt an med studiet.
I 1753 nævnes han af Brande præstegård, da provst Risom foretager registreringen i birkedommer Peder Paaskes stervebo i Hastrup Mølle, Thyregod.
Han blev gift med Jens Risoms plejedatter Birgitte Katrine Andersdatter Ross *1726c †1801+ Falling?, hun ses i 1801 i Falling sogn ved hendes datter Kirsten Marie Søltoft. I 1767 bor hun i Nørre Snede, hvor hun fik testamentarisk tillagt brugen af sædegården Nebel i Ty (10 5 0 0), Vester Vandet kongekorntiende 14 tdr hk, som tilhørte Petronelle Christine Søltoft enke efter provst Peder Riber præst i Øster og Vester Vandet. (Nygaards Sedler).
Børn:
Kirstine Marie Knudsdatter Søltoft *1759c Brande †1801+ Falling?, gift med proprietær Peder Rosenmejer i Falling sogn, syd for Odder.
Christian Knudsen Søltoft *1760c Brande †1797 Eltang, degn i Eltang. Gift 1787c med Sofie Frederikke Vilhelmine Høgh †1825 Tyrrestrup, Søvind sogn. I FT 1787 bor hans mor Birgitte Søltoft ved ham, hun har pension som præsteenke.
1762 Biskop Brorson visiterer i Brande:

Den 17de [August] visiterede ieg i Brande Kirke. En Studiosus ved Navn Therchel Friis Møller prædikede smukt over Ioh: 8, 51. om De Troendes Udødelihed. Sogne-Præsten Hr. Knud Søltoft laae elændig syg af en tærende Svaghed, som for kort Tiid siden har endet hans Dage. Degnen Peder Nielsen informerer Børnene i Brande Skole, som er i lærdom og Levnet ustraffelig. J Uhre Skole informerer Organisten Niels Nielsen Børnene, som er habil flittig og ustraffelig. Ungdommen svarede skikkelig og Meenigheden var bevægelig.

Simuleret Folketælling 1763 Brande by Knud Peder Christensen Søltoft Ejer: Selvejer
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
præst1763100Knud Peder Christensen Søltoft44c 1718 Præste- gården Nørre Snede? 1762 Brande by Brande Han dør imellem Skattemandtallet okt. 1762 og Skattemandtallet apr. 1763. Hans far var præst i Nr. Snede, se skiftet efter Johanne Søltoft længere nede.
kone1763100Birgitte Kathrine Andersdatter Ross36c 1726c  1801+ Falling? Plejebarn ved Jens Lauridsen Risom, præst i Brande, "fra barnsben", nævnt i testamentet 1750. FT 1787 Eltang hos sønnen Christian. FT 1801, 75, ved datteren Kirsten Marie Søltoft og hendes mand Peder Rosenmejer, proprietær i Falling sogn og by syd for Odder.
datter176398Kirstine Marie Søltoft3c 1759c Brande by Brande 1801+ Falling? Skifte efter Johanne Søltoft på Tyrrestrupgård 1791. Opholder sig FT 1787 og 1791 på Tyrrestrupgård. Gift 1795c med Peder Rosenmejer død †1829 Horsens, 1801 proprietær i Falling sogn og by syd for Odder. FT 1801 datter Cecilie 5 aar.
søn176398Christian Søltoft2c 1760c Brande by Brande 1797 Eltang Skifte efter Johanne Søltoft på Tyrrestrupgaard 1791. Opholder sig FT 1787 og 1791 i Eltang. Konen får 1797 tilladelse til at sidde i uskiftet bo. Gift 1787c med Sofie Frederikke Vilhelmine Høgh død †1825 Tyrrestrup, Søvind sogn. Børn Johannes Christina *1788, Birgitte Katrine *1790, Sofie Mariane Elisabet *1792, Knud Christian Peter *1794 Jakob Christian *1796 alle i Eltang sogn, se Nygaards Sedler.
tj-karl1763100X18+    
tj-karl1763100X18+    
tj-karl1763100X18+    
tj-dreng1763100x12+    
tj-pige1763100y12+    
tj-pige1763100y12+    
tj-pige1763100y12+    

1763 - 1786 Niels Christian Clausen/Clausson (skrevet NC Clausen). *1724 Christiania (Oslo) †1794 Christiania (på en rejse) søn af købmand Claus Clausen i Christiania. Gift 1757 i Risør, Aust-Agder fylke, Norge med Martha Stub *1738c Gjerstad? †1811 vel datter af sognepræst Samuel Andersen Stub *1696 Frederikstad †1765 Risør og 2. kone (af tre) Else Tellefsdatter Dahl *1716c Arendal †1750 Risør. Ses FT 1787 i Fredericia (se torpvesti).
Børn:
Clause Clausson *1760 Øster Moland, Norge †1842 Smidstrup, Vejle amt, præst, gift 1804c med Christiane Sophie Krarup *1776 Vejrum †1840 Smidstrup datter af præst i Vejrum Niels Bygum Christiansen Krarup *1727 †1799 Vejrum og Christiane Sophie Christiansdatter Lodberg *1744 Harlev †1770 Vejrum.
Marie Mathilde Clausen *1768c Brande †1853 Kbh. (Trin.) Ikke Clausdatter eller Nielsdatter, men med hendes far patronym. Gift med filosof Anders Gamborg *1753 Kirke Hvalsø †1833 Kbh. (Trin.) søn af sognepræst Villads Knudsen Gamborg *1710 †1774 Kirke Hvalsø og Bodil Kirstine Hald †1762.
Gamborgs kendte afhandlinger er om "Forskiel imellem Dyd og gode Handlinger" 1783, "Undersøgelse om Hvad der er Pligt", 1794 og så lidt mysteriøs "Forslag til at forbedre Fuglenes Sang i vore Skove", 1800. (Der er godt nok ikke noget mere irriterende end fugle, der synger falsk i skoven.)
Børn:
Frederik Vilhelm Gamborg *1792 †1850 gift med Sophie Vilhelmine Thomsen.
Caroline Louise Amalie Gamborg *1809 †1873 gift med portrætmaler Niels Peter Holbech *1804 †1889.
Samuel Stub Clausen *1774 Brande †1851 Fredericia (Trin.) 1801 løjtnant ved fynske infanteri regiment, kaptajn, major og postmester 1822 i Fredericia. Gift 1810 med Elisabet Frederikke Kristine Dyhr *1785c Eckernförde †1859 Fredericia (Trin.)
Wilses rejsebretning (se ovenfor under Risom) vel fra 1779 har nogle dele om N. C. Clausen:

Hr. Clausson havde ikke alene vedligeholdt sin Formands {forformand} Anlæg i god Stand men også i adskilligt forbedret det. Han har og forfærdiget nogle oeconomiske Priisskrifter.

Denne rejseberetning siger intet om præstegårdens brand, dvs. besøget må have fundet sted før 25. Jan. 1780, hvor præstegården brændte første gang. Skildringen forudsætter, at det var sommer - lysthus.
Wilse glæder sig over at kvinderne synger i vekselsang i et lysthus og i stuen med instrumentalmusik. Pastor Clausen fortæller, hvordan han har valgt sig en livsform, hvor der altid er noget at tage sig til og tiden bliver derved ikke lang.
NC Clausen anklagede ofte i retten mest Nørvangs Herredsting men også for den provsteretten. I 1766 fører han sag mod Poul Østergaard til Hammergård, det drejer sig om 900 rigsdaler som mølleren Christian Bierman i Arvad Mølle skyldte til sin morbror kammerråd og Renteskriver Oluf Nielsen og i hvilken forbindelse der blev "effecter bortført fra Arvad Mølle til Brande Præstegård". Hvordan Poul Østergaard kommer ind i billedet er ikke klart, men han var fænomenal til at blande sig og havde kort før haft herregården Nørre Karstoft kun 10 km fra Brande i Skarrild sogn.
NC Clausen var ude efter at få hans tredjedel af tienden. I 1769 mistænker han Jens Knudsen i Brandlund for at snyde og går ud på Jenses mark for at tælle negene. Denne er selvejer og smider præsten ud af marken. Hans far var formuende mølleejer fx af Arvad Mølle og dermed ikke sådan at koste rundt med. NC Clausen rejser så sag på Nørvang Herredsting, som han vinder. Der bliver brugt ukvemsord som "mislige og uterlige forhold" og lignende, der hænger lige under injurier. (Dokumenter til Justitsprotokollen Nørvang Herred 1674-1772. Viborg Landsarkiv: B70-31 Pakke.)
I 1773 - 74 fører han en stor sag for provsteretten mod Niels Larsen i gården Økær i Borup, som anklages for "enorme synder", "fremturen", "drukkenskab" "skal have slaaet konen". Der bliver indkaldt omkring 50 vidner til retsmøder i sept. og nov. af 1774. Gården går 1774 på auktion, hvorefter Niels Larsen anlægger sag mod præsten. I jan. 1775 beklager Niels Larsens kone Karen Jespersdatter sig, at hun må ud på marken, kan ikke være i hus med ham. (Ribe Stiftsarkiv Gejstlig Justisprotokol Nørvang Herred. C37B-1).
Disse to retsager viser, at præsten ikke var mæglende men hurtigt kom i uforsonlig og hård strid med folk. Der er meget modvilje og fjendskab at mærke i disse retssager næsten hen til hævn.
I marts 1775 underskriver Lars Christensen i Lundfod for præsten et løfte om forbedring af "hans forargelige liv og levned". Man mærker en stærk moraliserende åre i denne præst, thi nytten af sådan et løfte turde være minimal. (Gejstlig Justisprotokol se ovenfor).
Præstegården brændte to gange i 1780 (januar og september) fra Nygaards Sedler:
"1780 25/3 fik han - hvis præstegaard var brændt med indbo og besætning 25/1 s. aa. {1780} - kgl. bevill. paa 1 rdlr. af hver kirke i Ribe stift til præstegaardens opbyggelse."
Fik 25. maj 1780 80 rigsdaler af Kongens Kasse, da hans præstegaard var brændt.
Fik 27. april 1781 igen 80 rigsdaler formedelst hans præstegaards brand.

"1781 28/2 fik han, hvis præstegaard med alt, hvad han ejede ved en karls uforsigtighed er brændt i hans fraværelse 25/1 forrige aar {1780}, og da han atter havde faaet den opbygget med et anstændigt [.......] er den igen, 8 dage før den skulde takseres til brandforsikring, brændt ved en i byen opstaaet brand, hvorved han atter mistede alt, hvad han ejede og næsten hele byen brændte den 16/9 [1780]. klg. bevill. på 1 rdlr. af hver kirke i Jyllands 4 stifter."

I 1782 blev den nyopførte præstegård taxeret endda med herredsfoged Fleischer fra Vejle præsent til brandforsikring for i alt 990 rigsdaler, hvilket er en meget høj sum på det tidspunkt, hvor en normal gård blev sat til 400 rigsdaler. Det har være gode bygninger. Det var en firelænget præstegård med 8 fag stuehus, 20 fag lade, 14 fag sidebygning med brygger hus og stalde (til heste?) og en anden længe af 14 fag til køer, oxen og får. Alle længer strå- og lyngtækket af muret bindingsværk.
NC Clausen fører i 1789 en sag mod eftermanden Breum af hvem han vil have penge for den genopbyggede præstegård efter brandene i 1780. Vidner fortæller, at tienden blev fodret op i præstegården, men aldrig hele tienden, hvilket vel må betyde at noget af tienden blev solgt. Breum vil ikke betale. Da der, som set ovenfor, blev samlet ind til præstegårdens genopbyggelse og det vel ikke blev financieret af Clausen selv, synes hans forlangede på første blik dårligt begrundet.
I Jyske Folkeminder, bind 8, nr. 184 berettes, at han holdt helt urimeligt af svedsketærte og kun lod sig indbyde, hvis det blev serveret.
Dansk Biografisk Leksikon, BrickA:

Clausson, Niels Christian, 1724 - 1794, Præst, er født i Christiania 28. Marts 1724. Faderen, Claus C., var Kjøbmand. Han blev Student fra Christiania 1743, theolog. Kandidat 1751, hvorefter han ansattes som personel Kapellan for Østre Moland og Tromø i Christianssand Stift og siden som Feltpræst. 1763 blev han Sognepræst i Brande i Ribe Stift og 1786 for Trinitatis Kirke i Fredericia og Vejlby. 1790 blev han Dr. Theol., og han døde i Chritiania 23. Juni 1794. Han ægtede 1786 Martha Stub {fejl: i 1774 får han døbt Samuel Stub Nielsen i Brande kirke dåb #2004, moderen må være Martha Stub}. --- 1771 og 72 fik han en Guld- og en Sølvmedaille for Besvarelsen af 2 General-Landvæsenskollegiet stille Prisopgaver. Begge Afhandlinger udgaves for Kollegiet i J. H. Schlegel i "Økonomiske Prisskrifter" (1774). I den første skrives om Bøndergårdes rette Størrelse: Forfatteren vil, at disse ikke må være større, end at de kunne drives uden Tjenestefolks Hjælp. I den anden fremstilles de Aarsager, der hindre Folkemængdens Tiltagen i Bondestanden. Det er især: 1. de alt for store Bøndergårde, 2. Hovedgårdene, på hvilke der kunde leve flere Familier, 3. Bønderkarlenes Bortrømning til Udlandet, 4. Bondestandens Last til Overdådighed. Der er som hos så mange af den Tids Reformatorer en vis Ovebevisningens Varme i hans Skrifter; men han er meget hensynsløs i sine Udstaleser mod dem, der holdt på den gamle Ordning.
Wor, Lex. ov. lærde Mænd. Nyerup, Lit. Lex Wiberg, Alm. Præstehist. I, 385. E. Holm, Kampen om Landboreformerne S. 172 f. --- L. Koch.


1786 - 1792 Jens Frederiksen Breum *1733c †1797 København.
Havde været Kinapræst (skibspræst) fra 1779. Gift 1788 i Brande med Kirstine Andersdatter Alle *1768c †1804+, som i FT 1787 var husjomfru på Brandholm. Hendes far må hedde Anders Alle (se evt. slægt Alle eller Aller i Snejbjerg), gift 2. gang 1797-1801 med vinhandler af Ny Amagertorv Martinus/Morten Hemmer/Heman/Hepgmer Lassen *1771 Rind †1804+ - søn af præst i Rind Mogens Ottesen Lassen *1735 Snejbjerg †1826 Øster Høgild, Rind og Kirstine Marie Koch *1752c Snejbjerg †1827 Øster Høgild - og med denne mindst to børn det seneste sete 1804.
Breum blev 1791 entlediget med 160 rdlr. i pension af hans eftermand (Severin Møller) og hans enke skal have enkepension, er der to enker i kaldet, da skal de tilsammen have 25 rdlr. i ekstraordinær pension (Nygaards Sedler, 1792 13/1).
Børn:
Frederik Jensen Breum *1789 Brande, FT 1801 Øster Kvarter, Matr. 40, København.
Birgitte Cicilia Jensdatter Breum *1791 Brande, FT 1801 Øster Kvarter, Matr. 40, København.
Cicilia Jensdatter Breum *1795 København?, FT 1801 Øster Kvarter, Matr. 40, København.
Breum begyndte i 1788 at notere de konfirmerede i Brande sogn i kirkebogen. Han var tunghør, da han kom til Brande og blev stokdøv, så han måtte nedlægge embedet.
Folketælling 1787 Brande By Jens Friederichsen Breum   Matr: 1A Brande By   1. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Præst mand Jens Frederiksen Breum541733c  1797 København Nedergaard: "En dansk Præste og Sognehistorie" Bind IX A, s. 489: "Jens Breum (1786-92) havde været kinapræst." Ordet "hosbonde" har Breum, der gennemførte folketællingen, kun brugt om sig selv, ellers "Mand".
tj-karl Christen Christensen351752c   .
tj-pige Ane Thomasdatter241763c Jelling By Jelling 1825 Skerris Brande Viet nr.8102
Gift 1788 med Clemmen Andersen i Skerris, Brande.
hyrde- pige Karen Sørensdatter121775c   Daab nr.2001
Kan være datter af Søren Sørensen i Brandlund født i Feb. 1774.

1792 - 1801 Severin (Søren) Jensen Møller *1748 Vesterbygaard, Sjælland †1801 Brande.
Hans far var sognepræst Jens Larsen på Vesterbygaard (grev Lerche) og Elisabeth Møller. Gift med Elise Johanne Naschou *1754 Aalborg Vor Frue †1826 Brandholm Mark, Brande. Hendes forældre Hans Jørgen Naschou †1781- Aalborg, byfoged i Aalborg 1759 gift 1749 i Aalborg med Anna Sofie Mørch *1725 †1799 (skifte) Aalborg, 1749 Kyø, hun er datter af Mattias Mørch på Kyø og Karen Jørgensdatter Gleerup †1748 (skifte).
1798 testamente, den overlevende skal beholde fælles bo, udrede 10 rigsdaler til den andens arvinger.
Folketælling 1801 Brande By Severin Møller   Matr: Præstegården   1. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Sogne- præst mand 1Severin Jensen Møller531748 Vesterby- gaard Jordløse 1801 Brande By Brande Begravet nr.6485
Wiberg. Far Jens Larsen sognepræst på Vesterbygaard (Grev Lerche) mor Elisabeth Møller
kone 1Elise Johanne Naschou471754 Aalborg 1826 Brandholm Mark Brande Nygaards sedler. Gør 1797 testamente med sin mand Severin Møller. Hendes far Hans Jørgen Naschou var byfoged 1759. Gift med Anna Sofie Mørch. Elise Johanne *06.11.1754
kones søs. Adelus Naschou441756 Aalborg 1823 Løgsted Nygaards Sedler: "levede af syning og pension i Løgsted. Fik 1804 i Løgstør kongelig tilladelse til at være sin egen værge". *28.10.1756 Vor Frue, Aalborg. Se Elise Johanne Naschou.
tj-pige Maren Pedersdatter221779c Brande By? Brande?  Dåb nr.2117
Formodentlig Peder Pedersen Arnborgs datter, født i Brande By.

1801 - 1808 Ludvig Michael Lund. *1771.10.11 Store Hedinge †1843.03.01 Riserup, Nørre Vedby, Falster.
Hans forældre var Bjørn Christian Lund *1738 Ølby †1809 Hellested, Stevns viet 1768 i København med Ane Margrethe Braae *1742c. Han blev gift 1802 i Uldum med Elisabeth Christine From *1774 Kolding †1819.07.04 Øster Starup, datter af amtsforvalter Johan Peter From i Kolding *1731c †1802 Kolding og Marie Margrethe Lund.
Citat fra Nedergaard: "En dansk Præste og Sognehistorie 1849 - 1949", Bind IX A Ribe Stift, s. 489, kbh 1968:
Han skrev afhandlinger i "Minerva". Meningerne om ham var noget delte. Hans mindetavle i Nr. Vedby ( hvor han blev sognepræst 1832) oplyser, at "han var en trofast lærer, en retsindig sjælesørger, sandhedens uforfærdede talsmand. Nidkærhed for Herrens hus fortærede ham." "Kjøbenhavnsposten" 1843, nr. 63 roste ham, men BDG (I, 158) siger kort og haardt: "Han var langtfra nogen særdeles agtet mand".
I 1803 fik Lund besøg af præsten Wedel, der i 1806 udgav "L. M. Wedels indenlandske Rejse gennem de betydeligste og skjønneste Egne af de danske Provindser". Han bemærker at præstegården efter branden er "ny og smuk af grundmur og har kjønne værelser". Han nævner ikke haven, derimod går han nøje ind på præstegårdens jorder:
Hertil er kun {kun lyder ret mærkeligt, 7 tønder hartkorn er to gårde} 7 tdr. Hartkorn, men et stort Areal af 400 tdr. land, dog er meget heraf Lyngheder og Moser, og der besaas af den uhyre Strækning kun aarlig en liden del, nemlig 14 tdr. {land, areal ikke hartkorn} land Rug, 3 tdr. Boghvede, 3 tdr. Byg og 5 tdr Havre. Høebjerringen er kun liden og heel vanskelig formedelst opstigende Strømme {oversvømmelser}, som bortskyller eller ødelægger Græsset {som slås i enge langs aaerne}. Mergel bruges med god Fordel paa Præstegaardens jorder, og dette vil siden bringe mere Hede under Plov. Her holdes kun {kun? - det er en stor besætning i Brande i tiden} to Heste, ni Køer, fire Plovstude og 18 Faar. Præsten lærer Almuen, at Avlingens vidtløftige Pløjning kan drives med tilkørte stærke Stude.
Risom havde til sammeligning 1743 en præstegårdsbesætning med 4 heste, 8 køer og 40 får.
Lund fortæller Wedel, at folk er "eksemplarisk sædelige, saa der i ti Aar kun er født et eneste uægte Barn i Brande Sogn". Dette er underdrevet, der var to: et i 1799 og et i 1801. Men det er karakteristisk, at "moralisten" Lund har taget sig meget tid til at se efter i kirkebogen, hvad der havde været af "usædelighed".

SALMEBOGS-KONTROVERSEN AF 1802:
I august 1802 erklærer han fra prædikestolen, at den nye evangelisk-kristelige salmebog skulle indføres og at dem der var imod skulle melde sig fredagen derefter. 19 familier (skriver han) melder sig, hvoraf en derefter trækker sig tilbage. Han skriver tendentiøst 19 ud af 141 familier. Han forespurgte så "om der fra kancelliets side havdes noget imod, at bogen blev indført", hvilket er en snigvej. Nu lader han ansvaret over på kancelliet, som i hans ord "resolverer" at bogen skulde inføres. Dette bekendtgøres og den 1. søndag i advent 1802 indføres bogen i Brande sogn. Men han havde gjort regning uden vært.
Peder Hansen og Niels Mortensen af Skærlund, ikke ukendte med gang for retten, sætter sig imod og får 58 underskrifter på en ansøgning om at få den gamle salmebog tilbage. Denne ansøgning lyder:
Til Kongen! I brande menighed er til brug ved gudstjænesten blevn indført den evangelisk - kirstelige salmebog af vor sognepræst, velærværdige hr. Lund. En del af sognemændene er fornøjede dermed, men vi undertegnede ønske gærne, at dens indførelse og almindelige brug i menigheden maatte ophæves og det paa følgende grunde:
a) at det i denne dyre tid vilde blive en altfor svær udgift for os at anskaffe disse bøger til enhver husfamilie;
b) at bogen af den største dél af os ikke forstaas eller kan bruges, da vi ikke kænde tal eller nummere, det gør, at vi ikke kunne synge med de andre, derimod er det anderledens med de gamle; thi dem kunne vi del unden ad.
Allernaadigste konge! vi ansøge derfor underdanigst, at, da disse salmebøger ikke endnu ere ved lov befalede indførte, vi da dog i Brande sogn maatte befrie fra deres brug, indtil de overalt indføres, da vi derved ogsaa fik mere lejlihed til at gøre os bekændte dermed.
Præsten bliver nu perfid, for han lægger en skrivelse til denne ansøgning.
Efter at have faaet denne ansøgning konciperet af en prokurator i Vejle, gik Peder Hansens karl Søren Christensen og Niels Mortensen omkring i sognet fra hus til hus for at hværve underskrifter. Saa vel Peder Hansen som Niels Mortensen ere velhavende mænd, den første endogsaa en rig mand, som har en 5 à 6000 rdl. paa rænte, og rygtet vil, at han for at faa underskrift, skal have truet sine debitorer med kapitalsopsigelse. Paa ansøgningen findes 58 navne, altsaa lidet over en tredie dél {næsten halvdelen er nærmere sandheden} af sognets beborere, men foruden, at der er stor formodning, at ikke alle de, hvis navne findes paa ansøgningen, selv have underskrevet samme, har dog paa nogle steder saa vel fader som søn underskrevet, uagtet den sidste kun kan betragtes om faderens Tjænestekarl. Nogle have og været hos mig og erklæret, at de fortrød at have underskrevet, men vare overhængte og overtalede af deres medborgere dertil.
Dette er ren og skær og ukristelig indædt bagvaskelse. Han nævner ingen navne og beviser ingen ting, men hentyder underlødigt til rygter og hvad folk siger. Ansøgningen blev afslaaet af kancelliet, dvs. pastor Lund vandt med de af ham brugte ubillige midler. Uffe Birkedal, der har beskrevet dette i Kirkelige Skrifter 1884-6 udfra Brandes Liber Daticus, er selv præst og forsvarer præsten; der skal en del vilje til at ville misforstå situationen sådan. Som antydet ovenfor var heller ikke Peder Hansen og Niels Mortensen bange for kontroverser og gang for retten, men de betjente sig i denne sag ikke af gemen bagvaskelse. De gjorde den taktiske fejl ikke selv at indsende deres ansøgning og gav derved pastor Lund lejlighed til hans bagvaskelse, som han med iver benyttede sig af.

KONFIRMANDER:
Han var noget bange for hans (korrekt jysk) egen strenghed, som det ses i hans første konfirmandliste i 1802, hvor han skriver:
Alle disse børn bleve af mig konfirmerede i Naadsens Aaret, og da det var den første Gang jeg her {i Brande sogn} antog Børn til Confirmation troede jeg at burde være saa lemfældig som mueligt for ej at afskrække de unge fra mig. Lund
Dette havde han god grund til, for han viser sig at være hård og streng. 1803 blev Søren Sørensen af Risbjerg ej antagen "formedelst usædelig forhold", som ikke er nærmere betegnet, i 1804 konfirmeres drengen med "fortrinlig i kundskab". I 1807 er hans karakterer for konfirmanderne hårde til brutale: Ane Pedersdatter i Usseltoft "kan remse, men tænker ikke". Ane Poulsdatter i Risbjerg er "ussel, kan ej læse i bog". Ane Christensdatter i Uhre går på andet år "læser taalelig inden i bog, men har intet Begreb". Igen i 1807 laver han ganske usædvanligt en "tilmeldingsliste" til konfirmationsforberedelse for næste år og skriver den endda ind i kirkebogen, i 1808 bliver så fire af de tilmeldte ikke antaget til konfirmation:
Peder Nielsen af Fløe,
Mads Sørensen af Dørslund,
Ane Marie Jørgensdatter af Uhre og
Giertrud Jensdatter fra Tarp
kunde formedelst Uvidenhed ikke antages til Confirmation denne Gang.
Sådanne domme ses ellers ikke i kirkebøger og heller ikke et så stort antal børn. Man ser ellers af og til en bemærkning ved andre præster, at en konfirmand er gået til præst to år, men ikke en lignende fordømmelse af en hel gruppe unge. Tre af de fire bliver konfirmeret året efter af den næste præst.

FATTIGKOMMISIONEN (efter 1804):
På den ene side er hans protokoller de mest udførlige, på den anden siden skinner hans hang til at fordømme igennem fx da Søren Kierkegaards bedstemor, Maren Larsdatter i Brandlund, 1807 anmoder om støtte for hendes handicapede datter Mette:
... Peder {Pedersen} Usseltoft troede rigtig nok, at Mette Sørensd. kunde behøve Understøttelse, men saalenge den anden Datter {Ane II} ej tog ud at tjene, ansaae han det urigtigt, at tildele hende noget. Sognepræsten biefaldt aldeles Peder Usseltofts formaning.
Formaning er pastor Lunds ord, man mærker hvor let han glider ind i moralsk fordømmelse. Peder Usseltoft afvejer, men fordømmer ikke.

JORDEMØDRE:
I 1803 udsendtes en skrivelse fra cancelliet derudfra skulle af præsterne indberettes bl. a. om dødfødte børn. Hvad jordemoderen havde foretaget i fødslen og hvorfor. Præsterne var jo ikke lægeuddannede, så deres syn på sagen kommer noget an på deres personlighed. I pastor Lunds tilfælde bliver jordemødrene bange for ham. Han begynder hans virken i 1804 med et tilfælde, hvor barnet blev født før jordemoderen kom. I 1805 skriver han følgende ind i kirkebogen ved en dødfødt søn i Uhre, Brande:
Den vankundige Gl. Gjordemoder {der er sikkert tale om Maren Pedersdatter Hannerup fra Skjærlund, 82} afgav for Præsten den forklaring, at barnet efter en haard forløsning [......] uden Livstegn til Stede, og at aldeles intet var forsøgt for at bring liv i det. De udførlige omstændigheder ved dette tilfelde bleve af Præsten anmeldte for stiftse Physicus i den befalede Indberetning.
Ligeledes i 1805 i Blæsbjerg:
Gjordemoderen forklarede, at da ingen kone var tilstæde ved fødselen lod hun barselskvinden føde staaende med hænderne holdende sig ved et i [Bo.....] ophængte [Tie.....] at barnet under saadan behandling maatte døe, er naturligt. Den nøjere forklaing er indberettet af Præsten til Stifts Physicus.
Eller 1808 i Risbjerg:
De nærmere Omstændigheder ved dette Barns fødsel var: Da Gjordemoderen blev hentet, fandt hun konen liggende i et lidet kammer, som var meget fugtig. Gjordem: lod manden hente et par koner, som kunne gaa til haands under fødselen, men det ville han ikke. Der var da ingen anden nærværende [end?] Manden selv, Gjordemoderen, en Tjenestepige og en gl. 80 Mand, som laae i Sengen. [....] [.....] da Gmderen kom, efter 10 til 12 timers Smerter blev konen forløst og foregiver G: at barnet døde, fordi Moderen var saa [svager?] [......... konen paa Mandens?] og fødte liggende paa Sengen: G: varmede og gned barnet, forat bringe Liv i det men forgieves.
Til sidst mod enden af 1808 vil jordemødrene ikke mere komme, når pastor Lund er der:
Omstændighederne ved dette Barns fødsel er følgende: Taarsdagen dj 15de Sept. blev Gjordemoder Mette Nielsdatter {63} Niels {Sørensen} Riisbjergs hustrue hentet til Jens Bundgaards kone. Ved hendes kommen fandt hun Barnet kom først til fødsel. Da hun ej forstod at foretage den behørige Handling med Barnet frasagde hun sig strax forretningen, hvorpaa der hentedes Peder Andersens kone {Kirsten Thøgersdatter, 49} i Skerlund, som ligelegedes afgiver sig med at være Giordemoder denne forsøgt men forgjeves at [...ne] Barnet. Saaledes laa konen saa indtil fredag Middag dj. 16de da Jens Bundgaard kom til Præsten {som skriver om sig selv} for at spørge om Raad. Konen paaskudede strax, at en examineret Giordemoder skulle hentes fra Omme Sogn {Sønder Omme} hvilket Peder Andersens kone alt i forvejen havde forlangt. Ilende Bud [.....] strax efter hende, men hun var [.....] nok til at afstaae at ville drage med Vognen, foregivende, at hun vented [.....] det første at blive hentet til en kone i Borris Sogn. Den lidende laae imidlertid hen til [.....] [...] [...] fredag og Løverdag, da Peder Andersens kone blev hentet derfra; for at betjene en anden kone. Imidlertid sendtes Bud efter Præsten {som skriver om sig selv} under foregivende at den Syge vilde tale med ham. Han kom Kl. 1 om Løverdag [.......]; og vilde den førstnævnte Giordemoder blot spørge som om hun turde tillade hende at bruge Magt, da den nue [.....] i være end 24 Timer havde været født, og der ingen tvivl var om at barnet var dødt. Præsten {der skriver om sig selv} maatte overlade til Giordem: at handle deri saaledes som hun agtede at forsvared det men til[....] og paaskudede, at en læge maatte hentes, hvortil manden ogsaa var villig, men før hustruen var [for......] blev konen forløst barnets [hoved] var meget ophovnet.
På den ene side indberetter pastor Lund jordemødrene til stiftslægen, når han mener de har handlet forkert. På den anden side frasiger han ansvaret "maatte overlade til Giordem: at handle deri saaledes som hun agtede at forsvared det", det er ikke sært, at de undgår ham, hvor det er muligt. I næste pastors, Froms, tid ses ingen indberetninger.
I øvrigt kan han ikke holde sig fra jordemødre selv i hans næste sogn Øster Starup, hvor han i 1822 anklager en jordemoder for at have brækket et barns ben under fødslen, hvilket blev til en stor retssag. Det viste sig, at da navlestrengen var faldet ud af livmoderen og jordemoderen straks foretog en vending af barnet, der lå forkert, reddede hun effektivt barnets og moderens liv, hvilket distriktskirugen også bevidnede i et brev. Desuden læger sådanne benbrud af sig selv i spædbørn. Lund begår også her onde hentydninger uden noget bevis:

... Men at Jordemoderen er af en mild Karakter, tror jeg lige saa lidet, som at hun er udmærket duelig i sit Fag. - Jeg vil gerne tro, at hun kan forløse en Barselskone, hvor alt er i sin naturlige Orden, men hvor der støder Vanskeligheder til, har jeg aldeles ingen grund til at tiltro hende den fornødne Duelighed. Og aldrig ville jeg betro nogens Liv, som er mig kær, i hendes Haand.

Dette er gemen bagvaskelse. Jordemoderen havde desuden bestået eksamen som jordemoder ved Fød­sel­stif­tel­sen i København i 1811 og havde i dette tilfælde endda, som sagt, reddet moderens og barnets liv.
Hvordan dette menneske Lund fremturer ses af at han henviste til et cirkulære fra Danske Kancelli af 24. dec. 1802 vedrørende fødselsanmeldelser som han mente pålagde ham at føre tilsyn med jordemødre, hvilket var forkert. Cirkulæret pålagde jordemødre og læger at anmelde alle fødsler med omstændigheder, disse anmeldelser skulle præster sende til biskopperne, der skulle sende dem videre til kancelliet. Alt hvad præsten skulle var sende breve. Lund havde tilranet sig magt og terroriseret jordemødre med det.

ULOVLIG KROHOLD 1808 (udskrift fra bilag til Nørvang Tørrild Herreders Justitsprotokol, Hans Andersen†, gårdhistoriker Brande):
Lund og i Brandlund Peder (Pedersen) Flø, som ser ud til at være afhængig af præsten, anmelder flere gange senest i februar 1808 en del mennesker i Brande By for ulovlig krohold. Herredsfogeden Steenstrup i Vejle svarer i et ironisk brev den 27. marts 1808 - underforstået: han har egentlig vigtigere at beskæftige sig med - at i ingen af hans 25 sogne bliver der sviret så meget som i Brande
Weyle og den Halve Om-Egn ligger fuld af Spanske og Franske Tropper ... {Napoleon ville "hjælpe" Danmark mod England og selv have fastlandsspærringen, tropperne kom fra Hamborg over Rendsborg, hvor Christian VII døde af skræk 13. marts 1808, da han så de vildtudseende spanier} saa bliver det vel bedst, at jeg forestiller de Franske og Spanske Generaler, at de sender et Regiment Tropper til Brande Sogn, saa det at baade de som gjerne vil drikke og de som gjerne vil skjenke, kan faae nogen at drikke med og nogen at skjenke for
Så fik præsten den. Desuden
... da ingen dom fældes uden Vidner og Beviser, udbeder jeg, om Deres Velærærværdighed ville tilmelde mig Navnene paa 2 Lovfaste Vidner...
Lund svarer arrogant og snottet:
... Deres Velærværdighed forlanger lovfaste Vidner. Nu vel! De indstævner da hele Brande Sogn...
Derefter fortæller præsten, hvem han har set beruset, selv sognefogeden "havde faaet mere Brændevin end en ædru Mand bør" (formuleringen er firkantet, ædru betyder ikke at have drukket alkohol, bedre ord ville være sober, opret, fornuftig, men ordvalget fortæller noget om præstens kategorier.) Dette besvarer netop ikke herredsfogedens spørgsmål, hvem der kan bevidne udskænkning. Lund er moralsk fortørnet over at folk drikker og mener dermed at have ret, men det er ikke lovens ret, som går på ulovlig udskænkning.
Den 2. maj 1808 bliver Johan Jørgensen og Henrik Nielsen af Brandlund, Christen Jakobsen Aagaards kone Ellen Marie Pedersdatter enken Maren Pedersdatter og Jørgen Jørgensen af Brande By anklaget for ulovligt Kroehold og Brændevins Salg. Der er indkaldt 17 vidner, hvoraf 4 bliver hørt og siger de anklagede har udskænket i det sidste år. Alle fem anklagede bliver dømt til 20 rigsdaler bøde, men Lund, som bøderne tilfalder, er vel blevet en smule upopulær ved dette, så han får bøderne nedsat to måneder senere: Johan Jørgensen og Ellen Marie Pedersdatter - begge formuende - til 10 rdl., de tre andere til 3 rdl. Lund vil anvende dem til bogkjøb. At Lund forlader Brande kort tid efter synes ikke helt utilfældigt.
Børn:
Johan Christian Resen Lund *1803.06.10 Brande By †1874.01.18 Udby, Præstø amt, gift 1832.08.18 med Hedvig Caroline Birch *1811.07.27 Vesterborg †1877.05.08 datter af David Seidelin Birch *1780.09.17 Haagerup †1854.06.26 Store Hedinge, Stevns og Nicoline Charlotte Quistgaard *1784.09.20 Kbh. †1851.12.01 Store Hedinge.
Præst i Hammer og Horsens 1830-40, præst i Udby, Præstø amt 1840-74.
Marie Margrethe Elisabeth Lund *1805.08.09 Brande By †1846.09.10 Gjern (ved broderen Joachim Lund), 41 år gammel.
Joachim Otto From Lund *1808.02.06 Brande By †1875 Korup. Gift 1. med Emma Gyrithe Andrea Christiane Meider *1818.03.26 Kbh. †1854.07.27 Korup datter af Grosserer og direktør ved Søkvæsthuset Johan Meyer og Anna Dorothea Hornbech. Gift 2. gang med Anna Cathrine Dam datter af en Postforvalter.
1836-50 sognepræst i Gjern sogn, Skanderborg amt; 1850-75 i Korup, Odense amt.
Ane Nicolette Brorson Lund *1811.05.22 Øster Starup †1880.01.31 Kbh. gift med Johannes Meller Valeur *1798.06.23 Elling †1875.12.07 Vitten søn af præst i Karlby Christian Valeur *1770.07.23 Aalborg †1836.12.27 Karlby og 1. kone Kirstine Rafn *1773.08.04 †1814.06.18 Vadum, sognepræst i Sønder Felding 1834-40, Stavning 1840-50, Vitten 1850-75.
Marie Pouline Lund *1813.08.13 Øster Starup †10 måneder gammel.
Johannes Vellejus Lund *1815.04.03 Øster Starup †1845.11.06 Aastrup, Ribe amt, hvor han var kapellan.

Ludwig Lund blev 1808 forflyttet til Øster Starup og Nebel pastorat, Brusk herred, Vejle amt, hvor han virkede til 1832, da han fik pastoratet Nørre Vedby og Nørre Alslev på Falster, hvor han var præst til hans død 1843 72 år gammel.
LUDWIG MICHAEL LUND som person:
Som det ses var han en skarp, hård og uforsonlig præst fortæret af ubehagelig Nidkærhed og tilranende sig magt.

1808 - 1823 Joachim Otto Schach From *1769 Vorbasse †1839 Hornbæk ved Randers.
Søn af amtsforvalter Johan Peter From i Kolding *1731c †1802 Kolding, som blev viet 1762 til Kristine Lindenham af Fredericia. Gift med Karen Wissing *1766 Kolding †1838 Kolding (ses FT 1834 Kolding, fraskildt) datter af Mikkel Wissing (købmand 1750) og Helvig Danielsdatter (1776).
I 1813 har han fire tjenestefolk: en indpige Johanne Pedersdatter (som fik et barn) en anden pige Marie Christensdatter og to karle Jens Clemmensen (23, af Skerris) og Søren Troelsen (20, af Brande By, far Troels Christenen Langkær). I 1815-16 er Ane Kirstine Buhl husholder.
Han er i sammenligning med pastor Lund et humant menneske, som godt nok i 1812 lader sig henrive til at betegne nogle konfirmander som havende et "ussel hoved", men han er ikke skarp som pastor Lund. Han og konen fik ingen børn og blev skildt.
Ingen børn.
Simuleret folketælling 1815 Brande By Joachim Otte Schach From   Matr: 1A   sognepræst
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
præst mand 1Joachim Otto Schach From461769 Vorbasse 1839 Hornbæk I aug. 1813 havde han en indpige Johanne Pedersdatter (som fik et barn) en anden pige Marie Christensen og to karle Jens Clemmensen og Søren Troelsen. Konen Karen Wissing - i hvert fald senere separeret - formodes at være andetsteds, fordi der er en husholderske.
tj-karl X18+1797-   Formodet tjenestekarl.
tj- dreng x12+1803-   Formodet tjenestedreng.
hus- holderAne Kirstine Buhl18+1797-   Ses i dåb #2881 24. marts 1815.
ud- pige tj-pige y12+1803-   Udepige (fårehyrde).


1823 - 1838 Niels Bay Lund *1788 Randers †1845 Øster Tørslev, Gjerlev herred, Randers amt.
Søn købmand i Randers Rasmus Lund og Sophie Bay. Gift 1824 med Johanne Sophie Carstensen *1792 Thisted †1866 Randers datter af præst i Thisted Christian Ehrenfried Carstensen *1749 Nordborg †1831 Thisted og Anne Marie Schytte †1818 Thisted.
Sønnen Markus Ancher Secher Lunds erindringer er udkommet som "Præsten M. A. S. Lund: En Levnedsskildring", Albert Bayers Forlag, Aarhus 1915, 127 sider udgivet af J. Damsgaard. Deri fortæller han forskellige træk fra Brande, men man må tage i betragtning, at han kun var seks år, da familien forlod Brande. Historien om "æ spejder" er sikkert en historie faderen har fortalt ofte senere (citeret fra BsognsHist. s. 109):.
En søndag, min fader stod paa prædikestolen, saa han, at en mand kom ind i kirke og hviskede nogle ord, som derpaa gik videre - der blev en urolig bevægelse, og flere rejste sig og gik ud. Han standsede da i sin prædiken og spurgte om der var ildebrand eller anden ulykke paa færde, men fik til svar: "Det er æ spejder!".
Dette er vist en vandre-historie, for den synes set også i andre sogne. Markus Lund har tilsyneladende skrevet "æ spedere" (korrigeret ovenfor), så hans jysk var skidt. Spejderne kiggede efter brændevinstøj og konfiskerede det. Erindringerne sluttes med:
Inter under, at min Moders Klaver snart kom til at staa ubrugt, men hvad der ikke blev opslidt, var hendes gode Humør, jævne Sind, ... .
Familien brugte kun hjemmevævet uldtøj, selv præstekjolerne var selvsyet. Præstegården blev drevet med tjenestefolk, Erik Jensen fra Sandfeld-Bjerre var i FT 1834 vel forkarl. Der var i alt fem tjenestefolk, så fattig har præsten ikke været.
Børn:
Christian Ehrenfried Lund *1825 Brande By †1885 Øster Jølby, Mors (begravet Øsløs). Gift 1855 i Vollerslev, Præstø med Christina Eleonora Petrine Schwabe *1830 †1908 Odder (begravet Øsløs) datter af møller Hans Peter Carl Georg Schwabe og Eleonore Marie Grundtvig.
1861 kapelan i Viborg domkirke, 1863 Præst i Øsløs, Vesløs og Urup, Thisted amt.
Se godt en side om ham i N. Sodborg: "Præsterne i Øsløs, Vesløs, Arup Pastorat siden Reformationen" Thisted historisk Aarbog 1916 side 17-18, pdf.
Rasmus Lund *1827.01.01 Brande By †1889 Øster Jølby, Mors, hjælpepræst. Gift 1859 i Slotsbjerge, Sorø med Laura Pio *1826 København †1903 Øster Jølby datter af krigsraad og danselærer ved Sø- og Landcad.=Acad. Jens Pierre Pio og Marie Olsen *1797 †1877.
Capelan Magleby 1857, 1864 i Jetsmark.
Se 30 linjer om ham i Dansk Biografisk Leksikon. Se også J. Damsgaard: "Præsten Rasmus Lund og Frimenigheden paa Mors", 1916.
Sophie Kathrine Lund *1829.12.16 Brande By †1893
Markus Ancher Secher Lund *1832 Brande By †1913. 1864 kateket i Lemvig. Gift 1864 med Christiane Scheel Dinesen *1839 Fausing, Randers datter af præst Christian Dinesen *1801 Fredericia †1863 Virring, Randers amt og Anna Marie Schmidt *1802 København †1842 Virring.
Se henvisning til hans erindringer ovenfor.
Folketælling 1834 Brande By    1, Præstegaarden
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Sogne- præst mand 1Niels Bay Lund461788 Randers 1845 Øster Tørslev  
kone 1Johanne Sophie Carstensen421792 Thisted 1866 Randers  
søn Christen Ehrenfried Lund91825 Brande By Brande 1885 Øster Jølby Præst i Øsløs, Vesløs og Urup, Thisted amt, gift med Christina Eleonora Schwabe *1830 †1908 Odder.
søn Rasmus Lund81827 Brande By Brande 1889 Øster Jølby Præst i Frimenigheden på Mors, gift med Laura Pio *1826 København †1903 Øster Jølby.
dat. Sophie Cathrine Lund51829 Brande By Brande 1893? ?  
søn Marius Anker Secher Lund21832 Brande By Brande 1913  Kaldes mest Markus. Gift 1864 med Christiane Scheel Dinesen *1839 Fausing, Randers.
mands søs. 0Nicoline Lund 1794c Randers?   
tj-folk 0Erik Jensen391795 Sandfeld- Bjerre Brande  Dåb nr.2489
Konfirmation nr.9320
Identifikation nogenlunde sikker. Konfirmeret 1809 i Brande.
tj-folk Søren Pedersen191815c    
tj-folk Karen Larsdatter221812c   Ikke født i Brande.
tj-folk Sidsel Marie Jensdatter191815c    
tj-folk Karen Jensdatter151819c    

1838 - 1851 Ludvig Blædel *1809 Helliggejst, København †1879 Kjeldby, Møn.
Han var søn af senere præst i Assens, Fyn Verner Ludvig Blædel *1783 København †1862 Sct. Jørgensgaard, Svendborg (begravet Assens) og Edle Margrethe Høst *1778 København †1834 Odense. 1851 forflyttet til Nustrup, afsat 1870. Gift 1839 Gladsaxe med Bolette Charlotte Grundtvig *1808 Torkildsrup †1880 Stege (begravet Kjeldby) datter af Otto Grundtvig *1772 Odden †1843 Gladsaxe (bror til N. F. S. Grundtvig) og Marie Amalie Balle *1798 København †1833 Gladsaxe (datter af den berømte Biskop Balle i København). Der findes et billede af Bolette Grundtvig i Det Kongelige Bibliotek.
Se Finn H. Blædel "Slægten Blædel. Paulus Blædels efterkommere", 60 sider manuskript (internetside ikke mere online). Citat derfra s. 7:
Student Herlufsholm 1827, cand. theol. 1833, adjunkt i Odense 1835, sognepræst i Brande 1838, stillede sig til valg i Vejle amts 4. kreds til den grundlovgivende forsamling, sognepræst i Nustrup i Tørninglehn i Sønderjylland 1851, provst for Tørninglehn 1855, R. af D. 1862. Blev - efter menighedens indtrængende opfordring og efter samråd med kirkelige autoriteter - i embedet efter hertugdømmernes afståelse 1864, men frasagde sig provsteembedet i 1868 og tog sin afsked 1870 under den fransk-tyske krig, da de tyske myndigheder sendte spioner i kirken og krævede, at han skulle bede for de tyske våben. Rejste tilbage til Danmark og blev 1871 sognepræst i Kjeldby på Møen. Udgivet: Prædiken ved det første Missionsmøde i Gram Kirke den 26. Juni 1861. Haderslev 1861.
Han eller hans kone eller begge var familiemennesker. Fra før 1840 til efter 1860 lever Bolettes søster Katrine Elisabeth Grundtvig *1814c Torkildstrupp ved dem. I 1845 og 1850 desuden søsteren Nikoline Grundtvig *1799c Bjergsted, Roskilde; begge søstrene angives i FT 1845 at leve af deres pension.
Økonomisk gik det frem for i Brande har de i 1840 3 tjenestefolk, i 1845 6 og i 1850 6 til sidst i 1860 i Nustrup en lærerinde i huset (vel for børnene) og en husjomfru og 6 tjenestefolk.
I maj 1849 blev præstegården i Brande besat af slesvigholstenere, der ikke øvede vold. I 1851 giver han sin afskedsprædiken "for den Menighed, som jeg i over 12 Aar ofte under dyb Smerte og Bekymring og under bitter Anfægtelse har baaret i mit Hjerte" (Brande Liber Daticus). Man stiller spørgsmål.
Børn:
Ludvig Otto Grundtvig Blædel *1841 Brande By †1869 Humble, Langeland. Gift 1867 i Frørup med Thyra Nielsen *1843 Jelling †1894 Kbh. datter af præst Peter Frederik Nielsen *1800 København †1870+ og Lucie Nicoline Fuglsang *1807c Slagelse.
Han var sognekapellan i Humble, Wiberg skriver han var "meget afholdt."
Marie Amalie Blædel *1842 Roslev (døbt i Brande) †1929 Frederikssund gift 1868 i Nustrup med Christian Jacob Herman Ludvig Gottlieb *1839 Sønder Omme †1929 Frederikssund, søn af præst Frederik Ludvig Theodor Gottlieb *1803 †1867 og Henriette Georgia Erichson *1808 †1888.
Christian Gottlieb havde dyrlægepraksis i Sønderjylland indtil 1867, i Lyngerup 1867-1919, 1919-29 ved sønnen Ludvig Otto Gottlieb.
Anna Elisabeth Ottilie Blædel *1844 Brande By †1901 Klosterskov, Kjeldby. Gift 1. 1874 i Kjeldby med veterinær Niels Hartvig Feilberg *1841 Vester Vedsted †1875 (af kolera) Medan Deli, Indonesien søn af præst Nicolai Laurentius Feilberg *1806 †1899 og Conradine Antonette Caroline Købke *1809 †1856. Gift 2. 1881 Frederiksberg med forpagter først af Storgaarden, Skibby senere Klosterskov, Møn Ernst Nicolai Rasmussen *1852 Lillebrænde, Maribo amt †1931 Stege søn af lærer i Lillebrænde, Falster Carl Adolf Rasmussen *1823 †1856 og Johanne Nicoline Eriksen *1825 †1902.
Bolette Charlotte Blædel *1846 Brande By †1939 Hellerup (begravet Stege) gift med senere distriktslæge på Møn Julius Eduard Randbøll *1843 Skrydstrup †1903 Vejlefjord Sanatorium (begravet Stege) søn af præst Jørgen Christensen Randbøll *1802 †1879 og Julie Amalie Charlotte Glæser *1807 †1887.
Nicoline Johanne Kathrine Blædel *1850 Brande By †1877 Kjeldby. Ugift.
Carl Frederik Blædel *1850 Brande By †1894 Magleby. Gift 1. 1879 Frederiksberg Vilhelmine Christian Marie Sophie Jensen *1851 Kalundborg †1880 Elmelunde datter af præst Steen Frederik Christian Jensen *1810 †1801 og Elisabeth Catharine Mehl *1813 †1887. Gift 2. 1882 Frederiksberg med Hilda Bolette Olivia Grum *1859 †1957 Frederiksberg.
Forpagter af Nordfeld indtil 1891, derefter af Stengaard på Møn.

1851 - 1865 Hans Jensen *1800 Strammelse, Taasinge †1865 Brande By.
Søn af husmand Jens Knudsen og Dorthea Simonsdatter. Gift med Ane Marie Nielsen *1803 Svendborg †1866 Brande By. Peder Larsen fra Dørslund i Brande, som blev født 1854, blev døbt af Hans Jensen. Peder Larsen har skrevet "Peder Larsens Protokol" (kopie på Brande Lokalarkiv) over gårde og folk i Brande sogn, deri findes tre sider om de præster der er døde og begravede i Brande sogn. Peder Larsen har selv kendt denne præst dog var han kun 11 år, da denne døde, men han kunne øse af førstehånds beretninger om ham. Her er hvad han skriver:
... Han var født paa Taasinge i Aaret 1800. Man sagde, at han havde været Tøndetærsker {akkord, så meget per tønde korn}, før han lod sig uddanne til Præst. Han var ikke dygtig som Prædikant, men ellers var han i mange maader en dygtig Mand, der skrev godt for sig og var den meste tid Formand for Sogneraadet {1853-56 og 1859-65}. Og da der paa den tid udkom Lov om Vandafledning, og der blev valgt Vandsynsmænd, var er jo ikke mange Bondemænd, der kunne føre en Protokol. Naar der havde været Vandsyn et Sted, saa blev det ikke straks ført til Protokol, men det blev gerne henlagt til Søndagen derefter, hvor Parterne mødtes i Brande, og det blev indført i Protokollen af Pastor Jensen og underskrevet.
Han havde en særlig evne til at bruge spøgefulde Bemærkninger. Da Jens Kjeldsen i Stampen byggede det første Farveri til H. Martensen - det var to smaa Bindingsværshuse, der blev lagt i det saakaldte Gadespøl - var det vel ikke første klasses Materiale, der blev brugt. En Dag, da pastor Jensen var omme for at bese dette, sagde han til Bygningsmændiene, om de nu havde lagt Huset horisontalt. Da han havde set Bygningerne, sagde han: "Ja, det er jo smagfuldt indrettet, men det er dog ikke solidt, der staar en Stople, den er skidt."
...
Pastor Jensen blev syg Vinteren 1865, og Kirketjenesten blev forrettet af Provstiets Præster til hen ad foraaret, men da Sygdommen blev ved at trække ud, kunne de jo ikke vedblive med det. Der blev da søgt om en Kapellan, og vi fik Ludvig Vagner for Sommeren. Pastor Jensen døde hen paa Sommeren og blev begravet paa Brande Kirkegaard. Hans Hustru, Ane Marie Jensen født Nielsen, var født 1803, døde 1866 63 aar gammel. En Søn, Erik Frederik Jensen født i Svendborg 1826, Sekondløjtnant i Artilleriet døde 1859 33 aar gammel. En datter, Ane Marie Louise Jensen født 1831, blev 1852 gift med Andreas Teilmann Præst i Sdr. Felding - han var 40 Aar gammel.
I FT-1855 har han fire tjenestefolk inklulsive "præstens tjenestepige" Anna Katrine Nielsdatter, 47, født i Rind sogn. Præstegaarden er forpagtet til Kristian Frederik Otto Eiby *1820 Skjern. Søsteren Karoline Lovise Augusta Eiby er husholderske for ham.
Kendte børn:
Erik Frederik Jensen *1826 Svendborg †1859. Sekondløjtnant i artilleriet.
Ane Marie Louise Jensen *1831 Svendborg †1885 København, gift 1. 1852 i Brande med præst i Sønder Felding Andreas Teilmann *1812 Jydstrup †1869 Bredsten. Gift 2. gang 1877 i Frederiksberg kirke med kontorchef i Orlogværftets Lønningskontor Christian Lund *1838 †1902. Se Wikipedia og Dansk Biografisk Leksikon 1. udg.

1865 Ludvig Carl Morits Wagner HJÆLPEPRÆST *1838.06.25 Rendsborg †1919.04.12 Aarhus.
Søn af Oberstløjtnangt Moritz Carl August Frederich Wagner *1798.02.14 Rendsborg †1849.05.02 Odense og Charlotte Margrethe Sophie Manthey *1811.06.27 Søllerødgaard, Rendsborg †1897.04.16 Askov. Gift 1870 med Cæcilie Margrethe Grønvold *1845.02.05 †1912 datter af købmand i Slagelse Carl Ferdinand Grønvold *1817.04.23 Samsø †1885 og Helene Cathrine Wittrup *1818.06.02 †1890.04.02 Slagelse.
Peder Larsen skriver som allerede citeret ovenfor:
Pastor Jensen blev syg Vinteren 1865, og Kirketjenesten blev forrettet af Provstiets Præster til hen ad foraaret, men da Sygdommen blev ved at trække ud, kunne de jo ikke vedblive med det. Der blev da søgt om en Kapellan, og vi fik Ludvig Vagner {ikke nævnt i Wiberg under Brande, men under Sest} for Sommeren. Pastor Jensen døde hen paa Sommeren og blev begravet paa Brande Kirkegaard.
1865 - 1875 Peder Christian Olesen *1824 Store Brøndum †1875 Brande By.
Søn af sognefoged og gårdmand Ole Jensen og Maren Pedersdatter. Gift 1866 i Snøde med Marie Kirstine Hansen *1837 Stensgaard Hovedgaard †1907 datter af forpagter Niels Hansen *1798c Fodslette og Ane Sophie Pedersdatter *1802c Longelse.
Han boede 1851.11.12 - 1853.06 på Borchs Kollegium i Kbh.
Fra Peder Larsens Protokol (se ovenfor under præst Hans Jensen, Peder Larsen har personligt — 11-21 aar gammel — oplevet Peder Christian Olesen):
Han havde en tid være Officer og havde Militær-opførsel. Han var en dygtig Mand som Præst, men havde et meget heftigt Sind, som han ikke altid kunne beherske, men hans Kone, som var fra Langeland, havde en sjælden evne til at dæmpe ham, men hun kunne jo ikke altid være ved Haanden. Ellers var han meget flink, tog meget tit ud i sognet og besøgte syge og gamle - enten gik han paa sine Ben, eller ogsaa red han paa en Hest.
I Kirken blev den evangeliske kristelige Salmebog brugt, men han havde sat sig i Hovedet at ville have Convent-salmebogen {af 1855, den første med Grundtvigs salmer} indført til Brug i Kirken. Et Tillæg med de nye Salmer var udgivet og blev brugt af Konfirmanderne, og da han mente, Tiden var moden ville han havde den nye Salmebog indført i Kirken, men en mand, Mads Pik, som vi kaldte ham, fik lavet en Liste, som han løb Sognet rundt med og fik Underskrifter som Protest mod den nye Salmebog. Det blev en stor Skuffelse for Præsten, da han saa, at den var underskrevet af mange, som han mente var hans Venner. Han lod dermed Sagen falde, men da Pastor Jøgen Andersen kom, ønskede han ogsaa den nye Salmebog indført, og da var der ikke noget i vejen.
Pastor Olesen blev efterhaanden svag, om det var Bryderierne, der var skyld deri, vides ikke, han døde 1875. Derefter drog fru Olesen med børnene tilbage til hendes Familie, men efterhaanden, som der døde nogle af familien, kom de til Brande og blev begravet i deres fælles Gravsted.
Marie Kirstine Hansen ses i FT 1880 i Vestergade 516, Svendborg med hendes to døtre. I FT 1906 ses hun på en gård i Ollerup ved Svendborg ved Mogens Peder Mogensen, hun angives som enke og aftægtskone. Hun dør året efter.
Børn:
Maren Sofie Olesen *1868.10.30 Brande. Ses FT 1880 i Svendborg.
Ellen Marie Oluffa Olesen *1870.08.16 Brande †1917 Helsingør. Gift 1914 Egebæksvang med cand. jur., senere direktør for de nordiske arbejdsgiverorganisationer i Bruxelles Hans Christian Ørsted (sønnesøn af videnskabsmanden et århundrede før) *1876 †1962 søn af Albert Nicolay Ørsted *1829 Kbh. †1900 og Emma Pauline Brøndum *1833 †1914. Hans Christian Ørsted gift 2 gange mere, se ellers DBL.
Julie Dorthea *1872.05.19 Brande †7 måneder gammel i Brande By.

1875 - 1879 Jørgen Andersen *1842 Birkende, Odense amt †1890+.
Pastor Jørgen Andersen, sognepræst i Brande sogn.
Hans forældre var gårdejer Anders Andersen *1812c Birkende og Kirsten Hansdatter *1809c Fraugde, Odense amt. Gift 1868 med Johanne Petrine Jensen *1842 Svendborg †1890+ datter af Prok. Skibsreder Niels Jensen *1803c Svendborg og Anne Møller *1805c Svendborg.
I Liber Daticus skriver han til afsked 1879:
Han og hans hustru medtager mindet om mange glade dage og kære venner fra denne menighed, trods de mange mørke skygger.
Man stiller spørgsmål.
Adopteret barn:
Karl Emil Andersen *1876c Rønne, Bornholm. Søn af Jørgen Andersens bror.
Plejedatter fra før 1890:
Johanne Dorthea Andersen *1877c Birkende, Odense amt. Se FT 1890 Tved, Svendborg amt.

1879 - 1884 Uffe Birkedal *1852 Ryslinge †1931 Ringe.
Søn af hans berømtere far valgmenighedspræst Wilhelm Birkedal *1809 Aalebækgaard, Møn †1892 Gentofte, begravet Ryslinge og Emilie C. Meyer *1815 København †1889 Gentofte. Gift 1878 Blistrup, Gilleje med Louise Amalie Nyegaard *1852 Skive †1917 Frederiksberg.
Han følte han var blevet nødet til at blive præst født ind i Grundtvigianismen:
... der kom til mig som noget, jeg af familiehensyn værsgo havde at bekende mig til for ikke at bedrøve mine kæreste
Meget senere blev han "overmæt" af Grundtvigianismen og blev unitarier. Desuden var han en tid højskoleforstander i Rønde og generelt forfatter og visedigter.
Thomas Frandsen Sørensen opholdt sig 1880-84 i Skerris, Brande ved hans moster Ane Thomassen og hendes mand Christen Hahl Christensen, som havde mistet en ung søn og "lånte" en af hendes søster. Han gik til præst ved Uffe Birkedal og skriver i 1944:
Paa den Tid var Præsten Uffe Berkedal i Brande. Præsten holdt saa Møde i Brande Skolestue, da var der ingen Forsamlingshuse. De to Gamle var med. Det var saa paa den Tid jeg var 12 Aar {1882}. Der var jo langt fra Skjærris {godt to km} tel Brande og Moster var lit daarlig tel Bens, men Morbror {egentlig onkel, mosterens mand} fik saa hindes Arm. Jeg skulde med, det var Aftens Møder. Jeg syntes det var herlig, jeg løb snart foran snart bagefter. Men naar vi var halvejs saa skulle jeg løbe foran hjem og tænde Lys og fyre i Kakelovnen saa det var varm naa de gamle kom hjem. Det var saa rar sagde Moster naar vi kom op fra Broen over Aaen at se Lyset var tænt. De Aftener i Brande Skole er de første jeg mindes som begøndelse tel at jeg fik Sans og løst tel at lytte, Ordet af Menneske Mond. Ordet som jeg siden har levet af og frydet mig ved, saa mange gange. Jeg kand indnu se Præsten Uffe Berkedal staa oppe paa {vel nærmere: ved. Thomas har tænkt "på talerstolen"} Kateteret og læse op. Det var sist paa vindteren lige før Paaske. Præsten læste Paaskelillien, og saa Dramaet Grundtvig har skrevet om Vagt ved Jesus Grav. Det gjorde et dyb indtrøk paa mig. Uffe Berkedal gik jeg tel forberedelse tel Konfirmasion. Denne Præst indførte Rigter Sangbog {Roskilde konvents salmebog, 1855, men det var den forrige præst, der indførte den i Brande}, med de Bibeske Sange af Grondtvig, dem sang vi i og vi lærte Sangene udenad. Jeg husker mange af de Sange indnu, jeg er 74 Aar. Jeg var glad ved Uffe Berkedal. Jeg har fuldt denne Mands, med vedmod gjennem mange Aar.
Se Gyldendals Den store Danske.

1885 - 1890 Christian Emanuel Nissen *1842 Jakobshavn, Grønland.
Søn af missionær i Grønland 1852-60 og 1863-73, senere sognepræst Ugilt og Taars sogne i Vendsyssel Ulrik Peter Christian Nissen *1819 Kbh. †1883 Ugilt? og Sophie Hedvig Dorscheus *1821 Kbh.
Skrev om sig selv i Liber Daticus:
Jeg Christian Nissen er født i Jakobshavn i Nordgrønland 1852. Min Fader var Missionær i Grønland i sine bedste Manddomsaar, senere sognepræst for Ugilt og Taars Sogne i Vendsyssel. Jeg blev privat dim. 1875. Theologisk Eksamen tog jeg i 1883, var derefter Huslærer i Æbeltoft ¾ Aar og blev endelig Capl. pro Personal for Feldballe og Nørager Sogne paa Mols hos nu afdøde Sognepræst Hejbjerg. I 1885 kaldedes jeg til Sognepræst for Brande Sognekald i Ribe Stift. Jeg har tilbragt en velsignet og lykkelig Tid herude og har faaet mange kære Venner. I Januar 1890 opfordredes jeg til at være Frimenighedspræst paa Mors som Pastor Lunds Efterfølger. Jeg fik min afsked i Naade for nærværende Embede fra 5. maj 1890 at regne.
Fra 1890-1904 præst for Morsøs Frimenighed (se også en anden præst der fra Brande, Rasmus Lund ovenfor).

1890 - 1899 Julianus Hastrup Plesner *1859.09.24 Vedersø †1937.02.17 Askov.
Han var søn af Johan Frederik Plesner *1815 Longelse †1892 Vedersø og Lucie Marie Hastrup *1823 Fodslette †1867 Vedersø. Gift 1890 i Helsingør med Anne Marie Thomsen (/Johnsen gravsten) *1864.10.22 Kbh. †1951.12.16 Askov.
Lærer ved Askov Højskole 1887-90, præst Brande 1890-99 derefter Østbirk, Eltang og Vrensted, hvor han udgav bogen "Kirkesognenes ældgamle Ret", Holstebro, 1916.
Han omtales i Otto Henriksen: "Den gamle bonde fortæller - 1. del", Brande, 1967.
Børn:
Johan Frederik Plesner *1891.11.15 Brande By.
Levi Johnsen Plesner *1893 Brande By ?†1943. (?Tilsyneladende udvandret til Hawaii, USA).
Marie Lucie Plesner *1894.12.01 Brande By †1966.09.16 Askov.
Augusta Plesner *1897 Brande By.
Gift 1923.10.16 i Vrensted med Hellis Thomas Usseltoft Mettinus Søndergaard *1897.07.16 Brande.
Ulrik Adolph Plesner *1899.
Helge Plesner *1900 Eltang.
Carl Johan Plesner *1902 Eltang.
Poul Tveden Plesner *1903.07.19 Østbirk †1966.09.16 1972.02.24 Blokhus.

1899 - 1907 Niels Peter Lorentsen Dahl *1869 Sønder Bjert †1936 Hellerup.
Søn af toldbetjent Lorents Mathiesen Dahl *1840 †1926 og Ane Katrine Nielsdatter *1833 †1913. Gift i Frelsers, Kbh. 1900 med Angelica Marie Sørensen *1870 Garnison †1955 Kbh.
Konen Angelica Sørensen var unge folk behjælpelige, når de skulle til København, hvor hun jo kom fra. Hendes bror var typograf der og fortalte de unge folk, hvor de skulle hen for grundtvigske prædikener og hvor for missionske.
Han blev 1907 sognepræst i Sædder ved Køge og derfra valgt ind i folketinget 1913. Han var den første præst i Socialdemokratiet og stod Stauning nær som gjorde ham til kirkeminister 1924-26 og 1929-35.
Han omtales i Otto Henriksen: "Den gamle bonde fortæller - 1. del", Brande, 1967.
Se DBL og Wikipedia med billede.

1908 - 1914 Ejnar Thomsen *1873.03.20 Ubberup, Tømmerup †1953.
Søn af friskolelærer Niels Thomsen (der oprettede friskolen 1868) og Ane Marie Nielsen. Var selv en tid lærer på Ubberup Højskole. Gift 1902 Valgmenighedskirken i Ubberup med Karen Bodilde Sørensen *1877.11.05 Tranebjerg, Samsø datter af sømand Mads Møller Sørensen og Ane Margrethe Jensen.
Han omtales i Otto Henriksen: "Den gamle bonde fortæller - 1. del", Brande, 1967.

1914 - 1921 Anton Marius Nielsen *1871 †1937.
Gift med Eli Margrete Monrad *1879 datter af præst i Køge, Vartov, Marmorkirken Jørgen Hermann Monrad *1848 Præstegaarden, Marvede, Sorø amt †1903 Kbh. og Louise Esther Brandt *1847 Rønnebæk, Præstø amt †1917 Kbh. datter af Carl Joakim Brandt og Dorthea Louise Elisabeth Henningsen.
Han kom fra Hvejsel til Brande, var provst i Hvejsel og forblev provst i Brande. Han fik efter Brande kaldet i Ensted, Aabenraa.
Han omtales i Otto Henriksen: "Den gamle bonde fortæller - 1. del", Brande, 1967.
Kendte børn:
Kirsten Munk Nielsen *1901 Tønning †1984 Lundtofte. Ugift, hun var skolekøkkeninspektør. Se Dansk kvindebiografisk leksikon. Ridder af Dannebrogsordenen.
Aase Nielsen *1903 Hvejsel?
Signe Nielsen *1904 Hvejsel?
Elsebet Munk Nielsen *1907 Hvejsel gift 1931 med lektor ved Handelshøjskolen i Kbh., medlem af Frihedsrådet Niels Banke *1907 Esbjerg †1983 søn af bibliotekskonsulent Jørgen Banke og Regine Bruun
Hans Monrad Nielsen *1911 Hvejsel

1921 - 1939 Anders Christian Andersen †1954 Brande By.
I perioden 1922-39 provst i Nørvang herred.

1940 - 1973 Niels Kristian P. Otte.
Han var først kapellan i Brande 1929-40, alt i alt virkede han således 44 år i Brande som præst, hvilket er længere end nogen anden præst. Den næstlængste præstetid er Jens Risoms med 40 år for to hundrede år siden.
Han var formand et par gange for menighedsrådet, for Højskolehjemmet i Brande og for foreningen Norden og leder i Rotary Klub — en foreningsmand. I 1940-50 var han medlem af Vejle Amts Skoledirektion. Citat fra BsognsHist s. 115:
Provst Otte har år efter år med stor tilslutning arrangeret og ledet kirketure, aftenture til omegnens kirker og flerdagsturer, bl. a. en Grundtvigstur til kirker og egne, Grundtvig havde tilslutning til, en Blichertur, en Brorsontur og flere busture til Sydslesvig.
Hans billede i BsognsHist ser mildt ud.

1973 - 1984 Erik Johannes Rasmussen.
Han var hjælpepræst ved Stefanskirken i Kbh. og blev i 1949 kapellan i Brande. Han lavede Aften-Højskolemøder i sognets skoler. Formand for Civilforsvarsberedskabet fra 1960, for Røde Kors i Brande 1958-72, havde længe tilsyn med prøveløsladte. Ledede mange år konfirmandrejserne.

1984 - 2005 Arne Ørtved.
Se En folkelig brandit, i Kristeligt Dagblag. Brandit som menneske af Brande sogn. Men det lyder lidt af bandit, hvad der formodentlig ville få Niels Ørtved til at grine, for han var en usædvanlig bredt anlagt præst, han havde jo været højskoleforstander før præstegerningen. En rundelig, fornøjelig mand.
Brændevin i Brande 1774 eller Vellykket oprør i Brande sogn, som jeg {Villy M. Sorensen} skrev i 1992 blev af Arne Ørtved taget som inspiration til en "musikals-historisk komedie" fra Brande i 1774 som hed "Jeppe på heden", den anden inspiration turde være tydelig. Stykket blev opført fire gange i Remisen i Brande.
Den historiske baggrund er at spioner (Bernd Glarmester og svend) var blevet sendt ud fra Vejle for at tage folk i ulovlig udskænkning af brændevin. Tre nappes: Christen Jensen i Sønder Askær, Peder Arnborg og Jørgen Jørgensen i Brande By. En uge efter kommer en inquisition med 6 mand fra Vejle, de snapper Christen Jensen igen, men Brande By bliver advaret i tide. Men inquisitionen fandt en brændevinskeddel i Sønder Askær, får ingen husly i Brande By men i Brandlund, hvor de overfaldes af "hele Brande sogn" om natten og brændevinskedlen tages tilbage. Derefter retssagen i mange møder, men Christen Jensen og Peder Arnborg frikendes som selvejere, der skulle have været indkaldt for amtmanden før en anklage.
Stykkets skurker er Bernd Glarmester og hans ophavsmænd, købmændene i Vejle. Pernille er præstens datter, som kærester med Jeppe. De forsamlede på Brande torv synger kort efter komedien begynder:

Kong Kresjan stod ved pigens barm
i røg og larm!
I ho'et ha'd han sin røde tud,
med den så Kresjan dejlig ud,
For han er nemlig høne-fuld,
til spe og spot!
Skål! skreg han, Skål! hver danske mand;
som bærer Danmarks Kresian,
som bærer Danmarks Kresian
til slot!

Ikke helt skidt gået for en præst. Det bygger på Christian den Syvende og Støvlet-Kathrine, som nævnes i dialogen lidt før sangen.
Melodi "Käraste bröder, systrar og vänner"

Kære Branditter, mandfolk, madammer,
karle med skæg og koner, som ammer!

I 2. akt forkynder præsten den ny forordning om brændevins-brænding og udskænkning paa landet. Alle er imod, Jeppe sætter sig i spidsen for modstanden.
I 3. akt har Bernd Glarmester og hans karl beslaglagt en brændevinskeddel.


Alkærlund (Algierlund kaldet)
Nærmest omgivelse Arvad Mølle. Videnskabernes Selskab 1803.
Alkærlund (Alkierlund) for neden. Totterne hede. Klik: stort billede. Videnskabernes Selskab 1803.
Alkærlund generelt
Alkærlund som stedbetegnelse findes kun i Brande sogn, men Alkærsig og Alkærgaard findes i Dejbjerg sogn. Man opdager særdeles og overordentlig fantasifulde forklaringer på oprindelsen af Algierlund (Alkærlund). Et eksempel er Peter Skautrups Nogle højnavne i Hardsyssel i Hardsyssels Aarbog 1963 siderne 42-61. Nu er Peter Skautrup ikke en baggårds lommefilosof, men redaktøren af Ordbog over det Danske Sprog og var rektor ved Aarhus Universitet. Det er så heldigt, at der findes en uomstødelig etnologisk regel: hvis man ikke kan finde en fornuftig forklaring på en genstand eller et ord er det af kultisk oprindelse, hvilket ikke kan modbevises. Peter skriver om det højeste punkt på Mors, Salgerhøj, at det skal tolkes sal-gærde-høj, og han tænker sig, at der har været et kultsted med en indhegnet "sal". Alger er da den høj (lund) argumenterer han, hvor der har stået et hedensk tempel. Nu er der jo en lille forskel på en høj og en lund, men pyt med det.
I hvert fald ville Peter have været en udmærket etnolog!
Den oprindelige gård i Alkærlund som enestegård består op til 1856, da begynder udstykningerne. Thomas Christensen udstykker dette år fra Alkærlund mindst to nye gårde matrikel Skærlund 15B til sønnen Christen Thomsen og 15C til svigersønnen Albrecht Kristian Pedersen (gift med datteren Jensine Thomsen).
BG mener, at i 1860 udstykkes fra 15C nye gårde 15D og 15F. Matrikelkortet 1819-63 synes at vise at den første deling var det originale 15A og derfra 15B, og at 15B senere blev delt i 15B, 15C og 15D. 15E ses før 1863 og er et lille engstykke vest for 15B. 15F, som er den østlige halvdel af det oprindelige 15D ses først efter 1863 som en udstykning fra 15D.

Nævnelser:
1664 Søffren Troelsen, ejer Anne Munk (stedet kaldet Algierlundt)
1664 Efter dette år engang: Jens Troelsen, ejer Conrad von Høvelen til Brandlund
1683 Jens Troelsen, nu Jens Jensen, en Boel, ubesået 7 nød 2 bæster, besået 5 nød 1 bæst, 2 læs hø.
1683 Markbogen: Jens Troelsen nu Jens Jensen, Prop. conrad von Hyvel.
1687 skødet fra Conrad von Høvelen til Niels Parsberg og kone Elisabeth von Høvelen til Brandholm
1687 Jens Jensen (stedet kaldet Arckelund, panteforskrivning 190 rdl. Niels Parsberg og kone Elisabeth von Høvelen til Thomas Svane i Viborg)
1688 Jens Jensen, ejer Conrad von Høvelsen
1692 Jens Jensen, pantebrev fra Conrad von Høvelsen
1710 panteforskrivning til Jens Nielsen i Skærlund, 2 1 1 2.
1731 Christen Sørensen (skøde på Brandholm) 2 1 1 2
1741 Thomas Christensen, 14 år, Søren Christensen, 10 år, Algierlund (Reserverullen)
1742 Christen Sørensen (skøde på Brandholm)
1745 Christen Sørensen og kone Kirsten Villadsdatter (enke føder barn i Algierlund 1744, Nørvang Gejstlig Justitisprotokol 22.03.1745)
1745 Jens Povelsen og kone Anne Cathrine Nielsddatter, nærmest indsiddere (Give skandaldegn Holms barn i Algierlund 1744)
1755 Christen Algelund skylder 6 Rdlr (Skifte efter Christen Pedersen Hannerup på Brandholm 1755)
1763 Thomas Christensen og kone og hans mor, ingen børn over 12 år
1774 Thomas Christensen, Alkiærlund 2 1 1 2 (Reserverulle Brande 1774)
1785 Thomas Christensen, Algierlund, 2 1 1 2 (Koldinghus hartkornsindberetninger 1785)
1788 Christen Tomsen, 29 år, højde 62 tommer, Tomas Christensen, 9 år.

Indsidderliste:
Der var huse for indsiddere i Alkærlund:
1745 Jens Povelsen og Anne Cathrine Nielsdatter, ikke set derefter, (Nørvang Gejstlig Justitsprotokol C37B, fs 291b, 22-mar-1745 )
1763 Jens Green og kone (husfolk, skattemandtallet)
1787 Ole Halvorsen (FT 1787, "en gammel inderste. En enlig Person, nyder Almisse af Sognet")

Fæsterliste:
1620cc Peder Nielsen
1640cc Christen Pedersen/Thomsen, gift med NN Thomas/Pedersdatter.
1664 Søren Troelsen
1670c Jens Troelsen, nævnt efter 1664 og før 1683
1682c - 1688+ Jens Jensen
1726c - 1757c Christen Sørensen, begyndende et år før første kendte barn
1757c - 1787+ Thomas Christensen, søn af foregående, som gifter sig 1757. I FT 1787 er han, 60 år, stadig fæsteren.
1787+ - 1830 Christen Thomsen, søn af foregående

Ejerliste:
1664 Anne Munk
1664+ Conrad von Høvelen
1687 Niels Parsberg og kone Elisabeth von Høvelen
1717 Jens Nielsen Skærlund, som købte Brandholm
1718+ Følger Brandholm, se denne hovedgård
1810 Christen Thomsen, selvejer

Familier og børn:
1620cc ?Peder Nielsen †1667- Alkærlund.
Han er nævnt som afdød i et tingsvidne fra januar 1668. Nu er det naturligvis muligt, at han har levet et andet sted og er flyttet hen til det næste par, hvoraf en er enten en søn eller datter. Men tingsvidnet siger salig Peder Nielsen i Alkærlund, hvilket mest ville betyde, at han levede der. Fra et tingsvidne 7. jan. 1668:
... Nielß tomassen i kragsig, paa Nyttaars dag nu sidst forledern, bød Søffren troelsen i algierlund halffierde Slettedlr: udii Reede Penge, som hanß Sl: fader Tomas Jensen, vaar Sl: Peder Nielsen i algierlund schiuldig uden breff, foruden toe handschriffter som lyder paa Capital 10 Rdl 4 M. ...
Børn:
?NN2 Pedersdatter gift med Christen NN1.
eller ?Christen Pedersen gift med NN2.
1640cc Christen NN1 gift med NN2.
En af ægteparret er barn af Peder Nielsen, hvem af dem det er vides ikke.
Følgende muligheder for NN1 og NN2:
Christen NN1.
Gift med datter af formand NN2 Pedersdatter.
eller
Christen Pedersen søn af Peder Nielsen ovenfor.
Gift med NN2.
Kendt Barn, eneste levende barn 1667:
Maren Christensdatter *1640cc gift med eftermand, se nedenfor.
1664- — 1668+ Søren Troelsen.
Gift med Maren Christensdatter.
Søren Troelsen går 1667 for Nørvangs Herreds Ting og stævner Niels Thomsen i Kragsig for 10 rigsdaler 4 mark som dennes far Thomas Jensen i Skærlund skyldte med "breff" konen Maren Christensdatters bedstefar, formodet at hedde Peder Nielsen, og 2 rigsdaler arv. I januar 1668 lader udsteder han et tingsvidne at Niels Thomsen har vedgået yderligere 3½ slettedaler, som der ikke var "breff" på.
... Christen troelsen i arevad, och anders Ibsen ibidem vandt enhuer for sig med opholden finger och æed effter Recessen: at di hørde och saae dett Nielß tomassen i kragsig, paa Nyttaars dag nu sidst forledern, bød Søffren troelsen i algierlund halffierde Slettedlr: udii Reede Penge, som hanß Sl: fader Tomas Jensen, vaar Sl: Peder Nielsen i algierlund schiuldig uden breff, foruden toe handschriffter som lyder paa Capital 10 Rdl 4 M. dennem bad hand at hand Uille slaaa noget aff och saa bie hannem nogen tid. saa Uillle hand med tiden vere i hanß minde; ...
Altså Søren Troelsen skulle vente lidt, gå lidt ned i beløb og så til gengæld ville Niels Thomassen "tænke" på ham. At arvingen er Søren Troelsens kone Maren Christensdatter ses her:
... tiltalle til eder Nielß tomassen i Kragsig for 10 Rdl: 4 Mk. med denß forfalden rentte, som eders Sallige fader tomas Jensen som boede i shierlund {Skærlund} forne: Sørren Troelsens hustrueß Aaldefader {bedstefar} shyldig[.] Vaar, effter tuende dend Sallige Mandtz handshriffters lydelse, saauell och for 2 Rixdlr 2 Mk. derforuden hannem lant var, och hans hustrue Maren Christenßdatter er Arffueligen tilfalden ...
1670c Jens Troelsen.
Nævnt efter 1664 som tilføjet i matriklen 1664 og før græsningstaksten 1683.
1682c — 1692+ Jens Jensen.
Nævnt i græsningstaksten 1683. Han nævnes sidst i et pantebrev udstedt af Conrad von Hövelen på Brandholm i 1692.
1726c Christen Sørensen *1700cc †1755-62 Alkærlund, Brande.
Gift med Kirsten Villadsdatter *1705cc †1763-73 Alkærlund, Brande
Børn:
Thomas Christensen *1727c Alkærlund, Brande †1803 Alkærlund, overtager gården, se nedenfor.
Søren Christensen *1731c Alkærlund, Brande.
Sandsynligvis den Søren Christensen Rygter, der ses på Brandholm 1778, 1787, fordi han er fadder ved broderen Thomas' barn, se dåb #2092.
Simuleret Folketælling 1741 Alkærlund Christen Sørensen Gods: Brandholm Ejer: Jens Risom
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1745100Christen Sørensen   1745-62 Alkærlund Brande Skøde på Brandholm 1731, 1742. Nørvang Gejstlig Justitsprotokol C37B, fs 291b, 22-mar-1745, Skattemandtal 1762, stedet kaldet Algierlund
kone1745100Kirsten Villadsdatter   1763-73 Alkærlund Brande Nørvang Gejstlig Justitsprotokol C37B, fs 291b, 22-mar-1745, Skattemandtal 1762
søn1741100Thomas Christensen14 1727 Alkærlund Brande  Reserverullen 1741
søn1741100Søren Christensen10 1731 Alkærlund Brande  Reserverullen 1741

Simuleret Folketælling 1741 Alkærlund Jens Povelsen Gods: Brandholm Ejer: Jens Risom
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
ind- sidder?174590Jens Povelsen    Nørvang Gejstlig Justitsprotokol C37B, fs 291b, 22-mar-1745
kone174590Anne Cathrine Nielsdatter    Nørvang Gejstlig Justitsprotokol C37B, fs 291b, 22-mar-1745

1757c Thomas Christensen *1727c Alkærlund, Brande †1803.11.27 (blodprop vel) Alkærlund søn af formand.
Gift 1757.11.16 i Brande Anne Andersdatter *1716cc Sønder Omme? †1802.05.16 Alkærlund, Brande (?datter af Anders Thomsen i Bøvl?).
Sønder Omme Kirkebog 1757:

1757 d. 16 Nov blev Thomas Christensen af Algierlund viet til Anne Andersdatter af Bøvl i Brande kirke. Trolovede d. 22 sep.

Hvis Anne Andersdatter er datter af Anders Thomsen i Bøvl, så er hun født den 18. juli 1724. At dødsalderen skulle være 7 år forkert ses des oftere. I perioden 1714-24 bliver ingen andere Anne født af en far Anders i Sønder Omme.
Børn (konen var 41c da de blev gift, der kan ikke have været mange børn):
Christen Thomsen *1760c Alkærlund overtager gården, se nedenfor.
Simuleret Folketælling 1763 Alkærlund Thomas Christensen Ejer: Brandholm, liden sædegård i Brande
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1763100Thomas Christensen40c 1722c  1803 Alkærlund Brande Begravet nr.6516
BG 7.2, side 74
kone176399Anne Andersdatter46c 1716c Bøvl Sønder Omme 1802 Alkærlund Brande Begravet nr.6497
Brejl vielser: Thomas Christensen i Alkærlund, og Anne Andersdatter i Bøvl, 1757 i Brande. (Iflg. Sønder Omme KB).
mands mor176399Kirsten Villadsdatter   1763-73 Alkærlund Brande moderens navn fra: Nørvang Gejstlig Justitsprotokol 1744 (sag om Give degn Stabyes enkes uægte barn)
tj-pige1763100y12+    
husfolk1763100Jens Nielsen Grene30c 1733c  1799 Grarup Brande Begravet nr.6447
 
husfolk1763100Margrethe Pedersdatter32c 1731c  1803 Grarup Brande Begravet nr.6514
 

Folketælling 1787 Alkærlund Thomas Christensen   Matr: 15A Skærlund   en familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand 1Thomas Christensen601722c  1803 Alkærlund Brande Begravet nr.6516
BG 7.2, side 74. Folketællingen 1787 staver "Algierlund", som mest dengang.
kone 1Anne Andersdatter661724.07.18 Bøvl Sønder Omme 1802 Alkærlund Brande Begravet nr.6497
Brejl vielser: Thomas Christensen i Alkærlund, og Anne Andersdatter i Bøvl, 1757 i Brande. (Iflg. Sønder Omme KB). Hendes far er Anders Thomsen af Bøvl, Sønder Omme.
søn 1Christen Thomasen251762c Alkærlund Brande 1831 Alkærlund Brande  
søns kone 1Birte Nielsdatter361751c  1791 Alkærlund Brande Begravet nr.6328
 
søns børn Thomas Christensen81778 Alkærlund Brande 1800 Alkærlund Brande Dåb nr.2092
Begravet nr.6475
 
søns børn Ane Kirstine Christensdatter61780 Alkærlund Brande  Dåb nr.2139
 
søns børn Inger Kirstine Christensdatter51782 Alkærlund Brande  Dåb nr.2187
 
søns børn Ane Marie Christensdatter31784 Alkærlund Brande   
inds 1Ole Halvorsen701720 Kokborg Huse Thyregod 1794 Borup Brande Begravet nr.6393
En Oluf Halvorsen er sikkert født i Thyregod. Hans far var svensk fange af 1713 og blev snedker i Kokborg. Oluf Halvarsen gift 1742 med Mette Sørensdatter *1719 Lønaa, Thyregod †1762 Lønaa, Thyregod. *1744 Halvar Lønaa, *1746 Anne *1749 Sara, *1752 Sidsel Marie, *1754 Inger, *1757 Søren, datter Maren *1759 Lønaa *1761 Søren Thyregod. 2. gang gift 1762 i Thyregod med Karen Gregersdatter *1726 Skarrild †1765 Lønaa, Thyregod. 1773 nævnt i Brandlund, forlover i Thyregod. Oles søster Maren blev gift med Degnen Høyer, der virkede i Brande 1774-1780. Maren blev som enke i Brande. Navnet Halvor er usædvanligt, derfor voves denne identifikation. Ikke begravet fra Alkærlund men fra Borup.

1787+ Christen Thomsen *1760c Alkærlund †1831 Alkærlund søn af formand.
Gift 1. gang 1778.03.22 i Brande Birte Nielsdatter *1751c ?Tromborg, Give †1791.07.25 (skifte) Alkærlund ?datter af Niels Larsen i Tromborg.
Gift 2. 1792.05.28 i Brande med Else Jensdatter af Husum *1759c Flø, Brande †1849 Alkærlund datter af Jens Madsen *1720c Flø †1784 Flø.
Børn med 1. kone Berta Nielsdatter:
Thomas Christensen *1778.05.15 Alkærlund, Brande †1800.11.30 Alkærlund, Brande godt 22 år gammel.
Ane Kirstine Christensdatter *1780.03.23 Alkærlund, Brande - set FT 1787.
Inger Kirstine Christensdatter *1782.02.26 Alkærlund, Brande †1876.12.10 (95 år, ved søn Christen Jensen) Vester Harrild, Ejstrup.
Gift 1807.10.25 i Thyregod (hvor hun tjente i præstegården) med Jens Madsen *1779c Grarup, Brande †1845.07.01 Vester Harrild søn af Mads Jensen *1745c Flø, Brande †1805 Vester Harrild, Ejstrup og Else Marie Jensdatter *1756 Kollund, Rind †1802 Vester Harrild, Ejstrup.
Børn:
Birte Jensdatter *1816c Vester Harrild, Ejstrup.
Else Jensdatter *1817c Vester Harrild, Ejstrup.
Christen Jensen *1819c Vester Harrild, Ejstrup, overtog gården.
Abelone Marie Jensdatter *1820c Vester Harrild, Ejstrup.
Ane Kirstine Jensdatter *1823c Vester Harrild, Ejstrup.
Ane Marie Christensdatter *1784.07.11 Alkærlund, Brande.
Gift 1823.10.19 i Skarrild med enkemand Knud Jensen *1758.05.28 Hallundbæk, Sønder Omme †1833.01.09 Sønder Kartoft, Skarrild søn af Jens Andersen *1720 Bøvl, Sønder Omme †1792.06.05 Sønder Karstoft og Anne Terkelsdatter *1717.11.07 Omvraa, Sønder Omme †1778.07.18 Hallundbæk, Sønder Omme.
Fæstegård i Sønder Kartoft i Skarrild.
Niels *1789.05.03 Alkærlund, Brande †1794.02.16 knap fem år gammel..
Bodil Margrethe *1791.07.17 Alkærlund, Brande †1791.08.07 tre uger gammel.
Moderen døde i barselssengen.
Børn med 2. kone Else Jensdatter:
Birte *1793.05.05 Alkærlund †1793.05.20 to uger gammel.
Birte Christensdatter *1794.09.21 Alkærlund †1873.08.01 Søndersthoved Mark, Give.
Gift 1829 i Brande Peder Morten Albrechtsen *1801c Søndersthoved Mark, Give †1884.12.09 Sillesthoved, Give søn af Albert (Christian) Mortensen *1760 Bøllund, Give †1841 Søndersthoved Mark og Maren Pedersdatter *1767 Øgelund, Give †1844 Søndersthoved Mark.
Abelone Christensdatter *1796.04.10 Alkærlund, Brande †1867 Aagaard, Øster Starup.
Gift 1833 i Viuf med Hans Pedersen *1804c måske Nørre Snede †1870 Aagaard, Øster Starup (tak til ekri.dk).
Maren Christensdatter *1798.02.25 Alkærlund †1884 Gammelby, Ringive.
Gift 1828 i Brande med Søren Pedersen *1795.05.25 Vorslunde, Give †1868 Høgelund, Ringive søn af Peder Sørensen *1750c Vorslunde †1836.01.03 Vorslunde og Ane Knudsdatter *1766c †1841.04.27 Bøvl Norge Sønder Omme.
Hun ses i vaccinationlisten 1815 hjemme i Alkærlund.
Bosat først i Vorslunde i Give efter 1837c i Høgelund, Ringive.
Jens Christensen *1799.06.16 Alkærlund †1827.01.18 Alkærlund 27 år gammel..
Thomas Christensen *1801.09.20 Alkærlund se nedenfor.
Jens *1802.11.07 Alkærlund †1802.11.2 tre uger gammel..
Marie Christensdatter *1804.05.21 Alkærlund.
Gift 1835.02.08 i Brande med Erik Thuesen *1795c (dåb glemt i kirkebogen, ses i FT 1801) Lindeballe By †1874.03.30 Lindeballe søn af Thue Madsen *1765.01.20 LilleBrande, Sønder Omme †1826? (søn af Mads Iversen *1724c †1806.01.05 LilleBrande og Kirsten Christensdatter *1732c †1812.12.13 LilleBrande) og Karen Margrethe Eriksdatter *1759.09.09 Lindeballe By †1834.06.22 Lindeballe.
Marie ses i vaccinationlisten 1815 hjemme i Alkærlund.
Bosat FT 1840 Give By, FT 1845 Nedvad, Lindeballe.
Ane Christensdatter *1806.01.26 Alkærlund.
Gift 1846.07.10 i Give med enkemand Christen Jensen Smedegaard ?*1781.03.18 Hedeby, Ringive †1848.12.02 Farre, Give 71 år to måneder (bedre: 67 og ni måneder) ?søn af Jens Rasmussen *1742.09.02 Hedeby †1791.11.27 Hedeby (søn af Rasmus Jensen †1768 Hedeby og Else Nielsdatter *1708.04.29 Bæksgaard, Give †1783.11.30 Hedeby) og Anne Christensdatter *1741c.
Ses FT 1850 som enke i Farre i Give. Hun lever af at spinde og binde.
Ses FT 1860 i Rostrup i Gadbjerg sogn.
Børn:
Andreas Smedegaard Christensen *1846.09.27 Farre, Give.
Ses FT 1860 i Rostrup i Gadbjerg sogn.
Folketælling 1801 Alkærlund Christen Thomsen   Matr: 15A Skærlund  
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand 2Christen Thomsen421759c Alkærlund Brande 1831 Alkærlund Brande Viet nr.8116
 
kone 2 1Else Jensdatter361765c Husum Brande 1849 Alkærlund Brande Viet nr.8116
 
dat. 1 Ane Marie Christensdatter151784 Alkærlund Brande  Dåb nr.2237
Hun er ikke set derefter i Brande sogn.
dat. 1 Kirsten Christensdatter121789c Alkærlund Brande  Dåb nr.1988
Dåb mangler i Brande kirkebog, simuleret.
dat. 2 Birte Christensdatter71794 Alkærlund Brande 1850+ Sønderst- hoved Give Dåb nr.2477
Gift 1829 i Brande med Peder Albrechtsen *1801c Give, bosat Søndersthoved.
dat. 2 Abelone Christensdatter31796 Alkærlund Brande 1867 Aagaard Øster Starup Dåb nr.2513
For begravelsen se link nedenfor. Gift 12.10.1833 i Viuf med Hans Pedersen *1804 Nørre Snede? †1870 Aagaard, Øster Starup.
søn 2. Jens Christensen21799 Alkærlund Brande 1827 Brande Dåb nr.2582
 
aftægt mands far 1Thomas Christensen74c1722c  1803 Alkærlund Brande Begravet nr.6516
Mands forælder. FØR 1801: FT 1787, fadder 1796 dåb #2513. EFTER 1801: begravelse 1803.
aftægt mands mor 1Anne Andersdatter80c1716c  1802 Alkærlund Brande Begravet nr.6497
Mands forælder. FØR 1801: FT 1787. EFTER 1801: begravelse 1802.

Folketælling 1815 Alkærlund Christen Thomsen  
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand 2Christen Thomsen56c1759c Alkærlund Brande 1831 Alkærlund Brande Viet nr.8116
 
kone 2 1Else Jensdatter50c1765c Husum Brande 1849 Alkærlund Brande Viet nr.8116
 
dat. 2. Maren Christensdatter181798 Alkærlund Brande 1884 Gammelby Ringive Dåb nr.2552
 
søn 2. Jens Christensen161799 Alkærlund Brande 1827 Brande Dåb nr.2582
 
søn 2. Thomas Christensen141801 Alkærlund Brande 1883 Brande Dåb nr.2623
Overtog fødegården.
dat. 2. Marie Christensdatter121804 Alkærlund Brande 1860+ Nedvad? Lindeballe? Dåb nr.2681
Gift 1835 i Brande med Erik Thuesen af Give *1797c Linneballe. Bosat Give By 1840, Nedvad, Linneballe 1845.
dat. 2. Ane Christensdatter91806 Alkærlund Brande 1860+ Dåb nr.2720
Gift 1846 i Give med Christen Jensen Smedegaard. I 1850 er hun enke i Farre, Give. I FT 1860 i Rostrup i Gadbjerg.
pleje- dat. Birte Christensdatter2.051813   Ikke set født i Brande sogn. I vaccinationslisten staar "Christen Thomsen som husbond for", men pigen er to et halvt år og kan ikke arbejde.

1830 Thomas Christensen *1801.09.20 Alkærlund †1883 Alkærlund søn af formand.
Gift 1827 Ane Madsdatter *1792.12.16 Risbjerg, Brande †1878 Alkærlund datter af Mads Jensen *1738c †1811 Risbjerg og Mette Andersdatter *1752c Risbjerg †1834 Risbjerg.
Thomas Christensen kunne ikke holde sig fra kvinder. Han begynder med en dreng med Ane Thomasdatter i Langkær, så en del børn med konen Ane Madsdatter, som han skulle gifte sig med, til sidst en søn med Mette Jørgensdatter i Lundfod *Sandfeld.
I 1856 udstykker han fra Alkærlund mindst to nye gårde Skærlund 15B til sønnen Christen Thomsen og 15C til svigersønnen Albrecht Kristian Pedersen (gift med datteren Jensine Thomsen).
BG mener, at i 1860 udstykkes fra 15C nye gårde 15D og 15F. Matrikelkortet 1819-63 synes at vise en anden udstykning se Alkærlund generelt.
Barn med Ane Thomasdatter *1789.03.08 Store Langkær:
Christen Thomsen *1821.08.10 Store Langkær, Brande †1874.06.03 Bjerlev, Hvejsel.
Gift 1850 i Hvejsel med Maren Eskildsdatter *1821.07.24 Bjerlev †1895.01.27 Bjerlev.
Christen Thomsen opdrages formodentlig ved faderen i Alkærlund, men i FT 1834 tjener han i Brandlund i Brande ved Christen Pedersen.
Tjener FT 1850 som Christen Thomsen Langkjær i Ildved i Hvejsel ved John Andersen.
Har 1860 en gaard i Bjerlev i Hvejsel.
Børn:
Eskild Christensen Langkjær *1852.09.28 Bjerlev.
Thomas Christensen Langkjær *1854.12.21 Bjerlev.
Ane Christensen Langkjær *1857.02.09 Bjerlev.
Jens Christensen Langkjær *1859.05.25 Bjerlev †1931.12.01 Bjerlev.
Gift med Ane Kirstine Mathiasen Lübker *1880.12.08 Vonge, Øster Nykirke †1974.06.10 Thyrsting, Vejle Amt datter af bødker Matthias Frederik Pedersen Lübker *1845.09.14 Alsted Mark, Hvejsel †1917.05.27 Tinnet, Øster Nykirke og Ane Hansen *1852.12.24 Øster Nykirke †1930.03.26 Tinnet.
Bosat Bjerlev i Hvejsel.
Syv børn med navn Langkær.
Børn med konen Ane Madsdatter:
Jensine Thomsen *1827.12.01 Alkærlund †1901.02.27 Alkærlund.
Gift 1852.10.10 i Brande med Albrecht Chr. Pedersen *1830.08.29 Give †1916.03.18 Brande søn af Peder Morten Albrechtsen *1801c †1884.12.09 Sillesthoved og Birte Christensdatter *1794.09.21 Alkærlund †1873.08.01 Søndersthoved Mark, Give.
Jensine født tre måneder efter bryllupet.
Jensine far Thomas Christensen er søster til Albrechts mor Birte Christensdatter, hun gifter sig altså med en fætter.
Får en udstykket gård fra hendes fødegård matr. Alkærlund 15C.
Christen Thomsen *1829.03.01 Alkærlund, får udstykningen Alkærlund 15B, se nedenfor.
Mads Thomsen *1830.10.27 Alkærlund, overtager gården, se nedenfor.
Jens Thomsen *1833.10.21 Alkærlund †1896+.
Gift med Marie Madsen *1834.06.06 Give By †1896+ datter af Karen Pedersdatter *1788.11.02 Bæksgaard , Give og Mads Christensen *1776.10.13 Give By †1834.10.05 Give By.
Udstykket gård Skærlund 10E udstykket fra 10A i 1862.
De driver gården Skærlund 10E indtil 1896.
Barn med Mette Jørgensdatter af Lundfod *1813.08.15 Store Sandfeld †1891+ datter af Jørgen Truelsen *1766c Store Sandfeld †1822 Store Sandfeld. (Gift 1841.06.13 i Brande med Peder Henriksen *1812 Uhre.):
Jørgen (Thomsen) *1839.01.23 Lundfod †1839.03.23 to måneder gammel.
1856 Mads Thomsen *1830.10.27 Alkærlund †1899.08.31 Alkærlund søn af formand.
Gift 1855.11.03 med Jensine Madsdatter *1832.09.08 Give †1912.07.07 Alkærlund datter af Mads Andersen Ramskov *1784 Ramskov †1865 Ramskov og Dorte Sørensdatter *1788 Farre, Give †1857 Ramskov..
Jensine er søster til Inger Kirstine Madsdatter gift med Mads' bror Christen.
Børn:
Dorthea Madsen *1856.01.26 Alkærlund.
Jens Christian Madsen *1858.11.18 Alkærlund †1876.07.28 Alkærlund, knap 18 år gammel.
Ane Madsen *1861.02.15 Alkærlund †1919.08.27 Drandum.
Gift 1884.10.03 i Brande med Mads Skov Christensen *1858.12.11 Alkærlund †1920.08.22 Drantum.
Mads Skov Madsen *1863.11.27 Alkærlund †1885.05.14 Alkærlund knap 22 år gammel.
Sørine Madsen *1866.06.03 Alkærlund.
Maren Madsen *1869.07.12 Alkærlund †1916.11.27 Uhre, Brande.
Gift 1895.10.15 i Brande med Thomas Kjeldsen Pedersen *1869.12.01 Langkær Mølle †1951.02.21 Uhre søn af Mads Peder Pedersen *1841.01.29 Nørre Askær, Brande †1922.08.03 Brande og Ane Katrine Thomasen *1847.01.29 Store Langkær †1934.04.03 Brande.
Bosat Uhre 12C Engholm.
Lars Andersen Madsen *1872.04.13 Alkærlund.
Otto Marius Madsen *1876.04.18 Alkærlund, overtager gården, se nedenfor.
1895 Otto Marius Madsen *1876.04.18 Alkærlund søn af formand.
Gift 1898.11.02 i Brande med Ane Nygaard Nielsen *1873.09.20 Risbjerg, Brande datter af Niels Jensen Nielsen *1842.10.18 Risbjerg †1900.08.15 Brande og Ane Olesen *1845.05.17 Hesselbjerre, Thyregod †1884.07.23 Brande.
Ses FT 1911
Børn:
Mathilda Jensine Madsen *1901.05.08 Alkærlund.
Jens Christian Skov Madsen *1904.06.07 Alkærlund.
Niels Risbjerg Madsen *1908.01.28 Alkærlund.
Anna Helvig Olivia Madsen *1911.01.10 Alkærlund.
1912 Lorens H. Pedersen *1876.04.18 Alkærlund søn af formand.

Alkærlund 15B (senere Hannesminde) udstykket 1856 fra 15A .
1856a Christen Thomsen *1829.03.01 Alkærlund †1892.05.30 (ved søn Mads Schou Christensen) Drantum, Brande søn af udstykker Thomas Christensen.
Gift 1854.11.05 i Brande med Inger Kirstine Madsdatter *1826.03.08 Ramskov, Give †1891.05.02 Thyregod datter af Mads Andersen Ramskov *1784 Ramskov †1865 Ramskov og Dorte Sørensdatter *1788 Farre, Give †1857 Ramskov.
Bosat Alkærlund 15B, udstykket af hans far, 1856-61.
Byttede så gård med Christen Pedersen i Bøllund i Give og fik Bøllund matr. 6B, som han i 1869 skødede videre til Niels Thomsen.
I 1869 køber han matr. 3C Lønaa i Thyregod, som han sælger igen i 1875.
I FT 1880 ses han i Lønaa i et hus med Anton og Dorthea hjemme.
I 1891 da konen dør, kaldes Christen Thomsen husmand i Thyregod (By? ikke Lønaa). Kort derefter er han flyttet til sønnen Mads Skov i Drantum i Brande.
Børn:
Anton Christensen *1855.08.27 Alkærlund.
FT 1880 ved forældrene i Lønaa i Thyregod.
Mads Schou Christensen *1858.12.11 Alkærlund †1920.08.22 Drantum, Brande.
Gift 1884.10.03 med Ane Madsdatter *1861.02.15 Alkærlund †1919.08.27 Drantum.
Mads' far Christen Thomsen er bror til Anes far Mads Thomsen; Mads giftede sig med en kusine.
Fik 1885 auktionsskøde på Drantum matr. 3A Drantumgaard.
Søren Christensen *1861.08.20 Bøllund, Give.
Anders Christian Christensen *1864.06.16 Bøllund, Give.
Tjener FT 1880 i Hastrup Mølle i Thyregod.
Dorthea Christensen *1867.02.07 Bøllund, Give.
FT 1880 ved forældrene i Lønaa i Thyregod.
1861 Christen Pedersen *1826.08.21 Fjelstervang, Vorgod †1864.04.30 Alkærlund søn af Peder Christensen (Skrædder) *1791.08.24 Nederby, Skarrild †1842.02.02 Fjelstervang (søn af Christen Christensen Skrædder) og Else Jensdatter *1788c †1834.05.20 Fjelstervang.
Gift 1857.04.13 i Brande med Johanne Andersdatter *1833.10.25 Uhre, Brande †1927.09.02 Brande datter af gårdmand Anders Jakobsen *1804.05.21 Uhre †1892.01.10 og 1. kone Maren Jensdatter *1804.12.26 Brandlund, Brande †1846.02.23 Uhre.
Ved giftermålet i 1857 kaldes Christen Pedersen ungkarl her af sognet født i Vorgod.
FT 1860 ses familien i et husmandssted i Bøllund i Give.
Børn:
Else Marie Pedersdatter *1858.07.31 Bøllund, Give.
Ane Marie Pedersdatter *1860.10.06 Bøllund, Give.
Gift 1892.02.07 i Brande med Bertel Anton Bertelsen *1862.05.06 Skærlund, Brande søn på matr. Skærlund 12A af Christen Bertelsen *1820c Skarrild †1890.10.10 Skærlund og Lene Christensdatter *1832.02.23 Skærlund †1888.05.10 Skærlund.
Skøde på hans fars gård Skærlund 12A i 1888. Sælger den 1892 og flytter tilsyneladende ud af sognet.
Anna Cathrine Pedersen *1863.08.08 Alkærlund.

1864 Johanne Andersdatter enken, se ovenfor.

1867 Laurids Pedersen *1836.03.01 Lundfod, Brande †1899.05.08 Alkærlund søn af Peder Nielsen *1796.09.25 Store Sandfeld, Brande †1845.04.09 Sandfeld og Nicoline Nielsdatter *1809c Skarrild †1896.01.13 Sandfeld.
Gift 1866.06.03 i Brande med enken Johanne Andersdatter se ovenfor.
Børn:
Peder Sandfeld Pedersen *1867.03.14 Alkærlund †1927.03.05 Skærlund, Brande.
Gift 1895.03.08 i Brande med Dorthea Marie Nielsen Skjærlund *1870.01.08 Skærlund †1946.04.02 Skærlund datter af Niels Christian Christensen *1836.07.31 Skærlund †1919.05.12 Skærlund og Ane Brandt Thomsen *1840.01.09 Brandholm †1906.06.03 Skærlund.
De ejede hans fødegård matr. 10H Østerlund i Skærlund.
Christiane Petrea Pedersen *1869.03.01 Alkærlund, overtager gården, se nedenfor.
Nikoline *1875.03.11 Alkærlund †1875.04.11 en måned gammel.
Anders *18777.06.29 Alkærlund †1877.07.22 tre uger gammel.

1892 Søren Larsen Husum *1866.03.15 Husum, Brande †1961.06.25 Brande søn af Lars Kristian Madsen *1822.07.25 Drantum, Brande †1902.05.04 Husum og Karen Sørensen *1838.02.01 Arnborg †1919.01.26 Husum.
Gift 1892.09.02 i Brande med Christiane Petrea Pedersen *1869.03.01 Alkærlund †1941.06.24 Brande datter af formand.

1925 Carl Kristian Larsen Husum *1892.09.24 Alkærlund †1976.06.04 Brande søn af formand.
Gift 1925.04.01 i Brande med Kristine Sørensen *1901.03.23 Porsberg, Uhre Mark, Brande †1991.03.30 Brande datter af Kristen Pedersen Sørensen *1868.05.17 Porsberg †1952.11.18 Brande og Jepbine Margrethe Jepsen *1872.01.07 Farre, Give †1949.01.25 Brande.

Alkærlund 15C (senere Overgaard) udstykket 1856 fra 15A .
1856 Albrecht Christian Pedersen *1829.08.29 Ramskov, Give †1916.03.18 Alkærlund søn af Peder Morten Albertsen *1801c Søndersthoved Mark, Give †1884.12.09 Sillesthoved, Give og Birte Christensdatter *1794 Alkærlund, Brande †1873.08.01 Søndersthoved Mark.
Gift 1852.10.10 i Brande med kusine Jensine Thomsen *1827.12.01 Alkærlund †1901.02.27 Alkærlund datter af udstykker Thomas Christensen, se ovenfor matr. Skærlund 15.
Jensines far Thomas Christensen var bror til Albrechts mor Birte Christensdatter.
Børn:
Thomas Albrechtsen *1853.03.19 Alkærlund †1910.07.30 Brande.
Gift med Johanne Olesen i Brande.
Ane Marie Albrechtsen *1856.09.08 Alkærlund †1875.04.26 Alkærlund knap 19 år gammel.
Lise Birgitte Albrechtsen *1859.02.28 Alkærlund †1881.05.08 Alkærlund 22 år gammel.
Peder Albrechtsen *1861.08.13 Alkærlund †1931.01.31 Uhre, Brande.
Gift med Else Marie Jensen *1866.02.28 Sønder Karstoft, Skarrild †1935.10.19 Uhre datter af Niels Jensen Lind *1834.10.26 Lind, Rind og Birte Marie Karstensen *1834.07.31 Bæktoft, Skarrild.
Bosat Kærby i Uhre i Brande sogn.
Mette Marie *1864.05.14 Alkærlund +1864.05.20 en måned gammel.
Christen Albrechtsen *1865.04.08 Alkærlund, overtager senere gården, se nedenfor.
Mette Marie Albrechtsen *1865.04.08 Alkærlund, overtager gården, se nedenfor.
Søren *1870.03.03 Alkærlund †1870.03.04 en dag gammel.
Sørine *1871.12.12 Alkærlund †1871.12.12 samme dag.

1896 Niels Johansen *1871.07.23 Søndersthoved Mark, Give søn af Johan Henrik Graves *1820.12.18 Gadbjerg og (gift 1852 i Øster Nykirke) Ane Nielsdatter *1834.06.19 Hedegaard, Give (datter af Niels Sørensen *1789 Hedegaard †1863 Hedegaard og Karen Poulsdatter *1797 Filskov, Sønder Omme †1868 Hedegaard).
Gift 1. med Mette Marie Albrechtsen *1865.04.08 Alkærlund †1903.04.29 Alkærlund datter af formand.
Gift 2. 1910.09.17 med Karen Marie Jensen *1879.06.21 Kirkeby, Sønder Omme †1914.01.08 Alkærlund datter af husmand Peder Jensen *1823c Sønder Omme og Lene Nielsen *1847c Sønder Omme.
Børn med 1. kone Mette Marie Albrechtsen:
Johan Henrik Johansen *1897.03.19 Alkærlund.
Gift 1930.06.03 med Olga Johanne Kristine Marentine Stæhr *1898.10.03 Rudkøbing, Langeland datter af sømand Gustav Stefanus Stæhr *1865.05.25 Rudkøbing (søn af kobbersmed Carl Ferdinand Stæhr *1830.11.30 Rudkøbing †1890+ og Johanne Birgitte Olsen *1828.07.03 Skebjerg, Tullebølle, Langeland †1890+) og (viet i Magleby 1891.02.28) Marentine Pedersen *1864c Bagenkop eller Nordenbro, Magleby, Langeland (datter af Peder Hansen Pedersen *1825c og Marta Rasmusdatter *1831c).
Jens Kristian Johansen *1898.09.27 Alkærlund.
Anne Sørine Johansen *1900.08.22 Alkærlund.
Børn med 2. kone Karen Marie Jensen:
Jens Peder Johansen *1910.11.07 Alkærlund.

1907 Christen Albrechtsen *1865.04.08 Alkærlund †1951.10.21 Brande bror til forkone.
Gift 1893.11.22 i Brande med Inger Kirstine Sørine Petrine Nielsen *1868.12.11 Flø †1911.02.11 Skærlund datter af murer Niels Christensen *1825.01.11 Blæsbjerg, Brande †1881.11.14 Grarup, Brande og Kirsten Christensdatter *1826.05.27 Tarp, Brande.
Havde først Skærlund matr. 32. Fik børn i Skærlund.


Alkærlund 15D tilsyneladende udstykket 1863c fra 15A (BG har en anden fortolkning) .
Efter matrikelkortene at dømme udstykkes fra 15D i tiden 1860-63 det halve som 15F. 15D drives ikke efter 1892 og lægges 1905 formelt til 15B.
1860.08.28 Gravers Clausen se Alkærlund 15F.
1861.06.17 Jens Jensen se Alkærlund 15F.

1880.03.24 Therkel Nielsen *1853.10.17 Sønder Askær Mark, Brande †1921.07.20 Uhre, Brande søn af fæstehusmand Niels Nielsen *1813c ??Give †1881.08.15 (sukkersyge) Alkærlund og (gift 1849.07.14 i Thyregod) Ane Kirstine Terkelsen *1817.01.24 Ildved, Hvejsel †1889.02.04 Krusborg, Thyregod (datter af indsidder i Ildved senere husmand i Thyregodlund Terkel Jørgensen *1886c Sindbjerg †1845-50 Thyregodlund og Ane Hansdatter *1797c Hoven/Langskov).
Gift med Ellen Katrine Larsen *1870.04.20 Sejrup, Thyregod †1952.07.08 Uhre datter af Nielsine Pedersen *1841.05.05 Vindelev/Kollerup †1900+ og Niels Larsen *1842.03.13 Lindeballe †1878.05.05 Sejrup.
I FT 1880 føres familien under Brogaard lidt nord for Alkærlund. Men skødet fra 1880 til Therkel Nielsen fra Jens Jensen er på Alkærlund matr. 15D. Han flytter før 1892 til Uhre i Brande, skødet til matr. 5h i Uhre er først udstedt 1899.05.14. Stedet her Alkærlund 15D sælger han først i 1905.
Omtalen i BG 7.2 Skærlund side 168 under Alkærlund er kursorisk, se udførsligt BG 6.2 side 103 Skerris, Langkær og Askær under matr. 2c Sønder Askær.
Therkel Nielsens far Niels Nielsen siges i FT født dels i Thyregod dels i Give. I Thyregod er han ikke fundet, i Give er der en Niels Nielsen *1813 i Annexgaarden i Give By, men han ses senere i Skærhoved i Give, så det er ikke ham.

1905.03.15 Søren Larsen Husum se Alkærlund 15B.
I følge BG lægger Søren Larsen Husum 15D, 18B og 19B sammen med matr. Skærlund 15B hvor han bor. 15D blev dermed nedlagt som selvstændig gård.


Alkærlund 15F tilsyneladende udstykket 1856 fra 15D (BG har en anden fortolkning) .
Efter matrikelkortene at dømme udstykkes fra 15D i tiden 1860-63 det halve som 15F, der føres videre, mens 15D bliver indlemmet i 15B i 1905.
1860.08.28 Gravers Clausen *1834.10.20 Farre Mark, Give søn snedker af Claus Graversen *1791.12.26 Farre og (gift 1818.12.26 i Give) Kirsten Marie Hansdatter *1794.04.13 Hedegaard, Give.
Gift med Kirstine Rasmussen *1836.03.04 Søndersthoved Mark, Give datter af Rasmus Sørensen *1794c Tørring †1860+ og Maren Hansdatter *1803c Hedegaard †1860+.
Gravers er fætter til Kirstine, deres mødre var søskende.
I FT 1860 skrives han i et hus i Skærlund, lever af sin jordlod, hvilket siges om husmænd, men han skrives af Alkærlund, da sønnen Rasmus døbes i 1858.
I 1867 får han skøde på matr. 4C Kjæralt i Hedegaard i Give, hvor familien ses i FT 1880. Han skøder husmandstedet videre i 1886.
Børn:
Rasmus Graversen *1858.09.13 Alkærlund †1899.06.07 (Give Sygehus) Hedegaard, Give.
Gift med Inger Nielsen *1865.05.20 Tornumgaard, Farre, Give †1936-.
To plejebørn i Give.

1861.06.17 Jens Jensen *1832.01.03 Husum †1915 Blaahøj søn af Ane Jensdatter *1809.04.09 Kirkegaard, Arnborg og en ungkarl Søren Jensen tjenestekarl 1832 i Tarp i Brande *1803.03.27 Brandlund (senere af Uhre, Brande).
Gift 1858.11.05 i Brande med Maren Pedersen *1835.02.24 Borup, Brande datter af gårdmand Peder Andersen Odderbæk *1778 Odderbæk, Thyregod †1862.06.17 Borup og Karen Pedersdatter *1794.08.31 Blæsbjerg, Brande †1874 Ronnum, Skarrild.
Jens Jensen er i FT 1834 i pleje ved Hans Mortensen Drantum 2A, Brande. Bliver konfirmeret 1846.06.28 i Brande i pleje ved Peder Poulsen i Husum.
Jens Jensen får først skøde på en udstykket del af Husum, derefter her i Alkærlund 15F. I 1880 mageskifter han med matr. 1K i Hallundbæk i Sønder Omme, hvor han dør på aftægt i 1915.
Det har været et større arbejde at identificere Jens Jensens forældre. Holger Ejby Villadsen har gjort arbejdet 2017 først med beviset at Søren Jensen *1784.05.09 i Tarp ikke kunne være faderen kaldet Søren Jensen af Tarp fordi han ikke var ungkarl i 1832 og faderen kaldes ungkarl.
Moderen Ane Jensdatter var ret svær, der var tre hypoteser, hvoraf de første to ikke viste sig at passe. Den tredje hypotese var, at hun var datter af Karen Michelsdatter *1782 Hyvild †1866 Vesterholm som i 1809 fik en datter udenfor ægteskab med Jens Christensen af Arnborg Grene; denne datter døbtes Anne Jensdatter i Arnborg. Dette passer også med enken der bærer Jens, da han døbes af Husum Mark (fordrer en længere forklaring end der er plads til her, se forklaringen).
Jens Christensen i Arnborg Grene var gift og havde en anden datter Sidsel Jensdatter, der sent i 1832 gifter sig med Søren Jensen *1803.03.27 i Brandlund. Han antages her at have tjent i Tarp i 1832 og været i gang med to halvsøstre samtidigt.
Moderen Ane Jensdatter bliver 1838.11.11 i Brande gift med enkemand af Brandholm Mark Jens Christian Thomasen.
Børn:
Peder Husum Jensen *1859.05.26 Lille Husum, Brande †1932.02.24 Skærlund, Brande.
Gift med Ane Marie Jørgensen *1871.09.20 Vilstrup, Skibet †1934.02.12 datter af væver Laurs Hviid Jørgensen (billede på geni.com) *1840.02.16 Jerslev, Højen sogn †1915.02.05 Skarrild og Cathrine Margrete Christiane Madsen (billede på geni.com) *1841.06.20 Nørre Vilstrup Mark, Skibet †1925.07.25 Skarrild.
Bogen Blåhøj Gårde side 306 mener familien boede på matr 11K i Skærlund, hvor de fik børnene, men ejede også Hallundbæk matr. 1K.
Karen Jensen *1860.10.03 Lille Husum †1936.11.20 Hallundbæk, Blaahøj.
Gift 1889.12.28 i Blaahøj kirke med Rasmus Jensen *1857.10.02 Sønder Galten †1929.12.24 Hallundbæk søn af væver Anders Jensen *1834c Tilst ved Aarhus og Ane Rasmussen *1834c Sønder Galten.
Bosat Hallundbæk matr. 1K Rørbjerg se bogen Blåhøj Gårde side 313. Hendes farfar Jens Jensen havde købt stedet i 1880.
Ane Johanne *1863.10.29 Alkærlund †1879.08.15 Hallundbæk femten år gammel.
Petrine Jensen *1870.07.12 Alkærlund †1950.11.14 (begravet Give).
Gift 1890.10.31 i Blaahøj kirke med Jens Andersen *1867.01.01 Sandager, Omvraa?, Sønder Omme †1942.07.28 Give søn af Jens Christen Andersen *1816c og Mette Knudsen *1834c Skarrild.
Havde Trekroner matr. 1 G i Hallundbæk efter hendes far. De fik 14 børn hvoraf tre drenge blev gift med 3 søstre af Raulundgaard.

1880.03.24 Peder Laursen *1845.08.28 Lille Mosgaard, Thyregod †1893+ søn af Laurids Pedersen den Unge *1812.04.26 Lille Mosgaard, Thyregod †1871.01.30 Lille Mosgaard og Else Christensdatter *1811.11.27 Ullerup, Give †1881.05.28 Lille Mosgaard.
Gift 1870.12.03 med Petrine Jespersen *1850.07.15 Lønaa, Thyregod †1893.09.18 Alkærlund datter af Jesper Thomsen *1800.09.14 Elkær, Ringive †1888.03.02 Vrads og 2. kone Mette Kirstine Pedersdatter *1819.09.26 Lønaa †1903.06.21 Thyregod (datter af Maren Pedersdatter *1787c).
Han ejer 1877-80 matr. 1K i Hallundbæk i Sønder Omme, som han bytter med denne gård.
Børn:
Laurs Peder Laursen *1871.10.13 Thyregod, overtager gården, se nedenfor.
Anton Peder *1873.07.26 Thyregod †1889.12.15 Alkærlund 16 år gammel.
Martinus Peder Laursen *1876.03.22 Thyregod †1944.05.29 Thyregod Plejehjem.
Gift med Mette Marie Pedersen *1896.06.03.
Sidste fælles bopæl Thyregod (By?).
Kom i følge Ejnar Bjerre tilbage til Thyregod sogn.
Kent barn:
Anton Peder Laursen *1928.01.24 Thyregod †1996.04.27 Brande.
Christen Mosgaard Lauridsen *1881.07.24 Alkærlund.
Gift med Marie Christensen af Vorslunde.
Har Poulinesminde Skærlund matr. 10C 1909-21.
Kom i følge Ejnar Bjerre tilbage til Thyregod sogn.
Elisius Peder Laursen *1888.07.02 Alkærlund.
Gift med ?Marie Katrine Nielsen.
Kom i følge Ejnar Bjerre tilbage til Thyregod sogn.

1893.12.02 Lars Peder Laursen (billede på geni.com) *1871.10.13 Thyregod søn af formand.
Gift 1901.01.04 i Brande med Nielsine Ane Kirstine Knudsen *1881.12.20 Søndersthoved Mark, Give datter af indsidder Jens Peder Knudsen *1851.04.12 Rask og Ane Nielsine Nielsen *1860.03.17 Sønder Askær, Brande †1890.07.24 Drantum, Brande.
Gift i høje tid.
Drev gården 1893-1903.
Børn:
Laurs Peder Laursen *1901.02.04 Alkærlund.
Petrinus Ansgar Laursen *1902.03.24 Alkærlund.

1903.04.07 Jens Marinus Jensen *1877.04.03 Løve, Bryrup †1970.07.21 Blåhøj søn af smed Poul Christian Jensen *1850.06.28 Haarup, Føvling sogn, Aarhus Amt (søn af Jens Laursen *1789c Føvling og Maren Poulsdatter *1812c Ikast) og Marie Dorthea Frederikke Andersen *1859c (i følge FT 1880 *Klovborg ikke fundet i kirkebogen).
Gift med Madsine Kristine Larsen Husum *1875.11.10 Husum, Brande †1962.01.14 Blåhøj datter af Lars Kristian Madsen *1822.07.25 Drantum, Brande †1902.05.04 Husum og Karen Sørensen *1838.02.01 Tovdal, Arnborg †1919.01.26 Husum.
Drev gården 1903-20, i 1920 flyttede de til Skærlund matr. 10C.

Arvad
1 Introduktion Arvad
Arvad ligger syd for Skjern Å, mens Arvad Mølle ligger nord for åen teknisk set i Lundfod. Der var i lang tid to halvgårde, som drev jorden sammen. Da gårdene var øde efter krigen 1658-60 blev de inddraget under kronen og tillagt ryttergodset, i dette tilfælde Skanderborg Rytterdistrikt, hvor Arvad ses nævnt 1693 - 1716 fx i 1696 jordebogen Rantzaus regiment, hvor Hans Jakobsen og Thomas Sørensen har den halve gård med 2 1 2 ½, den anden halvgård er øde. At Arvad kom under Skanderborg Rytterdistrik skylder vi kendskabet til folk og fæstere i Arvad på den tid. Omkring 1720 blev Rytterdistriktets gårde solgt fra Kronen.
I Brande Gårdhistorie siges Anders Jensen *1729c at være født i Flø. Dette synes at komme fra Jørgen Jørgensen Borups artikel om Flø-slægten i Hardsyssels Aarbog 1938, hvor han ville have Anders bror Peder Jensen til at stamme fra Flø. Den tredje bror er Hans Jensen Smed i Uhre. Broderskabet fremgår af Peder Jensens skifte af 1781 i Flø.
Disse brødre stammer imidlertid alle fra Arvad og deres far er Jens Pedersen *1695. Her det endegyldige bevis fra den kongelige confirmation af Hans Jensen Smeds testamente (tak til Knud Kermit):
426
Hans Jensen, og hustru Anne Kirstine Jensdatter af Ure by i Brande sogn, under Ribe stift, han er barnefødt i Arenvad [Arnborg?], nu boende i Ure by i Brande sogn, hun er født i Fasterholt, Arnborg sogn, testamente. 2 august 1793.
Arenvad er naturligvis Arvad og ligger i Brande sogn.
Den berømteste person af navn Arvad var journalisten Inga Arvad (Petersen) *1913 Kbh. †1973 Nogales, Arizona. Hun blev Miss Danmark i 1928, interviewede to gange i 1935 Hitler, som for hendes nordiske udseende indbød hende i Führerlogen ved olympiaden 1936 i Berlin. Derefter drog hun til Amerika, hvor hun et par måneder i 1941 havde et forhold til John F. Kennedy, hvorfor FBI tog hende under nøjagtig øjesyn, om hun var en spion for Hitler — uden at finde noget. De vidste begge, at de blev overvåget. Kennedy blev af den grund sendt til en anden post, hvor han ikke kunne se hende.
Inga Arvad blev gift flere gange og var meget aktiv. I 1946 giftede hun sig med en amerikansk skuespiller, blev amerikansk borger og fik to sønner med skuespilleren. Hun havde en del med Hollywood at gøre.
2 Fæsterliste Arvad
Vester Arvad:
1664 Mette Jensdatter
1664+ 1688 Hans Jakobsen og Thomas Sørensen
1693 Tommas Sørensen
1696 - 1716 Bertel Nielsen, født i Dørslund
1716 - 1762- Peder Bertelsen søn af formanden
1762- - 1788 Niels Pedersen den ældre, søn af formanden
1785 Niels Pedersen selvejer
1788 Anders Nielsen, søn af formanden
Øster Arvad:
1664 - 1668+ Christen Troelsen
1683- - 1688+ Søren Christensen
1693 Jens Jakobsen
1698 - 1706 Jens Jensen gift med NN Hansdatter, datter af Hans Jakobsen
1706 - 1713 Peder Pedersen, overtager faderens (Peder Pedersens) gård i Uhre i 1713
1713 - 1756c Jens Pedersen, bror til forrige Peder Pedersen
1756c - 1794 Anders Jensen, søn af forrige fæster
1794 - 1806 Mette Knudsdatter, Anders Jensens enke
1806 Jørgen Andersen, søn af forrige fæster
3 Ejerliste Arvad
1785 Niels Pedersen selvejer
1788 Anders Nielsen, søn af formanden
4 Familier med børn Arvad
Den ene halvgård (den østre) matr. 2A:

1706 Peder Pedersen den Yngre *1686csøn af Peder Pedersen den Ældre †1715+ Uhre, Brande og Anne Jensdatter †1711 Uhre.
Flytter fra Arvad 1711 og overtager gården i Uhre efter faderen.

1713 Jens Pedersen *1695 †1756-62 Arvad, Brande søn af Peder Pedersen den Ældre †1715+ Uhre, Brande og Anne Jensdatter †1711 Uhre. Gift med Mette *1794c- †1753+ (fra Peder Jensen Arvads 2. datter og Peder Jensen i Fløs datter af dette navn, tak til Karin Thomsen. Hun bærer ved sønnen Christen i Vrads i 1753).
Børn:
Peder Jensen - Flø. *1714c Arvad †1781 Flø.
Gift 1. 1745c med Ane Pallesdatter †1753 Flø. Gift 2.Maren Nielsdatter *1733c Uhre †1812 Flø.
Se Flø 2 2 2 0.
Hans Jensen (Smed) - Uhre. *1717c Arvad †1798 Uhre.
Gift 1. Ane Laustdatter *1713c †1790 Uhre, Brande.
Gift 2. 1791 i Arnborg Anne Kirstine Jensdatter *1763c Fasterholt, Arnborg datter af Jens Jakobsen *1729c †1777 Fasterholt, Arnborg og Johanne Madsdatter *1736 †1805 Fasterholt, Arnborg. (Hun blev gift 2. 1798 med Niels Hansen fra Skærlund *1763 Skærlund †1840 Uhre.)
Christen Jensen Fauerholt - Fauerholt, Vrads *1723c Arvad, Brande †1785 Fauerholt, Vrads (69 år i kirkebogen, rigtigt er 62).
Gift 1749 i Vrads med enken Sidsel Andersdatter af Fauerholt *1710c †1798 Store Bredlund, Vrads (ved sønnen Anders).
Han ses ses i Reserverullen 1741. Hun er enke i 1787 i Fauerholtgaard ved sønnen Anders. 1753 barn Jens født i Vrads, hvor Christens moder Mette bærer.
Børn (tak også til Niels Munksgaard):
Søren *1750 Fauerholt, Vrads.
Jens *1753 Fauerholt, Vrads. (Udskrift Niels Munksgaard, {kommentar Villy M. Sorensen}):
Sønd.: Sexagesima havde Christen {Jensen} Fauerholt et Barn til Daaben kaldt Jens fremb. af Hands Moder, Neml. Jens {Pedersen} Arevads Hustrue {Mette} fra Arevad i Brand Sogn,
fadd. Christian Fischer af Schiærbeck Mølle og Niels Møller samme steds og Johan Høvringhoff {han var født 1727c i Arvad Mølle} af Sillerup M{ølle}. *..... Laurs af Lille Høelund og Maren Peders Datter af Sillerup.
Mette *1755 Fauerholt, Vrads.
Anders Christensen *1759 Fauerholt, Vrads †1834+.
Gift 1785 i Vrads med Anne Marie Hansdatter *1762c Lille Bredlund, Vrads †1834+.
Overtager gården i Fauerholt 1785c.1796+ flyttet til Store Bredlund, han er da sognefoged. I FT 1834 ved sønnen Søren Andersen, der har overtaget gården.
??Jens *1763 Fauerholt, Vrads. (Niels Munksgaard nævner ham, Milloup har ham ikke).
Anders Jensen - Arvad. *1729c Arvad, Brande.
Gift med Mette Knudsdatter *1735c Hampensø, Nørre Snede †1811 Arvad.
Bosat Arvad, se nedenfor.
Karen Jensdatter - ?. *1735- Arvad, voksen i 1755, hvor hun bærer broderen Christen Jensen Fauerholts datter Mette til dåben.
?Peder Jensen Arvad - København. *1736c Arvad †1772 Kbh. brændevinsbrænder i Kbh.
Gift 1763 i Kbh. med enken Brigitta Nielsdatter *1734 St. Pederstræde, Vor Frue, Kbh. †1774 (død i barselseng) Halmtorvet, Kbh. datter af Niels Hansen og Malene Rasmusdatter. (Tak til Jørn Jensen)
Hun blev gift 1. 1759 Vor Frue med enkemand og brændevinsbrænder Jacob Madsen Eystrup *1724c Ejstrup sogn †1762 Halmtorvet, Kbh som var gift 1. gang 1753 Vor Frue med Marie Rasmusdatter Schierlund (Skærlund, Brande, formodet datter af Rasmus Jensen set 1720 i Skærlund, Brande), så han er med sikkerhed født i Ejstrup sogn. (Brigitta gifter sig 3. gang 1773 med brændevinsbrænder Poul Andersen Rindum).
Børn:
Mette 1764 København †1 år.
Mette Malene Pedersdatter Arrevad - Christianshavn. *1765 Kbh. †1804 Kbh.
Gift 1. Vor Frue med tobaksfabrikant Johannes Engelbrechtsen *1762 Christianshavn †1792 Brogade, Christianshavn.
Gift 2. gang 1794 i hjemmet Christianshavn med tobakspinder Niels Bech *1774 Vester Vold, Vor Frue †1816 Kbh..
Børn fra Barfod-Barfoed.dk.
Børn med Johannes Engelbrechtsen:
Birthe Maria *1790.04 Brogade, Christianshavn †1790.07 tre måneder gammel.
Maria Patronella *1791.05 Brogade, Christianshavn †1797.09 seks år gammel.
Børn med Niels Bech:
Lovise Margrethe Bech *1795.08.31 Christianshavn †1831.06.03 Løvstræde 126, Kbh.
Jørgen Johannes *1796.09.03 Christianshavn †1797.06.01 8 måneder gammel.
Maria Petronella Bech *1796.09.03 Christianshavn †1874.05.21 Dosseringen 4b, Nørrebro, Kbh.
Gift 1821.05.12 i Kbh. med Jens Peder Pedersen *1785.10.05 Kbh. †1865.06.17 Kbh.
Jørgen Johannes Bech *1801.02.02 Christianshavn †1850.12.28 Tornebuskegade 156C, Kbh.
Exam. jur., kopist, justermester.
Gift 1824.05.06 Garnisions, Kbh. med Didericke Margrethe Petræus *1799.12.08 Frelsers sogn, Christianshavn †1886.05.12 Fælledvej 17, Kbh. datter af Westij Petræus *1767.07.08 Lillemølle †1828.09.16 Kbh. og Anna Cathrina Hølter *1773.01.01 Kbh. †1831.11.10 Kbh.
Anne Margrethe *1766 Kbh †3 år.
Esther *1767 København †1 år.
Jens Jacob Arvad - København. *1769 Kbh †1831 Vartov Hospital (tak til Karin Thomsen).
Konfirmeret 1785 hos bødker Hammer, 1787 Vartov Hospital brændevinsbrænders søn, bestiller intet. 1801 lem i Vartov Hospital. Kaldes Arvad i folketællingerne.
Niels Pedersen Arvad *1770 Kbh †2 år.
Simuleret Folketælling 1741 Arvad Jens Pedersen Gods: Brandholm Ejer: Jens Risom
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1750100Jens Pedersen46 1695 Uhre Brande 1753-62 Arvad Brande 1711 Skanderborg Ryttergods Skifte efter faderen Peder Pedersen i Uhre, 1713 Skanderborg Rytter fæstebrev, 1750 Nørvang Tørrild Herreds Ting Løverdagen d. 16 Maj 1750 (skelsætning Lille Harrild, nævnt som vidne), 1753 nævnes hans kone i Vrads kirkebog, men ikke som enke. 1762 Skattemandtal hvor han ikke mere ses. Sønnen Hans Jensen Smed er ikke mere hjemme i 1741.
kone175390Mette46cc 1695cc  1753-62 Arvad Brande Bærer ved sønnen Christen Jensen Fauerholts barn Jens i 1753 i Vrads, se kirkebogen der. Navn efter opnævnelser.
søn1741100Peder Jensen28 1713 Arvad Brande 1781 Flø Brande Reserverullen 1741. Bosat Flø. 1. gift 1745c med Ane Pallesdatter, Flø 2. Maren Nielsdatter af Uhre.
søn1741100Christen Jensen Fauerholt18Ligeledes [En Smuch Dreng]1723 Arvad Brande 1785 Fauerholt Vrads Reserverullen 1741. Gift 1749 i Vrads med enken Sidsel Andersdatter af Fauerholt *1710c †1798 Store Bredlund, Vrads (ved sønnen Anders).
dat.175560Karen Jensdatter  1735- Arvad Brande  Bærer broder Christens datter Mette i 1755 i Vrads.
?søn176360Peder Jensen Arvad5 1736c Arvad Brande 1772 København Han kaldes Peder Jensen Arvad i København. Indskrives sep. 1763 i Københavns Borgerbog, gift en måned efter med enken Brigita Nielsdatter efter Brændevinsbrænder Jacob Madsen Nørregade, København. Seks børn hvoraf to bliver voksne. Der er intet kildebevis for hans afstamning, men indicierne er stærke, navnet Arvad, patronymet Jensen, han er fra Jylland (ses i Borgerbogen).

1755c Anders Jensen *1729c Arvad †1794 Arvad.
Gift 1754c med Mette Knudsdatter *1735c Hampensø, Nørre Snede †1811 Arvad.
Børn:
Knud Andersen - Sunds Mølle. *1755c Arvad †1801 Sunds Mølle.
Gift 1798 i Sunds med enken Edel Knudsdatter *1775c i Sunds Mølle (som i 1801 gifter sig 3. gang med Laurits Pedersen af Lundfod, Brande).
Knud Andersen gifter sig i 1798 fra Sinding Mølle.
Se Brande kirkebog dåb #2134, hvor han er fadder i 1780 og søn af Anders Jensen.
Jens Andersen - Sandfeld-Bjerre. *1762c Arvad †1833 Sandfeld-Bjerre, Brande.
Gift 1793 i Brande med enken Ane Sørensdatter *1761c Uhre †1847 Sandfeld-Bjerre, Brande.
Hans Andersen - ?. *1769c Arvad. FT 1787 hjemme.
Peder *1774.10.02 †3 uger.
Jørgen Andersen - Arvad. *1777c Arvad †1853 Arvad, overtager gården, se nedenfor.
Simuleret Folketælling 1763 Arvad Anders Jensen Ejer: Hans Jensen grovsmed i Uhre
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1763100Anders Jensen33c 1729c Arvad Brande 1795 Arvad Brande Begravet nr.6398
BG 1, s. 38
kone176399Mette Knudsdatter27c 1735c Hampen- sø Nørre Snede 1811 Arvad Brande Begravet nr.6635
BG 1, s. 38
søn176380Knud Andersen7c 1755c Arvad Brande 1801 Sunds Mølle Sunds Se dåb #2134.
søn176380Jens Andersen0c 1762c Arvad Brande 1833 Sandfeld- Bjerge Brande Viet nr.8127
BG 1, s. 38
tj-karl1763100X18+    
tj-dreng1763100x12+    
tj-pige1763100y12+    

Folketælling 1787 Arvad Anders Jensen   Matr: 1A Arvad   1. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand 1Anders Jensen561729c Arvad Brande 1794 Arvad Brande BG 1, s. 38
kone 1Mette Knudsdatter501735c Hampensø Nørre Snede 1811 Arvad Brande BG 1, s. 38
søn Hans Andersen181769c Arvad Brande   
søn Jørgen Andersen101777c Arvad Brande 1853 Arvad Brande Viet nr.8199
Ikke set døbt i Brande.
tj-pige Karen Troelsdatter281759c    
hyrde- pige Birte Christensdatter111776c    

1794 Mette Knudsdatter enke efter Anders Jensen, se ovenfor.
Folketælling 1801 Arvad Jørgen Andersen   Matr: 1A   1. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand 1.Jørgen Andersen311770c Arvad Brande 1853 Arvad Brande Viet nr.8199
Fødselsår usikker. FT 1801 giver 1770c, FT 1787 giver 1777c. 1770c gør ham 4 år ældre end konen, hvilket kunne passe.
kone 1Ane Pedersdatter261775 Sandfeld- Store Brande 1856 Arvad Brande Dåb nr.2037
Konfirmation nr.9086
Viet nr.8199
 
aftægt mands mor 1. enkeMette Knudsdatter651735c Hampensø Nørre Snede 1811 Arvad Brande Begravet nr.6635
 
tj-pige Mette Pedersdatter251776c   Næppe født i Brande.
tj-pige Mette Pedersdatter151785c Lundfod? Brande?  Dåb nr.2262
Formodet datter af Peder Christensen Grarup og Karen Sørensdatter 1785 i Lundfod.

1806 Jørgen Andersen *1777c Arvad †1853 Arvad.
Gift 1800.11.26 i Brande med Ane Pedersdatter *1775 Store Sandfeld, Brande †1856 Arvad datter af Peder Jørgensen *1714c Store Sandfeld †1788 Store Sandfeld og 2. kone Maren Chrisensdatter *1746c Tarp, Brande †1821 Store Sandfeld.
Børn:
Mette Jørgensdatter - Uhre. *1802 Arvad †1871 Brande.
Gift 1826 i Brande med Niels Hansen *1801 Uhre, Brande †1879 Uhre søn af Hans Dynesen *1756c Uhre †1828 Uhre og Karen Nielsdatter *1767c Lille Sandfeld, Brande †1820 Uhre.
Maren Jørgensdatter - Arvad. *1811 Arvad overtog gården, se nedenfor.
1834 Christen Nielsen *1803.11.06 Uhre, Brande †1873.04.06 Arvad søn af Niels Christensen *1772c Uhre †1819 Uhre og Maren Pedersdatter *1780c †1841 Uhre Brande.
Gift 1834.03.27 i Brande med Maren Jørgensdatter *1811.04.07 Arvad †1873.09.13 Arvad datter af formand.
Børn:
Jørgen Christensen *1835.05.11 Arvad, overtager gården, se nedenfor.
Niels Christensen *1836.11.19 Arvad †1920.12.26 Brande.
Gift 1865.08.26 i Brande Ane Cathrine Christensen *1837.12.28 Skærlund, Brande †1919.03.26 Arvad datter af Christen Nielsen *1803.07.03 Skærlund †1881.09.24 Skærlund og Kirsten Christensdatter *1804.05.20 Tarp, Brande †1880.03.01 Skærlund.
De får 1865 en gård "Øster Arvad" matr. 2B Arvad udstykket fra hendes fødegård 2A Arvad, se nedenfor.
Anders Peder Christensen *1839.04.10 Arvad †1864.04.27 Flensborg Lazaret, begravet 1864.04.29 Flensborg Kirkegaard i krigen 1864.
20de Infanteri-Regiment, 6te Compagni, Menig nr. 358.
Markus Christensen *1842.10.20 Arvad †1914.10.18 Uhre, Brande.
Gift 1872.10.12 i Brande med Ane Cecilie Sørensen *1844.09.21 Uhre †1925.04.06 Brande datter af Søren Ottosen *1810.02.23 Storgaard, Uhre †1875.02.12 Uhre og Johanne Kjeldsdatter *1818.12.28 Dørslund †1894.05.28 Uhre.
Matr. 14B Uhre, Brande udstykket 1873 fra 14A af Søren Ottosen som er far til konen.
Maren Christensen *1847.12.25 Arvad †1922.09.17 i "Grejsdalen", Hornstrup sogn, begravet i Arnborg.
Gift 1870.12.08 i Brande med af Skibbild, Arnborg Knud Jensen *1846.04.28 Skibbild †1913.10.19 Skibbild søn af Jens Sørensen *1812 Skjellerup, opvokset Nygaard, Give †1905 Skibbild og Abbelone Ottesdatter Arvad *1812.12.26 Brandholm, Brande †1899 Skibbild.
Gård i Skibbild, Arnborg.
Ane Christensen *1844.07.03 Arvad †1909.04.17 Brande By.
Tunghør, blev på fødegården.
Ane Marie Christensen *1850.12.03 Arvad †1931.02.09 Løndal, Them, Skanderborg Amt.
Gift 1874.04.29 i Brande med Peder Pedersen (Flø) *1843.07.24 Flø, Brande †1910.08.09 Saltenskov, Them søn af Peder Christian Pedersen *1813.09.26 Flø †1847.03.28 Flø og Mette Marie Olesdatter *1820.10.08 Aagaard, Thyregod †1900.07.12 (ved datter Else ) Oksenbjerre, Øster Nykirke.
Husmand i huset "Hvidmosebakke" i Saltenskov, Them sogn.
Kendte børn:
Mette Marie Pedersen Flø *1879.12.15 Saltenskov, Them †1960.11.10 De gamles hjem, Them.
Syerske i Them, ugift.
Peder Kristian Kristen Marinus Pedersen Flø *1886.08.23 Saltenskov, Them †1964.02.05 Saltenskov.
Gift 1911.03.11 i Them med Ane Signe Simonsen *1890.06.17 Them †1967.09.30 Saltenskov.
Overtog formodentlig husmandstedet i Saltenskov, Them.
1868 Jørgen Christensen *1835.05.11 Arvad †1910.01.29 Arvad søn af formand.
Gift 1862.11.29 i Brande med Maren Sørensen *1833.10.25 Grarup, Brande †1898.02.27 Arvad datter af Søren Jakobsen *1806.08.31 Uhre, Brande †1862.12.22 Grarup, Brande og 1. kone Ane Sørensdatter *1807.12.26 Tarp, Brande †1840.11.21 Grarup.
Børn:
Christen Niels Jørgen *1868.12.07 Arvad +1869.02.15 tre måneder gammel.
Kristian Peder Marinus Jørgen Christensen *1872.04.12 Arvad overtager gården, se nedenfor.
1899 Kristian Peder Marinus Jørgen Christensen *1872.04.12 Arvad †1911+.
Gift 1899.07.11 i Brande med Ane Kirstine Madsen *1874.08.01 Borup, Brande.
Børn:
Maren Kristensen Arvad *1899.10.04 Arvad.
Gift 1918.06.25 i Brande med Viggo Kristian Pedersen *1892.11.05 Kolt sogn.
Jørgen Kristensen Arvad *1901.07.18 Arvad. Gift 1929.11.03 med Marie Toftebjerg Pedersen *1908.04.12 Kibæk.
1911 Jens Madsen Vium Krog *1885.05.30 Store Langkær, Barnde †1944.10.27 Brande søn af Mads Jensen Krog *1860.05.08 Store Langkær †1893.04.04 Store Langkær og Anne Marie Laurine Larsen *1857.04.24 Dørslund †1932.02.09 Brande.
Gift 1913.10.23 i Brande med Lise Brandt Larsen *1887.09.14 Dørslund, Brande †1975.06.23 Brandlund, Brande datter af Peder Larsen *1854.09.30 Dørslund †1935.01.03 Dørslund og Johanne Marie Kristensen *1856.08.29 Rønslunde, Eustrup †1948 Brande.

Matr. 2B (udstykket 1865 fra 2A):
1865 Niels Christensen *1836.11.19 Arvad (2A) †1920.12.26 Brande.
Gift 1865.08.26 i Brande Ane Cathrine Christensen *1837.12.28 Skærlund, Brande †1919.03.26 Arvad datter af Christen Nielsen *1803.07.03 Skærlund †1881.09.24 Skærlund og Kirsten Christensdatter *1804.05.20 Tarp, Brande †1880.03.01 Skærlund.
"Øster Arvad" matr. 2B Arvad udstykket fra hendes fødegård 2A Arvad.
Niels Christensen var sognefoged.
Børn:
Maren *1865.11.11 Arvad †1869.02.13 godt 3 år gammel.
Anders Peder Nielsen Arevad *1868.07.27 Arvad †1942.05.11 Brande.
Gift 1895.11.15 Brande med Ane Nielsen Larsen *1873.05.23 Tarp, Brande †1937.01.12 Stationsvej, Brande datter af gårdmand af Tarp Niels Peder Selstrup Larsen *1839.12.21 Skarrild Overby †1923.07.24 Brande og Ane Pedersen *1842.04.17 Tarp †1925.06.06 Brande.
Får gård matr. 2C Arvad udstykket fra hans fødegård 2B.
Christen Skjærlund Nielsen Arevad *1871.08.09 Arvad overtager gården, se nedenfor.
Maren Nielsen Arevad *1874.08.10 Arvad †1904.02.14 Uhre, Brande.
Gift 1902.12.04 i Brande med Julius Theodor Nielsen *1874.07.01 Uhre, Brande †1945.04.14 Uhre søn af gårdmand af Uhre Hans Christian Nielsen *1834.01.15 Brande †1916.12.20 og Marie Christine Rauff *1845.02.10 Uhre †1926.07.04 Uhre.
Vognmand i Uhre matr. 20g 5f Uhre.
Kristen Nielsen Arevad *1876.11.01 Arvad †1962.10.13 Kærby, Brande.
Gift 1902.11. i Brande med pige af Uhre Kær Inger Julsgaard Jensen *1878.03.21 Pedersminde, Brande †1958.06.15 Uhre kirkegaard, Brande sogn datter af husmand af Pedersminde, matr. 5c Uhre, Otto Christian Jensen *1848.06.16 Uhre †1919.03.14 Uhre og Ane Laursen *1840.02.02 Flø †1928.01.19 Uhre.
Gårdmand og sognefoged, "Julsgård" matr. 5m Kærby, Uhre, Brande.
Kirstine Marie Nielsen Arevad *1881.09.15 Arvad †1967.01.12 De Gamles Hjem, Brande.
Gift 1907.04.24 i Brande med ungkarl, landmand af Brandlund i Brande Anton Katrinus Pedersen *1875.08.11 Brandlund †1957.12.19 Brandlund søn af gårdmand i Brandlund Morten Christian Pedersen *1838.02.08 Brandlund †1920.04.18 Brandlund og Mette Pedersen *1842.10.30 Uhre †1885.11.20 Brandlund.
1909 Christen Skjærlund Nielsen Arevad *1871.08.09 Arvad †1940.07.05 Arvad søn af formand.
Gift 1.1898.11.10 i Brande med Mette Marie Jensen *1876.06.01 Flø, Brande †1906.08.29 Arvad datter af Jens Jensen *1850.02.28 Uhre †1922.12.31 Flø og Mariane Sørensen *1848.02.05 Egsgaard, Thyregod †1912.10.14 Flø.
Gift 2. 1913.11.27 i Brande med Cecilie Emilie Hansen *1889.09.06 Ørsted, Roskilde Amt †1977.02.03 Brande datter af gårdejer og handelsmand Niels Hansen *1857.11.28 Tokkerup, Allerslev, Roskilde amt †1909.05.24 Vridsløselille, Herstedvester, Københavns amt og Julie Johanne Hansen *1864.08.04 Skt. Paul, Kbh. †1942.03.16 Kornerup, Københavns amt.

Matr. 2C (udstykket 1865 fra 2A):
1896 Anders Peder Nielsen Arevad *1868.07.27 Arvad †1942.05.11 Brande.
Gift 1895.11.15 Brande med Ane Nielsen Larsen *1873.05.23 Tarp, Brande †1937.01.12 Stationsvej, Brande datter af gårdmand af Tarp Niels Peder Selstrup Larsen *1839.12.21 Skarrild Overby †1923.07.24 Brande og Ane Pedersen *1842.04.17 Tarp †1925.06.06 Brande.
Børn:
Katrine Nielsen Arevad *1896.08.27 Arvad †1982.04.29 Brande.
Gift 1919.08.27 i Brande med Hans Nielsen *1892.05.01 Billund, Grene †1966.02.18.
Brande By.
Niels Christensen Nielsen Arevad *1900.10.07 Arvad overtager gården, se nedenfor.
Arands Peter Nielsen Arevad *1905.09.24 Arvad †1987.10.22 Brande.
Gift 1936.09.16 i Brande med Ida Sørensen *1910.01.02 Grarup, Brande †1993.06.08 Brande datter af Martin Sørensen †1874.03.23 Grarup og Maren Madsen *1882.02.05 Dørslund.
Overtog hendes fødegård Grarup matr. 3C.
Sigvald Nielsen Arevad *1911.03.13 Arvad.
Gift med Ellen Poulsen *1911.03.07 Hyllested.
1933 Niels Christensen Nielsen Arevad *1900.10.07 Arvad †1973.03.12.
Gift 1933.10.24 med Nielsine Karoline Petrine Larsen *1909.04.21 Kollemorten, Øster Nykirke †1983.12.28 Brande.

Senere matr. 1A.
Den anden halvgård (den vestre, med tak til Niels Munksgaard for københavnske udskrifter):
1696 Bertel Nielsen *1675cc Dørslund, Brande †1716- Arvad, søn af Niels Bertelsen i Dørslund nævnt 1664 - 88.
Gift med hans kone.
Børn:
Peder Bertelsen -Arvad. *1695c Arvad †1763-73 Arvad.
1716 Peder Bertelsen *1695c Arvad †1763-73 Arvad, Brande.
Gift 1718c med NN †1763-73.
Han er i Reserverullen 1741 nævnt som Hovedlægsmand for Brandholm gods.
I 1746 har han 2 rigsdaler 4 mark og 5 skilling tilgode fra Niels Iversen i Ejstrup By - skifte (Ejnar Bjerres udskrift). Se fæstebrev 1716.
Børn:
Bertel Pedersen Arvad - København. *1720c Arvad †1784 København.
Gift med Else Marie Nielsdatter Møller.
Fire børn hvoraf en søn Peder der fører navnet Arvad. Bertel Arvad var hosekræmmer og en formuende mand, som i 1763 ejer tre gårde i Brande, to i Brande By og en i Grarup. Senere køber han hans bror Niels Pedersen den ældres gård i Arvad, før denne bliver selvejer.
Børn:
Margrethe Elisabeth *1749 København.
Anna Margrethe Arvad *1750 København †1790+ gift 1. med Michel Jensen Kirchegaard *1734 Annexgaarden, Arnborg †1778 Vor Frue, København. Gift 2. 1781 Vor Frue, København med Hans Johnstrup Brændevinsbrænder.
Ulrica Anthonetta *1751 København, FT 1801 Kokkegade 421 ved broderen Peders enke Karen (Wiberg): "Ulriche Arre 40 2. mands søster ugift."
Peder Bertelsen Arvad *1754 København †1786 Kbh. hosekræmmer.
Gift med Karen Wiberg (gift 2. 1789 Trinitatis, Kbh. med brændevinsbrænder Niels Nielsen).
?Jens Pedersen -Brande By. *1723c Arvad †1763-73 Brande By.
Gift i Thyregod 1753 med Sophie Enevoldsdatter *1731 Vesterdam Thyregod †1802 Brande By datter af Enevold Nielsen *1682c Thyregod †1778 Baggeskjær, Herning og Hanne Pedersdatter *1693 Pomphole, Thyregod †1750 Vesterdam, Thyregod. (Sophie gift 2. før 1774 med Niels Christensen Langkær *1740c Langkær †1805 Brande by.)
Jens Pedersens datter Johanne kalder sig Arrevad, da hun får hendes første barn døbt i 1778 i København, derfor og fordi "broderen" Bertel har købt hans gård (se 1763 simuleret folketælling Brande), formodes Jens at være født i Arvad. Se hans børn under Jens Pedersen i Brande By.
Niels Pedersen den ældre -Arvad. *1726c Arvad overtager gården, se nedenfor.
Anne Pedersdatter Arevad -Borup. *1731c Arvad †1795 Borup.
Gift 1753c med Anders Grarup *1723c †1789 Borup, Brande.
Deres børn specielt i Aarhus kalder sig Grarup.
Hendes identifikation har været vanskelig. Rind 27. juni 1773 "Christen Vognlunds datter døbt Anne Marie Faddere Anne Arevad, Niels Ilsgaard, gl. Anders Vognlund, Else Jensdatter, Peder Østergaard" (Tak til Karen Clausen, Leif Bagger). Christen Christensen Vognlund var gift med Annes søster Kirsten, se hende. Indicie identificering: A. datter Anne Andersdatter Grarup ses 1787 i Sjørslev ved morbroderen Niels Pedersen Arevad den yngre som søsterdatter. B. Søsteren Inger Pedersdatters søn Peder Assersen, ses i FT 1801 ved Annes søn Peder Andersen Grarup tobakspinder i Aarhus. Inger Pedersdatter var gift med en tobaksfabrikant Asser Møller i Aarhus, se nedenfor.
Se hendes børn under Anders Grarup i Borup,
Inger Pedersdatter -Aarhus, Uhre i Brande. *1732c Arvad †1798 Uhre, Brande.
Gift med Asser Møller *1723c †1781 (skifte) Aarhus, tobaksfabrikant i Aarhus.
Kalder sig ikke Arvad. Skifte Asser Møller ved Brejl:

2524 Adser Møller, tobaksfabrikant i Aarhus. 26.3.1781, fol.342B.
E: Inger Pedersdatter. LV: [bror] Niels [Pedersen] Arvad i Risbak ved Aunsbjerg. B: Anne 16, Peder 14. FM: Niels Bardevig i Aarhus, Jens Thygesen, amtsforvalter i Aarhus. Desuden nævnes enkens bror Bertel [Pedersen] Arvad i København.

Af dette skifte ses indirekte også, at der er to sønner Niels Pedersen, ham i Risbak, Sjørslev og ham der overtager gården Arvad.
Børn:
Ane Assersdatter *1765 København, lever 1781.
Peder Assersen - Aarhus. *1771c Kbh.
FT 1787 i Uhre, Brande, konfirmeret i Brande 1789, FT 1801 i Aarhus ved fætter Peder Andersen Grarup, tobaksspinder.
Kirsten Pedersdatter -Vovlund, Rind. *1734c Arvad †1828 Vovlund, Rind.
Gift 1764 i Rind med Christen Christensen Vovlund *1712c †1793 Vovlund, Rind, han gift 2. gang.
Niels Pedersen den yngre -Sjørslev, etc. *1737c Arvad †1810 Hørup. Hosekræmmer i Sjørslev sogn, Viborg amt.
Gift med Ellen Cathrine Christensdatter Royen *1749 Salholt, Herning †1815 Levring, hvis far er Christen Madsen Royen *1702 Røjen, Sunds †1759 Risbak, Sjørslev og Kirsten Sørensdatter *1711c †1776 Risbak, Sjørslev.
Ingen børn.
Anders Pedersen -Uhre. *1740c Arvad †1815 Uhre, Brande.
Gift med Mette Jakobsdatter *1749c Uhre †1803 Uhre datter af Jakob Anderen *1714c †1782 Uhre og Gjertrud Larsdatter *1714c †1794 Uhre.
I FT 1787 ses Inger Pedersdatter ved ham som hans søster med sønnen Peder Assersen.
Simuleret Folketælling 1741 Arvad Peder Bertelsen Gods: Brandholm Ejer: Jens Risom
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1741100Peder Bertelsen45c 1696c Arvad Brande 1763-73 Arvad Brande Skanderborg Ryttergods: 1696 faderen Bertel Nielsen får fæstet. 1716 faderen død, Peder Bertelsen overtager fæstet. Reserverullen 1741 hoved-lægsmand for Brandholm gods, Skattemandtal 1762
kone1741100? Nielsdatter?   1763-73 Arvad Brande Skattemandtal 1762. To sønner ved navn Niels, derfor formodningen at hun hedder Nielsdatter.
søn1741100Bertel Pedersen Arvad21Vexelig1720 Arvad Brande 1784 Østergade? København Reververullen 1741, København Sankt Nikolaj Kirkebog: Hosekræmmer 1754 Østergade, død 1784. Gift med Else Marie Nielsdatter Møller.
datter1781100Inger Pedersdatter9 1732c Arvad Brande 1798 Brandlund Brande Begravet nr.6434
Hun ses at være enke efter Asser Pedersen Møller, tobaksfabrikant i Aarhus, død 1781, se Brejl: Aarhus Købstad, Skifteprotokol. I skiftet ses hun at være søster til Bertel Arevad i København. Bor i folketællingen 1787 ved sin lillebror Anders i Uhre, Brande, med en søn Peder Assersen *1777c.
datter1764100Kirsten Pedersdatter7 1734c Arvad Brande 1828 Rind Gift 23. november 1764 i Brande kirke med Christen Christensen af Vovlund, Rind sogn. Noteret i Rind kirkebog. Tak til Jørn Jensen, Karup for henvisning.
søn1741100Niels Pedersen Arvad den Yngre4c 1737c Arvad Brande 1810 Hørup Personalhistorisk Tidsskrift, 1984, s. 102. Agnes Laustsen: "En hosekræmmerslægt fra Hammerum Herred" om slægten Royen. Niels var hosekræmmer og forpagter efter svigerfaderen på Riisbak i Sjørslev sogn. Han var gift med Ellen Cathrine Christensdatter Royen *1749 Herning §1815 Levring sogn. De havde ingen børn. Hendes far var Christen Madsen Royen *1702 Sunds §1759 Sjørslev, der senest 1754 blev forpagter på Riisbak. Christen var gift med Kirsten Sørensdatter *1711c §1776. Sjørslev ligger midt imellem Silkeborg og Viborg i Viborg amt. Peder Bertelsen i Arvad har endnu en ældre søn Niels Pedersen født 1728c, som overtager gården i Arvad før 1762. Han skulle med ca. 13 år være ført i Reserverullen 1741, som hans far jo førte, men dette er ikke tilfældet. Det kan formodes, at Niels den ældre tjener udenfor Brande sogn. Da Peder Bertelsen har to sønner af navn Niels, antages det, at hans kone hed Nielsdatter. Artiklen ovenfor nævner desuden fra folketællingen 1787 i Sjørslev endnu en søsterdatter og en brodersøn Jørgen. Denne folketælling er skrevet forkert ud på DDD med Søren i stedet for Jørgen. Se FT 1801 Levring Jørgen Nielsen Arevad. Da Niels den ældre var gift med en Jørgensdatter, er det formodentlig hans søn. Søsteren til Bertel, Niels den ældre og Niels den yngre har været gift med en Anders, for datteren hedder Anne Andersdatter *1765c.
søn177450Anders Pedersen1c 1740c Arvad Brande 1815 Uhre Brande Begravet nr.6671
Hans søster, Inger Pedersdatter, bor i folketællingen 1787 ved ham i Uhre. Hun ses at være enke efter Asser Pedersen Møller, tobaksfabrikant i Aarhus, død 1781, se Brejl: Aarhus Købstad, Skifteprotokol. Hun nævnes i 1787 med en søn Peder Assersen. I skiftet ses hun at være søster til Bertel Arevad i København. Anders nævnes første gang i kilderne, da han får et barn i 1774.

1756c Niels Pedersen (Arvad) den ældre *1726c Arvad †1797 Arvad. Gift 1757c med Ane Jørgensdatter *1729c Store Sandfeld, Brande †1798 Arvad, hun er datter af Jørgen Pedersen Sandfeld *1686- †1740-62 gift med NN *1690cc †1763-73 Store Sandfeld
Børn:
Peder Nielsen - Arvad. *1759c Arvad †1809 Arvad, overtager gården, se nedenfor.
Jørgen Nielsen Arvad/Arrevad - Levring, syd for Viborg. *1760c Arvad †1805 Levring.
Gift 1794 i Sjørslev med Dine Lene Tøgersdatter Funder *1774c †1839+ datter af Thøger Funder i Lee Søgaard *1711c †1787.01 Lee, Viborg Amt og Marianne Nielsdatter Randrup *1738c †1774+.
Jørgen opholder sig FT 1787 i Sjørslev ved farbroderen Niels Pedersen Arvad den yngre.
Børn:
Tøger (Thyco) Nicolaus Arvad - København. *1795 Levring †1845-49 ?København.
Gift med Birgitte Elisabeth Møller *1800c Kjøbenhavn †1850+.
Børnene kalder sig Arevad.
Otte Christian Arvad - Søllerød. *1796 Levring afgang 1824. FT 1850 tjenestekarl for lægen Westermann, Virum, Lyngby Sokkelund.
Gift 1846c med Ane Marie *1822c Søllerød.
Børnene kalder sig Arvad.
Mariane Rasmine Arvad - Søllerød. *1798 Levring konfirmeret der 1814.
1850 Huusjomfru ved kongl. skovfoged og enkemand Christian Jørgensen, Søllerød, Sokkelund.
Ane Kirstine Arvad - Tved. *1799 Levring konfirmeret der 1814.
Gift 1824 i Tved med Jakob Glud Olsen.
Hendes mor Dine flytter 1824 til dem i Tved. 1839 til Elsegaarde. Et af deres børn har Arvad som mellemnavn.
Madsine Arvad - ?. *1800 Levring konfirmeret der 1815.
Margrethe *1801 †8 uger gammel.
Jens Peder Arvad - ?. *1802 Levring, afgang 1823.
Niels Georgius Severin *1804 †6 uger gammel.
Caroline Arvad - ?. *1805 Levring konfirmeret der 1820.
Anne Nielsdatter - Over Amtrup, Snejbjerg. *1761c Arvad †1785 Over Amtrup, Snejbjerg.
Gift 1780c med Niels Andersen *1757c.
Børn:
Anne Marie Nielsdatter *1782c Over Amtrup
Anne Kirstine Nielsdatter *1785 Over Amtrup, i FT 1787 ved moderens forældre i Arvad i Brande.
Otto Nielsen Arvad/Arevad - København, Brandholm. *1765c Arvad †1835 Brandholm, Brande.
Gift 1797 i Brande med Johanne Nielsdatter Kjærsgaard *1774 Brandholm †1860 Brande.
Se under Brandholm.
??Kirstine Arvad - København. *1768c Arvad †1813+.
Gift med Kongelig priviligeret Fabrikør Jens Christensen Byrsting *1752 Vroue syd for Skive †1812 København.
Fabrikør af chokolade-, lak- og penne, også strømpehandler.
Deres børn kaldes Byrsting efter Børsting i Vroue sogn. Otto Arvad er fadder ved et af deres børn.
Jens *1770c †1779 Arvad.
Simuleret Folketælling 1763 Arvad Niels Pedersen Ejer: Hans Jensen grovsmed i Uhre
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1763100Niels Pedersen34c 1728c Arvad Brande 1797 Arvad Brande Begravet nr.6421
Brande KB 1799, FT 1787, Skanderborg Rytterdistrikt fæste på Arvad 1716 til Peder Bertelsen. Niels Pedersens bror er Bertel Arvad - ejer af en del gårde i Brande - set i skøde på Arvad. Dette er Niels den ældre.
kone176399Ane Jørgensdatter33c 1729c Sandfeld- Store Brande 1799 Arvad Brande Begravet nr.6443
Brande KB 1799, FT 1787
søn176398Peder Nielsen4c 1758c Arvad Brande 1809 Arvad Brande Begravet nr.6595
FT 1787, Brande kirkebog
søn176398Jørgen Nielsen3c 1760c Arvad Brande 1805 ? Levring FT 1787 i Sjørslev ved farbror Niels den yngre, gift 1794 i Sjørslev med Dine Lene Tøgersdatter Funder *1774c †1824+. Kalder sig Arvad. Se "Familienavnet Arvad" her på sitet.
datter176390Anne Nielsdatter1c 1761c Arvad Brande 1785 Amtrup- Over Snejbjerg Brejl: Skifte 1785 Over Amtrup, Snejbjerg
tj-karl1763100X18+    
tj-pige1763100y12+    
mandens far1763100Peder Bertelsen78ccmandens forældre1696cc Arvad Brande 1763-73 Arvad Brande "mandens forældre", navn fra Skanderborg Rytterdistrikt fæste på Arvad 1716, Thyregod KB 1751 Dåb No. 513. Alder skønnet fra fæstet - faderen var død.
mandens mor1763100? Peder Bertelsens kone  1763-73 Arvad Brande  

Folketælling 1787 Arvad Niels Pedersen   Matr: 2A Arvad   2. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand 1Niels Pedersen601728c Arvad Brande 1797 Arvad Brande Begravet nr.6421
Brande KB 1799, FT 1787, Skanderborg Rytterdistrikt fæste på Arvad 1716 til Peder Bertelsen. Niels Pedersens bror er Bertel Arvad - ejer af en del gårde i Brande - set i skøde på Arvad.
kone 1Ane Jørgensdatter591729c Sandfeld- Store Brande 1798 Arvad Brande Begravet nr.6443
Brande KB 1799. Bror til Jørgen Jørgensen i Brande By (se kirkebogen), som er bror til Kirsten Jørgensdatter i Lille Sandfeld (se hendes skifte), som ifølge Ægteskabsbevilling af 1756 er fra Store Sandfeld, dermed datter af Jørgen Pedersen Sandfeld †1742-62, kendt fra skøde 1717 og Arnborg kirkebog 1740 og 1742.
søn Peder Nielsen281758c Arvad Brande 1809 Arvad Brande Viet nr.8130
Begravet nr.6595
Gift 1793 i Brande med Ane Henriksdatter af Tarp.
dat.- dat. Anne Kirstine Nielsdatter21785 Over Amtrup Snejbjerg  Brejl: Skifte 1785 Over Amtrup, Snejbjerg efter moderen Anne Nielsdatter søster til Niels Pedersen.. Far Niels Andersen.
tj-pige Mette Olesdatter261761c    
hyrde-pige Dorte Pedersdatter141773c    

1788 Peder Nielsen (Arvad) *1759c Arvad †1809 Arvad.
Gift 1793 i Brande med Ane Henriksdatter *1768c Uhre, Brande †1848 Brande datter af Henrik Pedersen *1728c †1787 Uhre og Mette Pedersdatter *1734c, ikke set død i Brande.
Børn:
Henrik Pedersen - Arvad. *1796 Arvad †1846 Arvad.
Gift 1831 med Ane Marie Klausdatter *1807 Karlskov Ringive †1873 Brande.
Overtager gården 1831.
Ane Pedersdatter - Koutrup, Hammer. *1798 Arvad †1867.06.07 Koutrup.
Gift 1828 i Brande med Mads Christensen af Koutrup i Hammer sogn *1800.03.13 Koutrup †1890.02.08 Koutrup.
Mette Kirstine Pedersdatter - Hage, Hammer. *1801 Arvad.
Gift 1831 med Jens Christensen, Hage i Hammer sogn *1782c Hage, Hammer †1850+ søn af Christen Jensen *1749c Brohus, Tørring †1833.06.30 Hage og Anne Laursdatter *1749c Hesselballe, Uldum †1840.03.26 Hage.
Peder Pedersen - ?. *1806 Arvad.
Niels Pedersen Arvad - Sillesthoved, Give. *1806 Arvad †1867 Silleshoved.
Gift 1834- med Ane Jespersdatter *1807 Sillesthoved, Give, datter af Jesper Nielsen *1774c †1830 Sillesthoved og 1. kone Karen Handsdatter *1776 †1812 Sillesthoved.
Jørgen Pedersen - Tykskovgaard, Ejstrup. *1808 Arvad †1850-55 Tykskovgaard, Ejstrup
Gift 1837 med Ane Christensdatter *1816 Uhre †1860+ datter af Christen Nielsen *1786 Uhre †1841 Brandlund, Brande og Ane Pedersdatter *1789 Uhre †1820 Uhre.
Folketælling 1801 Arvad Peder Nielsen   Matr: 1A   2. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand 1Peder Nielsen421758c Arvad Brande 1809 Arvad Brande Viet nr.8135
Begravet nr.6595
Trolovet #8130.
kone 1Anne Henriksdatter311769c Uhre Brande 1848 Arvad Brande Viet nr.8135
Gift i 1793 med Peder Nielsen i Arvad. Død se BG 1 s. 38 1A Arvad.
søn Henrik Pedersen61796 Arvad Brande 1846 Arvad Brande Dåb nr.2506
Gift 1831 med Ane Marie Klausdatter *1807 Karlskov, Ringive †1873 Arvad, Brande.
dat. Ane Pedersdatter31798 Arvad Brande 1867 Koutrup Hammer Dåb nr.2563
BG Arvad s. 38: gift 1828 med Mads Christensen Koutrup, Hammer *1800.03.13 Koutrup †1890.02.08 Koutrup.
kones søs Ane Henriksdatter251775 Uhre Brande 1807+ Grædstrup? Dåb nr.2028
Viet nr.8230
Viet 1807 til Anders Andersen af Vingum, Grædstrup. Ikke set konfirmeret i Brande.

1831 Henrik Pedersen *1796.01.04 Arvad †1846 Arvad.
Gift 1831 med Ane Marie Clausdatter *1807.02.22 Lille Karlskov Ringive †1873 Arvad datter af Claus Nielsen *1773.04.25 Uhe, Ringive †1841.04.04 Lille Karlskov (søn af Niels Jespersen Frøkjær *1735c †1817 Lille Karlskov og Anne Marie Clausdatter *1748 Elkær, Ringive †1822 Lille Karlskov) og gift 1805 med Mette Clausdatter *1785.10.09 Elkær (datter af Claus Clausen og Else Marie Christensdatter).
Mette Clausdatter konfirmeret 1800 i Ringive af Elkær.
Konen Ane Marie Clausdatter gift to gange mere, se nedenfor.
Børn:
Peder Henriksen *1834.07.21 Arvad †1871.12.09 Risbjerg, Brande.
Engvandingsarbejder, ugift.
Ane Henriksen *1832.08.28 Arvad †1900.06.09 Arvad.
Svagelig, blev på fødegården, ugift.
Mette Henriksen *1839.10.13 Arvad †1926.10.13 Risbjerg, Brande.
Gift 1864.10.28 i Brande med Jens Nielsen *1835.11.16 Risbjerg †1927.02.23 Risbjerg søn af Niels Knudsen *1804c Brejl, Ejstrup †1892.09.23 Risbjerg og Mette Jensdatter *1815.12.26 Risbjerg †1893.10.03 Risbjerg.
Bosat Risbjerg matr. 3c udstykket fra hendes fødegård 3A.
Claus *1836.04.01 Arvad †1836.08.16 fire måneder gammel.
Claus Christian *1837.07.27 Arvad †1839.04.15 knap to år gammel.
Peder Christian Henriksen *1841.12.04 Arvad †1923.12.27 Sønder Askær, Brande.
Gift 1879.07.02 i Brande med Anne Marie Nielsen *1854.03.29 Risbjerg, Brande †1953.07.23 Sønder Askær datter af Niels Knudsen *1804 Brejl, Ejstrup †1892.09.23 Risbjerg og Mette Jensdatter *1815.12.26 †1893.10.03 Risbjerg.
Bosat Sønder Askær i Brande matr. 2C. Anne Marie er søster til Peder Christians søster Mettes mand Jens Nielsen ovenfor.
Klaus Henriksen *1844.06.11 Arvad †1915.03.14 Brande.
Gift 1879.12.07 med enke efter Otto Arvad Jensen Petrine Christensen *1846.11.08 Tarp, Brande †1932.08.23 Brande datter af Christen Pedersen *1794 Uhre, Brande †1855 Tarp og Maren Christensdatter *1802 Tarp †1866 Brande.
Brande By matr. 1D kaldet Vestermark.
1848 Peder Pedersen *1817.10.05 Store Sandfeld, Brande †1849.02.26 Arvad søn af Peder Pedersen *1785 Store Sandfeld †1866 Store Sandfeld og Kirsten Eriksdatter *1792 Sandfeld-Bjerre †1873 Store Sandfeld.
Gift 1847.03.28 med enken Ane Marie Clausdatter se ovenfor.
Peder Pedersen døde et år efter bryllupet.
Børn:
Petrine Kirstine Pedersen *1849.08.01 Arvad †1884.01.08 Borup, Brande.
Gift 1871.11.28 i Brande med enkemand Clemmen Thomsen *1838.08.31 Skerris, Brande †1923.07.25 Borup søn af Thomas Clemmensen *1794 Skerris †1865.01.10 Skerris og Karen Jensdatter *1802 Sønder Askær, Brande †1881.05.22 Sønder Askær.
Selvejerhus Granly matr. 6B Borup, Brande.
1852 Jens Pedersen *1821.08.20 Store Sandfeld, Brande †1895.11.10 Arvad bror til Peder Pedersen ovenfor, se der.
Gift 1851.11.29 med enken Ane Marie Clausdatter se ovenfor.
Jens Pedersen var bror til Ane Marie 2. mand Niels Pedersen.
Børn:
Kirsten Jensen *1853.07.25 Arvad, overtager gården, se nedenfor.
1876 Christen Pedersen *1848.03.20 Rolighed, Vester sogn søn af Peder Christensen *1803c Klovborg og Karen Christensdatter *1810c Grædstrup.
Gift 1. 1875.05.13 i Brande med Kirsten Jensen *1853.07.25 Arvad †1888.02.27 Arvad datter af formand.
Gift 2. 1890.08.13 i Brande med Mette Jensen *1865.10.17 Risbjerg, Brande datter af Jens Nielsen *1835.11.16 Risbjerg †1927.02.23 Risbjerg og Mette Henriksen *1839.10.13 Arvad †1926.10.13 Risbjerg.
Børn:
Ane Marie Kristensen Arvad *1876.04.04 Arvad.
Gift 1901.03.23 i Brande med Bertel Mouritsen i Bæklund, Vildbjerg.
Kristiane Karoline Kristensen Arvad *1879.05.21 Arvad.
Jensine Annine *1881.10.23 Arvad †1884.04.30 to et halvt år gammel.
Jensine Annine Kristensen Arvad *1884.05.25 Arvad.
Karen Kristensen Arvad *1887.01.22 Arvad.
Kirstein *1890.10.02 Arvad †1898.05.28 syv et halvt år gammel.
Maren Kristensen Arvad *1897.04.13 Arvad.
Kirstine Kristensen Arvad *1899.02.22 Arvad.
1902 Anders Peder Andersen.
Gift med Kamilla Kristine Hansen.

Matr. 1B udstykket fra 1A 1872
1872 Jens Andersen Slot *1842.09.10 Lille Slot, Uhre, Brande †1915.01.25 Brande søn af Anders Jensen Slot *1811.04.28 Slotsgaarden, Uhre †1847.12.26 Uhre og Marie Jensdatter *1822.01.11 Brande By †1894.01.14 Uhre.
Gift 1872.11.12 i Brande med Kirsten Pedersdatter *1842.07.22 Store Sandfeld, Brande †1885.11.21 Arvad datter af Peder Pedersen Kibæk *1816.12.01 Fasterholt, Arnborg †1898.05.15 Store Sandfeld og Maren Pedersdatter *1814.04.11 Store Sandfeld †1871.01.03 Flø, Brande.
Slot navnet kommer fra Jens Andersens fars far, der hed Slot. Dette navn blev overdraget på gården han han havde i Uhre, Slotsgaarden.
Holger Ejby Villadsen har udarbejdet en del af børnene (2017).
Børn:
Andrea Marie Andersen *1873.05.28 Arvad †1948.07.09 Grene, Arnborg.
Gift 1903.11.07 i Brande med enkemand Gregers Jensen Gregersen *1878.04.03 Store Langkær, Brande †1952.03.28 Arnborg søn af Jens Gregersen *1839.08.25 Harboøre †1917.09.29 Brande og Sidsel Katrine Nielsen *1841.10.04 Filskov, Sønder Omme †1909.06.03 Brande.
Bosat Grene, Arnborg.
Peder Kibæk Andersen *1874.05.11 Arvad †1952.06.09 De gamles Hjem, Brande.
Tækkemand i Uhre, Brande. Ugift.
Maren Sandfeld Andersen *1875.04.29 Arvad †1960.02.04 Sortedam Dossering 85 Kbh., Nazareth sogn, Kbhs Amt (begravet Assistens Kirkegård).
Direktrice i København. Ugift.
Petrine Kristine Andersen *1877.11.11 Arvad †1917.03.04 Arnborg.
Gift 1902.01.17 i Tjørring med Jørgen Jensen Slumstrup *1870.05.30 †1948.09.13 Arnborg søn af Jens Jensen *1825.08.29 og Mette Thomasdatter *1820.06.16 Tjørring.
Dyrlæge Niels Kirstein Gregersen Koldby, Thy fortalte:

Kirstine boede i sin ungdom lidt længere mod nord end sine øvrige søskende, bl. a. tjente hun en tid i Svindlund ved Rind og på gården "Sønder Søby" ved Kølkær. Her boede Peder Andersen, en broder til Kresten Andersen "Nedergaard", Branduhre. Mens hun tjente her, blev hun forlovet med Jørgen Slumstrup, der da var købmand i Søby. Jørgen var på den tid, som så mange andre af egnens folk, slem til at svire.
Det siges, at han på den tid drak det hele op. Han blev da heller ikke ved med at være købmand, og hans og Kirstines første hjem var Tjørring vest for Herning, hvor Jørgen Slumstrup var staldkarl på kroen. Her fødtes de tre ældste børn.
Omkring 1905 flyttede de til Arnborg, hvor de købte et hus øst for og grænsende op til Arnborg kirke. Til huset hørte nogle tønder land jord, og der var i begyndelsen en eller to køer. Jørgen Slumstrup drev imidlertid ikke jorden, og køerne blev snart solgt. Da han endvidere vedblev at drikke og fortjenesten som arbejdsmand ikke var stor i de tider, blev hjemmet fattigt. For at tjene lidt fik Kirstine en strikkemaskine og arbejdede for en trikotagefabrik i Ikast eller Herning.
I mellemtiden var han blevet kommunal vejmand og betjent ved Arnborg kirke. Han var også helt holdt op med at drikke. En lejlighed, de fik istandsat til udleje i den nye ejendom, gav også lidt, så de efterhånden kom i bedre kår. Kirstine skulle dog ikke opleve meget af dette. Efter Ernas fødsel gik det tilbage med hendes helbred, og den 3. marts 1917 døde hun.

Huset de boede i i Arnborg ved kirken er nu (2017) Hjemstavnshuset, Gl. Skarrildvej 28 matr. 1G og 1AP. Jørgen Slumstrup havde det 1906-48.
Niels Jensen Andersen *1878.12.15 Arvad †1896.05.31 Hestlund Give, 17 år gammel.
Kristiane *1880.05.06 Arvad †1885.12.31 godt 5 år gammel.
Anders Jensen Andersen *1881.08.18 Arvad †1952.09.26 Mariegade 7, Kolding, Kristkirkes sogn (begravet Kolding gamle kirkegaard).
Gift 1915.11.26 i Egvad med Else Jensen *1881.04.07 Houstrup, Henne sogn, Ribe amt †1961.10.30 Amtssygehuset i Ringkøbing (begravet Kolding gamle kirkegaard) datter af gårdmand (kaldes 1915 værtshusholder i Varde) Bertel Jensen *1836.05.26 Skaarup, Hanning †1920.10.04 Nr. Voldgade, Varde og Anne Kirstine Sørensen *1854.12.05 Vester List, Ølgod †1921.03.28 Varde.
1915 Landmand Tarm Nørremark, Egvad sogn.
1921 Fiskehandler i Bramminge, Ribe amt.
Senere slagtermester i Kolding, Mariegade 7.
Jens Peder Jensen Andersen *1883.03.07 Arvad †1940.08.01 Alderdomshjemmet, Brande By.
Ugift. Var landmand, til sidst Indvaliderente. Bosat Brande sogn.
Kristian Jensen Andersen *1885.01.08 Arvad †1937.09.06 Nørre Askær, Brande.
Ugift. Daglejer i Nørre Askær, Brande.
1886 Jens Peder Sørensen *1851.12.15 Grarup, Brande †1925.04.08 Arvad søn af Søren Jakobsen *1806.08.31 Uhre, Brande †1862.12.22 Grarup og Kirsten Knudsdatter *1809.09.03 Økær, Brande †1865.03.18 Grarup.
Gift 1886.06.08 i Brande med Maren Kirstine Andersen *1855.06.14 Uhre, Brande †1922.08.17 Arvad datter af Anders Jakobsen *1804.05.21 Uhre og Vibekke Marie Kristensdatter *1816.04.21 Ullerup, Give.
Børn:
Agnes Søreine Marie Kirstine Sørensen *1887.08.21 Arvad.
Ugift. Bosat Brande By.
Laurids Kristian Ove Sørensen *1891.01.08 Arvad †1966.08.27.
Gift med Ane Margrethe Schmidt *1896.09.08 †1968.10.04.
Boede i Ikast.
Vibekke Marie Sørensen *1895.07.24 Arvad †1987.01.08.
Gift 1920.08.24 med Christen Henrik Kristensne *1881.02.18 Ikast †1964.01.20.
Jørgen Marius Sørensen *1887.08.31 Arvad, overtager gården, se nedenfor.
1923 Jørgen Marius Sørensen *1887.08.31 Arvad †1960 Brande søn af formand.
Gift 1929.11.05? med Mette Marie Nielsen *1899.10.06? (ikke i Brande) †1960 Brande.

Matr. 1C udstykket fra 1A 1884
1886 Laurids Rossen *1844.12.19 Vellev, Egtved †1926.02.24 Brande By søn af Rooss Olesen og Ane Marie Lauridsdatter.
Gift med Mette Marie Nielsen *1842c Vonge, Øster Nykirke †1906.01.04 Brande By datter af kludehandler Niels Simonsen *1805c Øster Nykirke og Kirsten Marie Nielsdatter*1810 Føvling, Skanderborg Amt.
I 1884 købes stedet af en mand, der kort efter sælger det videre til Laurids Rossen i 1886.
Beskrives i begravelsen som forhenværende Kludekræmmer i Brande By.
Børn:
Konrad Vilhelm Lauridsen Rossen *1878.05.18 Arvad.
Kristian Peder Rossen *1881.08.23 Arvad.
Ane Marie *1884.06.16 †1885.12.21 begravet halvandet år gammel.
1892 Søren Lars Pedersen.
Gift 1. med Maren Andersen *1860c Nortvig, Nørre Snede †1894.11.30 Arvad datter af Givskud af Anders Andersen *1829c Vindelev og Anne Kirstine Jensen *1836c Øster Nykirke.
Gift 2. med Ane Jensen *1867c.
Børn:
Maren Pedersen *1899.04.18 Arvad.
1896 Jens Jakob Marius Pedersen *1875.07.13 Nørre Kollemorten, Øster Nykirke søn af Lars Pedersen *1840c Bredsten og Marie Sørensen *1834c Givskud..
Gift med Ane Kirstine Pedersen *1865c.
Børn:
Anders *1897.07.28 Arvad +1898.07.28 begravet et år gammel.
Ane Marie Pedersen *1899.07.18 Arvad.
Agnes Julie Pedersen *1901.10.28 Arvad.
Peder Grøndal Pedersen *1904.01.31 Arvad. Gift 1933.03.04 i Brande med Elly Lina Loges *1909.01.28 Holstebro købstad datter af stivelsesmester Heinrich Wilhelm Otto Loges og Anne Johanne Lassen.
Boede i Brande By. Han var arbejdsmand i 1933.
Sørine Pedersen *1906.06.24 Arvad.
1914 Søren Vilsborg Ottosen *1865.09.27 Skarrild.
Gift 1. 1889.11.02 i Brande med Ane Katrine Johanne Marie Jørgensen *1867.04.02 Lille Brogaard, Brande †1914- datter af Jørgen Jensen *1828.01.14 Brogaard †1880.11.17 Brogaard og Karen Marie Sørensen *1832c i Ejstrupholm.
Gift 2. 1914 med Ane Kirstine Pedersen enke efter formand, se der.

5 Fra skøder, skattemandtal, folketællinger Arvad

Nærmest omgivelse Arvad Mølle. Videnskabernes Selskab 1803.
Arvad mølle lige nord for Skjern Å, hvor der står Lundfoed på kortet. Arvad syd for åen er Arvad gårde. Totterne hede. Klik: stort billede. Videnskabernes Selskab 1803.

Arvad Mølle

1 Introduktion Arvad Mølle
Usædvanligt har vi en beskrivelse af Arvad Mølle i 1713, hvori dens seks huse er anført: Møllehusen 10 fag, Ladehusen 11 fag, Vognhuus 3 fag, Fæhus 8 fag brøstfældig hælder ad gården til, lille hus 4 fag, Møllestald Jordhuus 4 fag. Den øverste møllesten er 149 cm bred og 10,5 cm tyk, den underste lige så bred og 24 cm tyk. Ude og inde hjul med "axel synes at være brugelig et aars tiid". Aalekiste "siunnes at være brøstfældig", rinde til hjulet ganske brøstfældig. Etc se linket ovenfor.
Arvad Mølle skifter både fæster og ejer meget tit. Der er talt 14 fæstere fra 1664 til 1814, altså i alt 150 år, det er lige godt 10 år varighed i gennemsnit. Omkring 1740 lå fæstepengene per år ved 40 rigsdaler, hvilket er ti gange så højt som de bedre gårde. Siden kornmalingen var et monopol, var der mange penge at tjene. Man ser udvirkningen af monopolet i skødet 1746 til Knud Terkelsen fra Jens Risom, som var sognepræst i Brande - en uhyre driftig og rig mand - og havde bygget sig en lille vandmølle nedenfor præstegården ved Brande Å. Den vil han beholde ret til at bruge i hans livstid, men han betoner Arvad Mølles ret til al kornmaling i Brande sogn.
Selv om der var mange penge at tjene er der flere møllere, der ikke bliver rige, fx Høvenhof, som ikke efterlader sig noget, Jens Høgild, hvis enke redder sig ved at gifte sig med næste køber Knud Terkelsen. Christian Bierman bliver sagsøgt for retten for gæld.
En del møllere forlader Arvad Mølle efter få år og klarer sig godt: Peder Pedersen 1700 - 1709, derefter 7 tdr. hartkorn i Uhre. Niels Andersen Wong 1768 - 1778, som senere i Ulkjær Mølle og Breghoved er en mand "med midler" (folketællingen 1801). Jens Pedersen Schalts 1796 - 1802 køber derefter en gård i Skærlund. En som bliver længere og kommer godt fra møllen er Knud Terkelsen 1746 - 1763, han køber så Smedebæk Mølle i Ejstrup og derefter Hoven Mølle.
Det er først med Ebbe Lauridsen 1802 - 1821, at møllen bliver i én familie nemlig hans steddatter Ane Margrethe Hansdatter 1821 - 1855 med hendes mand Søren Pedersen Usseltoft.
Rent teknisk set ligger Arvad Mølle nord for Skjern Aa i Lundfod ejerlav og har matr. nr. 3F i Lundfod. Arvad selv ligger syd for Skjern Aa i Arvad ejerlav..
Tak til: Ole Bech Knudsen, Finn Leth, Ruth Neumeister, Niels Rosenkilde Ask, Erik Brejl.

2 Skøder Arvad Mølle
1631 12. marts skøde til Otte Gøje af Thurebyholm fra Sophie Below på Hastrup for Brandholm og ca. 35 gårde mest i Brande.
1631 13. marts skøde til Eskild Gøje fra Otte Gøje af Thurebyholm og ca. 35 gårde mest i Brande. Eskild skødede til gengæld hans del af Thurebyholm til broderen.
1648 ejere Eskild Gøje af Brandholm og Emerentz Rosenkrands
1651 skøde til Jakob Ulfeld i Nørre Karstoft

3 Ejerliste Arvad Mølle
1631- Sophie Below, Hastrup, Thyregod.
1631 Eskild Gøye, Brandholm?, Brande.
1648 Eksild Gøye og Emerentz Rosenkrands.
1651 Jakob Uldfeld, Nørre Karstoft, Skarrild.
1683c Peter van der Wryde.
1713 Peder Bendtsen Skonning †1713 Øvig i Skarrild.
1721 Peter Wilhelm Høvenhof.
1736 Magdalene Sybille Gregersdatter.
1738 Jens Risom, præsten i Brande.
1746 Knud Terkelsen. Selvejer.
1763 Anders Bagger, Hastrup, Thyregod.
1768 Niels Andersen Wong, selvejer.
1778c Morten Eriksen Laxdorf (Luxdorf), selvejer.
1784 Jesper Nielsen, selvejer.
1796 Jens Pedersen Schalts, selvejer.
1802 Ebbe Lauridsen, selvejer.
1821 Søren Pedersen Usseltoft, selvejer.

4 Familier med børn i Arvad Mølle

1663- Mads Bertelsen Møller, ejer Jakob Ulfeld.
Ses i matriklen 1664. Hartkorn 15 Tdr. 5 skp., Korn Sæd: 1 Td rug, 5 skp. byg, 3 læs hø. Men se nedenfor for Mads Bertelsen Møller er 1663 eller før, i 1664 ses Hans Nielsen som møller.

1664 Hans Nielsen.
I maj 1664 er der blevet bygget en ny bygning i Arvad Mølle og mølleren er Hans Nielsen, hvilket vil sige at matriklen 1664 ovenfor vel grunder på tiden før 1664 (Brejls ekstrakter Nørvang Herreds Tingbog):
Peder Nielsen i Skærlund på sin husbonds vegne fremlægger syn af Arvad mølles ny bygning hos mølleren Hans Nielsen.
Peder Nielsen omtales et andet sted som fuldmægtig for Jakob Ulfedt til Nørre Karstoft, Skarrild, der ejer Arvad Mølle.
I aug. 1667 ses at Gyde Christensen forhen var karl i Arvad Mølle i en sag i Nørvangs Herreds tingbog.

1670- — 1671 Christen Pedersen gift med børn.
Han rømte stedet sidst i 1670, som dette abstrakt fra den 7. feb. 1671 fortæller (Brejls Nørvang Herreds Tingbog):
882 - fol.16 - rømt
Jacob Ulfeldt til Karstoft ved fuldmægtig Peder Svendsen i Oksenbjerge, fremlægger syn af Arvad mølle, som Christen Pedersen er rømt fra med hustru og børn, kreaturer og bohave.
Varsel til Sivert Friis til Mørup [i Rind sogn].
Sigvert Friis havde 1669 fået tilskødet en gård i Mørup, Rind af sin svigermor. Hans datter Vibeke gifter sig med Christen Nielsen, der i 1680-84 ses i Skærlund, Brande. Se også skøde i Lind, Rind.

1680 Gudmund Børgensen
Græsningsprotokollen 1683. Møllerhus 9 fag. Kvern med underfaldshjul. "I Quiernen tou store Hjul tou Alen bred, den ene er i stycker og lagt en Jernrig om". Aalekiste med "temmelig søgning." Ved Møllen 2 læs hø, i Skærlunds mark ½ læs hø. Kan græsse uden sæd 8 Nød og 10 får, med sæd 6 nød og 10 får.
Han menes at komme fra Skærlund i Brande, hvor han i 1680 afgiver hans fæste, og hvis så er han gift med Lisbeth Pedersdatter.

1687 Anders Pedersen Møller Kop og Kvægskat:, ugift, 1 pige, 1 hest, 1 ko, ejer 1688 Peter van der Wryde, som 7. dec. 1688 solgte den til købmand Dinis Pedersen Wind i Aarhus. Hartkorn ager og eng 1 1 2 0, ålefang 0 2 0 2.
1698 Anne Jensdatter nævnt i Arrevadts Mølle som fadder i et brev 10 februar 1708 fra præsten i Brande Søren Ottesen Brandt til stiftsamtmanden i Havreballegaard og Stjernholm Amter.
Simuleret Folketælling 1687 Arvad Mølle Anders Pedersen Ejer: Peter van der Wryde
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
møller1687100Anders Pedersen    Græsn. 1683, Kopskat 1687, matr. 1688. Han er i 1687 ugift.
tj-pige1687100? Tjenestepige    Kopskat 1687.


1700 Peder Pedersen fæste/skøde?
Fæster, Kopskat 1705. Flytter 1709 til stor gård i Uhre som han fæster fra Skanderborg Rytterdistrikt.
1708 Peder Pedersen får skøde på en del af Nr. Søby, Rind, men giver gården tilbage igen på grund af sygdom samme år.
1709 Jørgen Davidsen af Arvad Mølle, fæster yderligere, foruden møllen, en øde gård i Lundfod af Skanderborg Rytterditrikt.
Arvad Mølle ligger på Lundfod siden nord for Skjern å, mens Arvad gårde ligger på den anden side syd for Skjern å. Derfor har Arvad Mølle sit matrikelnummer i Lundfod..
1713 er ejeren Peder Bendtsen Skonning †1713 Øvig i Skarrild, som er gift med Anne Christensdatter †1743 i Krog Skarrild. Landgilden er 12 tønder tør rug og 1 rigsdaler om året.
Syn af Arvad Mølle i skiftet efter Peder Bendtsen Skonning. Seks huse og møllen beskrevet.
Møllehusen 10 fag, tag og lægter snart fattes ofver alt. Sparer ere gode, 8te fag undertømmer er brøstfældig paa begge sider, Synder Gaulen er Gandske brøstfældig. Inde i huset er den Nørresten vel ved magt, Møllestuen er nogenleedes ved magt med Vindrer og døre, Een Ege Sengested og een Eegebench tilhører huusen.
Ladehusen 11 fag, er vel ved magt
Vognhuus 3 fag,, nogenleedes ved magt,
8te fag fæehuus, er Brøstfældig baade paa over og neder til og helder ad Gaarden.
Ø[en?]huset fire fag ,med ofven og skorsteen som er nogenleedes ved magt;
een Møllestald Jordhuus 4 fag,, fattis [.]eche og Jord
1724 "Sønnen {Bendt Pedersen Øvig, *1707c} er Eieer Participant udj Arrevad Mølle i Coldinghuus Ampt for 400 Rdl ." Dette synes at være modsat skødet 1721, som har Høvenhof som ejer.

1721 Peter Wilhelm Høvenhof *1660cc Voerde? Westphalen †1735, selvejer.
Gift 1. gang med Karen Mortensdatter †1715 i Nørre Mølle, Bryrup.
Gift 2. gang 1716 i Skorup med Magdalene Sybille Gregersdatter *1686c †1738+.
Peter Wilhelm havde før ejet Nørre Mølle i Bryrup, som han solgte 1721 til hjollefabrikanten Palle Møller. Han køber Arvad Mølle ved "venners hjælp og kredit", men dette udsagn er måske delvis for at få kongens medlidenhed, se nedenfor; han solgte jo i 1721 Nørre Mølle i Bryrup, som han vel har fået noget for. At Arvad Mølle i 1721 skulle have været "øde", som brevet nedenfor påstår, er vist overdrevet.

Københavns Stadsarkiv. Politi- og kommercekollegiet. Memorialprotokol 1720-23. Side 534-35 (Speciel tak til Ole Bech Knudsen for følgende og efterfølgende oplysninger om slægten Høvinghof):
Stormægtigste Konge Allernaadigste Arve Herre.
Jeg fattige mand født udi Westphalen tillige med fire brødre for nogen tid nedsatte mig udi Eders Kongl. Majst. lande, og ved venners hjælp og kredit tilforhandlet mig en øde mølle udi Brande sogn, Koldinghus amt, Arvevad Mølle kaldet, som mig synes kunne være bekvem til et klæde manufaktur, hvorved og uforbigængelig behøves et farveri, som jeg og haver anfanget udi allerunderdanigste forhaabning, at ingen der udi skulle gøre mig nogen forfang, helst møllen som jeg haver købt og nu bebor, er fra alle købstæder langt beliggendes. Men som farverne af Vejle, som dog er over fire mile fra mig, paastaaendes sligt at være imod de dem allernaadigst forundte friheder, forbyder mig med sligt at befatte, indflyer jeg til Eders Kongl. Majst. høje kongelige naade, at jeg som en fremmed, og der haver seks smaa uopfødte børn, maa uden nogen hinder og forfang samme klæde manufaktur og der til behøvende farveri bruge, med lige frihed som andre udi Eders Kongl. Majst. lande oprettede manufakturer allerunderdanigst nyder. Udi vente af en naadig bønhørelse forbliver Eders Kongl. Majst. allerunderdanigste undersaat og tjener.
Arvevad Mølle, den 31, juli 1722.
Peter Wilhelm Høwinghoff.
Allerede i Nørre Mølle i Bryrup havde han anlagt et farveri og havde tabt sagen mod farverne i Horsens og Skanderborg købstæder. Dette kunne være en grund mellem flere til at han sælger Nørre Mølle og drager langt ind i landet til Arvad Mølle.
1721, Breve til Amtsmanden for Skanderborg Aakjær amter (Kurt Kermits udskrifter, 787):
Fra Kongen, Københavns Slot.
Farverne i Horsens og Skanderborg Ejler Sillman, [Jens?] Pedersen og Jørgen Hansen Meyer, har klaget over Mølleren i Nør Mølle i Skanderborg Amt Peter Vilhelm Høvinghof, fordi han for to aar siden har ladet anlægge et farverie og dertil antaget en gammel - næsten uduelig - farversvend, og nu lader farve adskilligt hjemmegjort tøj for Bønderne, til skade for dem som er priviligerede. Da Høvinghof ikke har efterkommet givne advarsler, befales derfor, at til førstkommende Paaske skal han stoppe, saafremt han ikke vil have redskaberne ruineret, og ansat for 10 rdr i Mulkt til de fattige.
17 Januar 1721.
Hvem er de fem brødre Høvinghof?
Brødrene C. til E. fremgår af skiftet efter Karen Mortensdatter i Nørremølle, Bryrup sogn, se Brejl Skanderborg og Åkjær amter nr. 1258 14.5.1716. A og B fra Ole Bech Knudsen.
A. Mathias Høvinghof * Westphalen †1700 Aagerup Mølle, Svallerup (nær Kalundborg). Hjollesmed i Fuglevad Mølle, Kongens Lyngby ved konens far, derefter Aagerup Mølle. Gift med Gertrud Lauridsdatter. Fabrikerede 1699 hjoller og knive (NS).
Børn (udvalgt):
Just (Martinus) Høvinghof *1687 Brede Mølle ved Mølleåen, Kongens Lyngby, †1730+. 1704 vel i Harlev Mølle. Gift 1. 1708 i Fuglevad, Kongens Lyngby med Boel Povelsdatter †1713 Kongens Lyngby. Gift 2. gang 1713 Fuglevad, Kongens Lyngby med Anne Dorthe Kritlo. Købte 1715c Jonstrup Mølle, Værløse sogn, solgte den 1718 til kongen. Derefter Fuglevad, Kongens Lyngby, 1730 hjollesmed (eller le-smed) Aastrup Mølle.
B. Heinrich Høvinghof * Westphalen †1710 Brede Mølle, Kongens Lyngby. Hjollesmed.
Børn (udvalgt):
Jacob Høvinghof *1710- Brede Mølle, Kongens Lyngby †1767+ København? Borgerskab i København 1734, 1749 skulptør "Frelsermanden" på spiret af Vor Frelsers Kirke i København se Weilbachs Kunstnerleksikon, reparerer kobbertage på kongens slotte, er oldermand i Kobbersmedlauget i København 1764 - 67.
C. Jørgen (Jürgen) Høvinghof *1660c Voerde? Westphalen †1707 Harlev Mølle, Harlev. Gift med Dorete Hansdatter *1675 †1707 Harlev. Han fik skøde på Harlev Mølle 1698.
Børn (udvalgt):
Johannes (Johan) Høvinghof *1702 Harlev †1771 Harlev, gift 1728 i Harlev med Mette Rasmusdatter. Begge havde "trolig" tjent Jens Andersen Møller i Aarhus.
Børn (udvalgt):
Jørgen *1728 Harlev
Jens Johansen Høvinghof *1730 Harlev gift 1763 i Søvind med Anne Marie Nielsdatter Krarup.
Mette Jensdatter *1764 Harlev
Andreas *1766 Skanderborg ?†1773 8 år, Storring.
Niels *1768 Skanderborg
?Anders Raarup *1774 Galten
Else *1731 Harlev
Kirsten *1733 Harlev
Dorete *1737 Harlev
Ane *1742 Harlev
Anne *1704 Harlev †1715 Harlev.
Anne Lisbeth Jørgensdatter Høvinghof *1706 Harlev. Gift 1729 i Harlev med Niels Rasmussen Vibye †1755 Velling, af Ostbirk, senere kroholder Velling Kro.
??Marie Johansdatter Høvinghof fik gavebrev på 2.000 rigsdaler i 1728 af Jens Andersen Møller i Aarhus, som hun havde tjent en tid. Se Magnus Berinskjold artikel s. 135 (Internetside ikke mere online). Gift 1744 med Kristoffer Hansen *1721c †1799 Søballe, skovfoged i Søballe, gift anden gang med Marie Jensdatter Møller *1729 †1799 Søballe.
D. Casper Høvinghof * Voerde? Westphalen †1730 (skifte) Egebjerg Mølle, Hansted sogn. Fæster Egebjerg Mølle 1724. Gift med Margrethe Andersdatter Balling (eller Dam) †1749 datter af præst Anders Albertsen Dam †1705 (skifte) Balling og Mette Andersdatter †1692 (skifte). Han ejede 1718c gårde i Haslev (NS).
Børn (udvalgt):
Just Andreas Caspersen Høvinghof *1712 Harlev †1764 Egebjerg Mølle. Gift med Rene Marie Nielsdatter *1708c †1782, datter af Niels Poulsen i Nygaard, Dover sogn. Fæster 1732-34 svigerfaderens halvgård i Nygaard under Skanderborg Rytterdistrikt. Nævnt som fæster af Vester Mølle, Vester sogn 1738, 1739. Børn døbt 1741 i Egebjerg, Hansted. Fæster Egebjerg Mølle 1749 under Hansted Hospital. (Tak til Ole Bech Knudsen og Hans-Ole Mørk).
Børn (udvalgt):
Nikolaj Kasper Justsen Høvinghof *1737c †1768 Skanderborg, hvor han var skoleholder. I 1763 lejermål med Karen Rasmusdatter af Horsens. Gift 1767 i Hansted med Elisabeth Catrhine Amalie Torp *1733 Halsted, Lolland †1771 Egebjerg, Hansted. Hun var datter af degn i Halsted Jesper Davidsen Torp og Edel Friderica.
Nikolaj Kasper Nikolajsen Høvinghof *1768c ?Skanderborg
Anders *1738 Vester Mølle, Vester Sogn (Thyregod kirkebog døbte no. 295). Må være død før 1764, for han er ikke nævnt i faderens skifte.
Hans Justsen Høvinghof *1743c. Nævnt 1764 i faderens skifte.
Pouline Marie Justdatter Høvinghof *1748c. Gift 1767 i Hansted med Søren Jensen *Underup, som fæster Egebjerg Mølle 1767c og fremad.
Mette Magdalene *1714 Harlev †1741 Egebjerg Mølle, Hansted. Gift med Erik Jensen Addit hanskemager i Horsens, som 1741 er i Egebjerg Mølle.
E. Peter Wilhelm Høvinghof *1660cc Voerde? Westphalen †1735 Arvad Mølle, Brande. Gift 1. Karen Mortensdatter †1715 Nørre Mølle, Bryrup. 2. 1716 i Skorup Magdalene Sybille Gregersdatter *1686c †1738+.
Børn (mindst 7 børn døde ganske unge, ikke medtaget; året 1730 er fra skiftet efter Casper Høvinghof, Egebjerg Mølle, se Brejl):
1. Jørgen Vilhelm *1700 Harlev Mølle, Harlev, 1730 i Arvad Mølle
2. Just Martinus Peitersen Høvinghof *1703 Nørre Mølle, Bryrup †1736+. 1730 i Arvad Mølle ifølge skifte. Gift 1. af Fensten, Gosmer 1727 i Harlev med Elsebeth Berntsdatter Kulmann *1693 Harlev? †1728 Harlev. Gift 2. af Fensten, Gosmer 1728 i Odder med Kirsten Laurtzdatter af Rathlousdal, Odder. Just Martinus lever 1736, hvor han underskriver for sin stedmor Magdalene Sybille Gregersdatter i Arvad Mølle.
3. Martha *1710 Nørre Mølle, Bryrup, 1730 i Arvad Mølle
4. Casper *1713 Nørre Mølle, Bryrup, 1730 i Arvad Mølle
5. Henrik Mathias Peitersen Høvinghof *1715 Nørre Mølle, Bryrup, 1730, 1736 i Arvad Mølle, tjener 1737 i Aarhus. Muligvis †1749-. Muligvis den Mathias Høvinghof gift 1739 af Aarhus i Harlev med Stine (Petrine Kornelia) Henriksdatter Ramshart *1725 Ebeltoft lever 1749 som enke, datter af kaptajn og tolder i Ebeltoft Henrik Ramshart †1749 Ebeltoft (skifte) og ?Lucie Johanne Riise? †1734 Ebeltoft.
6. Olle Peitersen Høvenhof *1717c Bryrup? †1749 (skifte) Ejstrup Skole, Ejstrup, hvor han var skoleholder. 1736-38 i reserverullen Arvad Mølle. Gift sidst i 1737 i Vium med Kirsten Jensdatter Kirkegaard af Annexgaarden der med brødre 1749 Poul Jensen i Vium og Niels Jensen i Aastrup. Hun havde i 1729 fået en søn Laurids Christensen med udlagt barnefader Christen Lauridsen Bjørnkær af Øster Høgild i Rind (tak til Ruth Neumeister). To eller flere små børn.
Børn:
a. Magdalene Olesdatter *1749- Ejstrup? gift med Jørgen Sørensen, Kjelbjerghus, Herning, skilt 1774, da han er rømt. Gift 2. gang 1775 i Thyregod med Christen Hansen, bosat Dørken. Se Ejnar Bjerre om Hastrup s. 18 (Ringbind Give Lokalarkiv):
D. 20. apr. 1774 måtte sættedommer Johan Raun Bering igen tage sig af en rømning. Magdalene Olesdatter, der var datter af Ole Høvinghoff, havde måttet søge tilflugt hos sin farbroder, sognedegn Johan Høvinghoff i Thyregod, efter at hendes mand Jørgen Sørensen var rømt fra deres fæste i Kieldbjerghus i Herning sogn, Bølling herred. Hun opholdt sig nu i yderste armod, dels i Thyregod, dels i Sønder Hindskov hos Christen Jacobsen. Der var dagen før [altså den 19. april] udtaget tamperretsstævning mod samme Jørgen Sørensen. Søren Møller (Christensen) og Peder Friderichsen i Kokborg forkyndte stævningen d. 7. maj.
7. ?Karen Peitersdatter Høvinghof *1724c Arvad Mølle †1791 Horsens af Hospitalet 67 år. I så fald første pige efter første kones død opnævnt efter denne. (Ole Bech Knudsen).
8. Johan Peitersen Høvenhof *1727c Arvad Mølle, Brande †1789 Thyregod By, Thyregod. Skoleholder 1756 ejer af Snabegaard (5 7 2 2, en større gård, se Brejl Hvolgaard gods i Silkeborg amt diverse år) Vrads, 1758 Snabe, Vrads sogn, ses 1761 i Øster Nykirke, 1774-89 degn i Thyregod. Gift med Maren Pedersdatter *1732 Ansø Mølle, Vrads †1789+ datter af Peder Jensen *1705 †1736 Ansø Mølle.
Børn:
a. Malene Sybille Marie *1756 Ansø Mølle †1802 Sæby (bosat København mest, konsumtionsbejtent Sven Hansens kone, NS)
b. Mette Cathrine, *1758 i Vrads sogn
c. Peter Wilhelm *1761 Øster Nykirke †1798 København, vinhandler
d. Ole Christian Høvinghof *1766c †1786 Thyregod By.
e. Just Mathias *1774 Thyregod By.
f. Mariane Johansdatter Høvinghof *1776 Thyregod By †1853 Ørbæk, Hoven. Gift 1814 i Hoven med Peder Nielsen *1783 Ørbæk †1854 Ørbæk, Hoven.
Børn (tak til Niels Rosenkilde Ask):
I. Maren Kirstine Pedersen/Pedersdatter *1816 Ørbæk, Hoven
II. Johannes Gotfred Høgenhoff Pedersen, *1819 Ørbæk, Hoven

1736 Magdalene Sybille Gregersdatter "salig Peter Wilhelm Høvinghofs" i Arvad Mølle.
Hun lånte 500 rdl. den 6. april 1736 af Hans Mortensen i Fillerup nederste mølle i Odder sogn. (LAN). Viborg Landsting. Skøde- og panteprotokol 1731-37. (B 24, 682). Fol. 629a-b. Hans Mortensen var broder til Peter Wilhelm Høvinghoffs første hustru Karen Mortensdatter †1715 i Nørre Mølle." (Ole Bech Knudsen).
1738 ejer Jens Risom. Skøde til Jens Risom, præst i Brande. Ager og eng: 1 tdr 1 skp 2 fjk. Mølleskyld: 5 tdr 2 skp.

1738c Jens Jensen Høgild *1700- Rind †1745c Arvad Mølle, Brande søn af Jens Christensen *Simmelkær †1716 Øster Høgild, Rind og Anne Mikkelsdatter (gift 2. gang, 1. gang med Jens Jørgensen i Fastrup).
Gift 1728- med Sophie Amalie Christensdatter Svenstrup *1701c Nøvling †1786 i Hoven. Hendes forældre var Christen Sørensen Svendstrup *1664 Kollerup †1724 Nøvling, præst i Nøvling og Edel Sørensdatter Winding *1670c Nøvling †1748 Sunds.
I Ikast kirkebog 1717 ses Jens Høgild som fadder ved Jørgen Clemmensens søn Just.
I Hammerum Herreds Tingbog 1723 er der lovbud i Øster Høgild Rind på Anne Mikkelsdatters vegne af hendes søn Jens Jensen (Høgild), se ops 70 B79-06 statens arkiver (tak til Jørn Jensen 2015).
Jens Høgild betaler 40 rigsdaler om året i fæstepenge for Arvad Mølle.
At han hedder Jens Jensen Høgild ses 24. januar 1728 i Hammerum Tingbog 1727 - 1735, fs 66a, B79-06, opslag 62, hvor han ses som forvalter på herregården Nørre Karstoft i Skarrild sogn.
Børn:
Jens Jensen *1729 Nørre Karstoft, Skarrild. Reserverullen i Arvad Mølle 1741 10 år, udebleven. {Alderen skulle være 12 år.}
Christen Jensen *1731 Salholt, Herning.
Anne Jensdatter *1738 Salholt, Herning.
Simuleret Folketælling 1741 Arvad Mølle Jens Høgild Ejer: Jens Risom
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1740100Jens Jensen Høgild  1700- Høgild Rind 1745c Arvad Mølle Brande 1740, Brejl: Rodsteenseje gods Skifteprotokol nr. 67. Ses 1728-9 paa Nørre Karstoft i Skarrild sogn. 1731-38 i Salholt i Herning sogn. 1740 i Arvad mølle. Skrives seigneur og Hr. i kirkebøgerne. Har sandsynligvis fæstet Arvad mølle fra sent i 1738, da Jens Risom købte den. Senere skøder nævner fæstepenge paa 40 rigsdaler per år. Søn af Jens Christensen *Simmelkær †1716 Øster Høgild, Rind og Anne Mikkelsdatter (ses i 1723, gift 2. gang, 1. gang med Jens Jørgensen i Fastrup).
kone1740100Sophie Amalie Christensdatter Svenstrup40c 1701c Præste- gaarden Nøvling 1786 Hoven Mølle Hoven 1740, Brejl: Rodsteenseje gods Skifteprotokol nr. 67. I Karstoft: "Fra det nedlagte gamle Sdr. Omme-Hoven Pastorat", Kolding 1948, side 104-5. Hun er gift 1. gang med Jens Høgild som fæstede Arvad mølle begyndende mellem 1738 og 1740, 2. gang 1746c med Knud Terkelsen
datter172840Dorothea Augusta Jensdatter Høgild13 1728 Karstoft Skarrild  Skarrild kirkebog i begyndelsen af 1728 "Seign. Jens Høgilds Dorothea Augusta. Hr. Manasse Tøxens kone [Birgitte Christensdatter Svenstrup, søster til Jens Høgilds kone Sophie Amalie Christensdatter Svenstrup begge født i Nøvling præstegaard] b. B. [bar Barnet] Hr. Manasse Tøxen [præst i Sønder Felding], Hr. Søren Svenstrup, præstekonen [Arent Nielsen Bisted's kone Abelone Cathrine Christensdatter Lund], præstens syster etc". Dorothea Augusta er ikke død i Skarrild eller Herning kirkebog, men kan være død i Arvad Brande før 1741.
søn1740100Jens Jensen Høgild10udebleven1729 Karstoft Skarrild  Reserverullen 1741. Alderen skulle være 11. Skarrild kirkebog 1729 "Jens Høgilds barn paa Karstoft Jens. Mad. Tøxen hr. Søfren Søfrensen, Søfren Svenstrup, Christen Lauridsen, præstekonen, Hans Andersen m. fl.". Præsten i Skarrild er Arent Nielsen Bisted, præstekonen er Abelone Cathrine Christensdatter Lund. I begyndelsen af 1728 får Jens Høgild en datter Dorothea Augusta og kaldes Seign. (Seigneur eller Herre) i samme kirkebog.
søn173150Christen Jensen Høgild10 1731 Salholt Herning  Herning kirkebog 1731: "Døbt en søn Christen: far Jens Høgild i Salholt". Ikke død i Herning kirkebog.
datter173860Anne Jensdatter Høgild3 1738 Salholt Herning  Herning kirkebog 1738: "Døbt en datter Anne: far Hr. Jens Høgild". Ikke død i Herning kirkebog.


1746 Knud Terkelsen *1713 Omvraa, Sønder Omme †1802 Hoven Mølle søn af Terkel Knudsen Dovr *1675c Dover, Lintrup †1745 i Omvraa og 2. kone Margrete Pedersdatter *1685c i Agersig, Assing †1721 i Omvraa.
Gifter sig 1746c i Arvad Mølle med Sophie Amalie Christensdatter Svenstrup - enken efter Jens Høgild se ovenfor.
I 1752 låner han 550 rigsdaler af Gehrdt de Lichtenberg i Horsens (se Annette Hoff: "Gehrdt de Lichtenberg, Storkøbmand, godsejer, pengeudlåner og fabrikant", Horsens Museum, 2007). 1769 er han i Smedbebæk Mølle, Ejstrup. 1775 køber han Hoven Mølle. Fører i Hoven sag: Knud Terkelsen i Hoven Mølle med flere mod herredsfoged Bang 1777 (LAV: LUNDENÆS OG BØVLING AMTER 1671-1794 (B8) Ca. 150 bd/pk).
Skøde 1746 fra Jens Risom til Knud Terkelsen
Børn (Sophia Amalie var 45, da hun blev gift med Knud, ikke mange børn mulige):
Jens Knudsen *1747c Arvad Mølle †1796 Hoven Mølle.
Gift 1768 i Randbøl med Karen Christensdatter af Almstok *1744 Randbøl †1816 Hoven. Hendes forældre var Christen Andersen Smed *1701c †1764 Randbøl og 2. kone Anna Christensdatter *1712 Hovborg †1764 Randbøl.
Simuleret Folketælling 1763 Arvad Mølle Knud Terkelsen Ejer: Knud Terkelsen i Arvad Mølle
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
selvejer1763100Knud Terkelsen39 1713 Omvraa Sønder Omme 1802 Hoven mølle Hoven I. Karstoft "Fra det nedlagte gamle Sdr. Omme-Hoven Pastorat", Kolding, 1948. Og K. H. Andresens internetside. http://www.sitecenter.dk/k-h-andresen/nrvangherred2/
kone176399Sophie Amalie Christensdatter Svenstrup61c 1701c Præste- gaarden Nøvling 1786 Hoven Mølle Hoven 2. gang gift. 1. gang med Jens Høgild i Arvad Mølle, nævnt 1740, Brejl: Rodsteenseje gods Skifteprotokol nr. 67
søn176398Jens Knudsen17c 1745c Arvad Mølle Brande 1796 Hoven Mølle Hoven I. Karstoft, se ovenfor. Gift 19.07.1768 i Randbøl med Karen Christensdatter *1713c †1816 Hoven. Børn i Brande Knud Jensen *1769c, Anna Jensdatter 1771c.
tj-karl1763100X18+    
tj-pige1763100y12+    
tilhuse1763100? kone     
tilhuse1763100? kone     
tilhuse1763100? pige12+    


1763 Skøde fra Knud Terkelsen til Anders Bagger af Hastrup. 1.165 rigsdaler.
1766 Christian Cortsen Bierman *1720cc København †1763-67? Brande? muligvis forpagter, søn af tugthusinspektør Cort Biermann og Elisabeth Nielsdatter? Brunov i København.
Gift med Madamme Biermand *1724c †1774 Brande.
(Nørvang gejstlig C37B-1 1747-1810 fs 57-66)
NC Clausen præst i Brande vs Poul Østergaard, Hammergaard. Sagen drejer sig om "effecter bortført" fra Arvad Mølle til Brande Præstegaard. Morbroderen til Christian Bierman i Arvad Mølle - Kammerraad Renteskriver Oluf Nielsen København - vil have 900 rigsdaler tilbage, som han havde lånt mølleren.
Mons. og Mad. Bierman ses 1760 af Sønder Felding i Skarrrild kirkebog. Christian Biermann var bror til præsten Johan Georg Biermann i Sønder Felding.
1767 Anders Bagger pantsætter Arvad Mølle og i Lundfod Bøndergods med 3 husmænd og 3 jordløse huse til Assessor Schmidt for 1.200 rdl.

1768 Niels Andersen Wong *1745c Donneruplund, Give †1815 Give.
Gift 1770 i Give med Ane Kirstine Christensdatter *1755cc †1829 Give datter af Christen Pedersen til Donnerup. Han flytter 1778c til Ulkær Mølle i Give sogn.
Børn i Arvad (børn i Give ikke medtaget):
Birte Marie Nielsdatter *1772c Arvad Mølle.
Gift 1794 i Give med Jørgen Christensen * Nørre Omme. Ikke fundet i FT 1801 i Ringkøbing, Ribe eller Vejle amter.
Christen/Christian Nielsen *1775 Arvad Mølle †1812+ .
Gift 1800 i Øster Nykirke af Breinhoved til Karen Pedersdatter*1777c Nr. Kollemorten †1812+ datter af Peder Nielsen *1738c Lindet?, Vester? †1801-14 Nørre Kollemorten og Birte Jensdatter *1746c †1801- Nørre Kollemorten.
FT 1801 i Bregnhoved har Christen Nielsen og Karen Pedersdatter. De er formodentlig døde efter 1820.
Ane Kristine Nielsdatter *1777 Arvad Mølle †1857 Ørbæk, Hoven.
Gift 1798 i Give med Bertel Johannesen *1771 Ørbæk †1826 Ørbæk søn af Johannes Bertelsen *1744 Ørbæk †1828 Ørbæk og Kirsten Pedersdatter *1744 Ørbæk.

1778c Morten Eriksen Laxdorf (Luxdorf) *1747 Nissumgaard, Hylke †1782 (skifte) Arvad Mølle, Brande. Søn af Erik Jakobsen Lyxtorf og Helle Mortensdatter (Nygaards Sedler).
Gift 1779 i Gylling med Elisabeth Bjerrring (Bering), som blev gift 2. gang med Anders Christian Rasch, kromand i Christianshede..
I 1771 var Morten Eriksen Lychstorph i Vads Mølle, Hylke sogn (Nygaards Sedler)
Børn:
Erik Mortensen *1780 Arvad Mølle.

1784 Jesper Nielsen *1754c †1819 (skifte) Karup.
Gift 1786 i Ikast af Remme med Ane Jensdatter Leth *1766 Rindelevgaard, Fruering, datter af Jens Sørensen Leth *1723c Ovstrup, Røgen †1807 (FT 1787 Remmegaard i Ikast) og Anne Sørensdatter Dons *1731c †1768.
I 1784 er Jespers søster Inger Katrine Nielsdatter i Arvad Mølle og får uden for ægteskab tvillinger Niels og Maren med Anders Klemmensen af Skerris, som er 19c år gammel og forsvinder til Sjælland senere. Tvillingen Jens dør. Inger gifter sig 1785 i Brande nr. 8085 med degn Hans Hoppe af Vester Hornum, Aalborg amt.
Jesper Nielsen og familie flytter 1796 til Nørre Søby i Rind. I 1798 køber han Ørre Vejrmølle i Ørre sogn 15 km nord for Herning. I 1805 sælger han Ørre Vejrmølle for 1.450 rigsdaler og køber Karup Mølle for 1.400 rigsdaler (Tak til Finn Leth). 1786 vies i Skarrild Hans Christopher Nielsen Møller, Arrevad Mølle, Brande og Christiane Wilhelmine Bering. De ses 1789c i Ansø Mølle, Vrads (Brejl, Ringkøbing gejstlig #25). Hans kunne være en bror til Jesper; Poul Østergaard til Karstoft har formidlet dette ægteskab, Christiane Wilhelmine er søster til hans kone Karen Humble Bering, præsten Hegelahr i Skarrild vil have copulationspenge af ham for vielsen og fører sag mod ham.
Børn:
Ane Marie *1791 Arvad Mølle †3 år.
Ane Katrine Jespersdatter *1792 Arvad Mølle.
Gift med Visti Jakobsen af Karup (1819).
Jens *1796 Arvad Mølle †10 dage.
Ane Marie Jespersdatter *1798c Ørre?
Gift 1818 i Karup med enkemand Jens Christensen af Bøgild (1819).
Jens Nicolau Jespersen *1801c Ørre Vejrmølle, Ørre sogn (1821).
Søren Jespersen *1803c Ørre Vejrmølle, Ørre sogn (1819).
Folketælling 1787 Arvad Mølle Jesper Nielsen   Matr: 3F Lundfod  
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Møller mand 1Jesper Nielsen331754c  1819 Karup Ikke født i Brande
kone 1Anne Jensdatter211766 Rinde- levgaard Fruering 1819+   
tj-karl Hans Dynesen241762c Uhre Brande 1828 Uhre Brande BG 12, s. 60
tj-pige Johanne Christensdatter221765c Uhre?? Brande?   


1796 Jens Pedersen Schalts *1751c †1830 Skærlund , Brande.
Gift med Johanne Katrine Christensdatter *1732c †1808 Skærlund, Brande.
Jens Schaltz er i FT 1787 bromand i Hagebrohus, Vridsted sogn (15 km syd for Skive), 36 år (Nygaards Sedler).
Børn:
Christen Jensen Schalts *1773c.
Gift 1815 i Brande med Dorthea Nielsdatter *1790 Sandfeld. Bosat Skærlund 12A. Skøde 1808 fra faderen.
Folketælling 1801 Arvad Mølle Jens Schals   Matr: 3F Lundfod   1. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Møller og Gaard- bruger mand 1Jens Pedersen Schals661735c  1830 Skærlund Brande  
 Johanne Katrine Christensdatter761724c  1808 Skærlund Brande Begravet nr.6580
 
søn Christian Jensen Schals281773c Ørslev- kloster 1845+ Skærlund Brande Viet nr.8282
Født nær Skive i Viborg amt. Viet 1815 til Dorte Nielsdatter *1790 Store Sandfeld.


1802 Ebbe Lauridsen *1767c †1819 Arvad Mølle, Brande.
Gift med Kirsten Jørgensdatter *1766c Vejstrup †1840 Arvad Mølle, Brande.
Plejebørn:
Ane Margrethe Hansdatter *1805 Vejstrup overtager Møllen, se nedenfor.
Kirsten Jørgensdatter *1814 Vejstrup †1887.01.21 Store Langkær, Brande.
Gift 1844.05.12 i Brande med Knud Christensen *1812 Store Langkær †1866.06.30 Store Langkær søn af Christen Thomsen *1772c Store Langkær †1853 Store Langkær og Karen Pedersdatter *1782 Tarp, Brande †1843 Store Langkær.
Bosat Store Langkær 3A, Brande.

1821 Søren Pedersen Usseltoft *1794.11.30 Usseltoft, Brande †1881.06.13 Arvad søn af Peder Pedersen Usseltoft *1755c Store Sandfeld, Brande †1818 Usseltoft og Ane Christensdatter *1753c †1831 Usseltoft.
Gift 1821.09.30 i Brande med Ane Margrethe Hansdatter *1805 Vejstrup †1870.09.04 Arvad Mølle datter af Hans Sørensen *1768c og Anna Maria Christensdatter *1772c, plejedatter af formand.
Børn:
Else Marie Sørensdatter *1822.07.31 Arvad Mølle †1864.05.16 Brande.
Gift 1851.12.26 i Brande med Thomas Christensen *1816.11.13 Store Langkær, Brande søn af Christen Thomsen *1772c Store Langkær †1853 Store Langkær og Karen Pedersdatter *1782 Tarp, Brande †1843 Store Langkær.
Bosat Harrild 3B, Brande.
Ane Sørensdatter *1823.11.02 Arvad Mølle †1856.06.29 Østerholm, Brande.
Gift 1845.11.23 i Brande med Peder Christensen (Pæ Svånklink) *1819.09.21 Østerholm †1881.05.11 Østerholm søn af Christen Pedersen *1788.04.18 Usseltoft, Brande †1844.12.19 Østerholm og Mette Pedersdatter *1781.11.04 Sønder Askær, Brande †1871.12.06 Østerholm.
Bosat Østerholm, Brandholm 2A, Brande.
Ane Marie Sørensdatter *1826.11.13 Arvad Mølle †1860.02.20 Drantum, Brande.
Gift 1844.12.01 i Brande med Peder Christensen *1822.08.30 Store Langkær, Brande †1876.07.16 Drantum søn af Christen Thomsen *1772c Store Langkær †1853 Store Langkær og Karen Pedersdatter *1782 Tarp, Brande †1843 Store Langkær.
Bosat Drantum 1A, Brande. Peder er bror til Thomas Christensen der er gift med Ane Maries søster Else Marie.
Ebbeline Sørensdatter *1829.10.27 Arvad Mølle †1855.12.22 Dørslund, Brande.
Gift 1849.12.26 med Jens Kjeldsen *1815.12.26 Dørslund †1900.08.20 Dørslund søn af Kjeld Pedersen *1777.03.16 Sønder Askær, Brande †1852.11.09 Dørslund og Sidsel Pedersdatter *1785.10.23 Usseltoft, Brande †1865.08.11 Dørslund.
Bosat Dørslund 2A, Brande. Jens Kjeldsen gifter sig anden gang med Ebbelines søster Ane Marie Sørensdatter, se nedenfor.
Ane Marie Sørensdatter *1836.04.11 Arvad Mølle †1895.05.07 Dørslund, Brande.
Gift 1856.10.12 med enke efter søster Ebbeline Jens Kjeldsen, se ovenfor.
Hans Peder *1843.02.26 Arvad Mølle †1854.07.21 (Naadestød i Underlivet ved Børneleeg) Arvad Mølle 11 år gammel.

1856 Knud Frederik Hansen Bank *1828.01.28 Bæslund?, Rind †1884.01.22 Herning søn af hosekræmmer Hans Christian Jepsen Bank *1794c og Abelone Maria Knudsdatter *1796c.
Gift med Thora Alvilda Sevie *1832.11.24 Kideris Mølle, Rind †1896.07.28 Herning datter af Thomas Valentin Petersen *1799.02.14 Aarhus Domsogn †1857.11.27 (Brystvattersot) Rind og Anne Catrine Margrethe Waad *1802.11.25 Skt. Nicolaj sogn, Kbh †1879.10.09 Herning.
Jens Christian Eriksen handler 1855 med Arvad Mølle i nogle måneder før Knud Frederik Hansen Bank får skøde på den.
1853 Gæstgiver på Christiansminde Kro, Herning.
1855 Møller på Frøjk Mølle, Maabjerg sogn, Ringkøbing amt.
1856 - 58+ Møller i Arvad Mølle.
Børn:
Abelone Marie Bank *1853.09.16 Christiansminde, Herning.
Gift med Mads Christian Merrild Nielsen *1850.02.24 Bærslund, Rind søn af Niels Madsen Merrild *1818c Vildbjerg sogn og Ellen Hansen Bank *1823c Rind.
Købmand i Snejbjerg 1877.
Ane Katrine Bank *1855.08.29 Frøjk Mølle, Maabjerg sogn, Ringkøbing Amt †1914.06.20 Maria sogn, Kbh.
Gift med Peder Hansen *1857.07.05 Bastrup, Vamdrup sogn, Ribe Amt †1916.07.13 Maria sogn, Kbh. søn af Hans Christensen Hansen *1816c Rømø og Kirsten Dam *1815c Gram gods og sogn.
Hans Christian Bank *1858.07.10 Arvad Mølle.

1865 Harke Martensen *1831c Leck (20 km syd for Tønder), Tønder Amt †1908.07.05 (Particulier) Brande By.
Gift 1857- med Oline Adolfine Marie Sperling *1826 Horsens datter af Ane Katrine Schauenborg (gift Sperling) *1795c Jelling †1890- Brande.
Se historien om Martensens Fabrik i Brande.
Han kom til brande i 1852, kom i kontakt med Kjeld Stampe af Stampemøllen og byggede et farveri, som han i 1866 sælger til Farver Jensen og køber Arvad Mølle hvor han driver landbrug og bygger et større farveri der brænder i 1870 lige før han fik det brandforsikret. Han byggede det op igen.
Han beskrives i FT 1860 og 1880 som farver og uldspinder.
Han blev set som tyskvenlig og efter 1864 var det et hedt emne. Nogen i omegnen ville ikke lade ham alene i møllen til kornmaling med visse mænd, fordi de ikke skulle påvirkes, fortalt af Lars Søndertoft mange år senere, der har vidst det fra hans mor Karen Larsen.
I FT 1890 har han som enkemand to husholdersker og fire daglejere, hvoraf to er over 55..
Børn:
Ane Katinka Konradine Martensen *1858.01.29 Brande.
Johannes Heinreich Christian Martensen *1860.01.20 †1918.06.13 Brande.
Gift 1887.08.02 med Kristine Andreasen *1870.10.22 Marstal.
Børn:
Harke Martensen den Yngre †1956 Brande By.
Køber Martensens Fabrik tilbage (solgt i 1918) 1919 sammen med broderen Kristian og farbroderen Julius Martensen, men bliver 1925 eneejer.
Kristian Martensen
Solgte 1921 hans andel af Martensens Fabrik i Brande By og udvandrede til Amerika.
Martin Ferdinand Martensen *1861.09.25 Arvad Mølle.
Edvard Vilhelm Julius *1863.02.24 Arvad Mølle †1867.05.15 fire år gammel.
Harke Julius Martensen den Unge *1868.07.13
1873 H. J. Krog fra Flensborg.
Ikke klart om han boede i Arvad Mølle. I FT 1880 bor Harke Martensen og familie stadig i Arvad Mølle.
I Nov. 1874 nævnes ungkarl Henrik Christian Christensen i Arvad Mølle som fadder, han har været tjenestekarl.

1876 Edvard Severin Emborg *1839.04.05 Pedersholm, Vejle †1919.11.17 Arvad Mølle søn af Jens Peder Emborg III *1814.02.26 Langsensgaard trone ved Arendal, Norge †1866.08.31 Borupgaard, Kattrup og Margrethe Catharine Frederica Meyer *1802.08.02 Gaarz, Oldenburg, Holstein †1867.10.30 Borupgaard, Kattrup .
Gift 1864.05.10 med Ane Birgitte Margrethe Pedersdatter *1845.07.12 Gram, Raarup sogn †1919.11.23 Arvad Mølle datter af Peder Jakobsen *1807c Raarup og Maren Hansdatter *1818c Stenderup sogn, Vejle Amt.
Edvard Severin Emborg var først i Ussinggaard, derefter forpagter i Østbirk Præstegaard før han i 1876 køber Arvad Mølle.
Denne familie ses FT 1880 i Arvad Møllegaard, som er avlsgården der tilhører møllen. Harke Martensen den Gamle og familie bor stadig i huset i Arvad Mølle.
Børn:
Frederik *1865 Ussinggaard +nogle måneder gammel.
Katrine Margrethe Frederikke Emborg *1866.08.15 Ussinggaard †1872.01.09 Østbirk, godt fem år gammel.
Peder Jakobsen Emborg *1867.10.06 †1935.07.29 Lundfod.
Gift 1899.07.22 i Brande med Kirsten Marie Thomsen *1872.11.05 Borup, Brande †1959 Brande datter af husmand og snedker af Borup Mark Clemmen Thomassen *1838.08.31 Skerris †1923.03.29 Borup og 2. kone Petrine Kirstine Pedersen *1849.08.12 Arvad †1884.01.08 Borup.
Matr. 3G Lundfod.
Jens Peder Emborg *1869.03.02 Østbirk †1951.01.28 Brande.
Gift 1896.12.22 i Brande med Margrethe Hansen *1864.11.13 Jordløse, Svendborg Amt †1937.08.21 Brande datter af husmand og tømmermand Hans Christoffersen *1820c Nørrebroby sogn, Svendborg Amt og Ane Kirstine Mortensdatter *1826c Jordløse.
Matr. 1E Dørslund.
Johannes Frederik Emborg *1870.05.29 Østbirk †1968.06.15 Aagaard, Brande.
Gift 1901.11.16 med Karen Thomsen *1875.07.29 Aagaard (senere tillagt Brande sogn), Thyregod †1946.03.26 Dalgasvej, Brande By datter af Jens Peder Thomasen *1843.10.16 Skerris, Brande †1914 og Klaudiane Magrethe Jensen *1849.03.04 Kastbjerg, Bølling †1887.04.02 Aagaard.
Henrik Peder Emborg *1871.12.26 Østbirk, overtager Arvad Mølle, se nedenfor.
Frederik Magdalus Emborg *1873.12.17 Østbirk †1955.08.31 Give.
Gift 1911.09.23 i Brande med Martine Eriksen *1879.08.20 Skærlund, Brande datter af Jens Eriksen *1836c Sønder Omme og Sidsel Hansen *1843c Arnborg.
Matr. 3A og 3D Lundfod udstykket 1911 fra Arvad Mølle.
Ane Emborg *1875.09.26 Østbirk †1955.05.23 Brande.
Gift 1901.11.02 med hus- og tækkemand Knud Christian Fonager Christensen *1876.07.31 Pindvig, Skarrild †1954+ Brande søn af Lars Christian Christensen *1841c Borris og Ane Kathrine Karoline Lorentzen *1848c Skarrild (datter af Kristoffer Andreas Lorensen *1819c Ammitsbøl, Ødsted sogn, Vejle Amt og Maren Knudsdatter *1825c Skarrild).
Bor i Skarrild sogn, senere Brande.
Margrethe Emborg *1877.10.15 Arvad Mølle †1955.04.17 Brande.
Gift 1904.11.02 i Brande med Jens Jensen *1875.02.04 Borup, Brande †1957.05.28 Brande søn af Jens Jensen *1832c Vrads sogn og Erikline Eriksen *1841.09c Ejstrup sogn.
Matrr. 17E Uhre, Brande..
Marie *1880.11.01 Arvad Mølle †1893.07.08 tretten år gammel.
Hans Peder Emborg *1864.06.03 Arvad Mølle †1964.09.08 Brande.
Gift 1910.10.29 med Ane Johanne Christensen *1892.06.10 Vovlund, Rind sogn †1957.06.26 Brande datter af husmand Marinus Anton Kristensen og Johanne Kjeldsen *1869c Vovlund (datter af Kjeld Jensen *1839.06.25 Flø, Brande †1894.06.17 Vovlund og Ane Johanne Jensen *1847.04.04 Vovlund †1905.09.13 Vovlund).
Matr. 3B Lundfod Hedelund udstykket 1911 fra Arvad Mølle. 94 tønder land mest hede, 14 tønder land opdyrket.

1904 Henrik Peter Emborg *1871.12.26 Østbirk †1958.10.20 Brande søn af formand.
Gift 1894.03.24 i Brande med Ellen Marie Pedersen *1870.01.29 Borup Mark, Brande †1949.03.25 Blaahøj datter af husmand Peder Christensen *1826c Ikast og Karen Jensdatter *1830 Brande.
Ellen Maries forældre boede FT 1880 i et hus i Arvad.
Familien drev Arvad Mølle 1904-11.
I 1911 udstykkes to dele af Arvad Mølle til Henrik Peter Emborgs brødre Hans Peder og Frederik Magdalus.


Askær Nørre

1 Introduktion Askær Nørre
Nørre Askær er en gård som ligger nord for Brande Å, mens Sønder Askær har to halvgårde og ligger syd for åen. Nørre Askær har hartkornet 3 6 3 2.
Gården er blevet hærget og folkene jaget væk i 1659, da svenskekrigen var på sit voldsomste med polske tropper. I 1664 er den øde.
Christen Olufsen ses som fæster i 1642 og op til 1654, i 1664 er Nørre Askær øde, så han kan formodes at være død i krigens tid.
Da efter udseende en søn Oluf Christensen af denne Christen Olufsen overtager gården før 1683, skulle man tro at den Christen Christensen, der ses i 1668 på gården, også var søn af Christen Olufsen. Dette er spekulation.
Efter 1687 er der ikke set nævnelser af betydning op til 1737, den periode hvor gården hørte til Koldinghus Ryttergods, som ellers ses at have gode arkiver. Ved et tilfælde er det meste af en fadderliste fra 1698 i Brande bevaret (breve til amtmanden i Skanderborg - Aakjær Amter 1708). Deri forkommer en Maren Jensdatter i Askær, der ikke synes at passe i Sønder Askær og derfor kunne være fra Nørre Askær.
I de godt 50 år fra 1687 - 1737 vides intet om Nørre Askær undtagen at Maren Christensdatter født i Askær får et barn uden for ægteskab 1702 i Give. Hun kunne være datter af Christen Christensen set 1668.
I 1737 køber præsten Jens Risom bl. a. Nørre Askær (Kongens Skøder):

22. Jan. Friderichsberg Slot. Skøde til Jens Riisom, Sognepræst for Brande Menighed — for 199 Rd. 13½ ß Kur. — paa følgende af det gamle Ryttergods: i Koldinghus A., Brande S. Nør Asskier, Htk: 3-6-3-2, af Hyvel {Hyvild} den halve G., Htk 3-5-3-½-, og i Døslinge {Dørslund} MNr. 2. Htk: 5-5-2-»-, stils. Htk: 13-2-2-½- à 15 Rd. Td., dog med Kondition, at han eller Arvinger sætter Gaardene paa Bygning, Besætning og Avling i saa forsvarlig Stand, at, naar de allerede akkorderede Frihedsaaringer d. 1. Jan. 1747 er til Ende, de kgl. Kontributioner da altid af nævnte Htk. kan svares, og at han lægger den deraf ventende Landgilde til en Skoleholders Løn efter gjorte Tilbydelse. Jagtret forbeholdt. Skpr. 12, 390.

Altså:
1. Præst Risom har tilbudt ikke selv at tage landgilden fra gårdene, men give den til løn til en skoleholder.
2. Til gengæld får han hartkornet billigt med 15 rigsdaler per tønde, den normale pris på gårde med bygninger og besætning lå omkring 40 rigsdaler på den tid.
3. Han får 10 års skattefrihed, som knyttes til den betingelse at der sættes bygninger og besætninger på gårdene. Nørre Askær og halvgården Hyvild 1A ser ud til at have været øde og uden bygninger. Det samme gælder vel også for de to halvgårde, der kaldes Overdørslund, der senere får matrikelnumrene 3A og 4A.
4. Ti års skattefrihed er usædvanligt længe, oftest ser man fire eller fem år.
At Nørre Askær har stået øde længe er sikkert for bygningerne var brudt ned. Den sidste fæster ses i 1687, så man kan formode at gården stod øde over 40 år indtil 1737. Den første nye fæster er ikke angivet i kilderne men er Lars Sørensen udfra tre punkter:
a. Las Askær nævnt i Thyregod kirkebog 1739.
b. Bertel Larsen 11 år i Nørre Askær i Reserverullen 1741. En søn.
c. Lars Sørensen sidder til huse ved sønnen Søren Larsen i Extraskatten 1762/63.
I 1760 sættes præsten Jens Risoms bo på auktion, deri findes:

3). Endnu under samme Kiøb med Kirken følger 3 Gaarder, som Sal. Assessor Riisom har kiøbt af Hands Kongl. Majst. efter skiøde af 22de januarii 1737, nemlig Nørre Askier, Hyvel {Hyvild} og Døslinge {Dørslund}, alle i Brande Sogn, bestaaende af H.korn 13 Tdr. 2 Skp. 2½ Alb. med all dend Rettighed og Herlighed, som samme Skiøde i Mund fører, og velbemte. Hr. Assessor Riisom udi dend for Brande Sogn oprettede Skoele Fundatz af 21de Marti 1741 har perpetueret til Brande Kirke med all sin Herlighed paa følgende Vilkaar:
1. at deraf aarlig svares til Degnen og Orgenisten ved Brande Kirke, som bege ere Skoeleholdere, til hver martini 13 Rd., hver det halve, hvorimod Kirken ingen Lysepenge svarer.
2. at Kirke Ejeren skal være forpligtet at holde Orgel værket i Brande Kirke vedlige og i fuldkommen Stand, samt at den eene af Skoeleholderne stedse skal være saadan een Persohn, som forstaar at spille paa Orgel-Værket, alt efter Sal. Her. Riisoms og Hustrues sidste Villie i den Kong. Allernaadigst confirmerede Testamente af 28de Octobr. 1757.

Fra 1739 er der en sammenhængende familie i Nørre Askær med Lars Sørensen, sønnen Søren Larsen, hans enkes anden mand Christen Jensen, dernæst deres datters mand Mads Pedersen og til sidst dennes søn Peder Madsen, der overtager gården i 1839. (I BG 6.2 s. 85-87 ses at gården forblev i familien indtil 1992, eller 253 år.)
2 Fæsterliste Askær Nørre
1642- Christen Olufsen
1654 Christen Olufsen
1664 øde
1668 Christen Christensen (ægtkørsel, kunne vel evt. være Sønder Askær, men den er vist øde).
1683 Oluf Christensen, også 1687.
1700cc — 1737 ØDE.
1737 Lars Sørensen (fadder 1739 i Thyregod kirkebog nr. 308).
1762- Søren Larsen
1771 Christen Jensen
1803 Mads Pedersen
1829 Peder Madsen

3 Ejerliste Askær Nørre
1654 Sophie Fris gift med Frederik Munk
1664 Jomfru Anne Munk
1664+ Mons. Rosenkrans
1664+ Anne Catrine Akeleje
1687 Coldinghuus Ryttergods
1737 Jens Risom, præst i Brande. Skænker gården til Brande kirke.
(BG angiver et skøde 1739 til Niels Andersen Wong, som ikke eksisterer for Nørre Askær).
1760 Anders Nielsen Wong (auktionsskøde over Jens Risom og kones bo).
1768 Anders Bagger, Hastrup, Thyregod (Anders Nielsen Wongs svigersøn).
1771 Maren Jensdatter Kjærsgaard Brandt (af Brandholm).
1787 Niels Kjærsgaard (fra søsteren Maren Kjærsgaard).
1803 Christen Jensen til selveje.

4 Familier med børn Askær Nørre

1642- — 1654+ Christen Olufsen, formentlig død i svenskekrigen 1658-60.
Han ses i et pant fra 1642 og 1654 i et brev fra frue Sophie Frijs Frederich Munchis til Haraldskær til hendes svigersøn Herluf Mormand til Brandholm, der har pantsat syv gårde til hende, som han ikke kan indløse. For at hendes datter og svigersønnen skal have noget at leve af giver hun dem for to år hoveri og landgilde af de syv gårde.
BG 6.2 Skerris, Langkær og Askær, s. 83 skriver Herluf Mormand får skøde, dette er en misforståelse. Han får kun hoveri og landgilde i kun to år.
I matriklen 1664 siges gården at være "Gandsche øde" og tidligere at have været fæstet af Christen Olufsen, men den er ikke identificeret som Nørre Askær, kun Askær der nævnes med to fæstere på den anden gård der. Der er en rest usikkerhed her.
Børn:
Oluf Christensen, se nedenfor.
?? Christen Christensen, se nedenfor.

1664 ØDE.

1668- ?Christen Christensen.
Han ses i Nørvang Herreds Tingbog 1668 i en liste, hvem der skal køre ægtskørsel i Brande sogn for Aßkier. Hvis man antager at Kirsten Christensdatter nedenfor er ung, omkring 20 år, kan hun være født omkring 1680. I Sønder Askær findes ingen Christen på den tid, så hun skulle komme fra Nørre Askær.
Børn:
?Kirsten Christensdatter *1680cc. Får barn uden for ægteskab i Give kirkebog 12. feb 1702:
Dom Septuages: blef en slegfredbarn døbt og blef kaldet Christen. Moderen til dette barn hed Kirsten Christensdatter barnefødt i Askier i Brand sogn og blev udlagt til barnefader en karl ved navn Hans Olufsen i Bølling i Egtved sogn hvor hun og blev besovet.

1683- — 1687+ Oluf Christensen.
På grund af navnet anses han for sikker søn af Christen Olufsen her på stedet fra før 1660.

1696- — 1737 ØDE.

1737 Lars Sørensen *1710- †1763-73 Nørre Askær.
Gift 1. med NN †1747-.
Gift 2. 1747 i Brande med Kirsten Christensdatter †1763-73 Nørre Askær.
Han bliver gift 2. gang med ægteskabsbevilling (Kermit):
72
Lars Sørensen af Koldinghus amt, ægteskabs bevilling i 2det led.
Bevilger og tillader, at Lars Sørensen og Kirsten Christensdatter, bønderfolk af Brande sogn maa udi ægteskab sammenkomme, uanset at de skal være hinanden udi 2det led beslægtede. Christiansborg slot den 24 marts 1747.
Nævnt i Thyregod kirkebog 31. marts 1739 som fadder - Egsgaard er praktisk nabo til Askær:
No. 308.
Fer. 3 Paschat, i Kirken fremstillen, tiforne hiemdøbt, Las Nielsens Datter af Egsgaard, Zidtzel. Faddere: Voller Jensen af Tyregoed, Las Askiær af Brande, Las Nielsens Kones Broder af Riisbierg, Niels Knudsens Kone af Askiær {Sønder}, Anders Ladefogeds Datter Maren af Kokborg.
Der er et problem med de to sønner. Bertel ses som 11-årig i Reserverullen 1741, der indeholder alle drengebørn over 9 år. Men Søren, der får sit første barn i 1752 skal så være født før 1732 er ikke i listen. Normalt ville han være omkring 25 i 1752 altså født 1727c. Måske er han blevet gift meget tidligt 20 år gammel. Måske har han tjent i et andet sogn og blevet glemt i Reserverullen. Det kunne føre til tvivl, om han virkelig er søn af Søren Larsen, men det skal der virkelig meget til at støde om.
Kendte børn med 1. kone:
Søren Larsen *1725c †1771 Nørre Askær, se nedenfor.
Bertel Larsen *1729c, ses i Reserverullen 1741 under Askær, kan ikke være Sønder Askær, må være Nørre Askær.
Simuleret Folketælling 1741 Askær- Nørre Lars Sørensen Gods: Strøgods Ejer: Niels Andersen Wong, Donneruplund
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster173950Lars Sørensen   1763-73 Askær- Nørre Brande Las Askiær og kone nævnt som fadder i Thyregod KB 1739, dåb nr. 308. Skattemandtal 1762: Det antages her, at Lars Sørensen og kone "til huuse" sidder på aftægt er Søren Larsens far og stedmor: Tvivl mulig.
kone173950? Lars Sørensens 1. kone   1746c Askær- Nørre Brande Las Askiær og kone nævnt som fadder i Thyregod KB 1739, dåb nr. 308. Skattemandtal 1762: Det antages her, at Lars Sørensen og kone "til huuse" sidder på aftægt er Søren Larsens far og stedmor: Tvivl mulig. Ejer efter BG 6,2 s. 83
søn1741100Bertel Larsen12 1729 Askær- Nørre Brande  Reserverullen 1741

1750c Søren Larsen *1725c †1771 Nørre Askær. Søn af formand.
Gift 1. gang med Ane? NN †1758c
Gift 2. 1760c i Brande med Ane Larsdatter *1738c Hyvild, Brande †1798 (skifte) Nørre Askær datter af Lars Clemmensen *1710cc †1746 Hyvild og Anne Poulsdatter *1710c †1786 Hyvild.
Hans anden kone er søster til Søren Kierkegaards bedstemor Maren Larsdatter. Dorte er med sikkerhed datter af den første kone. Hvis Lars skulle være søn af 2. kone Ane Larsdatter skulle hun være blevet gift 17 år gammel, hvilket anses for usandsynligt.
Søren Larsen nævnes i auktionsskødet i præsten Jens Risoms bo i 1760:
2. Nørre Askier, Htk. 3 Tdr. 6 Skp. 3 Fkr. 2 Alb. Beboes af Søren Lassen, svarer til hver Aars første Marti 5 Sd. i Penge foruden adskillige Ægter og Arbeide til Hosbonden.
Søren Larsens børns navne nedenfor er fra BG 6.2 s. 83, hvor kilden må være et skifte eller lignende. BG går ud fra, at han kun havde en kone, men det er ikke muligt for Ane Larsdatter er for ung til at få i hvert fald det første barn Dorte.
Søren Larsens søn Bertel ses i lægsrullen 1789 , han var kun 157 cm høj.
Efter Søren Larsens død 1771 gifter Ane Larsdatter sig 2. gang med næste fæster Christen Jensen.
Børn med 1. kone NN:
Dorte Sørensdatter *1752c Nørre Askær †1816 Blæsbjerg, Brande.
Gift 1780 i Brande med Jens Pedersen kaldet Nørregaard *1754c Uhre, Brande †1822 Blæsbjerg.
Lars Sørensen Askær *1756c Nørre Askær †1832 Hedegaard, Ejstrup.
Gift med Mariane Pedersdatter *1777c.
1797-1823 i 9A Grarup, Brande.
Børn med 2. kone Ane Larsdatter:
Ane Sørensdatter *1765c Nørre Askær †1843 Hindskov, Thyregod.
Gift 1797 i Brande med enkemand (2 gange) Laurs Olesen *1754 Kokborg, Thyregod †1828 Hindskov, Thyregod søn af Ole Andersen *1717 Kokborg †1792 Kokborg og Barbara Lauridsdatter *1731 Bredgaard, Thyregod By †1778+ .
Bertel Sørensen *1771c Nørre Askær †1832 Hindskov, Thyregod.
Gift 1808 i Snejbjerg med Marie Sophie Mortensdatter Kjærsgaard *1786 Snejbjerg †1854 Hindskov datter af Morten Pedersen (Toustrup) *1744c Brande By †1810 Kjærsgaard, Snejbjerg og Anne Jensdatter *1755c Brande By †1838 Snejbjerg.
I lægsrullen 1789 ses han i Frederiksberg. Han er lille, kun 157 cm høj.
Simuleret Folketælling 1763 Askær- Nørre Søren Larsen Ejer: Hastrup Herregård, Thyregod
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1763100Søren Larsen   1771 Askær- Nørre Brande BG 6, s. 82
2. kone1763100Ane Larsdatter33c 1729c Hyvild Brande 1798 Askær- Nørre Brande Begravet nr.6427
Skifte, FT 1787, Brande KB 1798, Hanne Stegemüller www.stegemueller.dk
datter 1. kone176398Dorte Sørensdatter10c 1752c Askær- Nørre Brande 1816 Blæsberg Brande BG 6, s. 82. Første kone skulle være anden kone, hun hedder Kristen Christensdatter gift 1747.
søn 1. kone176398Lars Sørensen6c 1756c Askær- Nørre Brande 1832 Nybygget Ejstrup BG 6, s. 82
datter 2. kone176398Ane Sørensdatter2c 1760c Askær- Nørre Brande 1843 Hindskov Thyregod BG 6, s. 82
tj-dreng1763100x12+    
tj-pige1763100y12+    
tilhuse mandens far?1763100Lars Sørensen   1763-73 Askær- Nørre Brande Las Askiær nævnt som fadder i Thyregod KB 1739, dåb nr. 308. Det antages her at det er Søren Larsens forældre, der sidder på aftægt, men tvivl er mulig.
tilhuse mandens stedmor?1763100Kirsten Christensdatter   1763-73 Askær- Nørre Brande Gift 1747, ægteskabsbevilling, Jyske Register. Stedmor højest.
tilhuse barn1763100z     

1771 Christen Jensen (kaldet Nørre Askær) *1751c Over Harrild, Ejstrup †1818 Nørre Askær søn af Jens Andersen †1752c Overharrild og Anne Christensdatter *1713c †1787-1801 Overharrild.
Gift 1. gang med enke efter formand Ane Larsdatter, se ovenfor.
Gift 2. 1802 i Brande (noteret i kirkebogen i Arnborg ikke i Brande) med Mette Troelsdatter *1761c Store Sandfeld, Brande †1825 Nørre Askær datter af Troels Jørgensen *1722c Store Sandfeld †1790 Store Sandfeld og Maren Pedersdatter *1729+ Brande By †1767-73 Store Sandfeld.
Han blev kaldt Christen Nørre Askær, fordi der på samme tid var en Christen Jensen i Sønder Askær.
Han opnævner sin første datter Anne i 1776 efter moderen:
14. 5. Søndag efter Paaske havde Christen Nørre Askier af sin 1 kone Anne {Larsdatter} en Datter til Daab kaldet Anne baaret af hans Moder Hans Nielsens kone {Anne Christensdatter} i Harrild {Ejstrup sogn} Fadderne vare Christen Thommesen af Hyvild Thommes Kielsen Langkier Peder {Nielsen} Askiers hustru {Johanne Kjeldsdatter} og Anna Lars Datter Askier.
At moderen Anne Christensdatter var gift to gange ses i FT 1787, at hun var gift 1. med Jens Andersen ses af et skøde 1741 og på samme hartkorn i 1755 2. mand Hans Nielsen (Hastrup skøder).
I 1800 tillader det Danske Cancelli, at Nørre Askær må sælges fra kirken (se hele auktionsskødet udskrevet i BG 6.2 s. 84):
... offentlig Aution, hos Enken Madam Kjærsgaard {Maren Mortensdatter Skaarup} i Brande, over een hende, som Ejer af Brande Kirke tilhørende Gaard, Nørre Askjær kaldet, der staar for Hartkorn, Ager og Eng, 3 Tdr. 6 Skp. 3 Fjk. 2 Alb., som ifølge det høje Kongelige Danske Cancellis Tilladelse af 22.de April 1800 maa afhændes fra Kirken. Denne Auktion var paa lovlig Maade forud Bekjendtgjort. Enken med Lauværge Hr. Otto Arvad {Maren Skaarups svigersøn} til Brandholm fremlagde skriftlige Conditioner til Gaardens Bortsalg, i hvilke findes den udtrykkelige Clausul, at Gaarden aldrig maa henlægges under nogen Hovedgaard eller samlet Gods, men skal bestandig forblive Selvejendom ...
Der holdes en auktion og i 1803 er fæsteren Christen Jensen den højestbydende med 300 rigsdaler og bliver dermed selvejer . En måned efter skøder han den videre til svigersønnen Mads Pedersen.
Børn med 1. kone Ane Larsdatter:
Søren Christensen *1774 Nørre Askær †1836 Hesselbjerre, Thyregod. FT 1801 landsoldat hjemme.
Gift 1802 i Thyregod med Anne Nielsdatter *1778 Store Karlskov, Ringive †1862 Hesselbjerre datter af Niels Andersen *1750c Nørskov?, Lindeballe? †1828 Hesselbjerre og 2. kone Helvig Nielsdatter *1743 Gødding, Nørup †1831 Hesselbjerre.
Ane Christensdatter *1776 Nørre Askær, gift med næster ejer, se nedenfor.
Maren Christensdatter *1778 Nørre Askær †1857 Sillesthoved, Give.
Gift 1804 i Brande med Peder Christensen *1767 Sillesthoved †1851 Sillesthoved søn af Christen Hansen (Kræsten Sillesthue) *1734 Sillesthoved †1821 Sillesthoved og Anne Christensdatter *1742 Give By †1812 Sillesthoved.
Jens *1780 +4 måneder gammel.
Inger Christensdatter *1782 Nørre Askær †1853 Hesselbjerre, Thyregod.
Gift 1809 i Thyregod med Christian Mortensen *1777 Hesselbjerre †1855 Hesselbjerre søn af Morten Christensen *1737 Hesselbjerre †1830 Hesselbjerre og Margrethe Christensdatter *1740 Kokborg, Thyregod †1816 Hesselbjerre.
Hun har besøgt broderen Søren, der 1802 blev gift til Hessebjerre og der mødt Christian Mortensen. Desuden er Hesselbjerre nabo til Askær. De fik ingen børn.
Børn med 2. kone Mette Troelsdatter:
Ane Christensdatter *1804 Nørre Askær †1859 Sønder Askær, Brande.
Gift 1831 i Brande med Christen Jensen *1809 Sønder Askær †1899 Søndersthoved, Give søn af Jens Christensen *1774 Sønder Askær †1854 Sønder Askær og Ane Johanne Sørensdatter *1774 Store Karlskov, Ringive †1857 Sønder Askær.
Folketælling 1787 Askær- Nørre Christen Jensen   Matr: 1A Askær   en familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand 1Christen Jensen361751c Harrild Ejstrup 1818 Askær- Nørre Brande BG 6.2 s.83
kone 2Ane Larsdatter491738c Hyvild Brande 1798 Askær- Nørre Brande Se skiftet efter hende.
dat. 1 Anne Sørensdatter261761c Askær- Nørre Brande 1843 Hindskov Thyregod BG 6.2 s.82, faderen Søren Larsen.
søn 1 Bertel Sørensen151772c Askær- Nørre Brande 1832 Hindskov Thyregod BG 6.2 s.82
søn 2 Søren Christensen111774 Askær- Nørre Brande 1836 Hesselbjerre Thyregod Dåb nr.2016
Han giftede sig i Hesselbjerre med Anne Nielsdatter og havde en gård med hartkorn 3 0 0 0 der.
dat. 2 Anne Christensdatter91776 Askær- Nørre Brande 1857 Askær- Nørre Brande Begravet nr.2047
BG 6.2 s.84
dat. 2 Maren Christensdatter61780 Askær- Nørre Brande 1857 Sillesthoved Give Begravet nr.2142
BG 6.2 s.84
dat. 2 Inger Christensdatter41782 Askær- Nørre Brande 1855 Hesselbjerre Thyregod Begravet nr.2201
BG 6.2 s.84

Folketælling 1801 Askær- Nørre Christen Jensen   Matr: 1a  
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
H gaar i dagleje mand 1. enkeChristen Jensen491751c Harrild Ejstrup 1818 Askær- Nørre Brande Fødselsår fra FT 1787.
Landsoldat søn Søren Christensen261774 Askær- Nørre Brande  Dåb nr.2016
Konfirmation nr.9077
 
dat. Ane Christensdatter241776 Askær- Nørre Brande 1857 Askær- Nørre Brande Dåb nr.2047
Konfirmation nr.9116
Viet nr.8205
Overtager gården med hendes mand Mads Pedersen af Tornvig, Arnborg.
dat. Maren Christensdatter221778 Askær- Nørre Brande 1857 Give Dåb nr.2100
Konfirmation nr.9117
Viet nr.8217
Gift til Sillesthoved, Give: Peder Christensen.
tj-pige Marie Jakobsdatter121789c   Ikke født i Brande.

1803 Mads Pedersen *1773c Dørslund, Brande †1836 Nørre Askær søn af Peder Nielsen *1745cc Dørslund †1773 Dørslund og i 1. ægteskab Dorte Pedersdatter *1741c Uhre, Brande †1785 Dørslund.
Gift 1801 i Brande med datter af formand Ane Christensdatter *1776 Nørre Askær †1857 Nørre Askær.
Mads Pedersen skrives i vielsen 1801 og i skødet af 1803 af Tornvig. Født er han i Dørslund lige før kirkebogen begynder i 1774. Han ses i lægsrullen 1789 med angivet far Peder Nielsen hjemme i Dørslund i Brande. Hans mor gifter sig 2. gang med Thomas Christensen Lund og 3. gang med Christen Nielsen, der i 1797 flytter til Tornvig i Arnborg, derved skriver også stedsønnen Mads Pedersen sig af Tornvig. Vielsen 1801 i Brande kirkebog:
d 14 Nov blev Egteviet ung Karl Mads Peders: af Tornvig og Pige Ane Christensd: af Nør Askier--.
Da Mads Pedersen begraves i 1836 angives han som født i Dørslund far Peder Nielsen.
Børn:
Peder Madsen *1802 Nørre Askær, overtager gården, se nedenfor.
Christen *1805 †4 måneder gammel.
Dorte *1808 †15 måneder gammel.
Dødfødt 1810. Tvilling.
Ane *1810 †14 dage gammel. Tvilling.
Christen Madsen *1812 Nørre Askær †1889 Give (enkemand ved Lars Mathiesen, Donneruplund).
Gift 1839 i Brande med Ane Kirstine Jensdatter *1815.12.15 Lille Slot, Uhre, Brande †1880-89 Give? datter af Jens Pedersen *1771.07.28 Sønderby, Stauning †1853 Uhre og Kirsten Pedersdatter *1778.05.03 Øster Kodbøl, Borris †1869 Uhre.
I FT 1834 ses de på en gård i Nederdonnerup, Give og hans mor Ane Christensdatter ses der som enke. i FT 1845 og 1850 ses de i Store Mosgaard, Give, hans mor er flyttet tilbage til Brande til et hus i Nørre Askær ved den anden søn Peder Madsen. I FT 1880 er de på aftægt i Store Mosgaard.
Ane *1817 †2 år gammel.

1829.04.18 Peder Madsen *1802 Nørre Askær †1861 Nørre Askær søn af formand.
Gift 1828 i Brande med Mette Ottesdatter *1808 Uhre, Brande †1886 Nørre Askær datter af Otte Sørensen *1772c Uhre †1847 Uhre og Sidsel Sørensdatter *1774 Flø, Brande †1839 Uhre.
Peder Madsen og Mette Ottesdatter får ni børn. De udstykker matr. 1B til datteren Sidsel og hendes mand i 1859.
I 1868 udstykker enken Mette Ottesdatter 1C til sønnen Otte Pedersen og matrikel 1D og 1H til den yngste søn Søren Christian Pedersen.
Således bliver fire af hans ni børn på gården og dens udstykninger.
Børn:
Ane Pedersdatter *1829.09.13 Nørre Askær †1924.11.20 Give.
Gift 1849.10.14 i Brande med Anders Severin Bertelsen *1823.09.18 Hindskov, Thyregod †1895.12.29 Hyvild søn af Bertel Sørensen Nørre Askjær *1771c †1832 Hindskov (søn af Søren Larsen *1725c †1771 Nørre Askær og Ane Larsdatter *1738c Hyvild, Brande †1798 Nørre Askær) og Sophie Mortensdatter *1786 Snejbjerg †1854 Hindskov (datter af Morten Pedersen (Toustrup) *1742c Brande By †1810 Kærgaard, Snejbjerg og Anne Jensdatter *1755c Brande By †1838 Snejbjerg).
Dyrkede matr. 1C i Hyvild i Brande sogn.
Otte Pedersen *1831.11.22 Nørre Askær †1911.11.04 Brande Mark.
Gift 1869.11.04 i Brande med Sidsel Sørensen *1842.08.01 Uhre, Brande †1916.10.22 Uhre datter af Søren Ottosen *1810.04.23 Uhre †1875.02.12 Uhre og Johanne Kjeldsdatter *1816.12.28 Dørslund, Brande †1894.05.28 Brande.
Fik udstykket matr. 1C fra fødegården i 1868 af hans mor.
Sidsel Pedersdatter *1833.11.08 Nørre Askær †1911.11.04 Kokborg, Thyregod.
Gift 1857.10.11 med enkemand Mads Jensen *1824.09.02 Risbjerg, Brande †1906.02.19 Kokborg søn af Jens Madsen *1776 Risbjerg †1829 Risbjerg og Maren Nielsdatter *1780.08.13 Ulkær Mølle, Give †1837 Risbjerg.
Fik udstykket matr. 1B fra fødegården i 1859 af hendes far.
Madsine Pedersdatter *1836.03.01 Nørre Askær †1891.01.15 Lille Hestlund, Give.
Gift 1. 1862.11.20 med Hans Pedersen *1829.05.16 Lille Hestlund †1873.04.10 Lille Hestlund søn af Peder Jensen *1786 Store Mosgaard, Give †1849.12.14 Lille Hestlund og Ane Madsdatter *1796 Lille Hestlund †1850+.
Gift 2. 1875.03.19 i Give? med Bendt Sørensen *1840.04.14 Skanderborg Amt †1900.05.24 Lille Hestlund.
Matr. 4C, 4E og 8E Bølling ejerlav i Give (Lille Hestlund).
Anne Ottesdatter Pedersen *1838.08.13 Nørre Askær †1915.05.28 Hedegaard, Give.
Gift 1866.12.06 med Johannes Nielsen *1836.03.13 Hedegaard †1913.01.10 Hedegaard søn af i 1836 Inderste og Skolelærer, overtager senere fødegården Niels Sørensen *1789 Hedegaard †1863 Hedegaard og Karen Poulsdatter *1797 Filskov, Sønder Omme †1868 Hedegaard.
Dyrker Vestergaard 2 0 2 1 i Hedegaard i Give sogn.
Mads Peder Pedersen *1841.01.29 Nørre Askær, overtager gården, se nedenfor.
Inger Pedersen *1843.03.27 Nørre Askær †1877.10.05 Borup, Brande.
Gift 1. 1869.12.02 i Brande med Søren Pedersen *1832.07.10 Borup †1876.01.17 Borup søn af Peder Christian Christensen *1808.08.14 Borup †1885.07.12 Borup og Mette Sørensdatter *1798.12.16 Risbjerg, Brande †1883.06.21 Borup.
Gift 2. 1876.12.23 i Brande med Peder Andersen *1849.06.09 Lind, Rind søn af Anders Larsen *1804c Gjellerup og Kirsten Jakobsdatter *1804c Gjellerup.
Drev matr. 3A Nørgaard i Borup i Brande Søren Pedersens fødegård.
Ottea Nielsine Christine Pedersen *1846.12.03 Nørre Askær †1926.10.16 Kollemorten, Øster Nykirke.
Gift 1873.04.23 i Givskud med Hans Peder Christensen *1840.08.14 Borup Skov, Taulov sogn ved Fredericia †1922.04.26 Ris søn af gårdmand Christen Hansen *1776c Udby sogn, Vordingborg? Amt og 2.? kone Ane Katrine Jakobsdatter *1813c Taulov.
Gård i Ris i Givskud sogn.
Søren Christian Pedersen *1849.09.10 Nørre Askær †1928.01.02 Brande.
Gift 1878.03.20 i Brande med Ane Pedersen Jeppesen *1855.04.11 Sønder Askær †1933.02.18 Brande.
Fik udstykket matr. 1D og 1H fra fødegården i 1868 af hans far. Køber matr. 1C til i 1894.

Askær matr. 1A.
1868.11.30 Mads Peder Pedersen *1841.01.29 Nørre Askær †1922.08.03 Nørre Askær søn af formand.
Gift 1868.11.14 i Brande med Ane Katrine Thomasen af Langkær Mølle *1847.01.28 Store Langkær †1934.04.03 Brande datter af Thomas Kjeldsen *1810.09.23 Store Langkær †1867.11.08 Langkær Vandmølle og Abelone Kirstine Nilesdatter *1807 Nr Snede Mark †1895.01.09 Brande.
Får skøde 1868, da han bor i Langkær Mølle, men først skal der bygges på udstykningen. Familien flytter først til udstykningen i Nørre Askær i 1873c.
Børn:
Thomas Kjeldsen Pedersen *1869.12.01 Langkær Mølle †1951.02.21 Uhre, Brande.
Gift 1. 1895.10.15 i Brande med Maren Madsen *1869.07.12 Alkærlund, Brande †1916.11.27 Uhre datter af Mads Thomsen *1830.10.27 Alkærlund †1899.08.31 Alkærlund og Jensine Madsdatter *1832.09.08 Give †1912.07.07 Alkærlund. Gift 2. 1921.05.09 med Anna Dorthea Pedersen *1892.06.22 hvor? †1973.11.12 Brande.
Matr. 12C Uhre Engholm.
Mette Ottosdatter Pedersen *1872.02.19 Langkær Mølle †1924.06.09 Brande.
Gift 1898.05.14 i Brande med Niels Christian Nielsen af Tarp *1875.04.27 Tarp, Brande †1959.08.20 Brande søn af Anders Christian Nielsen *1838.01.05 Uhre, Brande †1912.11.12 Brande og Anne Kirstine Pedersen *1840.03.12 Tarp †1926.07.11 Uhre.
Matr. 3B Tarp, kaldet Nørre Tarp.
Peder Madsen Pedersen *1874.06.09 Nørre Askær, overtager gården, se nedenfor.
Plejedatter, datter af Mads Pedersens søster Inger Pedersen i Borup:
Mette Marie Sørensen Pedersen *1872.07.17 Borup, Brande †1892.10.30 Nørre Askær, 20 år gammel.

1903.12.16 Peder Madsen Pedersen *1874.06.09 Nørre Askær †1949.08.27 Brande søn af formand.
Gift 1902.09.03 i Brande med nabopige Lene Marie Askjær Nielsen *1882.06.24 Sønder Askær †1959.02.04 datter af Jakob Nielsen *1847.07.13 Sønder Askær †1916.06.13 Give og Mette Nielsen *1851.03.03 Overgaard, Brandlund, Brande †1936.03.30 Brande.


Askær matr. 1B.
1859.06.24 Mads Jensen *1824.09.02 Risbjerg, Brande †1906.02.19 Kokborg søn af Jens Madsen *1776 Risbjerg †1829 Risbjerg og Maren Nielsdatter *1780.08.13 Ulkær Mølle, Give †1837 Risbjerg.
Gift 1. 1855.08.19 i Brande med Kirsten Ottosdatter i Hyvild *1814.09.11 Uhre, Brande †1857.04.27 Hyvild datter af Otto Sørensen *1772c Uhre †1847 Uhre og Sidsel Sørensdatter *1774 Flø †1839 Uhre.
Gift 2. 1857.10.11 med Sidsel Pedersdatter *1833.11.08 Nørre Askær †1911.11.04 Kokborg, Thyregod datter af udstykker Peder Madsen ovenfor matr. 1A.
Fik udstykket matr. 1B fra fødegården i 1859 af hendes far Peder Madsen.
Børn:
Kirstine Ottosen Madsen *1858.07.22 Nørre Askær †1923.01.26 Brande.
Gift 1898.02.05 skilt 1900.11.01 (efter knap tre år) med Niels Lauersen (Rossen) *1874.06.04 Sødover Mark, Nørup sogn †1912.10.23 Give søn af indsidder Laust Rossen *1845c Egtved og Mette Marie Nielsen *1843c Hvejsel.
Laust Rossen flytter fra Nørup til Brande 1878c, ses i FT 1880 i Kærby matr. 17D Uhre i Brande.
Maren Madsen *1860.03.02 Nørre Askær †1942.06.12 (ved svigersøn Frands Hyne Pedersen) Thyregod By.
Gift 1889.12.27 i Brande med Mads Søren Madsen af Lindet *1869.01.26 Lindet, Vester sogn †1898.06.06 Lindet søn af Katrine Sørensen *1838.12.13 Thyregod Mark og 2. mand Thomas Peter Madsen *1829.03.15 Sejrup, Thyregod.
Overtog hendes 1. mand Thomas Peter Jensens fødegård matr. 3B i Lindet i Vester sogn.
Barn med ungkarl Niels Jeppesen af Sønder Askær:
Andreas Jepsen Madsen Askjær *1883.12.16 Nørre Askær †1943.12.16 Kolding.
Gift med Methea Kathrine Møller *1888.08.22 Nibe, Aalborg Amt †1975.01.12 Nibe datter af Thomas Christian Møller *1853.12.17 Lundby, Aalborg Amt †1917.04.30 Nibe og Eline Frederikke Attrup *1863.07.30 Farstrup, Aalborg Amt †1950.03.19 Nibe.
Handelsrejsende senere autoreservedele Firma A. Askær i Kolding, se DIS-Danmark. Ses i FT 1890 ved bedsteforældrene Mads Jensen og Sidsel Pedersdatter her i Nørre Askær.
Faderen Niels Jeppesen *1851.07.31 Sønder Askær søn af Jeppe Jensen var dermed 32 ved sønnens fødsel. Niels blev sent gift 47 år gammel i 1898 med en enke.
Mette Ottosen Madsen *1862.04.05 Nørre Askær.
Jensine *1864.04.12 Nørre Askær †1867.02.03 knap tre år gammel.
Peder *1866.04.27 Nørre Askær †1866.09.25 fem måneder gammel.
Jensine Madsen *1867.08.06 Nørre Askær.
Peder Madsen *1869.08.17 Nørre Askær.
Gift 1892.10.09 med Kirsten Marie Laursen *1872.07.04 Nørup datter af Laust Rossen *1845c Egtved og Mette Marie Nielsen *1843c Hvejsel.
Gift med en søster til hans søster Kirstines mand Niels Lauersen, se FT 1880 Kærby Uhre Brande Laust Rossen.
Søren Peder Kjeld Otto Madsen *1872.11.08 Nørre Askær †1956 Hjortsvang, Linnerup sogn.
Gift 1. 1899.07.14 med Else Marie Jensen *1873.01.03 Thyregod By †1907.05.18 Arvad datter af Anton Jensen (Thyregod) *1842.01.11 Skovlund †1911 Kokborg, Thyregod og Karen Marie Christensen 1849.03.31 Thyregod By †1918+.
Gift 2. 1912.11.05 med Kristine Nybygger *1878.08.29 Borup, Brande †1939.06.19 Hjortsvang datter af Niels Peder Nybygger *1843.11.17 Nybagget, Ejstrup sogn †1907.08.25 Brande og Sidsel Sørensen *1844.08.01 Dørslund, Brande †1922.03.23 Brande (datter af Søren Pedersen *1807 Dørslund †1882 Dørslund og Mette Jensdatter *1809 Brandlund †1853 Dørslund).
1903-06 Lille Langkær 3A.
1906-11 Arvad 1A.
Formodentlig flyttet en gang efter 1912 til Hjortsvang i Linnerup sogn.

1892.10.22 Frands Pedersen *1856.06.20 Hover †1933.07.31 Brande søn af Peder Larsen *1832.02.14 Jelling Hede, Jelling †1911.05.08 Sandfeldbjerre, Brande og Bodil Cathrine Frandsen *1830.02.21 Allesø sogn, Odense †1891.02.10 Sandfeldbjerre.
Gift af Sandfeldbjerre 1880.05.13 i Brande med Sidsel Marie Jensen*1857.01.17 Sønder Askær †1935.04.08 Brande datter af Jens Jensen *1825.05.02 Sønder Askær †1903.11.18 Brande og Sidsel Marie Nielsen *1837.04.02 Hesselbjerre, Thyregod †1857.01.30 Sønder Askær.
Navnet Gasbjerg af plejedatteren er et sted i Tved sogn i Thisted amt, hvor hendes bedstefar Thomas Peders Gasbjerg blev født 1809c i Gasbjerg og giftede sig i Ildved i Hvejsel, hans søn Jens Peder Thomsen Gasbjerg flyttede fra Ildved til Bøllund i Give senere til Hyvild i Brande..
Plejedatter:
Mette Marie Thomsen Gasbjerg *1884.06.03 Bøllund, Give †1910.10.07 Sønder Askær 26 år gammel.
(Datter af Ane Hansen *1854c Hvejsel? og 1. mand Andreas Thomsen Gasbjerg *1846c Ildved, Hvejsel †1888.09.15 Bøllund (vel grund til adoption).

1912.10.29 Marius Skov Nielsen *1889.03.17 Gammelby, Ringive †1970.07.02 Brande søn af Iver Nielsen *1855c Give og Sidsel Katrine Svenningsen.
Gift med Mette Pedersen Brøndum *1891.04.03 Omvraa, Sønder Omme †1962.03.24 Brande datter af Hans Pedersen Brøndum *1858.02.21 Lønsing †1937.07.10 Grønbjerg, Ringive og Marie Madsen *1861.06.10 Sønder Omme †1906.07.04 Omvraa.


Askær matr. 1C udstykket 1868.
1868.11.30 Otte Pedersen *1831.11.22 Nørre Askær †1911.11.04 Brande Mark.
Gift 1869.11.04 i Brande med Sidsel Sørensen *1842.08.01 Uhre, Brande †1916.10.22 Uhre datter af Søren Ottosen *1810.04.23 Uhre †1875.02.12 Uhre og Johanne Kjeldsdatter *1816.12.28 Dørslund, Brande †1894.05.28 Brande.
Hans mor Mette Ottesdatter udstykkede som enke matr. 1C for ham.
Ingen børn set.

1894.09.05 Søren Christian Pedersen *1831.11.22 Nørre Askær †1911.11.04 Brande Mark, bror til formand, se matr. 1D nedenfor..

1918.06.21 Andreas Jeppesen Pedersen *1888.11.09 Nørre Askær †1965.03.23 Brande søn af formand.
Gift 1923.06.25 med Ane Rotbøl Pedersen *1898.03.12 Hjardemaal sogn, Thisted Amt †1974.11.14 Brande datter af gårdejer Peder Roer Pedersen *1870c Hjardemaal og Kirsten Jensen *1872c.
Andreas og Ane beholder gården til 1943, ingen børn set.


Askær matr. 1D og 1H udstykket 1868.
1868.11.20 Søren Christian Pedersen *1849.09.10 Nørre Askær †1928.01.02 Brande.
Gift 1878.03.20 i Brande med Ane Pedersen Jeppesen *1855.04.11 Sønder Askær †1933.02.18 Brande datter af Jeppe Jensen *1817.10.14 Sønder Askær †1884.10.15 Sønder Askær og Maren Nielsdatter *1818.08.04 Uhre, Brande †1902.12.15 Sønder Askær.
Fik udstykket matr. 1D og 1H fra fødegården i 1868 af hans mor Mette Ottesdatter.
Køber matr. 1C til i 1894.
I 1898 blev han tildelt Det kongelige danske Landhusholdningsselskabs sølvbæger "Arvede den udyrkede jord 1876, byggede hus, merglede og købte i 1893 yderligere en nabogård."
Børn:
Peder Madsen *1879.12.29 Nørre Askær †1879.12.31 to dage gammel.
Marie Jeppeline Andrea *1882.04.16 Nørre Askær †1887.03.08 fem år gammel.
Peder Madsen *1884.04.21 Nørre Askær †1893.02.19 ni år gammel.
Mette Ottesen *1886.02.15 Nørre Askær †1892.10.08 seks år gammel.
Marie Jeppeline Andrea *1887.12.24 Nørre Askær †1887.12.24 noglte timer gammel.
Andreas Jeppesen Pedersen *1888.11.09 Nørre Askær, overtager matr. 1C, se ovenfor.
Marie Jeppeline Pedersen *1891.03.07 Nørre Askær.
Martin Otto *1894.04.26 Nørre Askær †1894.04.26 timer gammel. Tvilling.
Peder Madsen *1894.04.26 Nørre Askær †1894.05.20 en måned gammel. Tvilling.
Mette Ottosen Pedersen *1896.02.11 Nørre Askær.
Gift 1919.11.1919 i Brande med Mads Christensen Bertelsen *1889.03.30 Nollund, Grindsted søn af husmand Christen Bertelsen *1855.07.01 Gammelby, Sønder Felding †1891+ og Ellen Marie Madsen *1858.05.21 Sønderby, Grindsted †1891+.
Peder Madsen Pedersen *1898.03.14 Nørre Askær overtager gården, se nedenfor.
Louise Karoline Peder *1901.01.30 Nørre Askær.

1921.12.14 Peder Madsen Pedersen *1898.03.14 Nørre Askær †1967.05.16 Givskud søn af formand.
Gift 1936.04.29 i Givskud med Laurine Jensine Sørensen *1901.05.20 Givskud Mark †1972.12.11 datter af Søren Jensen Sørensen *1870.12.08 Givskud og Ane Mette Laurstsen Lund *1877.10.02 Givskud.
Peder Madsen Pedersen beholder gården i ti år indtil 1931, fem år før han gifter sig.
Tilsyneladende bor de efter vielsen i 1936 i Givskud matr. 1A.

Askær Sønder

1 Introduktion Askær Sønder
To årstal i Sønder Askær kan belyses meget klart: det første årstal er 1698 nemlig skiftet efter Anders Sørensen, det andet er 1774, hvor to af beboerne bliver indblandet i "Brændevin i Brande 1774 eller vellykket oprør i Brande sogn" og vi har et citat af en bemærkning fra en af dem og historien om den konfiskerede brændevinskeddel fra den anden. Desuden begrundes her hvorfor fremstillingen fx i Brande Gårdhistore (BG) af Niels Nielsen ikke er rigtig, han var ikke søn af en Niels Nielsen derimod af Niels Knudsen. Der anstilles formodninger om at Niels Knudsen var gift to gange udfra opnævnelser.
I 1664 bestod Sønder Askær af to halvgårde, men som da var øde. Nogen tid før dette år synnes de at have været fæstet af Niels Lauridsen og Christen Jensen. Derefter er de øde til 1694, hvor Laurs Sørensen fra Risbjerg får hele gården, der er kommet under Skanderborg Rytterdistrik, i fæste. Hans søn Niels Laursen ses fra 1698 til 1707 på hele gården. Skanderborg Rytterdistrikt sælger sine gårde i Brande i 1720-21, Niels Andersen Wong køber Sønder Askær, ingen fæster angivet. I hvert fald fra 1739 hedder fæsteren Niels Knudsen. Omkring 1757, vel på den tid Niels Knudsen døde 1755-60 deles gården i to halvgårde, hvoraf af den ene fæstes af hans søn Niels Nielsen mens den anden fæstes af datteren Karen Nielsdatters mand. Efter 1760 kan gårdene og familierne følges nogenlunde afsikret.

Der findes godt med arkivmateriale om Sønder Askær i Skanderborg Rytterdistrikt, som ejede stedet 1694 -1721. Specielt skiftet 1698 efter Anders Sørensen som anfører alle børn af hans bror Laurs Sørensen og begges kone Anne Pedersdatter. En datter er gift i Skerris, en søn bor i Skerris, en søn Niels Laursen overtager Sønder Askær og to sønner bor i Risbjerg, Brande.
Dette skifte indeholder desuden en aftægtskontrakt for Anne Pedersdatter. Niels Laursen ses igen 1707, hvor en formodentlig kvægpest har dræbt to heste, tre køer og en stud.
Dernæst tier kilderne en del år og først i 1739 ses Niels Knudsen som fæster, senest 1755 da Niels Andersen Wong skøder Donneruplund til hans søn Anders. I 1760 og 1763 ses Christen Jensen på den ene halvgård og Niels Nielsen på den anden, som i kirkebogstiden efter 1774 føres af Peder Nielsen Askær. Brande Gårdhistorie (BG) går så ud fra at Peder Nielsen og hans søskende — hvoraf BG kender to (bl. a. Karen Nielsdatter som er Christen Jensens kone), her identificeres fire— er børn af Niels Nielsen. Dette er ikke rigtigt.
Søskendeflokken kan optegnes udfra skiftet 1783 efter Christen Jensen med konen Karen Nielsdatters søskende der er formyndere og kirkebøgerne:
Niels Nielsen *1734c (skiftet 1783)
Karen Nielsdatter *1740c (skiftet 1783)
Peder Nielsen *1743c (skiftet 1783)
Mette Nielsdatter *1747c (kirkebøger i Brande og Give)
Maren Nielsdatter *1751c (skiftet 1783, indirekte, manden er formynder)
Grundene til er at disse ikke er børn af Niels Nielsen er:
  1. I Extraskatten 1762-63 ses på den ene halvgård Christen Jensen og kone (Karen Nielsdatter), der har en tjenestepige og 1 anden person der beskrives: "er konens moder". På den anden ses Niels Nielsen og kone og en tjenestepige. Dvs. Niels Nielsens kone er ikke Karen Nielsdatters mor. Begge lever. Dette alene er grund nok.
  2. Niels Nielsen i Extraskatten 1762-63 har en kone og en tjenestepige. Hvis han var far til søskendeflokken ville Mette Nielsdatter, 15 år, med sikkerhed have været hjemme i stedet for en tjeneste pige, ligeledes en af sønnerne fx Peder, 19 år, der jo senere overtager gården. Der er ikke set eksempler på at folk sender børn ud at tjene og i stedet selv holder tjenestefolk.
  3. Den Niels Nielsen der ses på den anden halvgård er ikke en gammel mand med børn men en ung mand nemlig den førstefødte i søskenderækken, der efter 1779 ses i Hvollig, Borris. Niels Knudsen har altså delt Sønder Askær i to halvgårde, hvoraf datteren Karen Nielsdatter med hendes mand Christen Jensen fik den ene og sønnen Niels Nielsen den anden, som han sælger/overlader til broderen Peder Nielsen omkring 1771 uden tinglyst skøde. Niels Knudsen døde i perioden 1755-60.
    Niels Nielsen Askær flytter i 1771 til Store Hestlund i Give sogn, hvor han ses indtil juli 1775. Dog er ingen af hans børn født i Give, eller højest glemt i kirkebogen.
  4. Den Karen Larsdatter *1710c †1795 Sønder Askær, som BG får Niels Nielsen gift med kan ikke placeres. Hun kan have været i Sønder Askær længe eller hun kan være kommet kort før hun begraves i 1795.
HYPOTESE:
Niels Nielsens kone ses i FT 1787, Hvollig, Borris at være Maren Jensdatter *1737c. Deres børn hedder Karen, Jens, Ellis, Karen, Niels og Knud. Navnet Ellis eller Elles er ret sjældent, men Jens Nielsen i Risbjerg var gift med Elles †1763-73 Risbjerg forældre til Christen Jensen i Sønder Askær. På grund af navnet Elles formodes Maren Jensdatter at være født i Risbjerg og søster til Christen Jensen. Navnet Knud fra oldefaderen ses også, men navnet af Niels Nielsens mor Maren ses ikke, derimod Karen to gange.
Hvis det er sådan er de to familier i Sønder Askær og Risbjerg temmelig indgiftede:
Far Jens Nielsen i RisbjergGiftFar Niels Knudsen i AskærBosat
?Maren Jensdatter1760cNiels NielsenSønder Askær, Hvollig i Borris
Christen Jensen1760cKaren NielsdatterSønder Askær, Brande
Pouls Jensen1773cMette NielsdatterRisbjerg, Brande
I denne opstilling over Sønder Askær er antaget 1. at Niels Nielsen der ses i 1760 og 1763 er søn af Knud Nielsen. Det formodes at den Maren Jensdatter han er gift med er søster til Christen Jensen af Risbjerg, Brande.
NIELS KNUDSENS KONE:
I Thyregod Kirkebog kaldes hun Maren i 1744. Men hvis man ser på børnenes opnævnelser kommer man frem til et andet navn.
Niels Nielsen *1734c og Maren Jensdatter (mor Elles):
Karen
Ellis
Karen
Karen Nielsdatter *1740c og Christen Jensen (mor Elles):
Elles
Karen
Ane
Maren
Peder Nielsen *1743c og Johanne Kjeldsdatter (mors navn ukendt):
Kirsten
Karen
Mette
Maren
1744 Thyregod Kirkebog No. 397 "Niels Askiers Kone, Maren".
Mette Nielsdatter *1747c og Poul Jensen (mor Elles):
Elles
Maren
Ane
Maren Nielsdatter *1751c og Søren Jørgensen (mor Ida):
Christiane
Ida Sofie
Christiane
Efter dette skulle hendes navn have været Karen. Hun kunne evt. være den Karen Larsdatter, der begraves 1795 i Sønder Askær, men det strider mod Maren i Thyregod Kirkebog 1744. En helt anden mulighed er at Niels Knudsen var gift 1. 1722c med en Karen †1743c og gift 2. gang 1743 med en Maren †1763-73. Det kunne evt. forklare at tre børn har opkaldelsen Maren fra en stedmor.
I marts 1774 kommer en omfarende glarmester og hans svend til Brande sogn som spioner for fire købmænd i Vejle, der vil tage folk på fersk gerning i at udskænke brændevin, hvilket officielt var forbudt på landet undtagen i priviligerede kroer. Først på vejen fra Vejle ligger Sønder Askær, hvor Christen Jensen udskænker brændevin. En uge senere kommer seks mand hvoraf mindst en kaldes Rettens Middel, de stopper vognen noget før Sønder Askær og sender snedigt to mand forud for at lade sig udskænke brændevin, hvilket Christen Jensen intetanende gør, derefter tropper de andre op.
De finder en varm brændevinskeddel nedgravet i Peder Nielsens have og konfiskerer den, men det halve af Brande sogn stimler sammen i Brandlund hvor Rettens Middel og de andre overnatter og tager kedlen tilbage og lader Rettens Middel underskrive at ingen sag rejses mod dem og aldrig vil inkvirere mere i Brande sogn. Det fører til store retssager hvor Christen Jensen anklages mens Peder Nielsen glemmes. Christen Jensen og Peder Pedersen Arnborg frikendes, fordi de som selvejere først skulle have været indkaldt for amtmanden, før de kunne anklages. Dette var ikke sket og hele sagen faldt sammen over det.

2 Fæsterliste Askær Sønder
1642- Laurids Pedersen
1654- Jens Nielsen
1663 Niels Lauridsen i Askær i Brande sogn, nævnt i Nørvang Herreds tingbog, gården er i 1662 solgt til Anders Madsen i Kolding (der i 1664 føres som ejer af Skerris fx). Anders Madsen må straks efter have solgt gården igen, for i 1664 matriklen er han ikke ejer.
HALVGÅRD 1:
1664- — 1694 ØDE
HALVGÅRD 2:
1664- Christen Jensen
1683- ØDE
DEN HELE GÅRD:
1694 Laurs Sørensen *Risbjerg
1696c Anders Sørensen *Risbjerg
1698 — 1707+ Niels Laursen *Risbjerg
3 Ejerliste Askær Sønder
1642 Herluf Mormand
1646 Berte Fris, Albret Skeels enke
1651 Sophie Albretsdatter Friis, Herluf Mormands svigermor
1664 Jomfrue Anne Munch, datter af Sophie Friis
1664+ Mons Rosenkrans, Ryttergaard
1688 Mogens Rosenkans og Jomfru Catrine Akeleye
4 Familier med børn Askær Sønder
1642- Laurids Pedersen. Pant fra Brandholm.
1654- Jens Nielsen. Pant fra Brandholm.
1662 Niels Lauridsen.
Niels Lauridsen i Askær i Brande sogn, nævnt i Nørvang Herreds Tingbog 20. okt. 1663, gården er i 1662 solgt til Anders Madsen i Kolding (der i 1664 føres som ejer af Skerris fx). Anders Madsen må straks efter have solgt gården igen, for i 1664 matriklen er han ikke ejer.
Niels Lauridsen må hurtigt være flyttet eller død, for hans navn ses ikke mere.
HALVGÅRD 1:
1664- — 1694 ØDE

HALVGÅRD 2:
1664- — 1670+ Christen Jensen skrædder.
Han ses i matriklen 1664 og i 1668 i Tingbogen (Erik Brejl uddrag):
Niels Bertelsen i Dørslund stævner Christen Jensen i Askær for 10 danske mark efter obligation underskrevet 10.8.1655 i Grarup.
Han har vel før Svenskekrigen 1657-59 boet i Grarup og er efter krigen flyttet til Sønder Askær. Men i 1683 er også denne halvgård øde.
Han stævnes i maj 1670 for Nørvang Herreds Ting for gæld til præsten Otte Sørensen i Brande og for 8 slettedaler han skulle have betalt på Stovgaard for Brande sogns skattekorn.
1683- ØDE

HELE GÅRDEN (fra 1694):
1694 Laurs Sørensen *1635cc Risbjerg? Brande †1695-97 Sønder Askær.
Gift med Anne Pedersdatter †1698+.
Laurs Sørensen kommer fra Risbjerg i Brande. Han får fæstet af den øde gård af Skanderborg Rytterdistrikt i 1694 (Kermit):
262 (fol 64b)
I LAV reg Lars Sørensen, Sønder Aarslev
Lars Sørensen, Sønder Aasker - i Risberg en Ødegaard kaldes Sønder Aasker som Jens Pedersen sidst paaboede og da samme gaards Bygning og Avling er gandske øde forundes det ham med 4 aars frihed fra 1 Maj 94 at regne til 1 Maj 98, imod han sætter den i stand og opbygger den. efter frihedens ophør betaler alle udgifter deraf. 25 April 1694.
Han skal altså sørge for at få bygninger på gården og skal til gengæld ingen afgift betale i de første fire år. Bygningerne bliver han og broderen som efterfølger ham ikke færdig med. Den Jens Pedersen, der sidst skal have boet på gården, kendes ellers ikke; da gården er ganske øde må det være en del år siden og allerede i 1664 er den ene halvgård øde. Askær ligger på vejen fra Thyregod til Brande, hvor tropperne hærgede i krigen især i 1659.
I 1694 må Laurs Sørensen være omkring 55 - 60 år, for han har fem voksne børn. Det er lidt usædvanligt at han i den alder flytter fra en regulær, drevet gård til en ødegård uden bygninger.
Da Laurs Sørensen dør kort efter at have overtaget Sønder Askær gifter enken sig med hans bror Anders.
Børn:
Jens Laursen, bor 1698 i Skerris, Brande.
Søren Laursen, bor 1698 i Risbjerg, Brande.
Anders Laursen, bor 1698 i Risbjerg.
Niels Laursen, overtager gården 1698.
Anne Laursdatter †1713+ Skerris?, gift med Christen Sørensen †1707-13 i Skerris.
1696c Anders Sørensen †1698 (skifte) Sønder Askær .
Gift med enken Anne Pedersdatter †1698+.
Anne Pedersdatters 2. ægteskab er kun ganske kort højst tre år. Hendes søn Niels Laursen overtager fæstet, hun får aftægt og hendes "aftægtskontrakt" er del af skiftet efter hendes 2. mand Anders Sørensen:
... Hans Moder Lover Hand 1 liden Stue, paa 1 1/2 fag Øster Jstrad[?] at boe udj Hendes Lifs tid, og der til skaffe Hinde Nødtørftig Ild brand af torve, saa Lenge hun lefuer, oc derforunden Aarlig, til Lifs ophold, 1 Td=Rug, og 1 Td=Malt oc føde hende 4 faar, oc 1 Koe ...
Han skal altså sørge for at få bygninger på gården og skal til gengæld ingen afgift betale i de første fire år. Bygningerne bliver han og broderen som efterfølger ham ikke færdig med.
1698 — 1707+ Niels Laursen *1675cc Risbjerg, Brande †1707+
Niels Laursen ses at overtage Sønder Askær i skiftet efter stedfaderen Anders Sørensen:
... boens Middel Annammer Niels Laursen til sig fra som handt alt Gaarden, frjheden er ud skal han Anfange, med Udgifterne, Rigtig af Gaarden, ad Vareede, og svare, og Paabeedes i Rette tid continuere. Hvis endnu fattis paa det Allereede opbuigte, Lover, hand med snareste, at forferdige, og end der foruden med forderligste opsette af de Manglende Huuse, 8 fag Iaar i øfrige, saaledes med bruget, at omgaaes, som Hand Gaarden fremdehlis Agter at Nyde, og besidde ...
Der mangler stadig nogen bygninger, i år (1698) skal han opføre 8 fag.
Besætningen i 1698:
2 heste
2 stude
3 køer
13 får
Men skiftet fraregner fra indkomsten udover dette 4 heste til ialt 48 rigsdaler, 2 køer til 12 rigsdaler, 1 stud 10 rigsdaler og 4 får 4 rigsdaler. Dette ville betyde at gården besætning efter Rytterregimentets komplet åndsvage regning skulle have 6 heste, 3 stude, 4 køer og 17 får. Ingen gårde i sogne omkring Brande havde sådanne besætninger, selv ikke præsten som var rig. Hvordan en så åndsforvirret opstilling kommer til stande er uvist. Men den er i en vis forstand formel, for der tages intet ud af boet, som opregnes til 114 rigsdaler mens disse tåbede luft-udgifter beløber sig til 142 rigsdaler. I øvrigt turde en sådan opstilling have været kriminel ulovlig. Til et 18 fags hus fraregnes 54 rigsdaler, hvilket ville betyde at bare til huset skulle i fire år fra 1694-98 tjenes 16 rigsdaler om året foruden at anskaffe besætning. Hele denne udregning af "Ordinaire Udgifter" viser, hvordan retsmaskineriet utilbørligt var på de besiddendes side.
I 1707 var besætningen:
3 heste (foruden dragonens hest)
2 stude
4 køer
Man ser at Niels Laursen virkelig har været "en flittig ung mand" for at kunne øge besætningen. Deraf dør 1707 i vel en slags kvægpest 2 heste, 1 stud og 3 køer, se Skanderborg Rytterdistrict Session Protocol 1707:
Niels Lassen i Sønder Aakier udi afvige oc dette aar fra samme at være bort død 2 gode bæster til 40 Rdr, En stud 3 køer, ef paakommen sygdom oc Vanheld saa hand ickun tilbage hafver it bæst foruden sin Holdend Dragoun Hest item En Koe oc En ungstud, sin besætning at completere, ej er formaaende heldst han oc Rester En deel af sin Maanitlige udgifter, derom 2de Mænds paategnede attest foruden at det sig saa forholder; Begierer derfore at maatte gifvis til it plougbæst, oc for dette aars afgift 8 Rdr 3 Mk at befries.
2 Paa det Niels Lassen som ellers er en flittig ung Mand, formedelst denn tilslagne u=løche, icke skal komme ij Vanmagt, saa oc Dragones Fæste kand blifve Conserverit foraarsagis Mand, samme af Regiments Cassen 10 Rd til et got plouv bæstis indkiøb uden vederlæg at tillegge, Mens frihed paa Maanids pengers afgift, kand icke til stedis, heldst Mand formeener Mand samme af dette aars af grøde Vel kand betalle.
Regimentet går det om at sikre dragonen, hvilket man kan forstå. Man ser at der af regimentskassen gives 10 rigsdaler til Niels Laursen, hvilket var en ret stor sum.
Niels Laursen er ikke set efter 1707. Niels Andersen Wong køber i 1721 Sønder Askær, da ryttergodset i Brande auktioneres væk, men der angives ingen fæster eller fæstere i skødet. De næste kendte navne er Niels Knudsen som ses 1741 i Reserverullen og Niels Nielsen der første gang er set 1758. Der er ikke set nogen grund til at antage at Niels Nielsen kunne være søn af Niels Laursen.
1739- Niels Knudsen †1755-61 Sønder Askær.
Muligvis gift 1. gang 1726c- med en Karen.
Gift 1733c- med Maren †1763-73 Sønder Askær.
Hans navn ses første gang i Thyregod kirkebog 31. marts 1739:

No. 308, Fer. 3. Paschat i Kirken fremstillet, tilforne hiemdøbt, Las Nielsens Datter af Egsgaard, Zidtzel. Faddere Vollert Jensen af Tyregoed, Las {Sørensen} Askiær {Nørre} af Brande, Las Nielsens Kones {Maren Jensdatter} Broder af Riisbierg, Niels Knudsens Kone {Maren} af Askiær, Anders Ladefogeds {af Hastrup} Datter Maren {Andersdatter} Kokborg.

Egsgaard er praktisk nabo til Askær, så der behøver ikke ubetinget at være familieforbindelser, de kan være indbudt som naboer. Marens navn fra Thyregod kirkebog 30. august 1744:

No. 397, Dom. XIII p. Trin. døbt Christen Mortensens Datter af Hesselbierge, Zidtsel. Faddere: Peder Jensen af Tyregoedlund, Jens Hansen ibid. Christen Pedersen tienende i Præstegården, Ivers Datter af Hesselbierge, Min {præstens} Kone bar Barnet, Niels {Knudsen} Askiers Kone, Maren.

Hesselbjerre igen er direkt nabo til Askær, så man bør ikke antage at det er familie. Man kunne spørge, om det ikke kunne være Niels Nielsen af Askærs kone, men han ses meget senere og med to Nielser ville den ene vel ikke blive kaldt Niels Askær, det ville være dobbeltydigt. I 1758 kaldes den sidste i Thyregod kirkebog Niels Nielsen Aaskkiær.
Han har haft 1 rigsdaler tilgode ved Niels Iversen i Ejstrup By, der døde i 1746. Han har længe før 1753 fået pengene, som han kvitterer for i skiftet efter Peder Paaske:

No. 5
Udi afgangne Niels Iversens Stervboe i Eistrup haver ieg underskrevne havt lovlig fordring paa Penge 1 Rd. hvilke salig Birkedommer Paasche i Hastrup Mølle forlengst har mig betalt. For samme Een Rigsdaler herved tilbørlig qvitterer –
Askiær i Brande Sogn den 11. Oct. 1754
Niels Knudsen

Barn med muligvis 1. kone:
Knud Nielsen *1726 ?Sønder Askær. Ses i Reserverullen 1741 hjemme i Sønder Askær. Formodet død tidlig eller væk fra Brande sogn.
Børn med mulig 2. kone: følgende er garanteret søskende i Sønder Askær, moderen til Karen er enken i Sønder Askær i 1762-63:
Niels Nielsen *1734c †1793 (skifte) Hvollig (nedlagt), Borris.
Gift med Maren Jensdatter *1737c †1801+.
Det formodes at det er denne Niels Nielsen, der køber den anden halvgård i Sønder Askær i 1760.
Hans børn er ikke født i Borris, hvortil han er flyttet mellem feb. 1778 og apr. 1779 (sønnen Knud * feb. 1778 i Lille Karlskov i Ringive, men datteren Karen konfirmeret i Borris 1779).
Overtager en halvgård i Sønder Askær ca. 1758-71, se nedenfor.
Karen Nielsdatter *1740c †1809 Grarup, Brande.
Gift med Christen Jensen *1729c Risbjerg, Brande †1783 Sønder Askær søn af Jens Nielsen *1700cc †1760-61 Risbjerg, Brande og Elles †1763-73 Risbjerg
Peder Nielsen *1743c, overtager gården, se nedenfor.
Mette Nielsdatter *1747c †1818 Brandlund.
Gift 1773c i Brande med Poul Jensen *1735c Risbjerg, Brande †1791 Risbjerg bror til søsteren Karens mand Christen Jensen sønner af Jens Nielsen *1700cc †1760-61 Risbjerg, Brande og Elles †1763-73 Risbjerg.
Maren Nielsdatter *1751c Sønder Askær †1834 Dørken, Thyregod (ved søn Jørgen).
Gift 1. 1768c (vel i Brande) med Søren Jørgensen i Bregnhoved, Give *1745c Bregnhoved †1805 Egeskov, Thyregod søn af Jørgen Johansen *1707 Bregnhoved †1779 Give og Ida Jensdatter *1710c Smidstrup †1782 Give.
Gift 2. gang 1814 i Thyregod med Christen Pedersen *1738 Kokborg By, Thyregod †1822 Kokborg søn af Peder Christensen Aagaard *1699c Tykskov?, Ejstrup †1779 Odderbæk, Thyregod og Anne Nielsdatter *1708 Ullerup, Give †1777 Odderbæk.
1783, 1787 selvejer i Bregnhoved, FT 1801 husmand in Donneruplund, flytter til Egeskov, Thyregod.
Simuleret Folketælling 1741 Askær- Sønder Niels Knudsen Gods: strøgods Ejer: Niels Andersen Wong, Donneruplund
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster173999Niels Knudsen   1761- Askær- Sønder Brande Reserverullen 1741 Donneruplund gods. Thyregod Kirkebog 1739 Dåb No. 308 "Niels Knudsens Kone af Askiær". Nørvang Tørrild Herred Skøde og Panteprotokol 1773-88 No. 2, Fs 334, B70 SP 5, Skøde på vestre gård "som Niels Knudsens enke paaboer" i Sønder Askjær 1761 til Christen Jensen, Risbjerg fra Andreas Bagger, Hastrup.
kone173999Maren   1763-73 Askær- Sønder Brande Thyregod Kirkebog 1739 Dåb No. 308 "Niels Knudsens Kone af Askiær", 1744 Dåb No. 397 "Niels Askiers kone, Maren". Skøde 1755 til Anders Nielsen Wong, fæster Niels Knudsen BG 6,2 s. 95. Nørvang Tørrild Herred Skøde og Panteprotokol 1773-88 No. 2, Fs 334, B70 SP 5, Skøde på vestre gård "som Niels Knudsens enke paaboer" i Sønder Askjær 1761 til Christen Jensen, Risbjerg fra Andreas Bagger, Hastrup. Altså ses: mellem 1755 og 1761 er Askær blevet delt i to halvgårde.
søn1741100Knud Nielsen15 1726 Askær- Sønder Brande  Reserverullen 1741


VESTRE HALVGÅRD:
1760 Christen Jensen *1729c Risbjerg, Brande †1783 (skifte) Sønder Askær gift 1760c med Karen Nielsdatter †1740c †1809 Grarup, datter af formand Niels Knudsen og vel 1. kone Karen.
Med Christen Jensen kommer vi til en ret veldokumenteret mand. Han får som tidlig selvejer skøde på gården i 1761 og skrives af Risbjerg, hvor han står i Reserverullen i 1741 som 11 årig. Svigerbroderen Niels Nielsen i den anden halvgård byder på gården ved auktionen 1760 over Donneruplund for ham. Det endelige bud er 97 rigsdaler. For at financere gårdkøbet optager han et lån på 100 rigsdaler fra den rige mand Jens Lauridsen i Nørre Kollemorten, Øster Nykirke formodentlig allerede i 1761; dette lån for pant i gården står der stadig i 1783 i skiftet efter Christen Jensen.
Den rent pengemæssige forskel mellem at fæste for 3 rigsdaler plus "nogen forsag Hovning" og 4 rigsdaler rente om året til en finansmand var ikke store. Men den retslige stilling som selvejer var umådeligt bedre, ingen kunne forlange "lydighed" af ham. Dette viser sig også senere i retssagen.
Et stort drama finder sted i foråret 1774, hvor Christen bliver stillet for retten for ulovligt krohold og brændevinsbrænden, samtidig med at der gøres oprør mod administrationen i Vejle ud fra Brande sogn, fordi rettens middel prøvede at tage brændevinsudstyr fra Christens svoger i den anden halvgård Peder Nielsen.
Det havde længe formelt været forbudt landbefolkningen at brænde brændevin (det skulle ske i byerne, hvor kongen kunne hæve skatter, hvad han i praksis ikke kunne på landet), men det var brug af gammel hævd og kongen og hans skatter langt væk. Imidlertid kom en forordning i 1773, der overlod de store bøder mest omkring 10 rigsdaler til anmelderne, hvilket førte til en flod af processer. Handelsfolk i byerne sendte spioner ud.
Den 10. marts 1774 kommer Bernt Glarmester til Brande. Det er en torsdag. Han siger senere for at sætte vinduer i stand, men hovedsagelig lader han sig udskænke brændevin. Han er udsendt af fire Vejle borgere, der ville sælge (beskattet) brændevin. Med sig har han karlen Arendt Johansen. Fra et brev fra Christen Jensen og Peder Arnborg i Brande By:

Hvilke tvende personer førnævnte borgere skal have accorderet til saaledes at gaa paa landet og tiggen og bøn at faa en skilling brændevin til fals og vi, som enfoldige bønder, dertil lader os overtale, uden at tænke eller derom være vidende {at} straf derpaa skulle følge.

I Brande By får de udskænket brændevin ved Peder Arnborg og Jørgen Jørgensen. Så piler de tilbage til Vejle og rapporterer, hvor de fire borgere får arrangeret en inkvisitionsforretning med mindst 6 mand, der ugen efter den 17. marts tager fra Vejle til Brande. På vejen før Brande ligger Sønder Askær og vognen holder et stykke vej før stedet og sender to lokkefugle forud, Bernt Glarmester og Petter Goldbeck, som lader sig udskænke for 2 skilling brændevin, hvilket Christen Jensen og måtte tilstå, da de andre kom til. Man ville sige Christen Jensen var en ræle mand. De finder ikke nogen brænderedskaber der, men i naboen Peder Nielsens have en nedgravet brændevinskedel med endnu varm frisk mærsk. Den konfiskeres.
Måden at inkvirere på var lusket, men i Brande By finder de intet, der var med sikkerhed gået bud fra Sønder Askær om at skjule alle svaletønder. Inkvisitorerne var alt andet end velkomne, de kunne end ikke få logi i Brande By og måtte tage til Brandlund, hvor de får nattelogi i en gård men kl. 2 over midnat bliver de vækket af "de fleste om icke alle af Sognet Beboere", som med Kjæppe, stager og slåleer tager brændevinskedelen i besiddelse igen og ytrede "voldsom og modvillig Ondskab". Til sidst må Vejlefolkene skrive under på ikke at inkvirere mere i Brande sogn og ikke tage folks sager væk.
Vejle er 40 km fra Brande og Vejlefolkene kender ingen i Brande, det er deres problem. Så herredsfogeden udsteder "den store stævning" til alle 71 personer han kan få navn på i Brande sogn, også til Niels Skoleholder i Uhre, som er død, til Peder Arnborgs kone, som han ikke har og til Peder Clemmensen i Uhre, som siger han hedder Peder Larsen.
Men den store stævning bliver ikke til noget, de 71 personer havde ikke lyst til at drage til Vejle og det var for mange at lægge bøder på. Derimod stævnes tre uger efter inkvisitionen for en "polletiret" i Vejle de tre der havde udskænket brændevin Christen Jensen i Sønder Askær, Peder Arnborg og Jørgen Jørgensen i Brande By:

Hans Larsen Gaarman Kongl. Mayst. byfoged i Vejle og herredsfoged i Nørvang-Tørrild herreder. Giør Vitterligt, at efter anmodning af borgerne Sr. Jens Clemmensen Møller, Søren Linnemann paa egne og flere deres medborgeres vegne i Vejle, stævnes herved Christen Jensen i Sønder Askjær til i forordningen af 2. sept. 1773 dens 10 artikel at møde for en extra eller Polletie-ret, som holdes i Vejle paa raadstuen Lørdag den 9. april førstkommende kl 10 slet om formiddagen for {at} høre stævnte og ustævnte vidner, attester og andre documenter, somat citanternes paastand, og endelig at lide dom efter lovlig varsel. Alt betreffende [....] ulovlige Kroghold og brændevinssalg, som endog siden førnævnte Kong. allernaadigste forordnings publicering, og forkyndt siden i denne maaned, har vedblivende at forøve. Til samme tid og ret at møde og vidnesbyrd herom at aflægge, stævnes und Falsmaals-straf, borgerne Morten Bjerring og Morten Engelsdorf her af Vejle, Petter Goldbech samme sted. Samt mester Bernt Henriksen af Fredericia og hans Svend samme sted og Jakob Rosch smeden udi Brande.
Vejle den 28 marts 1774
H. L. Gaarmann
Denne respektive stævning har vi 2.de i Vejle hjemmehørende mænd lovlig forkyndt for Christen Jensen i Sønder Askjær, og leveret ham Kopi heraf, men af ham fik det svar, at havde forlængst ventet stævningen. Vi har og lovlig forkyndt denne. Vidner Jakob Rosch, Morten Bjerring, Rasmus Engeldorf og Petter Goldbech. Saa sandt hjælpe os Gud og hans hellige ord.
Vejle den 7 april 1774
Jochum Rold, Thomas Roes

Man kan næsten høre Christen brumme ad Vejlefolkene "den håd a da vintet for læng sin" nærmest som beskyldning, hvorfor de ikke var efterkommet deres pligt før. Mændene er så optaget og overraskede af Christen Jensens svar, at de endog protokollerer det på den anden stævning af Peder Arnborg og Jørgen Jørgensen i Brande By.
Lørdag den 9. april møder retten. Christen Jensen og Peder Arnborg er der i person, for Jørgen Jørgensen kommer hans husbond den braldrende herremand Poul Østergaard af Nørre Karstoft, der nok skal ordne de Vejlefolk. Han svarer uopfordret i stedet for Christen Jensen og retsskriveren opfatter først lidt senere, at det ikke er Christen Jensen der svarer. Da dette mærkes begærer Christen Jensen personligt, at retten ikke afskærer ham hans ret. Anklagernes procurator Høyer begærer "højlydt" dom mod ham, hans sag stod svagest, fordi han under vidner havde indrømmet at være blevet taget på fersk gerning.
Da der kun var altfor korte to dage mellem stævningens forkyndelse og det første retsmøde giver retten 10 dage henstand. Allerede næste dag søndag er Christen Jensen tilbage i Brande og får hans søn Jens døbt i kirken — han har haft et par sager at fortælle ved det dåbsgilde.
Ved næste retsmøde den 19. april ses Bernt Glarmesters karl Arendt Johansen i retsstuen, men er forsvundet da han skal vidne. Høyer formoder at vederparten har bevirket dette til "sandhedens undertrykkelse". At Poul Østergaard eller andre skulle have lovet karlen et lag tæsk, hvis han vidnede, er ikke helt utænkeligt. Det gik derved mest om de to i Brande By, Peder Arnborg og Jørgen Jørgensen, hvor påstand stod mod påstand. Sagen må udsættes 4 uger.
Peder Arnborg og Christen Jensen anmoder amtmanden, at Poul Østergaard må repræsentere dem, men amtmanden udpeger procurator Fugl i Vejle til at forsvare dem. Der bliver udstedt vidtløftige tingsvidner i Fredericia og på Hastrup Birketing i Thyregod.
Nu sker der noget helt uventet. Fugl påpeger at efter en forordning fra 1769 skal selvejere indkaldes for amtmanden før de kan anklages. Både Peder Arnborg og Christen Jensen er selvejere og begge var ikke blevet indkaldt for amtmanden. Dommeren vil intet mere modtage i sagen indtil anklagen har bevist, at selvejerne har været indkaldt før retssagen begyndte.
Så Brandefolkene vandt over Vejlefolkene og selv om Christen Jensen selv havde tilgivet at udskænke ulovlig brændevin blev han ikke dømt, retssagen faldt sammen i sig selv. Dette var ikke nogen almindelig retssag.
Se en kort oversigt over Brændevin i Brande 1774. Præsten i Brande Arne Ørtved brugte min udarbejdelse af sagen som grundlag for et syngespil "Jeppe på Heden" i 1994, der blev opført i Remisen i Brande. Arne er født på Sjælland - det er en skam - så sproget i syngespillet er farvet derfra, men han fortalte mig senere, at skuespillerne, der jo var fra Brande, talte mere og mere jysk som prøverne skred frem på bestemte steder i syngespillet og så hørte det sig rigtigt an. Navnet Jeppe er naturligvis fra Holberg, men Christen Jensen, Peder Arnborg, Jørgen Jørgensen, Bernt Glarmester, smeden Jakob Rosch og andre optræder med deres historiske navne.
Allerede i 1777 kaldes han "gamle Christen Sønder Askær", da er han kun 48 år, men den anden Christen Jensen i Nørre Askær er bare 26 år. Gamle Christen Jensen begraves anden påskedag 1783, "53 Aar og 7 Maaneder" gammel. Han efterlader sig Karen, 43, og syv børn mellem 3 og 20 år gamle. Han var ikke rig men heller ikke fattig. Besætningen ligger over middel med to heste, et par stude, fire køer, to kvier, en kalv, et svin og 32 får og bier. Inde i stuehuset findes et ur (Viser kaldet). Se skiftet. Boet beløber sig til 224 rigsdaler, gælden til 155 rigsdaler, hvoraf 100 er pantet på gården. Karen bliver siddende i uskiftet bo og skal forvalte arven på 5 rigsdaler 4 mark til hver søn og 2 rigsdaler 5 mark til hver datter, som dengang fik det halve.
I 1796 protokolleres i Nørvang Tørrild Skøde- og Panteprotokol at morbroderen Peder Nielsen til børnene har annammet deres arv i alt 31 rigsdaler 2 mark og 11 skilling. Skiftet 13 år før beretter intet om at han skulle have fået pengene, men Peder Nielsen var meget velhavende og arven er ikke blevet udredet af moderen, som formentlig har bedt hendes bror stå inde for den, men egentlig var han kun værge for datteren Karen. Alle syv levende børn er nævnt med navn og er alle myndige undtagen Knud. De ældste børn har vel været efter moderen eller stedfaderen Christen Pedersen, at de skulle udbetale arven. Stedfaderen har sikkert ikke været så begejstret for at skulle udrede de 31 rigsdaler, derfor moderens bror Peder Nielsen.
Børn:
Elles Christensdatter *1763c Sønder Askær †1830 Thyregod Mark (opnævt efter faderens mor).
Gift 1773c i Brande? med Lars Nielsen *1761c Grarup, Brande †1844 Sønder Kollemorten, Øster Nykirke søn af Niels Larsen *1731c †1799+ og Ane? Henriksdatter *1724c †1777 Grarup, Brande.
Hun skrives ofte Ellen, men der er ingen tvivl om, at hun er døbt Elles opkaldt efter hendes farmor Elles. Se også slægtsbog "Niels Pedersen Knudsen født 1875 Klovborg".
Niels Christensen *1767c Sønder Askær, i 1789 i lægsrullen ses han i Dollerup sogn, lever 1796. Han var blot 157 cm høj. Måske i Hjarup, Ribe amt FT 1845 aftægt.
Gift med Sidsel Berthelsdatter *1772c Thyregod (ikke set i kirkebogen).
I 1789 i lægsrullen ses han i Dollerup sogn, lever 1796. Han var blot 157 cm høj. Måske i Hjarup, Ribe amt FT 1845 aftægt.
Karen Christensdatter *1769c Sønder Askær †1844 Skærlund, Brande.
Gift 1794 i Brande med Niels Mortensen *1765c Nørup †1851 Skærlund.
Ane Christensdatter *1771c Sønder Askær †1857 Sejrup, Thyregod.
Gift 1801 i Brande med tredje gang gift Lars Christensen Vinding *1758c Ring sogn †1836 Sejrup, Thyregod, søn af Christen Larsen. Bosat 1801-09 i Nørholm, Brande derefter Sejrup, Thyregod.
Jens Christensen *1774 Sønder Askær. Overtager gården, se nedenfor.
Lars Christensen *1777 Sønder Askær †1845+, i FT 1801 er han landrytter, hjemme i Sønder Askær.
Gift ikke i Brande med Maren Jensdatter *1785 Borup, datter af Jens Jensen Boel *1743c †1824.0.29 Borup og Johanne Jensdatter *1759c Borup †1793.09.22 Borup. De flytter til Ejstrup sogn, hvor de ses 1834 og 1845 i et hus i Hedegaard.
Knud Christensen *1780 Sønder Askær. Tvilling. Lever 1796.
Maren, *1780 †1 år gammel. Tvilling.
Simuleret Folketælling 1763 Askær-Sønder Christen Jensen Ejer: Christen Jensen i Askær
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
selvejer1763100Christen Jensen33c 1730c Risbjerg Brande 1783 Askær-Sønder Brande Begravet nr.6173
Lægsrulle 1741 (Christen Jensen 11 år), auktionsskøde 1760 fra Donneruplund på Sønder Askær.
kone1763100Karen Nielsdatter22c 1740c Askær-Sønder Brande 1809 Grarup Brande Begravet nr.6596
KB Brande 1809
enke1763100Maren Niels Knudsens enke   1763-73 Askær-Sønder Brande KB Thyregod 1744 dåb nr. 397 "Niels Askiers Kone, Maren", i skøde 1760 på Askær
tj-pige1763100y12+    

1787 Christen Pedersen *1757c †1829 Brande Bys Mark.
Gift med enke efter formand Karen Nielsdatter se ovenfor.
I 1784 er Karen Nielsdatter endnu enke, i FT 1787 er hun gift med Christen Pedersen, men de er ikke gift i Brande, hvor vielsen normalt ville finde sted, eller glemt der.
Formeldt, dvs. tinglyst, får Christen Pedersen ingen skøde på gården. Men han ses som sælger til stedsønnen i skødet fra 1806, hvor det nævnes at han i 1787 fik skøde på gården, hvilket må være fra enken efter Christen Jensen ved navn Karen Nielsdatter.
Christen og Karen overgiver gården i 1806 til hendes søn Jens Christensen, de får aftægt (tinglyst) på gården, men flytter samme år i 1806 til Grarup, hvor de køber matr. 11A, som de beholder indtil 1815, saa vidt det kan ses, hvor de flytter til Lundfod 4A.
Ingen børn.
Folketælling 1787 Askær- Sønder Christen Pedersen   Matr: 3A Askær   1. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Selvjer mand 1Christen Pedersen301757c  1829 Grarup? Brande BG 6.2 s.112
kone 2Karen Nielsdatter401747c Askær- Sønder Brande? 1809 Grarup Brande Begravet nr.6596
BG 6.2 s.111
søn 1 Niels Christensen201767c Askær- Sønder Brande  BG 6.2 s.112
dat. 1 Anne Christensdatter151772c Askær- Sønder Brande 1857 Nørholm Brande BG 6.2 s.112
søn 1 Jens Christensen111774 Askær- Sønder Brande 1854 Askær- Sønder Brande Dåb nr.2009
BG 6.2 s.113
søn 1 Lars Christensen91777 Askær- Sønder Brande  Dåb nr.2070
BG 6.2 s. 112. Landrytter FT1801.

Folketælling 1801 Askær- Sønder Christen Pedersen   Matr: 3A   1. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand 1Christen Pedersen551757c  1829 Grarup? Brande Gift efter 1783, ikke i Brande.
kone 2Karen Nielsdatter601747c Askær- Sønder Brande 1809 Grarup Brande Begravet nr.6596
Gift 2. gang 1783+ ikke i Brande.
Landrytter søn 1 Lars Christensen241777 Askær- Sønder Brande  Dåb nr.2070
Ikke konfirmeret i Brande.
dat. 1 Ane Christensdatter311771c Askær- Sønder Brande 1857 Brandholm Mark Brande Konfirmation nr.9018
Viet nr.8201
Gift 1801 med Lars Christensen Winding i Nørholm, Brandholm Mark.
tj-pige Dorte Nielsdatter131788c   Ikke født i Brande.

1806 Jens Christensen *1774.04.10 Sønder Askær †1854 Sønder Askær, søn af forkone.
Gift 1799 i Thyregod med Ane Johanne Sørensdatter *1774 Store Karlskov, Ringive †1857 Sønder Askær datter af Søren Knudsen *1739 Uhe, Ringive †1775 Store Karlskov og Helvig Nielsdatter *1743 Gødding, Nørup †1831 Hesselbjerre, Thyregod.
I 1822 var der tre længer i bindingsværk (egetræ) og stråtag til gården: et ni fags stuehus, et ti fags fæstald og en ni fags lade i øst.
På aftægt får de et eget hus in Sønder Askær, hvor de ses fx i FT 1845.
Børn:
Karen Jensdatter *1802.11.21 Sønder Askær †1881 Skerris, Brande.
Gift 1824 i Brande med Thomas Clemmensen *1794 Skerris søn at Clemmen Andersen *1731 Skerris †1802 Skerris og Ane Thomasdatter *1761c Jelling By †1845 Skerris. Bosat Skerris.
Søren Jensen *1804.11.11 Sønder Askær †1880 Hindskov, Thyregod.
Gift 1837 i Thyregod med Bodil Marie Rauff *1813 Hastrup Mølle, Thyregod †1891 Hindskov datter af Ole Rauff *1787 †1852 Hastrup Mølle og Ane Marie Catrine Christensdatter *1786c Viuf †1852 Hastrup Mølle.
Bosat Hindskov, Thyregod.
Christen *1807.07.26 †5 måneder gammel.
Christen Jensen *1809.02.26 Sønder Askær †1899 Søndersthoved, Give (ved søn).
Gift 1831 i Brande med Ane Christensdatter *1804.02.26 Nørre Askær †1859 Sønder Askær.
Bosat Sønder Askær 3B, udstykket fra hans fødegård i 1830.
Niels Jensen *1811.12.13 Sønder Askær, overtager gården, se nedenfor.
Ane Helvig Jensdatter *1816.08.04 Sønder Askær †1867 Thyregod.
Gift 1843 i Brande med Andreas Nees Mathiasen *1818 Hindskov, Thyregod †1904? Kokborg, Thyregod søn af Mathias Nees Andreasen *1780 Amlund, Lindeballe †1848 Hindskov og Abelone Jørgensdatter *1782 Givskov, Give †1862 Hindskov.
1840 Niels Jensen *1811.12.13 Sønder Askær †1879 Sønder Askær søn af formand.
Gift 1840 i Brande med Lene Marie Jakobsdatter *1815.06.11 Skærlund, Brande †1905 Sønder Askær datter af Jakob Frandsen *1781 Tarm, Egvad †1867 Thyregod og Anne Marie Lange *1792 Nørre Karstoft, Skarrild †1861 Thyregod.

ØSTRE HALVGÅRD:
1758- — 1771 Niels Nielsen *1734c †1793 (skifte) Hvollig, Borris søn af Niels Knudsen ovenfor.
Gift 1760c med Maren Jensdatter *1737c (hypotese: født i Risbjerg, Brande) †1801+ (ikke i Borris).
Se introduktionen, hvor antagelsen begrundes, at dette er en yngre mand - mest på grund af at ingen børn over 12 år er hjemme i Extraskatten 1762-63 - og at det er den Niels Nielsen i Sønder Askær søskendeflokken (hvis far er Niels Knudsen), som efter 1779 ses i Hvollig, Borris.
I tiden lige før 1760 blev flere gårde i Brande delt i to halvgårde i nabolaget fx Skerris. Dette formodes også at være sket her i Sønder Askær, men der findes intet set arkivmateriale, der siger hvor mange fæstere der var i perioden 1707-58, hvor antagelsen er, at der var en fæster, som i hvert fald efter 1739 hed Niels Knudsen.
Niels Nielsen må have været velstillet, for han er en af kun tre bønder, der kan købe deres gårde på auktionen over Donneruplund i november 1760. Han ses første gang i Thyregod kirkebog 1758 skrevet af Askær.
Han ses jan. 1772 til nov. 1775 i Store Hestlund i Give, februar 1778 i Lille Karlskov i Ringive og i 1779 i Hvollig i Borris. Han formodes at være flyttet fra Give 1775+ til et andet sogn, hvor sønnen Niels blev født og derfra 1778- til Lille Karlskov i Ringive og 1779 til Borris. Datteren Karen skulle være født 1772c i Give, men der er ingen dåb fundet, hvorfor hun antages født 1771c i Sønder Askær her i Brande.
Børn:
Karen Nielsdatter *1763c Sønder Askær
FT 1787 hjemme i Hvollig, Borris.
Jens Nielsen *1767c Sønder Askær.
FT 1787 hjemme i Hvollig, Borris.
Ellis Nielsdatter *1769c Sønder Askær †1817 Odderskær, Borris.
Gift 1796 i Borris med Hans Poulsen *1766 Borris †1829 Odderskær søn af Poul Skrædder.
Karen Nielsdatter *1771c Sønder Askær? †1803.01.16 (barselsseng) Hvollig, Borris.
Gift 1798.09.23 i Borris med Thyge Pedersen *1766.02.09 Hovgaard, Vorgod søn af Peder Thygesen *1718.07.19 Vorgod †1797.03.30 Vorgod og Lene Marie Christensdatter *1727c †1806.02.19 Borris.
FT 1787 hjemme i Hvollig, Borris.
Børn:
Lene Marie Thygesdatter *1800 Hvollig.
Dødfødt *1803.01.08 Hvollig.
Niels Nielsen *1776c †1850 Hvollig, Borris.
Gift med Maren Christensdatter *1774c †1845+.
Knud Nielsen Stier *1778.02.15 Lille Karlskov, Ringive (FT 1845 har *Give men fejl) †1847 Hjotarp, Borris.
Gift 1810 i Borris med Margrethe Jeppesdatter af Stier *1787 Borris †1855 Hjotarp datter af Jeppe Hansen og Ellen Larsdatter.
Simuleret Folketælling 1763 Askær-Sønder Niels Nielsen Ejer: Niels Nielsen i Askær
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
selvejer176380Niels Nielsen29c 1734c Askær- Sønder? Brande? 1793 Hvollig Borris KB Thyregod 1758 dåb 624, auktionsskøde 1760 fra Donneruplund. Navnet Niels Nielsen er sikkert, antagelsen at det er de rigtige årstal og den rigtige person er godt begrundet, men ikke sikker.
kone176380Maren Jensdatter26c 1737c Risbjerg? Brande? 1801+  Ikke begravet i Borris.
tj-pige1763100y12+    

1770c Peder Nielsen *1743c Sønder Askær †1805.06.02 på rejse til Ringkøbing, søn af Niels Knudsen ovenfor.
Gift 1771c i Brande? med Johanne Kjeldsdatter *1747c Store Langkær, Brande †1822.04.15 Grarup, Brande datter af Kjeld Thomasen *1712c Store Langkær †1787.03.11 Store Langkær og kone *1710cc †1798.07.15 Store Langkær.
I 1768 var Peder Nielsen 25c år gammel og kunne vel overtage gården fra hans bror Niels Nielsen. Nøjagtig hvornår det er sket kan ikke vides for skødet er ikke tinglæst, men det er sikkert sket før 1773, hvor det første barn fødes.
Familien overtager denne halvgård i Sønder Askær indtil 1797, derefter en gård i Dørslund Brande 1797 - 1805.
Peder Nielsen er indblandet i "Brændevin i Brande 1774" sagen, for da "Inkvisitionen" kommer til det første sted i Brande sogn, som er Sønder Askær, udskænker svogeren Christen Jensen ulovligt brændevin, desuden:
... forordninger om og imod utilladelig Brændevins redskab og dettes brug samt og uproviligeret Krohold paa landet, den 17 Martij sidstleden {1774} forretoeg inkvisition, med og udi rettens middels overværelse blant andre stæder, og i Brande sogn, og der befunden, (Foruden brændevinsudsælgning som allereede er anlagt extra sager om) hos Peder Nielsen i Sønder Askier, et Kar med frisk merskning til brændeviin samt svaletønden varm og piberne deraf Kiendlig Kort forhen at være aftagen, samt i Haugen skjult og forvaret Een Brændeviins Kiædel paa omtrent 1½ Fierdings størrelse {ca. 7 liter}, med dæk paaklinet, og til deels fuld af varm merskning, men da det blev Aften, medens Citanterne {anklagerne} i samme Ærinde endnu var i Brande Bye og huslye blev dem nægtet, toeg de til Brandlund, for der at søge nattequarter eller Logemente, som dem endelig og blev bevilget i Een Gaard Monsør Peder Christensen Donnerup i Farre Mølle tilhørende, med tilladelse af hans derhavende folk, saa skeede det ud paa Natten, Klokken 2 over Midnat, da Citanterne og deres Medfølgere mindst ventede Vold og overlast, at en mængde Mennisker, efter anseende de fleste om icke alle af Sognet Beboere, saavel Mænd som Qvinder, Drenge og Piger forsamledes Dem i Gaarden, og en del af disse sammenrottede, som med Kiepper, stager og pleyel Slaaleer vare bevæbnede trængte ind til Citanterne, og straks bortoege ud Udtog den hos Peder Nielsen Synder Askier, dagen forhen befundne Brændeviins Kiædel og dæk hvorved de Sammenrottede desuden ytrede en deel voldsom og modvillig Ondskab saavel med at støde hinanden over paa rettens medhafende Middel, inde i stuen, som med at slaa paa Mordisk Maade, en af Citanternes formend, Navnlig Thomas Ørum, da han ville se til sine Bester i gaarden, og endelig fik denne Sammenrottelse og Sammenløbets Overgivenhed, saavidt at De i alle Maade Viste Dem Dristige nok til, med vold og magt at ville formene Videre Inquisition til de Kongelig Anordningers efterlevelse, Ja, ikke ville Forlade Deres Onde Forsæt, førend De fik skriftlig forpligt, at Citanterne ikke skulle nogen tid dømme de sammenrottede, eller i deres sage at Inquirere, og hvilken Forpligt Rettens middel tillige maatte bequeme sig til at underskrive før end De Rebellerende SammenGerottede ville forlade Citanterne og Rettens Middel og tillade samme at Passere derfra, som da Endelig skeede unden videre overlast, fra den tid af.
Amtmanden lader nogle af folkene indkalde, men Vejlefolkene kendte kun få i Brande sogn, som udebliver. Derefter kommer den store stævning, som det forrige er citeret fra.
...
Thi stævnes herved for først.
De allerede bekendte sagsgivender, Jørgen Jørgensen og Peder Pedersen Arnborg i Brande, Christen Jensen og Peder Nielsen i Sønder Askjær, ...
Der stævnes hjælpeløst 71 personer i flæng som ikke kommer den 8. juli 1774. Mærkelig nok glemmes derved at føre sag mod Peder Nielsen for brændevinsredskaber på landet var jo forbudt. Den separate retssag mod de tre andre, der havde udskænket, var begyndt allerede tre måneder før i april og var næsten til ende, se Christen Jensen.
Peder Nielsen kom altså uskadt fra den varme svaletønde, der så dramatisk blev erobret tilbage i Brandlund. Bøderne lå ellers højt på 10 og 20 rigsdaler. Men hvad administrationen ville til livs, som man ser, var den illegale udskænkning. Den private brænding af brændevin var anderledes diskret og svær at komme til livs og fortsatte jo mange årtier derefter, hvor "spejderne" blev berygtede. Peder Nielsen havde heldet med sig her.

Brændevinsredskaber, keddel, kobberhat, pibe, svaletønde, brændevinskar. © Villy M. Sorensen 2013. Noget lignende dette brændevinsredskab blev konfiskeret ved Peder Nielsen i Sønder Askær den 17. marts 1774.
Til højre varmes mærsken, så alkoholdampene stiger op i kobberhatten, hvor de samler sig på indersiden i en rinde og drypper ned gennem piben (et kobberrør) gennem svaletønden (med i begyndelsen koldt vand), hvor alkoholen afkøles, og kommer så ud i karret til venstre.
© Villy M. Sorensen 2013.

Peder Nielsen var en velstående mand som hans skifte fra 1805 bevidner. Gården i Dørslund blev vurderet meget højt til 800 rigsdaler, en halv gård i Borup til 300, Dørslund Kirke- Korn og Qvægtiende 150, Konge Korn tiende på Jeppe Christensens gård (som Peder Nielsen jo før havde, den gård der her skrives om) i Sønder Askær og det halve af Nørre Askærs 70. Han havde en stor besætning: 2 heste, 4 stude, 5 køer, 42 får. Han havde lån på 420 rigsdaler. Boet bliver opgjort til 1.240 rigsdaler. Fem sønner får hver 100 rigsdaler, fire døtre 50 rigsdaler.
Børn:
Niels Pedersen Askær *1773c Sønder Askær †1845 Thyregodlund, Thyregod.
Gift 1. 1807 i Hvirring med Anne Marie Pedersdatter *1774 Hindskov, Thyregod †1829 Thyregodlund datter af Peder Friderichsen *1750 Kokborg, Thyregod †1786 Hindskov og Maren Pedersdatter *1741 Kokborg †1793 Hindskov.
Gift 2. 1830 i Brande (tjente ved Peder Larsen i Uhre, Brande) med Ane Christensdatter *1794c (formodentlig ikke født i Brande) †1832 Thyregodlund (38 år).
Anne Marie Pedersdatter får det første barn født i Hvirring.
Kirsten Pedersdatter *1774 Sønder Askær †1851 Hygild, Ejstrup.
Gift 1. 1809 i Brande med Jens Jensen *1754 Thyregodlund, Thyregod †1816 Thyregodlund søn af Jens Hansen Borup *1705c Borup, Brande †1787 Thyregodlund og Mette Mortensdatter *1716 Hesselbjerre, Thyregod †1797 Thyregodlund.
Gift 2. 1818 i Thyregod med Jakob Sørensen *1770 Aagaard, Thyregod †1845 Grarup, Brande søn af Søren Larsen *1742c †1829 Aagaard og Sidsel Nielsdatter *1742c Nybygge, Ejstrup †1817 Aagaard. Bosat Grarup.
Bosat Thyregodlund.
Karen *1775 †2 år gammel.
Kjeld Pedersen *1777 Sønder Askær †1852 Dørslund, Brande.
Gift 1808 i Brande med Sidsel Pedersdatter *1785 Usseltoft, Brande †1865 Dørslund datter af Peder Pedersen Usseltoft *1743c Store Sandfeld, Brande †1818 Usseltoft og Ane Christensdatter *1753c †1831 Usseltoft. Overtager gården i Dørslund.
Karen Pedersdatter *1779 Sønder Askær †1860 Borup, Brande.
Gift 1816 i Brande med Jens Christian Larsen af Hyvild, Brande *1794 Dørslund, Brande †1870 Borup søn af Lars Hansen *1747c Risbjerg, Brande †1807 Hyvild og Anne Christensdatter *1753c Brandlund, Brande †1833 Borup.
Mette Pedersdatter *1781 Sønder Askær †1871 Østerholm, Brandholm Mark, Brande.
Gift 1818 i Brande med Christen Pedersen *1788 Usseltoft, Brande †1844 Østerholm søn af Peder Pedersen Usseltoft *1743c Store Sandfeld, Brande †1818 Usseltoft og Ane Christensdatter *1753c †1831 Usseltoft.
Maren Pedersdatter *1783 Sønder Askær †1842 Hyvild, Brande.
Gift 1810 i Brande med Christen Larsen *1785 Risbjerg †1858 Brande søn af Lars Hansen *1745c Risbjerg †1807 Hyvild og Ane Christensdatter *1753c Brandlund †1833 Hyvild.
Lars Pedersen *1785 Sønder Askær †1856 Lønaa, Thyregod.
Gift 1818 i Brande med Abelone Jensdatter *1796 Lille Langkær †1870 Lønaa datter af Jens Hansen Kjær *1766 Vesterlund, Vester †1839 i Lille Langkær og Anne Marie Madsatter *1762c Rønslunde, Ejstrup †1836 Lille Langkær.
Knud *1789 Sønder Askær †8 dage gammel.
Knud Pedersen *1791 Sønder Askær †1862 Grarup, Brande.
Gift 1816 i Brande med (Ane) Margrethe Clemmensdatter *1790 Skerris, Brande †1841 Grarup datter af Clemmen Andersen *1731 Skerris †1802 Skerris og 3. kone Ane Thomasdatter *1761c Jelling By †1845 Skerris
Folketælling 1787 Askær- Sønder Peder Nielsen   Matr: 2A Askær   2. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
selvejer mand 1Peder Nielsen441742c Askær- Sønder Brande 1805 ? Ringkøbing Begravet nr.6540
BG 6.2 s. 95, begravet i Brande.
kone 1Johanne Kjeldsdatter401744c Langkær- Store Brande 1822 Grarup Brande BG 6.2 s. 95
søn Niels Pedersen Askær141773c Askær- Sønder Brande 1845 Thyregodlund Thyregod Gift 1. gang 1807 i Hvirring med Ane Marie Pedersdatter, 1. barn i Hvirring (tak til Hanne Henriksen, 2013). Bosat Thyregodlund, Thyregod.
dat. Kirstine Pedersdatter121774 Askær- Sønder Brande 1851 Hygild Ejstrup Dåb nr.2006
Viet nr.8250
BG 6.2 s. 95
søn Kjeld Pedersen101777 Askær- Sønder Brande 1852 Dørslund Brande Dåb nr.2069
BG 6.2 s. 95
dat. Karen Pedersdatter71779 Askær- Sønder Brande 1860 Borup Brande Dåb nr.2120
BG 6.2 s. 95
dat. Mette Pedersdatter51781 Askær- Sønder Brande 1871 Østerholm Brande Dåb nr.2183
BG 6.2 s. 95
dat. Maren Pedersdatter31783 Askær- Sønder Brande 1842 Brande Dåb nr.2213
BG 6.2 s. 95
søn Lars Pedersen11785 Askær- Sønder Brande 1856 Lønå Thyregod BG 6.2 s. 95
Karen Larsdatter77c1710c  1795 Askær- Sønder Brande Uklart hvem hun er.

1797 Jeppe Christensen *1756.02c Sønder Hvillum, Ejstrup †1845.03.13 Sønder Askær søn i Sønder Hvillum af Christen Sørensen *1720cc †1770-87 Sønder Hvillum og Ane Madsdatter *1720c †1802 Sønder Askær.
Gift 1793 i Snejbjerg med gift 2. gang Anne Marie Pedersdatter *1758 Gjelleruplund, Gjellerup †1840 Sønder Askær datter af Peder Gravesen *1732 Gjellerup By †1758+ (formodentlig død 1789-90 kort før afkald) og Kirsten Christensdatter *1721c Fjederholt?, Rind? †1802 Sønder Askær.
Jeppes moders navn angives i Præstens Kirkebog i Brande i 1802, da hun begraves i Sønder Askær ved sønnen.
Ved Jeppes begravelse i marts 1845 nævnes i Brande kirkebog hans far som Christen Christensen i Hvillum. Jeppe er i følge kirkebogen 89 år og 1 måned gammel, da han dør og dermed født februar 1756. Så der er i 1845 tale om folk der ligger næsten 100 år tilbage. Hans far er vel Christen Sørensen og hvad familien har angivet ved begravelsen var broderen Christen Christensen der selv er død i 1808 næsten halvtreds år før denne begravelsen.
Anne Marie Pedersdatter var gift 1. gang 1776c med Jens Thuesen *1750c †1792 Ørskov, Snejbjerg. Jens Thuesen giver 1790 i Hammerum Tingbog for arv efter hendes far Peder Gravesen og mor Kirsten Christensdatter som nu (1790) bor i Ørskovhus.
I 1793 skøder Jeppe Christensen gården Torup i Sunds hartkorn 3 5 1 1 til Christen Pedersen i Tarp (?sogn).
Både Jeppe Christensens mor Ane Madsdatter og Anne Marie Pedersdatters mor Kirsten Christensdatter begraves i 1802 fra Sønder Askær. Kirsten er sikkert flyttet med i 1797, da familien kom til gården. Hvornår Ane kom til gården fra Nørre Hvillum i Ejstrup kan ikke ses. At begge ikke er opført i FT 1801 siger ikke noget, for mange gamle er udeladt.
Ane Marie Pedersdatter datter Mette Jensdatter gifter sig 2. gang 1810 i Brande med enkemand Ole Jensen Glasou; dennes søn Jens Olesen var i 1808 i Brande blevet gift med søsteren til Mette nemlig Ane Jensdatter.
Anne Marie Pedersdatters børn med 1. mand Jens Thuesen (børn opvokset i Sønder Askær):
Kirsten Jensdatter *1777c Bassumgaard, Snejbjerg.
Gift med Christian Ibsen, Holt, Rind søn af Ib Holt Lauridsen *1729c †1797 og Anne Larsdatter †1771.
Mette Jensdatter *1780 Bassumgaard †1814+
Gift 1. 1798 i Brande med af Harreskov, Assing Jakob Poulsen *1776 Selstrup, Skarrild †1806 Brandlund, Brande søn af Poul Andersen Weilgaard *1739c †1789+ og Karen Jakobsdatter *1742 Assing †1796 (skifte) Harreskov, Assing.
Gift 2. gang 1810 i Brande med enkemand Ole Jensen Glasou *1740c Raarup †1814 (skifte) Eskildlund, Vrads søn af Jens Frederiksen Glasou *1715c Brandstub, Raarup †1770 Brandstub og 1. kone Marie Olufsdatter Rask *1719c †1759 Brandstub.
Thue Jensen *1785 Bassumgaard †1814 Krogstrup, Snejbjerg.
Gift 1807 i Snejbjerg med Johanne Jensdatter.
Thue Jensen havde et barn Anders med Anne Kirstine Christensdatter.
Ane Jensdatter *1789c Snejbjerg, overtog gården i 1808, se nedenfor.
Ellen Catrine Jensdatter *1791 Ørskov †1861 Brande.
Gift 1. 1823 i Brande med Hans Claudius Lyhne *1793 †1829.
Gift 2. 1842 i Brande med Hans Peder Sommer *1800 Skærbæk †1863 Brande.
Jeppe Christensen med Anne Marie Pedersdatters børn:
Ane Kirstine Jeppesdatter *1794 Ørskov †1817 Sønder Askær. Ugift.
Jens Christian *1797 Sønder Askær †4 måneder.
Peder Jeppesen *1798 Sønder Askær †1875 Nørregaard, Givskud By.
Gift med Maren Andersdatter *1793 Nørregaard †1849 Nørregaard, Givskud By datter af Anders Jørgensen *1765 Nørregaard, Givskud By †1844 Givskud By og Johanne Sørensdatter *1769 Store Karlskov, Ringive †1845 Givskud By.
Maren Jeppesdatter *1801 Sønder Askær †1880+.
Gift 1830- med husmand og daglejer Mads Mikkelsen *1805c Taulov/Erritsø †1880+.
FT 1845-80 bosat i et hus i Brædstrup.
Børn:
Mikkel Madsen *1831c Brædstrup.
Else Marie Madsen *1834c Brædstrup.
Jeppe Madsen *1842c Brædstrup. Skræddermester.
Gift med Karen Jensen *1842c Taulov.
Bor sammen med hans forældre.
Folketælling 1801 Askær- Sønder Jeppe Christensen   Matr: 2A   2. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand 1Jeppe Christensen481753c Hvillum Ejstrup 1845 Askær- Sønder Brande Gift 1793 i Snejbjerg.
kone 2Ane Marie Pedersdatter471758 Gjelleruplund Gjellerup 1840 Askær- Sønder Brande Gift 1793 i Snejbjerg.
dat. 1 Ane Jensdatter121788 Ørskov Snejbjerg 1868 Thyregod Viet nr.8238
Faderen var Jens Thuesen, Ørskov, Snejbjerg. Død i Thyregod ved datteren Birte Marie Jensen. Døbt 4.5.1788
dat. 1 Ellen Katrine Jensdatter91791 Ørskov Snejbjerg 1861  Død se BG 6.2 s. 98. Døbt 6. Aug. 1791.
dat. 2 Ane Kirstine Jeppesdatter41794 Ørskov Snejbjerg 1817 Askær- Sønder Brande Døbt 01.03.1794.
søn 2 Peder Jepsen21798 Askær- Sønder Brande 1829+  Dåb nr.2564
Gift 1829 med Maren Andersdatter. se BG 6.2 s. 98.
tj-pige Mette Troelsdatter241777 Langkær-Lille Brande 1858 Grarup? Brande Dåb nr.2063
Konfirmation nr.9101
Viet nr.8259
Identifikation anses som sikker.
aftægt kones mor eKirsten Christensdatter83c1721c Fjederholt? Rind? 1802 Askær- Sønder Brande Begravet nr.6495
FT 1787 Bassumgaard, Snejbjerg ved svigersønnen Jens Thuesen, efter hans død gifter hendes datter Ane Marie Pedersdatter med Jeppe Christensen, se her i FT denne familie. Familien flytter til Brande i 1797. Konens forælder. FØR 1801: sikkert flyttet til Brande med datteren Ane Marie Pedersdatter. EFTER 1801: død et år efter folketællingen.
mands mor eAne Madsdatter79c1721c  1802 Askær- Sønder Brande Begravet nr.6499
Hun er i FT 1787 i Sønder Hvillum, Ejstrup, hvor sønnen er født. Mands forælder. FØR 1801: ikke set i Brande, men hun formodes at være der, dog er der en mulighed, at hun flyttede til Brande efter feb. 1801. EFTER 1801: død halvandet år efter folketællingen. Anses for temmelig sikker i feb. 1801, fordi hun er død så kort derefter.

1808 Jens Olesen *1777 (ikke i Brande) †1845 Sønder Askær søn af Ole Jensen Glasou *1740c Raarup †1814 (skifte) Eskildlund, Vrads og 1. kone Birte Thomasdater *1734c †1808 Grarup, Brande.
Gift 1808 i Brande med steddatter af formand Ane Jensdatter *1789c Snejbjerg †1868 Thyregod.
Jens Olesen fører gården i 37 år. Hen mod slutningen af perioden flyttes gården som så blev firlænget med et 10 fags stuehus, en 10 fags stald, en 10 fags lade og en 6 fags fåresti og vognport. Væggene var murede. Se BG 6.2 s. 99.
Børn:
Birthe Marie Jensdatter *1814 Sønder Askær †1884 Enkelund, Thyregod.
Gift 1. 1838 i Brande med Andreas Christensen *1817 Enkelund †1846 Enkelund søn af Christen Pedersen *1767 Sejrup †1837 Enkelund og Ane Christensdatter *1774 Enkelund †1838 Enkelund.
Gift 2. 1847 i Thyregod med Niels Andersen *1818 Gadbjerg †1902 Thyregod søn af Anders Nielsen husmand og væver på Smidstrup Mark, Gadbjerg *1785c Lindeballe og Ane Kirstine Jensdater *1782c Lindeballe.
Bosat Enkelund, Thyregod.
Jeppe Jensen *1817 Sønder Askær, overtager gården, se nedenfor.
Jens Jensen *1825 Sønder Askær †1903 Sønder Askær.
Gift 1. 1855 i Brande med Sidsel Marie Nielsen *1837 Hessebjerre, Thyregod †1857 Sønder Askær datter af Niels Sørensen *1806 Hesselbjerre og Sidsel Nielsdatter *1810 Toftløs, Thyregod .
Gift 2 gang med søster til første kone Ane Nielsen *1841 Hesselbjerre †1925 Sønder Askær.
Får i 1855 en udstykket parcel af faderens gård.
Folketælling 1815 Askær- Sønder Jens Olesen Glasou  
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand 1Jens Olesen Glasou28c1777c  1845 Askær- Sønder Brande Viet nr.8238
 
kone 1Ane Jensdatter26c1789c Snejbjerg 1868 Thyregod Viet nr.8238
Hendes far er Jens Thusen *1750c †1792 Ørskov, Snejbjerg hendes mors første mand.
dat. Birte Marie Jensdatter11814 Askær- Sønder Brande 1884 Enkelund Thyregod Dåb nr.2868
Gift 1. 1838 i Brande med Anders Christensen *1817 Enkelund, Thyregod. Gift 2. 1847 i Thyreogd med Niels Andersen *1818 Gadbjerg.

1845 Jeppe Jensen *1817 Sønder Askær †1884 Sønder Askær gift 1840 i Brande med Maren Nielsdatter *1818 Uhre, Brande †1902 Sønder Askær datter af Niels Christensen *1772c Uhre †1819 Uhre og Maren Pedersdatter (gifter sig 1802 fra Blæsbjerg) *1780c †1841 Uhre.
Efter udstykningerne er der 46 hektar jord til den gamle gård.

5 Udskrevne dokumenter i Sønder Askær
1642 Pant på Askær (Brandholm).
1654 Pant på Askær (Brandholm).
1698 Skifte efter Anders Sørensen.
1707 Kvægpest Niels Laursen.
1760 Skøde på vestre halvgård, Christen Jensen.
1774 "Brændevin i Brande 1774", oversigt.
1783 Skifte Christen Jensen.
1796 Peder Nielsen udreder arv efter Christen Jensen.
1806 Skøde Jens Christensen (kommer senere).
1830 Jens Christensen udstykker til sønnen Christen Jensen (kommer senere).
.

Blæsbjerg

1 Introduktion Blæsbjerg
Blæsbjerg er et lille ejerlav og er meget sandet. Det var til langt op i tiden en gård med hartkorn 4 1 1 2, der tilhørte Hastrup hovedgård i Thyregod. Henning Jensen fra Uhre, Brande, hvis børn har kunnet udredes, havde gården fra ca. 1726 til omkring 1754.
Omkring 1772 deler Anders Bagger på Hastrup gården op i tre dele og sælger engen fra. Det var ilde planlagt og bliver enden af Blæsbjerg som en gård der kunne bære en familie. Efter den tid ses mange forskellige på gårdene, men de bliver sjældent længe. Citat fra BG, hefte 2, s. 86:

I en indberetning om øde og nedlagte bøndergårde fra 1790, fortæller sognepræsten i Brande, at gården "Blæsbjerg" for 17-18 år siden var en betydelig gård, men ejeren solgte engen fra og delte agrene i 3 parter, derfor ligger denne rare gård nu helt øde.
De 3 parter blev kaldt "over Blæsbjerg", "Vester Blæsbjerg" og "Øster Blæsbjerg", den sidstnævnte fik senere matr. nr. 3A og blev lagt under Arvad Mølle.

I FT 1787 ses kun Mads Jensen i Blæsbjerg, men andre er muligvis ikke talt, mange er udeladt i de første to folketællinger i Brande. I FT 1801 ses tre familier nemlig gårdmand Christen Christensen, inderste og strømpehandler Christen Jakobsen Aagaard og husmand Niels Thomassen. Kun den sidste Niels Thomassen bliver i Blæsbjerg og dør der.

2 Familier med børn Blæsbjerg
De tidlige fæstere mest fra Hastrup skøder.
1654 Jens Pedersen ses også 1661 og i 1688 med 4 1 1 2.
1723 Peder Jensen 4 1 1 2
1726c Henning Jensen *1700cc Søndergaard Uhre, Brande †1753c antages at være søn af Jens Henningsen i Søndergaard i Uhre.
Gift med NN *1700cc †1758+, set som bærer i Lille Hestlund, Give i 1758 ved søn Niels Henningsen.
Set 1750 i indberetning fra Hastrup til Coldinghuus amt over hartkorn med 4 1 1 1 (Paaske skiftet 1753). I Reserverullen 1741 er han i Blæsbjerg, Brande som også tilhører Hastrup for sønnerne Jens og Niels Henningsen føres der. Kun sønner nævnes i lægsrullen af 1741, fædrene ikke. Hans datter Ane Henningsdatter, som også må være født i Blæsbjerg, da hun i alder ligger mellem Jens og Niels, gifter sig med Niels Christensen i Søndergaard Uhre. To af døtrene gifter sig i Uhre, Brande og tre af børnene dør i Uhre. Siden børnene var små, da han døde formodes disse opvokset i Uhre ved farbroderen Jens Jensen Søndergaard *1706c †1776.
GRUNDLAG FOR KONSTRUKTION:
1. Henning er et ret sjældent navn og kan derfor lettere følges, med Jens eller Hans ville det være umuligt. (Henning Jensen fandtes ikke dokumenteret, da hypotesen blev lavet med det rigtige navn, men er senere fundet i et jordbogsextrakt fra Hastrup).
2. Faderen antages med stor sikkerhed at være Jens Henningsen i Uhre, Brande. Broderen Jens Jensen overtog Søndergaard i Uhre. Henning tog fæste under samme gods: Hastrup i Thyregod.
3. De otte børn der er fundet med navn Henningsen eller Henningsdatter er født 1727c - 1748c, hvilket falder i perioden, hvor navne på fæstere er mangelvare.
4. Disse børn er søskende synes at høre til Uhre og tre af dem dør der. En Maren Henningsdatter gifter sig med skoleholderen Niels Nielsen Organist i Uhre, om hun er datter af Henning Jensen er ikke sikkert. Karen bærer for Niels, der gifter sig til Lille Hestlund i Give sogn og han er fadder ved et af hendes børn i Hedeby, Ringive. Maren og Ane bærer børn frem og tilbage mellem Uhre og Brandlund.
5. Udfra lægsrullen 1741 må Henning Jensen have boet i Blæsbjerg 1726c - 1750c. Udfra andet drengebarn kunne Henning Jensens kone have heddet NN Nielsdatter.
Børn (delvis KONSTRUKTION ud fra patronymet):
Jens Henningsen *1727 Blæsbjerg, Brande †1794 Paarup, Assing (1787 Sønder Felding ved søn Henning Jensen)
Gift 1750c vel i Arnborg med Ellen Jensdatter *1720c Annexgaarden, Arnborg †1782 Sønder Felding.
Han ses i lægsrullen 1741.
Bosat Arnborg Kirkegaard den ene halvgård 1750c - 1770, 1770 - 1790c Sønder Felding, FT 1787 aftægt ved søn i Sønder Felding 1790c - 1794 Paarup, Assing.
Børn:
Henning Jensen - Nederby, Sønder Felding. Paarup, Assing. *1757 Kirkegaard, Arnborg †1814 Paarup, Assing.
Gift 1782c med Kristen Mouridsdatter *1761c †1824 Paarup, Assing.
Flyttede 1790c fra Nederby, Sønder Felding til Paarup, Assing.
Jens *1760 Kirkegaard, Arnborg.
Niels *1763 Kirkegaard, Arnborg †1764.
Mette Henningsdatter *1728c Blæsbjerg, Brande †1812 Uhre, Brande.
Ses i Brande By, dør som almisselem. Formentlig delvis i præstegården. Hun er her klassificeret her gennem hendes patronym og hendes begravelse i Uhre.
Ane Henningsdatter *1729c Blæsbjerg, Brande †1801 Uhre, Brande.
Gift 1. med Niels Christensen †1765c-73.
Gift 2. med Christen Pedersen Nørgaard *1745c †1823 Uhre.
Kendte børn Christen *1758c, Henning *1759c, Lars *1763c, Peder *1764c og Maren Nielsdatter *1765c. Ane bærer ved Maren i Brandlund 1780 #2138.
Niels Henningsen *1730 Blæsbjerg, Brande †1799 Hedeby, Ringive.
Gift 1. 1756 i Give med enken Maren Madsdatter af Lille Hestlund Give *1711c †1772 Stenbjerglund, Farre, Give.
Gft 2. gang med Maren Lauesdatter *1743c bosat Stenbjerglund, Give.
Ses i 1741 i lægsrullen i Blæsbjerg.
Bosat Lille Hestlund Give derefter Stenbjerglund, Farre, Give.
I 1776 i Give kirke bærer Karen Henningsdatter af Brande hans datter Karen Marie. Han er fadder 1783 i Ringive ved søsteren Karens barn Henning.
Christen Henningsen *1738c †1799 Uhre, Brande. Død som almisselem.
Han kendes kun fra hans begravelse, som er fra Uhre. Identificeret på patronym.
Karen Henningsdatter *1746c Brande †1787+. Hedeby, Ringive.
Gift 1777 i Brande med enkemand Jens Henriksen †1787c, Hedeby, Ringive.
FT 1787 Jens Henriksens enke i Hedeby, Ringive. Tre børn.
Maren Henningsdatter *1747c †1802 Brandlund, Brande. Brandlund.
Gift med Søren Simonsen *1747c †1793 Borup, Brande.
Søsteren Karen er fadder ved hendes datter Anne Kierstine i 1776 #2054
?Maren Henningsdatter kaldet Skoleholder *1748c †1816 Uro, Risager, Vester (kaldet Maren Jørgensdatter).
Vel gift 1. gang 1762+ i Brande med skoleholder i Uhre, Brande (som er gift 3. gang) Niels Nielsen Skoleholder *1712 †1774 Uhre, Brande.
Gift 2. 1776 i Brande med smed Jens Jørgensen Vester By, Vester sogn.
Det er ret usikkert om hun hører til i denne familie.
Hun ses som fadder i Uhre 1780 #2156, men ikke ved direkte familie. Ses i FT 1787 i Nyehuus Vester.
Simuleret Folketælling 1741 Blæsbjerg Henning Jensen Gods: Hastrup Ejer: Hastrup
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1750100Henning Jensen40c 1700cc Uhre Brande 1753c Blæsbjerg Brande Reserverullen 1741, nævner to sønner som følger. Hartkornsindberetning fra Hastrup til Coldinghuus amt 1750.
søn1741100Jens Henningsen14 1727 Blæsbjerg Brande 1794 Paarup Assing Reserverullen 1741, gift 1755c i Arnborg med Ellen Jensdatter af Annexgaarden. Ses Kirkegaard (Annexgaarden) Arnborg 1755-68, senere ved sønnen Henning Jensen i Sønder Felding, som flytter til Paarup Assing.
dat. 95Mette Henningsdatter13c 1728c Blæsbjerg Brande 1812 Uhre Brande Begravet nr. 6638
Kirkebogen i Brande. Ugift.
dat. 95Ane Henningsdatter12c 1729c Blæsbjerg Brande 1801 Uhre Brande Begravet nr.6492
Kirkebogen i Brande. Gift 1. 1757c med Niels Christensen †1765c-73 i Uhre, gift 2. 1765+ med Christen Pedersen Nørgaard *1745c †1823 Uhre i Uhre.
søn1741100Niels Henningsen11 1730 Blæsbjerg Brande 1799 Hedeby Ringive Reserverullen 1741. Gift 1. 1756 i Give med enken Maren Madsdatter af Lille Hestlund bosat Lille Hestlund. 2. med Maren Lauesdatter bosat Stenbjerglund, Give. Flytter 1788 til Hedeby, Ringive.
søn 90Christen Henningsen3c 1738c Blæsbjerg Brande 1799 Uhre Brande Begravet nr.6457
Identificeret over patronym og stedet Uhre, for børnene synes efter faderens død at holde til ved dennes bror i Uhre Jens Jensen. Henning er et sjældent navn.

1754- Peder Pedersen ses også 1758.
1761 Knud Nielsen ses med kone i skattemandtallet 1762-63.
Simuleret Folketælling 1763 Blæsbjerg Knud Nielsen Ejer: Hastrup Herregård, Thyregod
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1763100Knud Nielsen     
kone1763100? Knud Nielsens kone     
tilhuse1763100Niels Jakobsen     

1772c delt op i tre dele, engen solgt fra af Anders Bagger på Hastrup
1774 øde

1776 Christen Ernstsen Voetmann lærer og gartner, *1747 Vorladegaard †1818 Tamdrup. Søn af Ernst Johansen Schmidt *1709 Notmark sogn, Als †1785 Klostermølle, Vorladegaard og Dorthea Christiansdatter *1720 Sjelle sogn †1755 Klostermølle.
Gift 1. 21.02.1772 i Hoven med Margrethe Dorthea Sperling *1738 Holstebro †1776 Blæsbjerg (skifte).
Gift 2. gang i Hylke med Margrethe Sørensdatter *1750c Sønder Vissing.
Hvoran kom Voetmann til Blæsbjerg efter at have været ejer af og møller i Hoven Mølle?
Han sælger Hoven Mølle (se skøde jan. 1775) til Knud Terkelsen, der selv havde haft Arvad Mølle indtil 1763. Blæsbjerg jorder ligger lige op til Arvad Mølles jord. Anders Nielsen Wong havde spoleret Blæsbjerg, solgt engen fra og delt gården i tre dele. Voetmann har vel boet som indsidder i et hus der. Der er ikke tinglyst noget skøde til ham i Blæsbjerg.
Skiftet efter konen i Koldinghuus Amts Skifteprotokol fol. 1600, børnene listes, børnenes farfar Ernst Voetmann i Kloster Mølle, deres farbroder Johan Voetmann. Intet at arve, hvilket betyder at Christen Voetmann har skyldt næsten alt af de 1.300 rigsdaler væk han fik for Hoven Mølle i maj 1775, eller at han har fortiet noget. Der blev fx 600 rigsdaler stående i Hoven Mølle, som han skulle have fået i maj 1776, man spørger sig hvor de blev af. At der intet skulle være at arve synes ret mistænkeligt, hvis han havde råd til at lade 600 rigsdaler stå i Hoven Mølle kan han næppe have siddet så hårdt i det. Skiftet sluttet 12. sep. 1776.
Voetmann ses at have været møller i Hoven. Hoven kirkebog:
1771 d. 21 Feb. blev Monsr: Christian Ernst Voetmann viet til Jomfrue Magrethe Dorthea Sperling.
1772 d. 12 apr. blev Christian Voetmanns søn døbt kaldet Ernst. Frembåren af jomf. Voetmann som var faster.
1773 d. 30 jul. blev læst over Christen Voetmanns datter som var hjemmedøbt kaldet Dorthe. Mad. Poulsen bar hende
1775 d. 28 apr. blev mølleren Christen Voetmanns og Dorthe Sperlings søn døbt kaldet Rasmus. Peder Christensens hustru bar ham.
Voetmann, som kaldes Wortman i Brande kirkebog, forlader efter sept. 1776 Brande sogn.
Børn:
Ernst Voetmann *1772 Hoven sogn.
Gift 1815 i Ry med broderens Rasmus' enke Anne Marie Salomonsdatter *1786 Gammel Ry †1867 Gammel Ry. Fem børn.
Anne Dorthe Voetmann *1773 Hoven (døbt Dorthe) †1852, Aarhus.
Gift 1810 i Vor frue sogn, Aarhus med styrmand og lods Jens Milling *1763 Vor frue sogn, Kalundborg †1847, Vor Frue sogn, Aarhus.
Rasmus Voetmann *1775 Hoven sogn †1814 Ry.
Gift med væverske Anne Marie Salomonsdatter *1786 Gammel Ry †1867 Gammel Ry. Tre børn.

1776 — 1782c Niels Christensen Blæsbjerg *1741.07.23 Kokborghuse, Thyregod †1801+ (? i kirkebogshullet 1801-05 i Give) søn af Christen Christensen Murmand *1709c †1761 Østerdam og Kirsten Nielsdatter *1708c †1792.11.18 Uhre, Brande.
Gift 1771 i Ringive præstegaard med Else Katrine Jensdatter *1749c †1799 Bregnhoved, Give.
(1785 er ejeren Mads Christensen Handrup).
I 1785 er ejeren Mads Christensen Handrup.
I Brande sogn kaldes han Blæsbjerg for at adskille ham fra Niels Christensen Donnerup, der også ses i Blæsbjerg. I Give sogn kaldes han mest Murmand og i FT 1787 Tømmermand. Familien flytter meget omkring 1771-76 Store Hestlund, Give 1776-81 Blæsjberg, Brande, 1785 Højgaard, Give og 1787-1801+ Bregnhoved, Give. Næsten alle børn dør spæde. Se Store Hestlund, Give
Børn født i Blæsbjerg (andre børn se link ovenfor):
Niels *1779 Blæsbjerg, Brande †Blæsbjerg 4 måneder gammel.
Kirsten *1780 Blæsbjerg, Brande †Blæsbjerg 4 måneder gammel.
Christoffer Nielsen *1781 Blæsbjerg, Brande, ses FT 1787 i Bregnhoved, Give ved forældrene.

1785c — 1793+ Mads Jensen *1745c Flø, Brande †1805 Vester Harrild, Ejstrup søn af Jens Madsen *1720c Flø †1784 Flø.
Gift 1775c (ikke i Rind eller Brande) med Else Marie Jensdatter *1756 Kollund, Rind †1802 Vester Harrild, Ejstrup datter af Jens Lauridsen *1732c †1764 Kollund, Rind og Anne Jensdatter Skophus *1730c †1801+ (Anne Skopkus gift 2. gang 1767 i Rind med Søren Nielsen Skovsbøl *1712c †1781 Kollund, Rind. Anne Jensdatter Skophus er datter af Jens Nielsen Skophus *1703 Sunds †1748-55 Øster Høgild, Rind og Karen Mortensdatter)
1785 ejes gården af Mads Christensen Handrup.
Se Lundenæs skifte i Kollund, Rind 1781 (Brejl) {mine tilføjelser}:
737 Else Jensdatter i Kollund i Rind sogn. 7.2.1781, fol.19B.
1) mor Anne Jensdatter på stedet
2) søster Else Marie Jensdatter g.m. Mads Jensen i Grarup i Brande sogn
3) søster Maren Jensdatter
4) søster Malene Margrethe Jensdatter
5) halvsøster Anne Malene Sørensdatter
6) halvsøster Karen Sørensdatter {*1773c, gift med Peder Mikkelsen}.
Afdøde havde arv efter far Jens Lauridsen, skifte 4.12.1766 lbnr.384.
Se Vrads herreds skifte i Vester Harrild, Ejstrup 1802 (Brejl):
169 Else Marie Jensdatter på 30. dagen i Vester Harrild. 19.11.1802, fol.353B.
E: Mads Jensen. B: Jens 25, Anne Kirstine 22, Abelone 16, Anne 9. FM: mosters {Karen Sørensdatters} mand Peder Mikkelsen i Kollund i Rind sogn.
Børn:
Jens *1776 Grarup, Brande †9 måneder.
Jens Madsen *1778 Grarup, Brande †1845+ Harrild, Ejstrup.
Gift med Inger Christine Christensdatter *1782 Alkærlund, Brande †1850+ Vester Harrild?, Ejstrup?
Ses FT 1801 i Vester Harrild, Ejstrup. Han overtager gården i Vester Harrild.
Børn:
Birte Jensdatter *1816c Vester Harrild, Ejstrup.
Else Jensdatter *1817c Vester Harrild, Ejstrup.
Christen Jensen *1819c Vester Harrild.
Gift 1848c med Mette Katrine Christensdatter *1825c Thyregod. Overtager gården i Vester Harrild.
Abeline? Jensdatter *1821c Vester Harrild.
Ane Kirstine Jensdatter *1823c Vester Harrild.
Anne Kirstine *1781 Grarup, Brande. Lever 1807 i skiftet efter søster Abelone.
Abelone *1783 Grarup, Brande †10 uger.
Abelone Madsdatter *1786 Blæsbjerg †1807 Vester Harrild.
SesFT 1801 i Vester Harrild, Ejstrup
Christian *1791 Blæsbjerg.
Anne Madsdatter *1793 Blæsbjerg.
Ses FT 1801 i Vester Harrild, Ejstrup. Lever 1807 i skiftet efter søster Abelone.
Folketælling 1787 Blæsbjerg Mads Jensen   Matr: 2A? Blæsbjerg   1. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand 1Mads Jensen421745c Flø Brande 1805 Harrild- Vester Ejstrup Søn af Jens Madsen i Flø *1720 †1784. Se Vrads Herreds Skifteprotokol, B64-286. Brejl #32. Bror Peder Jensen i Uhre, Brande. Bror til Karen Jensdatter gift med Peder Christensen i Blæsbjerg, se daab #2325. Morbror (må være forkert) Peder Mikkelsen i Kolllund, Rind.
kone 1Else Marie Jensdatter381756 Kollund Rind 1802 Harrild- Vester Ejstrup Hendes alder er temmelig forkert. Se først Lundenæs #737 i Brejl. Se Vrads Herreds Skifteprotokol, B64-284. Brejl #169. Børn Jens *1778 Grarup, Anne Kirstine *1781 Grarup, Abelone *1786 Blæsbjerg, Anne *1793c vel i Vester Harrild, Ejstrup. Nævnt Else Marie Jensdatter (halv)søster Karen Sørensdatters mand Peder Mikkelsen i Kolllund, Rind.
søn Jens Madsen81778 Grarup Brande  Dåb nr.2091
 
dat. Kirstine Madsdatter41781 Grarup Brande  Dåb nr.2163
Døbt Ane Kirstine
dat. Abelone Madsdatter11786 Blæsbjerg Brande 1803 Harrild- Vester Ejstrup Dåb nr.2289
Skifte Vrads Herreds Skifteprotokol, B64-284. Brejl #175.

1793 — 1798c Peder Christensen *1764c Harrild, Ejstrup †1836 Uhre (almisselem), søn af Christen Sørensen *1721c †1787+ og Maren Laursdatter *1717c †1787+ (se hans begravelse 1836).
Gift 1. Karen Sørensdatter *1756c Lundfod, Brande †1790 Lundfod datter af Søren Pedersen Spillemand *1719c †1791 Lundfod og NN *1712c †1792 Lundfod.
Gift 2. 1791 i Brande med Karen Jensdatter *1756c Brandlund †1836 Uhre datter af Jens Pedersen i Brandlund (som ses i Extraskatten 1763, se Karen Jensdatters begravelse).
Flytter 1793c fra Lundfod til Blæsbjerg. Så 1798c fra Blæsbjerg til Borup, Brande. I FT 1801 kaldes han husmand, der går i dagleje. Sælger hans gårdpart i 1812 til Peder Andersen Odderbæk i Borup. I FT 1834 ses Peder Christensen og Karen Jensdatter ved datter Karen i Uhre, Brande.
Barn med 1. kone Karen Sørensdatter:
Ane Benedikta Pedersdatter *1788 Lundfod †1804 Borup, Brande.
Børn med 2. kone Karen Jensdatter:
Karen Pedersdatter *1794 Blæsbjerg, konf. 1810, †1860+ ?Hedegaard, Ejstrup.
Gift 1822 i Brande med enkemand Christen Nielsen (Brejl) *1791c Ejstrup †1860+ ?Hedegaard.
Flytter 1824 fra Ejstrup til matr. 14a Uhre, Brande. 1837 til et hus i Nybygge, Ejstrup og ses FT 1850 på aftægt i et hus i Tykskov, FT 1860 ved søn Peder Christensen i Hedegaard, Ejstrup.
Jens Pedersen *1797 Blæsbjerg †1850+.
Gift 1818- med Johanne Frederiksen/Frederiksdatter *1798c Nørup, Vejle amt †1850+.
FT 1845 bosat i et hus i Herslev, Brusk herred. FT 1850 Tolstrup, Herslev.
Børn:
Karen Jensdatter *1818.05.24 Grarup, hvor forældrene indsidder.

Folketælling 1801 Blæsbjerg Christen Christensen   1. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand 1Christen Christensen541747c  1823 Uhre? Brande Gift 1788 i Give. Set i Blæsbjerg 1801, 1804 i Over Blæsbjerg (skøde) se BG 2, s. 88, okt. 1805 faddere, 1811 fadder. Ser ud til at begraves fra Uhre, hvor han er indsidder ved Maren Pedersdatter i 1823. Alderen passer.
kone 1Rebekka Pedersdatter601741c   Gift 1788 i Give, hun skrives af Tromborg, hvor hun ikke er født. Set FT 1801, 1805 bærer i dåb.
tj-pige Ane Kirstine Sørensdatter151786c   Ingen af det navn født i Brande, der rigtig passer.

1801- Niels Thomassen *1772c Storgaard, Ejstrup †1847 Blæsbjerg gift 1798 i Brande med Birte Christensdatter *1772c †1854 Blæsbjerg, hun ser ud til at være en søster til Peder Christensen i Brandlund.
Han skal være søn af Thomas Pedersen *1749c og Karen Pedersdatter *1730c i Gludsted, Ejstrup set i FT 1787.
Børn:
Christen Nielsen - Lille Harrild, Drantum, Brande. *1799.09 Blæsbjerg overtager gården, se nedenfor.
Dødfødt søn 1801.
Thomas *1803 Blæsbjerg †3 år gammel.
Dødfødt datter 1805.
Thomas Nielsen - Borup. Skibbild, Arnborg. *1807 Blæsbjerg †1889 Skibbild, Arnborg.
Gift 1847 i Brande med Maren Jensdatter *1816 Blæsbjerg †1893 Skibbild, Arnborg datter af Jens Jørgensen og Maren Christensdatter.
FT 1845 tjener han i Brande præstegård, FT 1850 et hus og daglejer i Borup. 1880 i Bjerre (Skibbild) hus Nørtoft aftægt ved sønnen: "Høre til Familien No. 11 og Nyder Ophold af deres Søn Niels Thomasen".
Inger Nielsdatter *1809 Blæsbjerg.
Gift 1843 i Brande med Mads Andersen *1816 Krusborg, Thyregod †1873 Brande.
Navnløs søn 1812.
Folketælling 1801 Blæsbjerg Niels Thomassen   3. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Huus- mand går i Dagleje mand 1.Niels Thomassen291772c Storgaard Ejstrup 1847 Blæsbjerg Brande Viet nr.8184
Viet 1798. Fødested se BG 2 s. 89. Ses 1803 i Brandlund. Hans forældre i Gludsted, Ejstrup: Thomas Pedersen *1749c gift med Karen (Maren) Pedersdatter *1730, se Frede Knudsens internet side.
LINK: Frede Knudsens forfædre
kone Birte Christensdatter291772c Brandlund? Brande 1854 Blæsbjerg Brande Viet nr.8184
Formodet søster til Peder Christensen på Midtgaard i Brandlund.
søn Christen Nielsen21799 Blæsbjerg Brande 1834+  Dåb nr.2590
 

Folketælling 1815 Blæsbjerg Niels Thomsen  
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand 1Niels Thomsen43c1772c Storgaard Ejstrup 1847 Blæsbjerg Brande Viet nr.8184
 
kone 1Birte Christensdatter43c1772c  1854 Blæsbjerg Brande Viet nr.8184
 
søn Christen Nielsen161799 Blæsbjerg   Dåb nr.2590
 
søn Thomas Nielsen81807 Blæsbjerg Brande 1889 Skibbild Arnborg Dåb nr.2749
Gift 1847 i Brande med Maren Jensdatter. Bosat Skibbild, Arnborg.
dat. Inger Nielsdatter51809 Blæsbjerg Brande 1870+  Dåb nr.2788
Gift 1843 i Brande med Mads Andersen *1816 Krusborg, Thyregod, bosat Blæsbjerg.

1826- Christen Nielsen - Lille Harrild, Brande. *1799.09 Blæsbjerg †1844.04.17 Brande søn af formand.
Gift 1824.10.30 i Jelling med Sidsel Johansdatter *1800.07.20 Højen By †1887.03.28 Brande Fattighus datter af hjulmager Johan Jørgen Verner *1755c og 2. kone Johanne Hansdatter *1777c Ødsted By.
Allerede i 1827 flytter Christen Nielsen fra Blæsbjerg til Lille Harrild, det er kun nogle få km. I FT 1834 ses familien i Drantum. (Tak til Inger Bødker-Jensen 2016.)
Børn:
Niels Christensen *1825.01.11 Blæsbjerg †1881.11.14 (kvaltes af nedstyrtet sand i en brønd) Grarup, Brande.
Gift 1855.04.19 i Brande med Kirsten Christens/en/datter *1826.05.27 Tarp, Brande †1872.11.21 Flø datter af Christen Pedersen *1794.05.04 Uhre, Brande †1855.04.10 Brande og Maren Christensdatter *1802.03.14 Tarp.
Han er murer, kaldes i begravelsen "forhen husmand af Flø, sidst ophold i Grarup". Fra 1854-61 i Flø, Brande (BG 4.2 side 47), men ikke set i FT 1860. Han er ikke fundet i FT 1880.
Birte Christensen *1827.10.21 Lille Harrild, Brande †1909.12.27 (ved Villads Pedersen) Tykskov, Ejstrup.
Gift 1858.01.16 i Ejstrup med Søren Christian Christensen *1829.08.16 Uhre, Brande †1864.04.21 i krigen søn af Christen Nielsen Brejl *1792c Rønslunde, Ejstrup †1860+ og 2. kone Karen Pedersdatter *1794.08.31 Blæsbjerg, Brande †1860+. Flyttede 1824 fra Ejstrup til Uhre 14A i Brande, FT 1840-45 Nybygge, Ejstrup, FT 1850 Tykskov FT 1860 Hedegaard, Ejstrup.
Samlever efter 1864 med Niels Nielsen Tøjberg *1833.11.01 Astrup, Skanderborg †1892.04.12 Ejstrup By søn af smed Niels Nielsen og Ulrike Lind Pedersdatter.
FT 1860 i et hus i Ejstrup By. Manden bliver såret den 19. april i kampen om Dybbøl Mølle, kommer per skib til København, hvor han dør i Sølvgades kaserne 1864.04.21 og begraves på Garnision Kirkegaard 24. april.
Birte ejer et hus med hartkorn 0 0 2 2½ vel omkring 1,5 hektar mest hede i Ejstrup men skylder 350 rigsdaler på det, en meget stor belastning.
Hun slår pjalterne sammen med smed Niels Nielsen Tøjberg med hvem hun får tre børn. Hun får med børnene med den faldne mand Søren Christian Christensen fra 1864 fremad udbetalt 179 kr årligt som krigsenke hvorved de to børn stod for en del af summen indtil de blev 15 år. Hendes pension bliver forhøjet i 1883.
I 1877 ansøger hun om at måtte gifte sig uden at pensionen tages fra hende eller nedsættes. Invalidestyrelsen svarer at det er imod loven og kan ikke bevilges. Altså forbliver hun ugift for at beholde pensionen.
Dette med dokumenter ses i bogen Fra Altona til Dybbøl af Magne Lund og Preben Strange, Virklund 2014, 612 sider.
Børn med Søren Christian Christensen:
Kirsten Marie Christensen *1858.12.15 Ejstrup Bys Mark.
Gift 1889.02.28 i Ejstrup med Villads Pedersen *1860.08.05 Nørre Snede.
Overtager et husmandssted i Lille Tykskov, Ejstrup.
Christine Cæcilie Christensen *1860.07.11 Ejstrup Bys Mark †1899.08.11 Brædstrup amtssygehus.
Gift med indsidder Niels Larsen i Ejstrup By.
Børn med Niels Nielsen Tøjberg:
Ane Marie Nielsen Tøjberg *1866.03.02 Ejstrup Bys Mark.
Søren Christian Nielsen Tøjberg *1867.10.03 Ejstrup Bys Mark †1943.05.22 Ejstrupholm, overtager stedet i 1891.
Gift med Maren Nielsine Nissen .
Karen Johanne Nielsen Tøiberg *1871.02.21 Ejstrup Bys Mark.
Johan Christensen *1828.10.28 Lille Harrild †1863.04.06 (druknet i mergelgrav) Hjortsballe, Give. .
Ankommer 1862.10.28 fra Thyregod til Jelling, tjener ved sin død i Jelling. Begravelsen noget forkert i alder og faderen kaldes Christen Thomsen i stedet for Christen Nielsen. Men Johan boede som barn ved bedstefaderen Niels Thomsen. I Give hvor han blev begravet var han ikke kendt.
Peder Christian *1831.03.28 Lille Harrild †1834.07.02 Brande Fattighus.
Johanne *1833.06.25 Drantum, Brande †1834.10.08 Brande Fattighus.
Ane Johanne Christensen *1836.04.27 Brande Fattighus †1909.05.08 (ved datteren Jensine og hendes mand Oster Peder Ostersen) Brande By.
FT 1880 i et hus i Brande ved Mads Andersen. Hun "arbejder for folk" og har datteren Jensine hjemme. Ved sønnen Johan Peders fødsel noterer præsten at hun 10 måneder før nedkomsten havde fast tjeneste i Give sogn.
Barn med jernbanearbejder Christen Jensen:
Kirstine Sisilie Christensen *1867.06.30 Brande.
"Moderen tjente 10 Maaneder Dagen før sin Nedkomst i Eriknaur Hatitng Sogn. Anmeldelse sendt til Hatting Pastorat 22/12 67".
Børn med karl Niels Mortensen i Brande Kro:
Johan Peder Christensen *1871.05.13 Brande By †1954.08.29 Ringsted.
Jensine Christine Cesilie Christensen *1878.09.14 Brande By.

En anden matrikel.
1800c - 1806c Christen Jakobsen Aagaard *1763 Aagaard, Thyregod †1835 Brande By søn af Jakob Knudsen *1726 Aagaard †1764 Aagaard og Birte Larsdatter *1736c ikke i Thyregod †1764 Aagaard.
Gift 1800 i Brande med fraskilt (fra Lars Andersen Skerris) Ellen Marie Pedersdatter *1775 Tromborg, Give datter af Peder Hansen *1733c †1785 Tromborg og Mette Pedersdatter *1736c †1787 Tromborg. Skilt 1816c.
Fra Blæsbjerg flytter familien til Brande By. Han var strømpehandler. I 1808 anklages konen Ellen Marie Pedersdatter for ulovlig udskænkning af brændevin i Brande By, hendes bøde på 20 rigsdaler nedsættes til 10, familien har været velhavende, andre får deres bøder nedsat til 3 rigsdaler, se ulovlig krohold 1808.
Børn:
Peder Christensen Aagaard *1801 Blæsbjerg †1845+, gift, konen †1845-, ses FT 1845 i Skanderup By som karl ved Anders Peter Terpager.
Birte *1802 Blæsbjerg.
Jens *1804 Blæsbjerg †14 dage gammel.
Mette *1805 Blæsbjerg, tvilling.
Sidsel *1805 Blæsbjerg, tvilling. Muligvis den Cecilie Christensen, 40, født Brande sogn, Weile amt i FT 1845 Kolding Laasbyesgade 52b, gift med Thomas Nielsen *1815c Kolding, daglejer (han er skilt i FT 1850).
Jakob *1808 Brande By.
Kirsten *1811 Brande By.
Søren Christian *1815 Brande By.
Folketælling 1801 Blæsbjerg Christen Jakobsen Aagaard   2. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Inderste og Strømpe- handler mand 1Christen Jakobsen Aagaard461763 Aagaard Thyregod 1835 Brande By Brande Viet nr.8194
Jakob Knudsens søn af Aagaard, døbt #701 Dom Invocav. 1763 i Thyregod. Gift 1800 af Aagaard, Thyregod.
kone 2Ellen Marie Pedersdatter251775 Tromborg Give 1824+ Brande? Viet nr.8194
1. gang gift 1792 i Give med Lars Andersen af Skerris. 2. gang gift med Christen Jakobsen Aagaard.

6 Andre nævnelser i Blæsbjerg
I 1778 er Jens Jensen fra Blæsbjerg på rejse til Kolding, han bliver syg på hjemvejen og dør i Harte sogn lige uden for Kolding. Denne Jens Jensen er ikke ellers set nævnt i Brande sogn. Han har en svoger Niels Christensen i Brandlund, heller ikke Niels Christensen kendes andetsteds fra. (Tak til Helle Nielsen, 2015).

Borup
Nærmest omgivelse Arvad Mølle. Videnskabernes Selskab 1803.
Borup, Skjern Å ovenfor, Brande Å nedenfor. Totterne hede. Klik: stort billede. Videnskabernes Selskab 1803.

Gårde i Borup mod vest 1825c.
Borups gårde i 1825c mod vest.

Gårde i Borup mod vest 1825c.
Borups gårde i 1825c mod øst.
EN UDSKIFTNING DER GIK HELT FEJL.

Borup

1 Introduktion Borup
Borup kendes delvist godt op til udskiftningen, der gik helt fejl og førte til en furios handel med gårde og marker. Af specielle gårde er Økær fremstående men ret vanskelig at følge fordi den skifter fæstere eller ejere så tit.
Borup er et vanskeligt ejerlav, hvad angår gårdenes historie. Derved drejer det sig specielt om perioden imellem Extraskattemandtallet 1762 og matriklen 1825, hvor gårdenes areal blev opmålt og optegnet. Før 1762 var der mest mellem fem og otte fæstere, i 1762 selv kun fem nemlig de fire helgårde og boelet, et husmandssted.
Så begynder en omskiftelig tid. Alle gårde undtagen boelet og Søndergaard deles op og handles meget og udskiftningen går helt fejl. Grunden var at Borup havde jord to steder: bedre lav jord nord for bækken Goldbæk og sandet hede syd for Brande Å. Så alle 9 "gårde" eller "gårddele" skulle have noget af hvert, men ikke nok med det. I heden får hver gård 3 parceller fra øst til vest og i det lavere jord mellem Goldbæk og Skern Å lidt variabelt men mest to lodder. Dvs. en gård havde så bygningerne i landsbyen og omkring 5 marker spredt vidt omkring. Første udflytning var meget sent i 1808, hvor nye bygninger blev sat på matr. 8 Kronborg.
Det siget at landmåleren sagde, da han var færdig med opmålingen, at nu havde de noget at trækkes om til verdens ende. Helt så langt gik det ikke, men disse mange små lodder blev handlet på kryds og tværs over mange år indtil jordene blev samlet ved gårdene igen. Eksempel gården Kronborg med Matr. 8A (1795), 7B (1849) og 4B (1860) som ligger sammen som det ses på matrikelkortet ovenfor.
Men allerede før udskiftningen var der røre i ejerskabene. Det drejer sig specielt om Økær (3 4 3 1) og om Meldgaard (3 2 3 0). Økær blev 1738 (Reserverullen) fæstet af en ung mand Lars Jensen. Af Dokumenter til Nørvangs Justitsprotokol fremgår at den velhavende Jens Nielsen Nørskov i Skærhoved, Give har haft skøde på en del af Økær, den anden del havde Lars Jensen købt til selveje. Jens Nørskov sælger til den vilde gamle degn i Give Jens Nielsen Holm, men handlen går tilbage fordi fæsteren Anders Rasmussen Økær ikke vil flytte ud. Anders forsøgte at overgive (vel fæstet) til hans søn Christen Andersen i Justitsprotokollen i 1766, der gøres deri samtidig en slags testamente med listen af hans børn. Dette kendes ikke i Brande Gårdhistories "hefte 3 Borup". Lars Jensens søn Niels Larsens gård med det halve hartkorn går på tvangsauktion i 1774.
Meldgaard (3 2 3 0) eller dele af den købes til selveje enten af Søren Nielsen, der er født på gården, eller mellem 1762 og 1769 af faderen Niels Christensen. Søren Nielsen fæster en bedre gård i Dørslund i 1784, men beholder skøde på i det mindste det halve af Meldgaard til meget senere. I BG 3, s. 104-105 anses Kronborg først 1795 for at være udstykket fra Nørregaard (1 5 3 ½) og i 1828 (1 5 0 2½) fra Meldgaard. Man kan håbe at en af delene er rigtigt.
Brande Gårdhistorie tager Borup fra to ender. Først før udskiftningen siderne 1 - 12, og tiden derefter eller rettere grundet på matrikel numrene fra 1825 tilbageregnet til ca. 1790 siderne 13 - 127. Derved bygges på Ekstraskattemandtallet 1762 (delvis de Hofman 1785) og matriklen 1825. Derimellem falder folketællingerne 1787 (10 familier) og 1801 (12 familier), disse familier fordeler Brande Gårdhistorie på gårdene, hvorved tilordningen forekommer delvis tilfældig. Anders Grarup fra FT 1787 (tre husstande i Borup er udeladt i den folketælling) bliver slet ikke tildordnet og står heller ikke i de Hofmans hartkornsliste fra 1785. Der mangler mange brikke i dette.
Det kolporteres at folkene bag Brande Gårdhistorie var klar over dette og omkring året 2000 forsøgte at få Borup skrevet nyt, men der var tilsynesladende ikke nogen, der ville overtage det hårde og krævende arbejde.
Det følgende baserer på hartkorn oversigten nedenfor, der forsøger at bringe alle skøder, hartkornslister og lignende sammen i en liste. En del handler og skøder mellem 1762 og 1825 findes ikke tinglyste og derved kan forskellige hartkorn forskydninger ikke forfølges. Gennem de mange handler med lodder er det ekstra svært. Så billedet vil stadig indeholde hvide pletter eller huller.
Gårdnavne i Borup, første gang set nævnt:
Økær 1717 (Øchier)
Søndergaard 1774 kirkebogen, 1781 i skøde
Nørregaard 1795 i skøde
"Meldgaard" ses i BG, ikke fundet andetsteds
Kronborggaard 1828 i skøde

2 Familier med børn Borup
Meldgaard 3 3 1 2½:
1705- Christen Jakobsen *1680cc †1740-62 Borup, Brande.
Viborg Landstings Skøde- og Pantebøger kopibind 114, fs 508: 1705 Pantebrev fra præst Søren Ottesen Brandt til Laurits Fog, Hastrup bl. a. Borup 3 3 1 2½ fæstere "Christen Jakobsen og Peder Madsen" altså hver en halvgård. Reserverullerne 1736, 1737, 1740. BG 3, s. 5: Auktionsskøde 1738 fra Ingeborg Ottesdatter Herr Hans Busches arvinger bl. a. (Meldgaard) "3 3 1 2½ beboes af Christen Jakobsen"; dermed har Christen Jakobsen vel i 1738 hele Meldgaard.
Kendte børn:
Niels Christensen - Borup, Brande. *1714 Borup. Overtager gården, se nedenfor.
Jakob Christensen *1725 Borup. Ses i lægsrullerne 1736 - 41 under strøgods. Ikke set senere i Brande sogn.
1745- Niels Christensen Søn af formand. *1714 Borup †1773c Borup gift med Margrethe? Sørensdatter *1710cc †1769-73 Borup
Konens efternavn formodet udfra første drengs navn. Hun nævnes i Extraskatten 1763 og i Nørvang Herreds Justitsprotokol som vidne 1769. Hendes fornavn er nogenlunde sikkert fra opkaldelser af alle tre kendte børn nedenfor, hvor den anden ægtefælles mor ikke hed Margrethe (tak til Poul Erik Pallesen, 2013).
Niels ses første gang i lægsrullen 1736, hvor han er 25 år og er hjemme ved faderen i Borup. Niels er 26 og hjemme i Borup, broderen Jakob er også hjemme. I 1740 og 1741 er de også begge hjemme i Borup.
Kendte børn:
Søren Nielsen - Dørslund, Brande. *1745c Borup.
Overtager gården 1773, men flytter 1784 til Dørslund, hvor også broderen Chrisen har en fæstegård, se nedenfor.
Christen Nielsen - Dørslund. Tornvig, Arnborg. *1749c Borup.
Gifter sig 1780 til et fæste Dørslund, Brande og 1. kone Dorte Pedersdatter. Flytter 1797 til Tornvig i Arnborg.
Ester Nielsdatter - Springbjerg, Ikast. *1755c Borup †1838 Springbjerg, Ikast.
Gift 1781 i Brande med enkemand Gravers Pedersen *1735 †1805 Springbjerg, Ikast søn af Peder Andersen Ellemholt *Rind og Johanne Graversdatter *Springbjerg, Ikast. Gravers var gift 1. gang med Mette Olesdatter †1780c Ikast.
Kendte børn:
Mette Graversdatter *1782 Springbjerg †1816-17 Springbjerg.
Gift med Morten Jensen *1779c Ikast? †1850+, han gifter sig efter hendes død med søsteren Karen.
Niels *1784 Springbjerg †1 måned gammel.
Margrethe *1785 Springbjerg †1790 Springbjerg.
Karen Graversdatter *1789c Springbjerg †1845-50.
Gift 1817 i Ikast med enkemand efter hendes søster Mette, Morten Jensen i Springbjerg, se ovenfor.
Margrethe Graversdatter *1791 Springbjerg formodet † lille.
Peder *1793 Springbjerg †lille.
Anne Marie Graversdatter *1795c Springbjerg.
Margrethe Graversdatter *1797 Springbjerg †1870-80.
Vel gift 1824 i Ikast med Christen Jensen *1801c Gjelllerup †1870-80.
Hun er i 1834 væverske og kaldes Anne Margrethe. Ses FT 1834 i Store Nørgaard, Tulstrup, Ikast.
NN Nielsdatter *1750cc Borup.
Kendes kun indirekte gennem en dåb den 16. juni 1782 i Ikast ved søsteren Ester. Faddere er konens (Esters) bror (Søren eller Christen) og konens (Esters) søster uden navn.
1774 Søren Nielsen *1745c Borup †1820 (skifte) Dørslund, Brande søn af formand.
Gift 1781 i Brande med Maren Poulsdatter *1755c Husum, Brande †1830 Dørslund datter af Poul Jakobsen *1724c Husum †1798 Husum og kone *1712cc †1785 Husum.
Overtager gården 1773, men flytter 1784 til Dørslund, hvor også broderen Christen fæster en gård, se nedenfor.
Børn:
Niels Sørensen *1782 Borup.
Ses FT 1787 i Dørslund. Ikke set derefter. Tvilling. Konfirmeret i Skarrild.
Poul Sørensen *1782 Borup. Ses FT 1787 i Husum, Brande. Tvilling.
Konfirmeret i Skarrild. Han blev givet til moderens bror Jakob Poulsen i Husum, der tilsyneladende ikke kunne få børn. Der voksede han op og fik senere gården.
Otte børn i Dørslund, se der matr. 4A.

1784 Ole Jensen Glasou *1740c Raarup vel søn af Jens Frederiksen Glasou *1715c Brandstub, Raarup †1770 Brandstub og 1. kone Marie Olufsdatter Rask *1719c †1759 Brandstub.
Gift 1. Birte Thomasdatter *1734c †1808 Grarup, Brande.
Gift 2. gang 1810 i Brande med Mette Jensdatter af Brandlund.
Han har fæstet gården. Han ses endnu 1789 i Borup i lægsrullen, men i 1801 er han flyttet til Grarup, Brande. I 1812 flytter han til Lundfod, Brande.
Navnest er i BG fejllæst i et skøde hvor han skrives af Raarup sogn som Glasøe. Navnet har mange former: Glasso, Glassau, Glasow. At han er ud af Glasou slægten ses indirekte i et skifte efter Jørgen Nielsen Møller og hustru Anne Cathrine Rasmusdatter i Boller Overmølle. 26.4.1834 (Brejl #1519)
I følge en DIS-Danmark tråd tjener han i 1776 i Gram (Carl Rosenberg-Desroses, må være fra et skifte).
Børn med 1. kone Birte Thomasdatter:
Jens Olesen *1777 (ikke i Brande) †1845 Sønder Askær, Brande.
Gift 1808 i Brande med Ane Jensdatter *1788 Ørskov, Snejbjerg †1868 Thyregod datter af Jens Thuesen *1750c †1793 Snejbjerg og Ane Marie Pedersdatter *1758 Lund, Gjellerup †1840 Sønder Askær. Bosat Sønder Askær 2A.
Margrethe Sophie/Marie Olesdatter *1778c (FT 1845 i Thyregod siger *Brande, men det er forkert) †1851 Thyregod Mark.
Gift 1. 1808 i Brande med Niels Christensen *1783 Lønaa, Thyregod †1820 Lønaa søn af Christen Christensen og Margrethe Nielsdatter. Bosat Lønaa Thyregod.
Gift 2. gang 1822 i Thyregod med Søren Clausen *1780 Uhe, Ringive †1848 Thyregod Mark søn af Claus Nielsen *1738c og Anne Hansdatter *1741c.
I 1809 et første barn født i Grarup, Ebbe August.
1825 tvangsaution i gården i Lønaa, Søren og Margrethe flyttede så til et husmandssted på Thyregod Mark (se Ejnar Bjerre: "Thyregod By"), hvor han blev daglejer. Skrives i skiftet nævnt ovenfor i 1834 gift i Askær, hvilket viser man ikke vidste hvor hun boede.
Set barn med Niels Christensen:
Ebbe August Nielsen *1809.05.07 Grarup †1870.01.30 Herslev sogn, Vejle Amt.
Gift 1833.10.12 i Herslev med Ane Hansdatter *1807.09.20 Haastrup, Smidstrup sogn †1880+ ?Tolstrup, Herslev datter af Hans Nicolajsen *1763c †1843.02.28 Tolstrup og Ane Kirstine Eriksdatter *1762c †1842.03.10 Tolstrup.
Han var daglejer i Tolstrup i Herslev.
Børn med 2. kone Mette Jensdatter:
Birte *1811 Grarup †14 dage gammel.
Jakob Olesen *1812 Lundfod †1860+ Voldby?
Gift 1846c med Goedske Marie Pedersdatter *1818c Skjød sogn, Viborg amt.
I FT 1845 er han hakkelseskjærer på Frijsenborg i Hammel sogn.
Børn:
Ole Peder Jakobsen *1847c Hammel.
Søren Thomas Jakobsen *1850c Hammel.
Jens Jakobsen *1852 Voldby
Christen Jakobsen *1855c Voldby.

1789+ - 1811 usikkert hvem der fæster Meldgaard.
Gården bliver før eller i 1811 delt op i mindst to parceller. Gården var oprindelig 3 3 1 2½, men parcel nr. 1 og 2 tilsammen giver 3 0 0 2½, der mangler en parcel 3 med 0 3 1 0.

Meldgaard parcel nr. 1 hartkorn 1 5 0 2½ :
1829 parcel sælges af Søren Nielsens enke Maren Poulsdatter til Mads Andersen.

Meldgaard parcel nr. 2 hartkorn 1 3 0 0: 1811 parcel nr. 2 med hartkorn til Birte Nielsdater.

1811 Birte Nielsdatter *1757c †1843 Borup enke efter Eskild Hansen *1763 Karstoft, Skarrild †1802 Grarup.
Barn født i Grarup:
Hans Eskildsen *1791.11.27 Grarup, overtager gården, se nedenfor.
1813c Hans Eskildsen *1791.11.27 Grarup, Brande †1847.03.14 Borup.
Gift 1813.04.18 i Brande med Karen Nielsdatter *1778cc †1871.09.06 Nørhoved, Nørre Snede 93 år gammel.
Dette er udredet af Holger Ejby Villadsen, 2017.
Børn:
Inger Kirstine Hansdatter *1814.02.27 Borup †1893.12.27 Tremhuse, Hvejsel.
Gift 1833.12.26 i Brande med af Tremhuse Gregers Lauritsen *1813.07.18 †1881.12.30 Tremhuse.
Børn:
Karen Gregersdatter *1834.12.21 Tremhuse, Hvejsel.
Ane Gregersen *1837.06.14 Tremhuse.
Else Marie Elisabeth Gregersen *1840.04.16 Tremhuse.
Sara Gregersen *1843.03.09 Tremhuse.
Dorthe Kirstine Gregersen *1846.07.20 Tremhuse.
Martha Gregersen *1849.05.31 Tremhuse.
Laurs Gregersen *1852.01.30 Tremhuse.
Hans Peder Gregersen *1855.01.23
Eskild Christian Hansen *1816.04.23 Borup overtager hartkorn 0 5 0 0, se nedenfor..
Niels *1818.04.20 Borup †1818.04.27 begravet en uge gammel.
Jesper Lorentz *1819.06.28 Borup †1822.05.19 Borup tre år gammel.
1839 Eskild Christian Hansen *1816.04.23 Borup †1886.12.28 Nørhoved, Nørre Snede søn af formand.
Gift 1846.06.01 Sønder Felding med Birthe Marie Nielsdatter *1816.10.24 Østerbjerge, Sønder Felding †1871.06.26 Nørhoved, Nørre Snede datter af Niels Jensen *1780c Sorrild, Føvling sogn, Ribe amt og Ane Cecilie Frederiksdatter *1784c Snejbjerg.
Han får skøde den 28. april 1839 og sælger parcellen hartkorn 0 5 0 0 i Borup igen i 1869 og flytter til Nørhoved i Nørre Snede sogn. Hans mor Karen Nielsdatter flytter med.
Børn:
Karen *1848.06.09 Borup †1849.02.21 Borup 8 måneder gammel.
Hans Peter Eskildsen *1850.06.15 Borup.
Gift 1875.11.02 i Nørre Snede med Ane Madsen *1849c Nørhoved, Nørre Snede datter af Mads Johannesen *1817c Nørhoved?, Nørre Snede og Mette Marie Hansdatter *1822c Ejstrup.
Bosat husmandssted Hampen Mark, Nørre Snede.
Niels Eskildsen *1853.10.05 Borup.
1869 Clemmen Knudsen *1820.11.08 Grarup, Brande †1878.08.04 Borup søn Knud Pedersen *1791 Sønder Askær, Brande †1862 Grarup og Margrethe Clemensdatter *1790 Skerris, Brande †1841 Grarup.
Gift 1851.06.09 i Brande med Ane Kjeldsdatter *1823.04.23 Dørslund, Brande †1907.02.13 Borup datter af Kjeld Pedersen *1777 Sønder Askær †1852 Brande og Sidsel Pedersdatter *1785 Usseltoft, Brande †1865 Grarup.
Se stor og lang aftægtskontrakt til Ane Kjeldsdatter af 1884 skrevet ud i BG 3, siderne 45-46.


Nørregård hartkorn 3 4 3 2:
1737- Peder Hansen *1700cc †1764-73 Borup.
?Gift med Dorthe Pallesdatter *1707c †1793.07.28 Borup.
Børnene nedenfor er søskende som det ses i fadderlisterne og Palle er på Nørregard i Borup, som Peder Hansen er på i 1760-64, som det ses i Donneruplunds auktion 1760, Extraskattemandtallet 1762 og skødet fra Christen Pedersen Donnerup til Mag. Borch i Grejs i 1764.
Der findes meget lidt om dette hartkorn mellem 1683 og 1760 og ingen Hans som Peder Hansen kunne være søn af. Man kunne spekulere at Jens Hansen Borup i Thyregodlund muligvis kunne være en bror, men Peder Hansen ses ikke som fadder ved hans børn.
Palle menes opkaldt efter Dorthe Pallesdatters far Palle. Men det er en hypotese, at hun er gift med Peder Hansen, der er ikke set noget i arkiverne, som beviser dette. Dog opkaldes hans første datter Dorthe. (Tak til Poul Erik Pallesen, 2017.)
Der er ikke set nogen Palle i Brande sogn, der kunne passe som far til Dorthe Pallesdatter.
Børn:
Palle Pedersen - Borup, Brande. *1737c †1798.05.23 Borup, Brande. Overtager gården, se nedenfor.
Maren Pedersdatter
Se dåb #2005 i 1774.
Mette Pedersdatter - Brogaard, Brande. *1753c †1793 Brogaard, Brande.
Gift 1784.10.31 med Thomas Nielsen i Brogaard *1765c †1845 Brogaard
Se dåb #2005 i 1774.
Else Pedersdatter.
Måske gift af Brande By 1796.07.01 med Jens Christensen (trolovelse: Dorthe Pedersdatter, vielse Else Pedersdatter).
Se dåb #2390 i 1791.
Simuleret Folketælling 1763 Borup Peder Hansen Ejer: Mag. Borch i Grejs
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1763100Peder Hansen  1700cc  1764-73 Borup Brande  
kone1763100Dorthe? Pallesdatter?  1707c  1793 Borup Brande Begravet nr.6356
Antaget kone af Peder Hansen, for søn Palle Pedersen og hans datter Dorthe.
datter176360Maren Pedersdatter12+ 1750- Borup Brande  Kunne også være Else Pedersdatter.

1764c Palle Pedersen *1737c †1798 Borup, Brande.
Gift 1764 i Rind med Anne Gydesdatter *1740 Søby, Rind †1804 Borup, Brande datter af Gyde Pedersen og Inger Eriksdatter (†før 1742, hvor Gyde Pedersen gifter sig igen) i Nørre Søby i Rind sogn (Brejl Sindinggaard #81).
Børn:
Dorte Pallesdatter - Borup, Brande. *1762c Borup †1849 Borup.
Gift 1793.11.03 i Brande med Christen Christensen Bundgaard *1749c Uhre?, Brande? †1835 Borup. Overtager gården, se nedenfor.
De troloves 1793.10.01 i Skarrild og er angivet copuleret i Skarrild 1793.11.03 præst Hegelahr i Skarrild har glemt at skrive at copuleret blev i Brande kirke.
Inger Pallesdatter - Borup, Brande. *1764c †1805 Borup, Brande. Ugift
Peder *1767c Borup †1781 Borup, 14 år.
Gyde Pallesen - 9A Borup, Brande. *1774 Borup †1849 Smedskjær, Vrigsted.
Niels Pallesen -?. *1778 Borup.
I FT 1787 i Borup. Ser i FT 1801 ud til at tjene i Gauerslund By. FT 1834 vel i Herslev, Vejle Amt, 1 søn Hans Nielsen *1816c. Niels Pallesens alder for høj i FT.
Maren Pallesdatter - Thyregod; Brandlund, Brande. *1780 Borup †1853.11.11 Brandlund.
Gift 1. 1808.06.18 i Brande med Jens Jensen Enkelund, Thyregod.
Gift 2. 1812.10.04 med Mads Christian Nielsen *1751c Drantum Brande †1827.03.06 Brandlund.
Bosat Thyregod med Jens Jensen.
Bosat Brandlund 12A med Mads Christian Nielsen.
Barn med Christen Jensen Schalts af Arvad Mølle:
Johanne Katrine Christiansdatter *1801.03.08 Borup.
Gift 1829.06.21 i Brande med Niels Christensen Bukkær *1802.12.29 Krog, Skarrild søn af Christen Christensen Jegin *1759c og Mette Lauridsdatter *1777c.
Driver Brandlund 12A fra 1828, skøde 1848.
Folketælling 1787 Borup Palle Pedersen Boel   Matr: 4A Borup   3. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og H mand 1Palle Pedersen Boel501737c  1798 Borup Brande Begravet nr.6437
BG 3 s. 24.
kone 1Anne Gydesdatter391740 Søby- Nørre Rind 1805 Borup Brande Begravet nr.6527
BG 3 s. 24.
søn Niels Pallesen91778 Borup Brande 1834+  Dåb nr.2094
FT 1834 vel i Herslev, Vejle amt.
dat. Maren Pallesdatter71780 Borup Brande 1850+ Brandlund? Brande? Dåb nr.2155
Viet nr.8233
BG 3 s. 24. Gift 1. 1808 i Brande med Jens Jensen Enkelund, Thyregod. 2. 1812 i Brande med Mads Christian Nielsen i Drantum.

1794 Christen Christensen Bundgaard *1749c Uhre?, Brande? †1835 Borup.
Gift 1793 i Brande med Dorte Pallesdatter *1762c Borup †1849 Borup.
Børn:
Ane Christensdatter - ?. *1794 Borup.
Gift 1816 med Jens Christian Nielsen af Lille Harrild, Brande *1788c
Sidsel Christensdatter - ?. *1797 Borup.
Palle Christensen - Borup 1826-47, derefter Tornvig i Arnborg. *1802 Borup gift 1826 med Margrethe Christensdatter *1802 Tornvig †1874 Tornvig, Arnborg datter af Christen Nielsen *1746c Borup, Brande †1825 Tornvig, Arnborg og Ane Eriksdatter *1761c Harrild, Brande †1817 Tornvig, Arnborg. Børn: se Tornvig, Arnborg.
Børn:
Dorte Pallesdatter - Harreskov, Assing. *1828.04.16 Borup †1854.08.04 Harreskov, Assing.
Gift 1854.05.21 i Arnborg med Christen Lustrup Nielsen *1819.05.15 Grene, Arnborg †1907.05.27 Hvedde, Assing søn af Niels Poulsen Hesselvig *1767c Hesselvig, Skarrild †1836.05.17 Egebjerghus, Grene, Arnborg og Ane Christensdatter *1790c †1862.03.26 Fasterholt Mark, Arnborg.
Bosat Harreskov i Assing sogn.
Christen Pallesen - ?. *1838.01.05 Borup.
Peder Christian Christensen - Borup, Brande. *1808 Borup.
Gift 1831 i Brande med Mette Sørensdatter *1798 Risbjerg, Brande †1883 Borup datter af Søren Andersen *1747c Risbjerg †1821 Risbjerg og Dorte Sørensdatter *1755c Uhre †1827 Risbjerg, Brande.
Parret får 5 børn.
Folketælling 1801 Borup Christen Christensen Bundgaard   Matr: 3A Nørregaard   5. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand 1Christen Christensen Bundgaard521749c Uhre? Brande? 1835 Borup Brande Viet nr.8134
Bundgaard fra Uhre, hvor han er opvokset.
kone 1Dorte Pallesdatter391762c Borup Brande 1849 Borup Brande Viet nr.8134
Forældre Palle Pedersen og Ane Gydesdatter.
dat. Ane Christensdatter61794 Borup Brande 1818+  Dåb nr.2473
Gift 1816 med Jens Christian Nielsen af Lille Harrild.
dat. Sidsel Christensdatter41797 Borup Brande  Dåb nr.2540
 
kones søs. Maren Pallesdatter201780 Borup Brande  Dåb nr.2155
Viet nr.8233
Hun er listet her, fordi hun får en datter udenfor ægteskab ca. 6 uger efter folketællingen i Borup, se #2609. Får endnu et dødfødt barn i 1807 med udlagt barnefader Anders Pedersen i Skærlund, se #6573. Viet 1. gang 1808 til Jens Jensen Kærgaard af Enkelund Thyregod. 2. gang 1812 til Mads Christen Nielsen Ørbæk i Drantum #8271. Hun er ikke set konfirmeret i Brande. FØR 1801: kommer vel i efteråret 1800 til hendes søster Dorte i Borup for at føde barnet. EFTER 1801: døber marts 1801 barn af Borup.

Simuleret folketælling 1815 Borup Christen Christensen Bundgaard   Matr: 3A   Nørregaard
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand 1Christen Christensen Bundgaard661749c Uhre? Brande? 1835 Borup Brande Viet nr.8134
 
kone 1Dorte Pallesdatter531762c Borup Brande 1849 Borup Brande Viet nr.8134
 
søn Palle Christensen121802 Borup Brande  Dåb nr.2639
Gift 1826 i Brande med Margrethe Christensdatter *1802c.
søn Peder Christian Christensen71808 Borup Brande 1885 Borup Brande Dåb nr.2765
Overtager fødegården. Gift 1831 med Mette Sørensdatter *1798 Risbjerg, Brande †1883 Borup.

1835 Dorte Pallesdatter, enken efter Christen Christensen Bundgaard. 0 5 0 0 fra Palle Pedersen (hendes far) i 1794 og 0 4 0 0 fra Christen Sørensen Bjerregaard i alt 1 1 0 0.

1839 Peder Christian Christensen *1804 Borup †1855 Borup, søn af forenken.
Gift 1831 i Brande med Mette Sørensdatter *1798 Risbjerg, Brande †1883 Borup datter af Søren Andersen *1744c †1821 Risbjerg og Dorthe Sørensdatter *1755c Uhre, Brande †1827 Risbjerg.
I folketællingen af 1834 nedenfor ses, at han allerede dette år drev gården, faderen Christen Bundgaard var da 82 år. Han har vel drevet gården fra 1831, da han giftede sig 23 år gammel. Formelt fik han skøde i 1839, se udskrift BG 3 Borup, s. 27.
Folketælling 1834 Borup Peder Christian Christensen   En Gaard
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Gaard- mand mand 1Peder Christian Christensen261808 Borup Brande 1885 Borup Brande  
Hans Kone kone 1Mette Sørensdatter361798 Risbjerg Brande 1883 Borup Brande  
Deres Barn søn Søren Pedersen21832 Borup Brande 1876 Borup Brande  
Aftægt mands far 1Christen Christensen Bundgaard821749c Uhre? Brande? 1835 Borup Brande Viet nr.8134
Bundgaard fra Uhre, hvor han er opvokset.
Hans Kone mands mor 1Dorte Pallesdatter661762c Borup Brande 1849 Borup Brande Viet nr.8134
 
Tjene- stepige tj-pige Dorthe Marie Jensdatter161817 Borup Brande  Datter af indsidder Jens Christian Nielsen og Ane Christensdatter i Borup.


Søndergaard: 3 3 1 2.
1661- — 1667+ Jep Jensen.
Han ses i mageskifter fra Herluf Mormand til Anne Munch, i Tørrild Tingbog 26. juli 1662 Mormands stævning, i skødet fra hende til Anders Madsen i Kolding 1663, i matriklen 1664 og i Ægtkørselslisten 1667 i Nørvang Tingbog.

1683- — 1692+ Lars Sørensen.
Gift med hans kone.
Nævnt i Græsningstaksten 1683 og i skøde fra Holger Bredahl til Otte Knudsen 1692.
Simuleret Folketælling 1687 Borup Laust Sørensen Ejer: Hr. Peder Sørensen Ørum, Nørre Snede
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1687100Laust Sørensen    Græsn. 1683, Kopskat 1687, matr. 1688. Peder Sørensen Ørum †1692 Nørre Snede blev Præst i Nørre Snede 1645. Laust Sørensen bruger foruden denne gård jorden på den øde gård i Borup matr. 7 på 1 5 3 0.
kone1687100? Laust Sørensens kone    Kopskat 1687.


1699- — 1737 Jens Nielsen.
Fæster i pant fra Otte Knudsens enke Elisabeth Henriksdatter til Offe Mouritsen Høyer 1704. Auktion fra Anne Ottesdatter til Niels Andersen Wong 1737, hvor han ses sammen med Jens Lassen, der overtager fæstet.

1737- Jens Lassen *1700cc †1741+.
Gift med hans kone.
Han ses 1737 som fæster af Søndergaard sammen med Jens Nielsen, da Niels Andersen Wong køber gården på auktion efter Anne Ottesdatter, datter af præsten i Brande Otte Sørensen †1696c.
Hans drengebørn kendes fra Reserverullerne.
Kendte børn:
Lars Jensen *1716 †1814 Brandlund, Brande, se Økær.
Christen Jensen *1719 Borup?, Reserverullen 1741.
Jens Jensen Søndergaard *1727 Borup? †1804 Tarp, Brande. Overtager fæstet, se nedenfor.
Simuleret Folketælling 1741 Borup Jens Lassen Gods: Strøgods Ejer: Niels Andersen Wong
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster174098Jens Lassen    Reserverullen 1740, nævner hans tre sønner som følger.
søn1741100Laurs Jensen25udebleven, og skal efter Niels Andersens [Wong] Fæstebrev af 28. Decbr 1738 have fæsted.1716 Borup Brande Borup Brande Reserverullen 1741. BG 3, s. 74: skøde 1760 paa Økær, Borup til Mag. Borch i Grejs fæster "Lars Økjær". Skattemandtal 1762. Præsten N. C. Clausen anlægger en meget stor sag imod ham 1769. Lars slår konen. Se Dokumenter til Nørvang Herreds Justitsprotokol 1769.
søn1741100Christen Jensen22 1719 Borup Brande  Reserverullen 1741.
søn1741100Jens Jensen14 1727 Borup Brande 1804 Tarp Brande Begravet nr.6521
Skøde til Niels Andersen Wong 1737, fæstere Jens Nielsen og Jens Lassen. Reserverullen 1741. Skattemandtal 1762 fæster af Matr. 5A i Borup, Søndergård. Død i Tarp se BG 3, s. 50

1744c Jens Jensen (Søndergaard) *1727 †1804 Tarp Brande søn af formand.
Gift med Karen Jørgensdatter *1728c †1789 Borup, Brande.
Han kaldes oftest i kirkebogen Jens Jensen Søndergaard (se fx dåb #2153 i 1780), for at adskille ham fra Jens Jensen Borup i Borup.
Børn:
Mette Jensdatter - Kokborg, Thyregod. *1746c Borup, Brande. †1813c ikke i Thyregod.
Gift 1. 1779.09.26 i Brande med husmand og tømrer Mikkel Christian Olesen af Kokborg, Thyregod *1732 Thyregod By †1797 Kokborg, søn af korporal Ole Mikkelsen Svane †1749c ikke i Thyregod og Anna Christiansdatter Werner *1709c Kokborg.
Gift 2. 1797 i Thyregod med Christian Pedersen af Enkelund, Thyregod *1738 Kokborg †1822 Kokborg.
Bosat Østerdam, Kokborg. (Se Ejnar Bjerre: Kokborg). Se ellers dåb i 1792 i Brande #2419 og andre, deri søster Ane Jensdatter nævnt.
Kirsten Jensdatter - Tarp, Brande. *1758c Borup, Brande †1803 Tarp, Brande.
Gift 1. med Peder Christensen Tarp, Brande.
Gift 2. med Christen Andersen Tarp, Brande.
Johanne Jensdatter - Borup, Brande. *1758c Borup, Brande †1793 Borup, Brande.
Gift med Jens Jensen Boel i Borup.
Ane Jensdatter.
Nævnt i 1792 dåb #2419 som søster til Johanne og ligeså i skiftet oktober 1793 efter Johanne, da bor Ane i Borup.
Simuleret Folketælling 1763 Borup Jens Jensen Ejer: Mag. Borch i Grejs
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1763100Jens Jensen39c 1723c  1804 Tarp Brande Begravet nr.6521
BG 3, s. 50
kone1763100Karen Jørgensdatter34c 1728c  1789 Borup Brande Begravet nr.6279
1769 vidne i sag Anders Rasmussen mod Jens Nielsen Holm. Dokumenter til Nørvang Justitsprotokol 1674-1772.
datter176398Kirsten Jensdatter4c 1758c Borup Brande 1803 Tarp Brande Begravet nr.6508
BG 3, s. 50
datter176398Johanne Jensdatter4c 1758c Borup Brande 1793 Borup Brande Begravet nr.6362
BG 3, s. 50

Folketælling 1787 Borup Jens Jensen Søndergaard   Matr: 5A Borup   6. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og H mand 1Jens Jensen Søndergaard641723c  1804 Tarp Brande Begravet nr.6521
BG 3 s. 50.
kone 1Karen Jørgensdatter591728c  1789 Borup Brande Begravet nr.6279
BG 3 s. 50.

(måske 5A Søndergaard)
1800- — 1810+ Jens Jensen Glejbjerg *1750c Glejbjerg?, Aastrup?
Gift 1. gang med Maren Jakobsdatter *1744c †1796.08.30 Skibbild, Arnborg.
Gift 2. gang 1796.11.02 i Arnborg med Anne Nielsdatter Nygaard *1764c.
Han ses første gang i Skibbild, Arnborg i juni 1795, hvor han er fadder. Et år efter i aug. 1796 dør hans første kone Maren Jakobsdatter *1744c †1796 Skibbild. Han trolover sig i nov. 1796 i Arnborg med Anne Nielsdatter Nygaard, som kunne være fra Nygaard i Ejstrup, hendes familie ses i Ejstrup.
Familien flytter 1798-99 til Borup, Brande. Det sidste barn i Brande, Ane Kirstine, bæres af Karen Lauridsdatter i Groest, Ejstrup som er gift med Christen Nielsen, der er bror til moderen (se Brejl, Bjerre herred #1266 i 1820).
Se skifte efter hans bror Peder Jensen Glejbjerg (*1756c) 1812 Tvillinghus, Nørre Snede, hvor Jens skrives af Lyngholm, hvortil familien må være flyttet i 1811.
Se skifte efter Anne Nielsdatter Nygaards bror Jens Nielsen i Groest, Ejstrup (Brejl Vrads #280):
280 Jens Nielsen i Groest. 25.11.1814, fol.401B.
A: søskende Christen Nielsen sst, Anne Nielsdatter g.m. Jens Glejbjerg i Eskildlund.
D.v.s. familien er mellem 1812 og 1814 flyttet til Eskildlund, Lille Bredlund Mark, Vrads sogn.
Børn:
Maren *1797 Skibbild, Arnborg †1807 Borup, 9 år gammel.
?Jakob *1800 Borup, hjemmedøbt, †11 dage gammel. Faderen kunne evt. være Jens Jensen (Boel).
Kirsten *1804 Borup.
Ane Kirstine Jensdatter *1810 Borup.
Gift 1836c med Jørgen Laursen *1809c Føvling.
Børn 1838 i Føvling, 1840c Hornborg/Klovborg, 1844c i Tyrsting By. FT 1845, 1850 i Tyrsting By.
Barn med Jens Pedersen *1807 Vovlund:
Ane Marie Jensen *1832.06.06 Skibbild, Arnborg. Gift 1855.12.08 i Tyrsting med Jens Pedersen *1813c Føvling.
1860 bosat i et hus i Laasby Mark.
Børn med ægtemanden Jørgen Laursen:
Laurs Jørgensen *1838c Føvling.
Johanne Jørgensen *1840c Klovborg.
Jens Jørgensen *1844c Tyrsting.
Peterekke? Jørgensen *1847c Tyrsting.
Dreng *1849c Tyrsting.
Folketælling 1801 Borup Jens Jensen Glejbjerg   10. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand 2Jens Jensen Glejbjerg511750c   Gift 2. gang med Ane Nielsdatter Nygaard 1796 i Arnborg. 1797 i Skibbild Arnborg.
kone 1Ane Nielsdatter Nygaard351764c    
dat. Maren Jensdatter41797 Skibbild Arnborg 1806 Borup Brande Begravet nr.6564
 

5A Søndergaard
1815 — 1848 Jens Christian Larsen *1794 Dørslund †1870 Borup søn af Lars Hansen *1747c Brande, opvokset i Risbjerg †1807 Hyvild, Brande og Annee Christensdatter *1753c Brandlund, Brande †1833 Brande.
Gift 1817 i Brande med Karen Pedersdatter *1779 Askær †1860 Borup datter afPeder Nielsen Askær *1742c Sønder Askær †1805 Ringkøbing og Johanne Kjeldsdatter *1744c Store Langkær, Brande †1822 Grarup, Brande.
Bosat matr. 5A Borup, Brande.
1815-24 er ejeren hans mor Anne Christensdatter, der i 1815 ses i Dørslund.
Børn:
Lars Jensen *1818.03.20 Borup, overtager fødegården, se nedenfor.
Johanne Jensdatter *1821.02.27 Borup, overtager fødegården efter broderen, se nedenfor.
Folketælling 1815 Borup Jens Christian Larsen   Matr: 5A Søndergaard  
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand Jens Christian Larsen211794 Dørslund Brande 1870 Borup Brande Dåb nr.2458
Konfirmation nr.9058
Viet nr.8299
Gifter sig 1816 med Karen Pedersdatter *1778 Sønder Askær †1860 Borup. Moderen købte gården, han drev den og fik skøde 1824.
aftægt mand 1Christen Thøgersen621756 Lillebrande Sønder Omme 1833 Borup Brande Gift 1778 i Sønder Omme.
aftægt kone 1Johanne Laursdatter631753 Møbjerg Sønder Omme 1826 Borup Brande Gift 1778 i Sønder Omme.

1848 Lars Jensen *1818.03.20 Borup, Brande †1876.02.24 Skarrild By søn af formand.
Gift 1849.11.25 i Brande med Johanne Pedersdatter *1826.01.22 Østergaard, Brande By †1915.03.25 (tuberkulose, ved søn Peder Larsen) Harreskov, Assing datter af Peder Nielsen Organist *1794 Uhre, Brande †1831.10.24 Brande By og Maren Pedersdatter *1797 Usseltoft †1829 Brande By.
Lars Jensen beholdte kun fødegården fire år, før han skødede den videre til hans søster Johanne Jensdatter. Selv købte han Studsgaard i Skarrild By. For familien se Bodil Aavad Jacobsen delvis på fransk.
Børn:
Jens Christian *1850.11.07 Borup †1858.02.26 Skarrild By godt syv år gammel.
Christen Larsen *1853.08.28 Studsgaard, Skarrild By †1932.01.21 Assing.
Gift med Kiersten Marie Jakobsen *1849c Assing.
Mette Marie Larsen *1856.01.04 Studsgaard, Skarrild By †1940.10.12 Skarrild.
Gift 1878.10.29 i Arnborg med Poul Jakobsen *1855.04.15 Arnborg †1924.02.18 Skarrild søn af Jakob Poulsen *1832.05.11 Arnborg †1893.03.25 Arnborg og Mette Eskildsdatter *1831.11.10 Arnborg †1906.12.09 Herning Sygehus (vel begravet Arnborg).
Først bosat Arnborg 1879 - 1889.
Derefter Rind sogn 1891 - 1899+, forskellige steder til sidst Gunnerup, Rind.
Jens Christian Larsen *1858.12.19 Studsgaard, Skarrild By.
Dødfødt pige 1862 Studsgaard, Skarrild By.
Peder *1863.12.09 Studsgaard, Skarrild By †1865.02.07 tretten måneder gammel.
Peder Larsen *1867.06.20 Studsgaard, Skarrild By †1956.06.18 Kirkeby, Skarrild.
Gift 1894c med Ane Kierstine Henriksen *1873c Jordløse, Holbøk Amt †1933.11.06 Harreskov.
Har et husmandssted i Harreskov i Assing sogn.
Har i FT 1901 hans mor på aftøgt.
1852 Johannes Christensen *1820.12.20 Hyvild, Brande †1904.01.26 Borup søn af Christen Larsen *1785 Risbjerg, Brande †1858 Brande og Maren Pedersdatter *1783 Sønder Askær †1842 Hyvild.
Gift 1851.07.27 i Brande med Johanne Jensdatter *1821.02.27 Borup †1908.12.21 Borup søster til formand.

Senere matr. 6a. hartkorn 1 4 0 0
1781 Jens Jensen Boel *1743c †1824.0.29 Borup
Gift 1. med Johanne Jensdatter *1759c Borup †1793.09.22 (skifte Coldinghuus Amt) Borup datter af Jens Jensen Søndergaard *1723c †1804.07.29 Tarp Brande og Karen Jørgensdatter *1728c †1789.06.28 Borup, Brande.
Gift 2. gang 1794 i Brande med Johanne Christensdatter *1753c †1826.04.10 Borup.
Af skødet til svigersønnen 28. feb. 1809, fremgår at gården da er hartkorn 1 4 0 0 som stammer fra to skøder et tinglyst af den 12. maj 1781 på 0 1 1 0 og et fra den 11. Martini(?) 1783, altså fra to lodder.
BG 3, s. 69 formoder at de to lodder er dels fra Palle Pedersens Nørregaaard og del fra Økjær.
Børn med 1. kone Johanne Jensdatter:
Else Jensdatter *1783.09.04 Borup overtager gården, se nedenfor.
Maren Jensdatter *1785.12.18 Borup †1845+.
Gift med Lars Christensen *1777.03.23Sønder Askær, Brande søn af Christen Jensen *1729c Risbjerg, Brande †1783.04.21 Sønder Askær og Karen Nielsdatter *1740c Sønder Askær †1809.04.03 Grarup. Bosat Hedegaard, Ejstrup.
Karen Jensdatter *1789.07.19 Borup, se eftermand nedenfor.
Barn med Christen Jensen af Timmering sogn:
Johanne Christensdatter *1815.12.11 Borup.
Mette Kirstine *1792.04.29 Borup †1793.03.03 Borup.
Børn med 2. kone Johanne Christensdatter:
Johanne *1795.08.30 †1806.05.15 Borup godt 10 år gammel.
Folketælling 1801 Borup Jens Jensen Boel   Matr: 6A   3. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand 2Jens Jensen Boel561743c Borup Brande 1824 Borup Brande Viet nr.8139
Fødeår fra FT 1787. Den anden Jens Jensen i Borup kaldes Gleiberg. Født i Borup se #6557 hans mors begravelse, hvor hun nævnes som enke efter gammel Jens Jensen.
kone 1Johanne Christensdatter461755c ? Brande 1826 Borup Brande Viet nr.8139
Viet 1794.
dat. 1 Karen Jensdatter121789 Borup Brande 1822 Borup Brande Dåb nr.2362
Viet 1816 til Laurits Thomsen på fødegården. Han var først gift med hendes søster Else.
dat. 2 Johanne Jensdatter61795 Borup Brande 1806 Borup Brande Dåb nr.2496
Begravet nr.6555
 
mands mor Maren Jensdatter85c1716c  1806 Borup Brande Begravet nr.6557
Gift med gammel Jens Jensen, Maren fra begravelsen, Jensdatter fra skøde se BG 3 s. 69. Mands forælder. FØR 1801: Skøder "boelen" i Borup 1780 hartkorn 1 0 2 1 til Niels Pedersen i Sønder Felding, ikke talt FT 1787. EFTER 1801: begravelse 1806.

1805 Laurids Thomsen *1774.03.09 Store Langkær, Brande søn af Thomas Christensen *1743c Store Langkær †1826 Store Langkær og Sidsel Jensdatter *1747c Skerris, Brande †1816.09.27 Store Langkær.
Gift 1. 1809.09.10 i Brande med Else Jensdatter *1783.09.04 Borup †1816.05.16? Borup datter af formand.
Gift 2. gang 1816.12.22 i Brande med søster af 1. kone Karen Jensdatter *1789.07.19 Borup †1831.06.07 Borup.
Skøde af 11. dec. 1805 fra svigerfar Jens Jensen Boel, udskrift i BG 3, side 69.
Børn med 1. kone Else Jensdatter:
Thomas Lauridsen *1810.07.15 Borup, faar en udstykning matr. 6B fra gården.
Jens Lauridsen *1811.11.17 Borup, overtager gården, se nedenfor.
Jens Christian *1815.09.17 Borup †1816.02.12, fem måneder gammel.
Karen Jensdatters barn med Christen Jensen af Timmering sogn:
Johanne Christensdatter *1815.12.11 Borup.
Børn med 2. kone Karen Jensdatter:
Else Lauridsdatter *1818.03.07 Borup †1900.04.19 Borup,
Blev hjemme på gården ved broderen Jens, arvede 1867 matr. 6c Borup efter ham.
Anne Marie Lauridsdatter *1821.12.16 Borup.
Gift med overnæste ejer, se nedenfor.
Sidsel Lauridsdatter *1824.08.28 Borup.
Gift 1861.05.11 i Brande med Jørgen Pedersen *1832c Sandfeld.
Johanne Lauridsdatter *1827.09.29 Borup.
Gift 1856.04.04 med Thomas Christensen *1831 Skarrild.
Folketælling 1815 Borup Laurids Thomsen   Matr: 6A  
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand 1Laurids Thomsen411774 Langkær- Store Brande 1843 Borup Brande Dåb nr.2003
Viet nr.8244
Også kaldet Laust og Laus.
kone 1Else Jensdatter321783 Borup Brande 1816? Borup Brande Dåb nr.2224
Konfirmation nr.9191
Viet nr.8244
Begravet i BG, ikke set i kirkebogen.
søn Thomas Lauridsen51810 Borup Brande 1899 Borup Brande Dåb nr.2796
Ugift snedker.
søn Jens Lauridsen41811 Borup Brande 1886 Borup Brande Dåb nr.2819
Ugift, overtog fødegården.
søn Jens Christian Lauridsen0.011815 Borup Brande 1816 Borup Brande Begravet nr.6678
Begravet 5 måneder gammel.
aftægt kones far Jens Jensen Boel72c1743c Borup? Brande? 1824 Borup Brande Viet nr.8139
Begravet nr.6772
Konens far, der havde gården før.
aftægt kones stedmor Johanne Christensdatter621753c  1826 Borup Brande Viet nr.8139
Begravet nr.6772
Konens stedmor.

1843 Jens Lauridsen *1811.11.17 Borup †1886.06.28 Borup, søn af formand.
Ugift.
Jens Lauridsen udstykker matr. 6B i 1853 til broderen snedker Thomas Laursen og i 1860 en mindre lod til sig selv matr. 6C til aftægt. Søsteren Else Lauridsdatter arver det efter hans død i 1886
1860 Jens Pedersen kurvemager *1837.03.24 på matr. 3A Borup søn af Peder Christian Christensen *1808.08.14 i Borup †1885.07.12 Borup og Mette Sørensdatter *1798.12.16 Risbjerg †1883.06.21 Borup.
Gift 1858.11.14 i Brande med søster til formand Ane Marie Lauridsdatter *1821.12.16 Borup †1905.02.27 Borup.
Ingen børn set.
1870 Peder Rasmussen *1825c.
Gift med Marie Katrine Christensen *1825c Guldbjerg.

1 Gård (ca. ¼-del af Nørregaard, BG Borup s. 8, matr. 3A senere)
1777 Anders Grarup *1723c †1789 Borup. Kone Ane Pedersdatter *1731c Arvad †1795.
Ejer: 1777- Mag. Borch i Grejs, 1777 auktionsdirektor Schonaus Horsens. Anders Grarup nævnt på gården i auktion 1777 med to sønner (BG 3 Borup, matrikel 3A), hvoraf den ene må være Bertel 5 år gammel.
Dokumentation -- Brejl: Skifter Aarhus købstad #2790 fra 1791, #3388 fra 1805, #3569 fra 1812, #3722 fra 1810, #3819 fra 1813. Tak til Leif H. Bagger for henvisning. Og Ejnar Bjerres: Thyregod Gårdhistorie "Egsgaard".
Børn:
Kirsten Andersdatter Grarup - Thyregod. *1754c ? †1823+ Egsgaard, Thyregod.
Gift 1787 i Thyregod med Jens Larsen *1760 Egsgaard, Thyregod †1823+ Egsgaard søn af Lars Nielsen *1712c Egsgaard †1791 Egsgaard og 2. kone Kirsten Jensdatter *1727c i Brande (ifølge Ejnar Bjerre) †1810 Egsgaard.
Bosat Egsgaard, Thyregod. (Egsgaard ligger lige på grænsen til Brande sogn). Kirsten havde en uægte søn Iver Nikolaisen *1782 i Brande, patronym fra FT 1787.
Barn med Nikolaj:
Iver Nikolaisen *1782.06.16 i Brande.
Barn med mand Jens Larsen:
Lars Jensen *1788 Egsgaard, lever FT 1840 - 45.
Peder Andersen Grarup - Aarhus. *1759c Grarup? Brande †1813 Aarhus.
Gift 1791 i Aarhus med Maren Nielsdatter *1771c, datter af Mette Nielsdatter †1791 og Niels Rasmussen †1791-.
Peder er tobakspinder, bosat Medelgade Aarhus.
Børn 1813:
Mette Pedersdatter *1792 Aarhus, FT 1801 Medelgade Aarhus, 1813 Trudsholm Gods, Kastbjerg.
Anne Margrethe Pedersdatter *1796c Aarhus, FT 1801 Medelgade 1813 Rosenvold, Stouby.
Severine Christine Pedersdatter *1798c Aarhus, FT 1801 Medelgade Aarhus.
Christine Henriette Pedersdatter *1800 Aarhus.
Anders Pedersen *1802c Aarhus, 1813 Aarhus.
Niels Pedersen *1804c Aarhus, 1813 Aarhus.
Jens Peder Pedersen *1809c Aarhus, 1813 Aarhus.
Mette Kirstine Henriette Pedersdatter *1810c Aarhus, 1813 Aarhus.
Anne Andersdatter Grarup - Aarhus. *1765c †1805 (skifte 3388).
FT1787 22 år gammel, i Sjørslev ved moderens bror Niels Pedersen Arvad den yngre. I 1801 er hun tjenestepige ved stiftprovst Rasmus Jansen i Domkirkegaard. 1805 i Aarhus gift med Christen Jensen Møller, hattemager Aarhus. Ingen børn.
Jens Andersen Grarup - sømand fra Hamborg. farer 1805 til søs fra Hamborg, †1810- ( ikke listet som arving, da broderen Bertel dør i 1810.)
Skæbne ukendt.
Bertel Andersen Grarup - Aarhus. *1772c Grarup †1810 (skifte) Aarhus Ugift.
Ses 1801 som logerende daglejer ved broderen Peder.
Mette *1778 Grarup formodentlig †1787-, i hvert fald †1805-
Folketælling 1787 Borup Anders Grarup   Matr: 4A Borup   4. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og H mand 1Anders Grarup641723c  1789 Borup Brande Begravet nr.6276
BG 3 s. 24.
kone 1Ane Pedersdatter561731c  1795 Borup Brande Begravet nr.6400
 
søn Bertel Andersen151772c Borup Brande 1810 Aarhus Dåb nr.2197
Logerede ved bror Peder Andersen Grarup Medelgade Aarhus.
dat. søn Iver Nikolajsen31782 Borup Brande  BG 3 s. 24. Mor Kirsten Andersdatter. Far Nicolaj.

9A hartkorn 0 4 0 1¼, udstykket 1811 af Søren Nielsen, 200 rdl.
1812 Gyde Pallesen *1774 Borup †1849 Smedskjær, Vrigsted forældre Palle Pedersen og Anne Gydesdatter, se ovenfor i Borup.
Gift 1798.01.31 i Brande med Else Marie Christensdatter *1767c Bundgaard, Uhre, Brande †1848 Smedskjær, Vrigsted datter af Christen Christensen †1767-73 Uhre og Maren *1718c †1798 Uhre, Brande.
Han tjener i FT 1787 som 13 årig i Sønder Søby i Arnborg sogn - hans mor var jo fra Søby i Rind sogn lige over sognegrænsen. Parret flyttede 1827 til Grarup ses i FT 1834 der, senere til sønnen Christen i Barrit og Vrigsted, hvor de blev begravet.
Kun denne eneste søn:
Christen Gydesen - Barrit; Vrigsted. *1798 Borup †1850+.
Gift 1825c med Ane Nielsdatter *1806c Feuling, Ribe †1850+.
Han er skolelærer.
Børn:
Ida Christensdatter *1831c Barrit.
Marie Christensdatter *1833c Barrit.
Henrik Christensen *1836c Barrit.
Elisa Christensdatter *1838c Barrit.
Gift 1862- med Laurits Njelsen Hørlyk *1836c Taps, Vejle.
To børn FT 1880 Vrigsted.
Maren Christensdatter *1831c Barrit.
Ida Christensdatter *1840c Vrigsted.
Christine Petrine Christensdatter *1846c Vrigsted.
Folketælling 1815 Borup Gyde Pallesen   Matr: 9A  
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand 1Gyde Pallesen411774 Borup Brande 1849 Smedskjær Vrigsted Dåb nr.2005
Viet nr.8177
Kaldes også Gjøde. FT 1834 i et hus i Grarup, FT 1840 i Vrigsted ved sønnen. Deres søn Christen Gydesen *1798 Borup bliver skolelærer i Vrigsted.
kone 1Else Marie Christensdatter48c1767c Uhre Brande 1848 Smedskjær Vrigsted Viet nr.8177
 


7A Økær: 3 4 3 1.
1781 hartkorn 1 6 2 1 + 0 5 0 0 (fra Palle Pedersens sted) ialt 2 3 2 1.


1663- — 1667+ Ole Jensen .
Kirketiendelisten til Mormand 1663, Ægtkørsel Nørvang Tingbog 1667.

1664 Anders Jensen .
Matriklen 1664, fæster sammen med Ole Jensen og Christen Andersen. Han veksler til boelet 1 0 2 1, som kommer under Skanderborg Rytterdistrikt og han kaldes 1693 Anders Økær.

1664- — 1683+ Christen Andersen .
Matrikel 1664, Ægtkørsel Nørvang Tingbog 1667, Græsningstakst 1683 (matriklen 1688 baserer paa Græsningstaksten, kan være død fx 1684).

Den ene halvgård af Økær.

1702- — 1711- Claus Lassen .
Skøde 1702 fra Trappaud på Hammergaard til præsten i Brande Søren Ottesen Brandt. Pant fra Søren Ottesen Brandt til Laurids Fog, Hastrup 1705. I skattelisten 1711 ses han på aftægt i Økær, indersten Malene Lasdatter kunne være hans søster.

Den anden halvgård af Økær.

1702- — 1705- Peder Christensen .
Han flytter før 1705 til Brandlund, hvor han kaldes Peder Økær.

1705- Henrik Pedersen .
Pant fra Søren Ottesen Brandt (præsten i Brande) til Laurids Fog på Hastrup.

Hele Økær igen.

1726 Troels Jensen.
Pant fra Ingerborg Ottesdatter 1726. 1738 Ingeborg Ottesdatter auktion, købt af Niels Andersen Wong, fæstet delt.

1738- Mads Pedersen en halvgård.
Ikke ellers set nævnt.

1738 Lars Jensen *1716 Søndergaard?, Borup? †1763-72 Borup.
Dette ses i Reserverullen 1738 og 1741. Fæster 28. dec. 1738 af Niels Andersen Wong. Enten Lars Jensen eller hans søn har købt det halve af Økær til selveje mellem 1763 og 1772.
Børn:
Niels Larsen *1742c Borup, se nedenfor.
Laurids Larsen nævnes 1769 som vidne i Borup By i sagen Anders Rasmusssen mod Jens Nielsen Holm.

1773- Niels Larsen *1742c Borup †1792.03.18 (skifte Brandholm) Drantum, Brande søn af formand.
Gift 1765c i Brande med Karen Jespersdatter *1742c †1792+.
Han gifter sig med præstens tjenestepige, som han slår (kan ikke være i hus med ham, må ud på marken). Hendes navn nævnes i retssagerne. Dette kommer naturligvis præsten NC Clausen kun et par km væk for øre og han fører 1773-74 en stor sag mod Niels Larsen for "enorme synder" og "drukkenskab". Tjenestepigen i 1773 er Anna Barbara Andersdatter datter af Anders Rasmussen Økær. I nov. 1774 er tjenestpigen Christine Sørensdatter. I januar 1775 har Niels Larsen været i slagsmål i "eget Huus". 29. nov. 1774 beskrives auktion over Niels Lassens gård hartkorn 14 Skp. 2 Fkr (1 6 2 0). Dette altsammen fra Nørvang Herreds Gejstlig Justitsprotokol 1747 - 1810 C37B-1 fs 105-22.
Niels Larsen flytter mellem 1774 og 1779 til Brandlund og efter 1787 videre til Drantum, hvor han dør 1792. I 1794 konfirmeres hans datter Karen i Brande.
Marthe *1784 og Bodil Katrine *1785 i Brandlund ses ikke i FT 1787 og må således være døde men glemt begravet i kirkebogen.
(Tak til Holger Ejby Villadsen, 2017.)
Børn:
Inger Kirstine Nielsdatter *1767c Borup, i 1792 i Kbh.
Kirsten Nielsdatter *1772c Borup †1838.03.01 Thyregod By.
Gift 1797.07.02 i Brande med Christen Larsen *1767c †1841.02.22 Thyregod By søn af Lars Christensen *1747c †1819.01.21 Svindbæk, Thyregod og Maren Jensdatter *1738c †1814.04.17 Svindbæk.
Bosat Thyregod: i Enkelund derefter Thyregod By.
Jesper Nielsen *1776c Brandlund (ingen dåb i kirkebogen) +1792+.
Lever 1792 i skiftet efter faderen.
Karen Nielsdatter *1779.04.25 Brandlund, konf. 1794 †1871.09.06 Nørhoved, Nørre Snede.
Gift 1813.04.18 i Brande med Hans Eskildsen *1791.11.27 Grarup, Brande †1847.03.14 Borup søn af Eskild Hansen *1763 Karstoft, Skarrild †1802 Grarup og Birte Nielsdatter *1757c †1843 Borup
Bosat Borup.
Marthe *1784.03.07 Brandlund †1784c (datum skønnet, glemt begravet i kirkebogen) Brandlund
Bodil Katrine *1785.11.20 Brandlund †1786c (datum skønnet, glemt begravet i kirkebogen) Brandlund

1766- Anders Rasmussen Økær †1773- Økær, Borup.
Gift vel 2. gang med Maren Christensdatter *1699c †1784.07.04 Skovsbøl, Vester (ved sted/datteren Anna Barbara).
Den 6. august 1766 lader Anders Rasmussen Ødekier en slags testamente og aftægtskontrakt indføre i Nørvang Justtitsprotokol, det ville normalt henhøre i Skødeprotokollen, men Anders har ikke haft skøde.
Gården skal føres videre af hans ældste søn Christen Andersen, der lige er blevet gift. Han selv skal have aftægt. Christen har to søstre Mette og Anna Barbara og en bror Jens.
Hvis Maren Christensdatters alder, 85, ved begravelsen er rigtig kan hun næppe være mor til børnene, Mette er født 1755c. Hvis hun var 75 i stedet for 85 kan hun være mor til børnene. Hun kaldes i Vester svigermor til Peder Christensen gift med Anna Barbara.
Børn:
Christen Andersen *1740cc overtager fæstet, se nedenfor.
Anna Barbara Andersdatter *1750c †1788 Skovsbøl, Vester.
Gift 1780 i Brande med enkemand2 Peder Christensen *1740c †1800 Skovsbøl søn af Christen Jensen *1692c Lindet, Vester †1784.02.11 Skovsbøl og Karen Nielsdatter *1700c Vesterlund, Vester †1726.07.07 Skovsbøl..
Mette Andersdatter *1755c †1804 Nedvad, Lindeballe.
Gift formodentlig 1765c i Brande med af Ullerup i Give Jens Hansen *1713c †1789 i Ullerup i Give.
Jens Andersen ikke set efter 1766.
1766- Christen Andersen *1740cc †1769-1771 Borup søn af formand.
Gift 1765 i Rind med Mette Gydesdatter *1738 i Nørre Søby i Rind sogn †1802.11.29 i Borup, datter af Gyde Pedersen og Inger Eriksdatter (†før 1742 Nørre Søby, hvor Gyde Pedersen gifter sig igen) i Nørre Søby i Rind sogn.
Mette gifter sig anden gang med Christen Sørensen Økær.
Faderen Anders Rasmussen lader 1766 indføre i tingbogen, at Christen Andersen skal overtage vel husmandstedet. Dette er usædvanligt, der må have været strid om det. Da skandaldegnen Jens Nielsen Holm, en garant for strid og ballade, prøver at købe stedet, kan det have været grunden.
Mette Gydesdatter er søster til Anne Gydesdatter der året før 1764 havde giftet sig med naboen Palle Pedersen af Nørregaard i Borup.

1771c Christen Sørensen Økær *1734c †1790.10.24 i Økær, Borup.
Gift 1771c med enke efter Christen Andersen Mette Gydesdatter, se ovenfor.
Denne Christen Sørensen kaldes Økær, den anden Christen Sørensen i Borup kaldes Hjuler.
Sønnen Søren begraves 7 uger efter faderen, det kan have haft en smitsom grund.
Børn:
Søren Christensen *1772c Økær, Borup †1790.12.14 Borup.
Gyde Christensen *1776.12.08 Økær, Borup †1837.12.05 Omvraa, Sønder Omme. Konf. 1792.
Gift 1802.09.18 i Sønder Omme med Maren Pedersdatter af Bøvl *1780.04.09 Bøvl, Sønder Omme †1834+ datter af Peder Christensen *1746.01.14 Bøvl †1814.08.04 Bøvl og Vibeke Christensdatter ?*1749.11.23 †1814.04.17 Bøvl.
Det er med stor sikkerhed ham der ses i FT 1801 25 år gammel som National Rytter og tjenestekarl ved præsten Wellejus i Sønder Omme.
Gifter sig fra præstegården i Sønder Omme 1802. Bosat i et hus i Omvraa, Sønder Omme.

1774 Hans Bang Skomager 1 6 1 2

1778- Søren Hansen Kolpen *1710c †1785 (skifte) Økær, Borup, Brande.
Gift med Inger Jensdatter *1728c †1794 Økær, Borup, hun gift 2. gang.
Hartkorn 1 6 2 1. I 1781 1 6 2 1 + 0 5 0 0 fra Søren Kolpen til stedsøn Knud Jørgensen.

1781 Knud Jørgensen *1760 Hampen Sø?, Nørre Snede? †1836 Tofteløs, Kokborg, Thyregod søn af Jørgen Knudsen og Inger Jensdatter *1728c †1794 Borup
Gift 1793.10.31 i Arnborg med Johanne Jensdatter *1774.12.18 Fasterholt, Arnborg †1859 Thyregod datter af Jens Jakobsen *1729c †1777 Fasterholt og Johanne Madsdatter *1736c †1805 Fasterholt.
Bosat 1793 - 1832 Borup, Brande.
Efter 1832 Tofteløs, Kokborg, Thyregod.
Børn:
Inger Knudsdatter *1795.09.20 Borup †1856+.
Gift med Niels Thomsen *1776c Bredsten †1856 Gadbjerg Mark.
Johanne Knudsdatter *1796.11.20 Borup †1850+.
Gift 1834- med murermester Hans Iversen Grene *1806c Grene sogn †1845+.
Bosat et hus på Jelling Mark.
Anne Knudsdatter *1798.10.28 Borup †1888 Borup.
Gift 1829 med enkemand af Grarup Mikkel Eriksen *1781 Thyregodlund, Thyregod †1842 Borup søn af Erik Mikkelsen *1751c †1801+ og Else Jensdatter *1752c †1801+.
Maren Knudsdatter *1800.04.14 †1860+.
Gift 1826- med Søren Pedersen *1798c Jelling †1860+.
Bosat et hus i Gadbjerg By.
Jørgen Knudsen *1802.06.07 Borup overtager fødegården, se nedenfor.
Karen Knudsdatter *1804.06.17 Borup †1878 Assing.
Gift 1826 i Brande med Jens Henningsen *1798c Olling, Assing †1870 Assing.
Bosat et hus Olling, Assing.
Ellen Knudsdatter *1805.12.26 Borup †1884 Blåhøj, Sønder Omme.
Gift 1829 med Peder Clausen *1804 Hallundbæk, Sønder Omme †1864 Sønder Omme søn af Claus Pedersen *1773c †1817 Hallundbæk og Maren Pedersdatter *1769c Døvling, Skarrild †1855 Sønder Omme.
Bosat Hallundbæk, Sønder Omme.
Mette *1807.09.13.
Kirsten Knudsdatter *1809.09.03 Borup †1865 Grarup, Brande.
Gift 1835 med enkemand Søren Jakobsen *1806 Grarup †1863 Grarup søn af Jakob Andersen *1773c Uhre, Brande †1859 Uhre og Johanne Sørensdatter *1773c Lille Langkær, Brande †1842 Uhre..
Kirsten er FT 1834 hjemme ved forældrene i Toftesløs, Kokborg, Thyregod.
Bosat Grarup, Brande.
Else Marie Knudsdatter *1812.02.02 Borup †1850+. FT 1834 tjenestepige i Dørken by ved Christian Christensen.
Gift 1. 1835 med Jens Peder Christensen *1810c Dørken, Thyregod †1842c Thyregod By. 1840 Bosat i et hus i Thyregod By.
Gift 2. gang 1843c med Christen Nielsen *1813c Grindsted †1850+.
FT 1850 bosat et hus i Thyregod By.
Jens *1813.08.08 †3 måneder.
Ane Kirstine Knudsdatter *1814.10.23 Borup †1850+.
Gift 1838 med Hans Simonsen *1808c Thyregod By †1842c.
Jens Knudsen *1817.12.26 Borup †1880 Kokborg, Thyregod.
Gift 1845 i Bredsten med Else Sørensdatter *1823 Balle, Bredsten †1905 Kokborg, Thyregod datter af Søren Iversen *1776c Gadbjerg †1850+ Bredsten? og Anne Marie Madsdatter *1794c †1840-45 Balle By, Bredsten.
Folketælling 1787 Borup Knud Jørgensen   Matr: ? Borup   8. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand Knud Jørgensen271760c  1832+  BG 3 s. 64.
hans mor 2eInger Jensdatter581758c  1794 Borup Brande Begravet nr.6391
BG 3 s. 75. 1. mand Jørgen, gift ca. 1764 med 2. mand Søren Hansen Kolpen ?1785 i Borup. Tilsyneladende kommet til Borup sidst i 1777, for i juli det år bor han i en del af Økær (Borch auktion). Men datteren Christiane født ca. 1777 er ikke døbt i Brande KB.
½søs Else Marie Sørensdatter211766c  1801+ ? Ejstrup? Viet nr.8206
BG 3 s. 75. Gift 1801 med Jens Christensen af Ejstrup.
½søs Christiane Sørensdatter101777c   Ikke døbt i Brande KB.

Simuleret Folketælling 1815 Borup Knud Jørgensen Økær  
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand 1Knud Jørgensen Økær55c1760c Hampensø? Nørre Snede 1832+  Viet 1793 i Arnborg.
kone 1Johanne Jensdatter40c1775c Fasterholt Arnborg  Viet 1793 i Arnborg.
dat. Inger Knudsdatter201795 Borup Brande 1860+ Gadbjerg By Gadbjerg Dåb nr.2501
Gift med Niels Thomsen *1775c Nørup eller Brande, bosat 1845 i et hus i Gadbjerg By. FT 1860 enke.
dat. Johanne Knudsdatter191796 Borup Brande 1860+ Bredballe? Hornstrup? Dåb nr.2525
Gift med Anders Hansen *1779c Hornstrup FT 1845, 1850 i Bredballe, Hornstrup. FT 1860 enke, strikkekone.
dat. Ane Knudsdatter171798 Borup Brande 1888 Borup Brande Dåb nr.2565
Gift 1829 i Brande med Michel Eriksen af Grarup *1782c Thyregodlund. Bosat Borup.
dat. Maren Knudsdatter151800 Borup Brande 1860+ Gadbjerg By? Gadbjerg? Dåb nr.2596
Gift med Søren Pedersen *1798c Jelling, i et hus i Gadbjerg FT 1845, 1850, 1860.
søn Jørgen Knudsen131802 Borup Brande  Dåb nr.2642
Overtager fødegården i Borup. Gift 1832 i Brande med Marie Kirstine Nielsdatter *1807c Toftløs, Thyregod.
dat. Karen Knudsdatter121804 Borup Brande 1870+ Olling Assing Dåb nr.2683
Gift med Jens Henningsen *1798c Assing. FT 1845 Olling, Assing. FT 1850, 1855, 1860, 1870 et hus i Olling.
dat. Ellen Knudsdatter101805 Borup Brande 1870 Olling? Assing Dåb nr.2719
Gift 1829 i Brande med Peder Clausen *1804c Hallundbæk, Sønder Omme. FT 1850 Hallundbæk med 7 børn.
dat. Mette Knudsdatter7.061807 Borup Brande  Dåb nr.2748
 
dat. Kirsten Knudsdatter5.061809 Borup Brande 1865 Grarup Brande Dåb nr.2782
Gift 1841 med Søren Jakobsen af Grarup *1806.
dat. Else Marie Knudsdatter3.061812 Borup Brande 1850+  Dåb nr.2823
Gift 1. 1835 med Jens Peder Christensen *1807c Dørken, Thyregod. Gift 2. 1844c med Christen Nielsen *1813 Grindsted, FT 1850 bosat i et hus i Thyregod By.
dat. Ane Kirstine Knudsdatter11814 Borup Brande  Dåb nr.2823
Gift 1.1838 i Brande med Hans Simonsen *1808c Thyregod †1843c. FT 1840 hus i Thyregod By. FT 1845 i Oksenbjerre, Øster Nykirke. Gift 2. 1844c med Mads Peder Christensen *1813c Brande. FT 1850 et hus, Ris, Givskud. FT 1860 et hus, Nørre Kollemorten.

1832 Jørgen Knudsen *1802 Borup †1850+ gift 1829 med Marie Kirstine Nielsdatter *1806 Toftløs, Kokborg, Thyregod †1869 Borup datter af Niels Nielsen *1727c †1806+ og 3. kone Kirsten Sørensdatter *1775c Aagaard, Thyregod.
Sete børn:
Johanne Kirstine Jørgensdatter *1832.10.31 Økær, Borup.
Nielsine Jørgensdatter *1835.03.18 Økær, Borup.
Gift 1875 i Brande med Søren Sørensen *1837.05.28 Grarup †1922.02.16 Grarup søn af Søren Jakobsen *1806.08.31 Uhre, Brande †1862.12.22 Grarup og Ane Sørensdatter *1807.12.26 Tarp, Brande †1840.11.21 Grarup.
Grarup 3A, Brande.
Mette Jørgensdatter *1837.05.15 Økær, Borup †1890+.
Gift 1877.12.07 i Føvling med Anders Nielsen *1839.10.05 Føvling †1890+ søn af Niels Andersen *1809.07.24 Føvling †1885.02.16 Føvling og Karen Pedersdatter *1807.10.19 Føvling †1886.05.18 Føvling.
Kirsten Jørgensdatter *1840.01.04 Økær, Borup.
Knud Jørgensen *1841.11.26 Økær, Borup †1919 Borup.
Gift med Bodil Marie Nielsen *1841.09.19 Bryrup †1920.07.16 Borup.
Bosat Borup 7L, som var ejet af Christian Larsen Johansen.
Sidsel Kirstine Jørgensdatter *1844.08.01 Økær, Borup.
Niels Jørgensen *1846.04.21 Økær, Borup.
Gift 1874.05.25 i Brande med Christine Gydesen *1852.05.27 Thyregod datter af Ane Kirstine Mathiasdatter *1807.12.26 Grarup †1886.07.13 Lønaa, Thyregod og Gyde Hansen *1804.01.22 Bastrup, Vamdrup †1859.09.07 Sejrup, Thyregod.
Bosat Borup 7D, som han fik skøde på i 1874.

BOEL
1784- — 1788c Peder Christensen Boel gift med Anne Madsdatter.
Han ses første gang i Borup i 1784 og 1786. I folketælling 1787 er familien glemt, den formodes stadig i Borup. I 1791 er han i Alkærlund, vel som indsidder, han skrives 1793 stadig af Alkærlund. I 1797 konfirmeres Anne Pedersdatter Boel, som her regnes for hans datter, der angives intet sted. Familien forlader sognet for hverken er forældrene set døde i Brande eller børnene nævnt der. Kombinationen Peder Christensen og An% Madsdatter søgt i Vejle, Ringkøbing, Skanderborg, Ribe, Viborg amter i FT 1801 men ikke fundet (An% søger i DDD på Ane, Anne, Anna etc. alt hvad der begynder med An). Børnene er ikke fundet i FT 1845.
Børn:
Anne Pedersdatter Boel *1782c ikke i Brande, konf. 1797 i Brande.
Christen Pedersen *1784 Borup.
? Pedersdatter *1786 Borup †5 måneder gammel.
Christen Pedersen *1791 Alkærlund, Brande.
Jens *1793 Alkærlund, Brande †1797 4 år gammel.
Folketælling 1787 Borup Peder Christensen Boel   glemt
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand Peder Christensen Boel  1762-  1797+  Ikke begravet i Brande, formodentlig ikke født i Brande. Han er kommet til Brande i 1783-84, hvor han ses i Borup 1784 og 1786, derefter Alkærlund 1791 og 1793 og vel 1797.
kone Anne Madsdatter  1797+  Se manden. Der er et problem om hun er den 1. eller den 2. kone, hun kaldes afvekslende i kirkebogen begge dele. I fald hun er den 2. kone hed den første også Anne.
dat. Anne Pedersdatter7c1782c  1797+  Konfirmation nr.9153
Kendt fra konfirmationen, men ikke født i Brande sogn.
søn Christen Pedersen31784 Borup Brande  Dåb nr.2240
 

Matrikel 8A, Kronborg hartkorn 1 5 0 2½
1808 Anders Madsen Hannerup *1774 Skærlund, Brande †1844.01.12 Borup søn af Mads Christensen Hannerup *1744 Trøstrup, Timring og Mette Andersdatter *1747c Skærlund? †1824 Borup
Gift med Karen Nielsdatter *1767 Hammerum, Gjellerup †1852 Borup datter af Niels Jensen *1740 Hammerum, Gjellerup †1770 Gjellerup? og Inger Christensdatter *1740c †1770+ Gjellerup?
I FT 1801 ses Anders Madsen Hannerup i Borup på faderens gård den halve Nørregaard 1 5 3 ½. I september 1801 får han et barn i Flø og igen 1804 et barn i Flø. I 1808 køber han så Kronborg i Borup. Han var dermed i Flø 1801-07.
Børn:
Mads Andersen *1801.09.20 Flø †1883.03.28 Brande. Overtager gården, se nedenfor.
Mette Andersdatter *1804.09.23 Flø †1870+ (ikke fundet begravet 1870-80 i Sønder Omme).
Hun er i FT 1834 tjenestepige i Harrild, Brande ved Erik Eriksen. Datteren Karen er ved bedsteforældrene i Borup.
Gift 1837c med Anders Andersen *1806.04.27 Filskov, Sønder Omme †1866.12.17 "Aftægtsmand paa M[au]lund, 60 Aar", Sønder Omme søn af Anders Thygesen og Maren Jørgensdatter.
Bosat Hallundbæk, Sønder Omme. Anders Andersen tjener FT 1834 i Store Karlskov, Ringive, FT 1840 i Hallundbæk, men han ejer i matriken 1844 ingen hartkorn. I FT 1870 bebor hun et hus i Sønder Omme, uden stedangivelse, som aftægtsnyder.
Barn med Peder Christensen af Nørregaard, Sønder Omme:
Karen Pedersdatter *1830.06.26 Brande, opvokset ved bedsteforældrene Anders Madsen og Karen Nielsdatter i Borup.
Gift 1865.02.25 i Skarrild med Niels Christian Christensen *1832.12.07 Gammel Arnborg †1895.02.25 Silstrup, Skarrild søn af Christen Christensen Hvillum *1780c Sønder Hvillum, Ejstrup †1838.04.24 (husmand i) Silstrup og 2. kone Ane Marie Nielsdatter *1801.05.25 Lustrup, Skarrild †1886.04.27 Gejlbjerg, Skarrild (FT 1850 Krog fattiglem, FT 1870 hus Overby, FT 1880 Ronnum - ved søn - datter af Niels Nielsen Pilgaard *1771c og Mette Pedersdatter *1767c).
Bosat Silstrup, Skarrild. Se tråd hammerum-herred.dk.
Barn med Lyder? Andersen tjenende med hende i Studsgaard, Skarrild:
Anders Peder Andersen *1862.03.19 Studsgaard, Skarrild.
Børn med Niels Christian Andersen:
Christen Anton Christensen *1866.01.26 Silstrup, Skarrild.
Mette Marie Christensen *1872.11.21 Silstrup
Børn med Anders Andersen:
Anders Peder Andersen *1838c Ringive. Tjener i FT 1860 ved Niels Christensen i Gammelby, Ringive.
Anders Andersen *1844c Sønder Omme.
Inger Marie Andersdatter *1809.07.16 Borup †1860+ ?Smidstrup.
Gift 1. 1832c med Peder Christian Pedersen *1807c Skarrild †1845-50 søn af Peder Andersen *1772c og Kirsten Pedersdatter Pindvig *1777c.
?Gift 2. med Niels Hansen *1803c Smidstrup, aftægt i Tyvkær.
Husmandssted Brandlund, Brande i FT 1834. Efter 1834 engang Gammelby, Ringive.
Børn:
Anders Pedersen *1833.08.09 Brande †1905.03.13 Ringive, mølleejer af Lerager.
Gift 1858.07.09 Vejle med Ane Christine Dorthe Henningsen *1835c †1891.01.15 Ringive.
Kirstine Pedersen *1840.05.10 Gammelby, Ringive.
Karen Pedersen *1844.09.06 Gammelby, Ringive.
Niels Peder Pedersen *1849.01.28 Gammelby, Ringive.
Simuleret Folketælling (Vaccinationlisten) 1815 Borup Anders Madsen Hannerup  
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Gaard- mand mand 1Anders Madsen Hannerup4501774 Skærlund Brande 1844 Borup Brande Dåb nr.2022
 
kone 1Karen Nielsdatter43c1770c Gjellerup 1852 Borup Brande Datter *1767 i Hammerum af Niels Jensen. Ved hendes begravelse staar "født i Gjellerup Sogn hvor faderen Gmd Niels boede; conf. i Gjellerup og ægteviet i Brande". Giftermålet ses ikke i Brande kirkebog.
søn Mads Andersen141801 Flø Brande 1883 Borup Brande Dåb nr.2624
 
dat. Mette Andersdatter111804 Flø Brande 1870+ Hallundbæk Sønder Omme Dåb nr.2693
Gift 1837c med Anders Andersen *1806 Filskov, Sønder Omme †1866 Sønder Omme, bosat Hallundbæk.
dat. Inger Marie Andersdatter51809 Borup Brande 1860+ Smidstrup? Dåb nr.2781
Gift 1831 i Brande med Peder Christian Pedersen *1806c i Skarrild †1845-50 Gammelby, Ringive, gårdmand og væver. Bosat Brandlund, efter 1834 Gammelby. Formodentlig gift 2. gang med Niels Hansen *1803c Smidstrup, aftægt i Tyvkær, Smidstrup FT 1860.
mands far 1Mads Christensen Hannerup701744 Trøstrup Timring 1822 Borup Brande Begravet nr.6760
Opvokset på Brandholm, Brande. Se familien Hannerup i Brande sogn. Mands forælder. FØR 1815: april 1801 fadder i dåb #2624. EFTER 1815: begravelsen 1822.
mands mor 1Mette Andersdatter68c1747c Skærlund? Brande? 1824 Borup Brande Begravet nr.6778
Født i Skærlund formodet fra fadderlisterne med far Anders Pedersen. Mands forælder. FØR 1815: bærer barnebarn Mette i 1804 dåb #2693. EFTER 1815: Begravelsen 1824.
træsko- mand mands bror Peder Madsen Hannerup251790 Brandlund Brande 1873 Borup Brande Dåb nr.2378
Konfirmation nr.9286
Viet nr.8290
Bror til manden. Gift 1816 med Birte Pedersdatter *1777 Brandlund †1860 Brande.

1831c Mads Andersen *1801.09.20 Flø †1883.03.28 Brande søn af formand.
Gift 1831.10.09 i Brande med Mette Nielsdatter *1800.11.23 Uhre, Brande †1881 Brande datter af Niels Hansen *1764c Skærlund †1840 Uhre og Anne Kirstine Jensdatter *1763c Fasterholt, Arnborg †1840 Uhre.


6 Andre nævnelser i Borup
1729 Kirsten Lauridsdatter i Borup.
Hun har søskende: Karen Lauridsdatter Skytte (umyndig, vel i Arnborg sogn), Anne Lauridsdatter (umyndig), Jens Lauridsen i Harrild (? Brande eller Ejstrup), Erik Lauridsen (rømt) og Mikkel Lauridsen. Se skifte #14 Sindinggaard i Brejl:
14 Christen Lauridsen, tjenestekarl i Sønder Søby i Arnborg sogn. 11.11.1729, fol.68B.
A: søskende Karen Lauridsdatter Skytte. FM: Arendt Bisted, Anne Lauridsdatter. FM: Jens Høgild, Jens Lauridsen i Harrild, Kirsten Lauridsdatter i Borup, Erik Lauridsen, rømt, Mikkel Lauridsen.



Brande By

1 Introduktion Brande By
Brande By havde 1650 fire gårde inklusive præstegården. I 1664 tælles tre gårde og et bol, præstegården var godt dobbelt så stor som de andre to gårde. I 1683 regnes alle 4 gårde lige i størrelse efter udsæd, høavl og antal høveder, der kunne græsses. I den nye matrikel 1688 ses fem steder: tre gårde af ca. 4 tønder hartkorn, præstegården af 7 og degnen af 0,15 tønder hartkorn (ca. 4 tønder land).
I 1827c er der 10 steder, hvoraf nogle er husmandsbrug og skolen da har, hvad der før var degnens. Præstegården er med 238 tønder land mere end dobbelt så stor som den største gård med 105 tønder land.
Den 25. januar 1780 bringer en karl i præstegården asken fra kakkelovnen ud, men der var gløder i den som tændte en brand. Præsten N. C. Clausen var ikke hjemme og hele præstegården brændte, hvorefter præsten af kongens kasse fik 160 rigsdaler til genopbygning.
Da den nyopførte præstegård var færdig og skulle synes til brandforsikring udbrød der den 16. september brand i Brande By, som greb om sig. Præsten hjalp andetsteds med at slukke, men i mellemtiden bredte branden sig til den nye præstegård, hvor kun den nyeste kirkebog fra 1774 fremad blev reddet (der var blevet ført kirkebog fra før 1695 i Brande). Denne gang fik præsten kongelig bevilling på 1 rigsdaler fra hver kirke i Nørrejyllands fire stifter.
I 1782 blev denne anden nye præstegård synet af herredsfogeden til brandforsikring og taxeret til en værdi af 990 rigsdaler, som står for en meget stor præstegård. Den er så stor, at han ikke selv kan overkomme den men forpagter det meste af jorden til Niels Christensen Nygaard, som der også er plads til i præstegården sammen med alle dennes mange børn.
Af den sidste brand, hvor næsten alle bygninger i Brande By afbrændte, ses at husene og gårdene har stået meget tæt på hverandre, ellers havde branden ikke kunnet gribe sådan om sig. Een følge var, at de nyopførte længer blev placeret i bedre afstand fra hverandre end før, så en brand ikke kunne gribe så katastrofalt om sig. En anden følge var at udskiftningen, som blev gennemført 1800 af Brande Bys jorder ikke førte til at gårdene flyttedes ud på markerne, for bygningerne var jo nye og bygget kort før. Selv i 1827c på matrikelkortet ses kun enkelte længer udenfor Brande By.

Gårde i Brande By 1827c fra matriklen.
Brande Bys gårde i 1827c, med gamle og nye matrikelnumre. #9 har jord yderst mod øst, langt udenfor dette kortudsnit, men der er ingen bygninger set til den gård.
Læg mærke til hvor kæmpestor præstegården er i sammenligning med de normale gårde. Den er bygget i 1782 efter to brande, den blev så stor, at præsten måtte have forpagter på den. I tønder land havde præstegården 238 og de andre gårde ca. 60. I den sidste brand september 1780 brændte det meste af Brande By, derfor står de nye længer et godt stykke fra hverandre, så en ny brand ikke ville kunne sprede sig så slemt. I præstegården er stuehuset placeret på afstand, men de andre tre længer er bygget sammen, hvilket ville garantere at en brand spredes - det ser noget mærkeligt ud.
Man ser at nr. 4 til Kirken ikke er trelænget, som de andre gårde men har tre yderligere længer, dels beboelseshuse. I 1805 er jorden delt i to dele af hartkorn 2 7 1 1 og 1 0 0 0.

2 Hartkorn i Brande By
Hartkornet i Brande By er ret kompliceret, hvorfor det er fremstillet fra 1785 og gradvist tilbage ad i tiden med grundene hvorfor fæstere placeres på en bestemt gård og en grundig behandling af hvilke kilder og metoder, der er brugt. Hvert skridt tilbage til det næste kendte kildeår dokumenteres. Dette ses på en separat side Hartkorn i Brande By.
I tiden 1700-1736 er der meget få kilder, så fæsterlisten er langt fra at være komplet. Og det er ofte umuligt at sige om en fæster sad på første eller anden halvgård, hvorved det vigtigste er, at man overhovedet har styr på fæsterne.
Præsterækken er beskrevet andetsteds på denne side, ligeledes degnerækken, derfor er der kun få angivelser til dem. For en ordens skyld er navne og årstal også anført her.
Fra 1760 indtil 1785c ejer Hastrup gård nr. 4 "til Kirken" og roder rundt med inddelingen i hartkorn med nogle angivelser, der ser ud til at være direkte fejl, nemlig fx Peder Arnborgs hartkorn. Desuden lægger Bagger på Hastrup lidt til størrelsen, sådan at tre dele alle har over 1 tønde hartkorn, han snyder altså. Dette behandles på den separate side ovenfor.

1688 Ny Matrikel 1. Østergaard
4 0 2 0
Matr. 2
4 0 3 2
3. Præste- gaarden
6 7 2 2
4. Til Kirken
3 7 1 1
5. Degne- boligen
0 1 1 2
År Kommentar 1.
halvgård
2.
halvgård
1. halvgård 2. halvgård Del 1. Del 2. Del 3.
1641 Tiendeliste Peder Villadsen (identificeret over landgilde 1641 og 1664)
1662 Tingbogen Peder Jensen Kræmmer
1664 Matriklen Iver Pedersen Peder Jensen og Thomas Pedersen (rytter) Øde Hr. Otte Sørensen Iver Christensen 1668 tingbogMathias Nielsen 1670 tingbog
1665-82 Senere fæstere tilføjet i 1664 matriklen Thomas Jensen Christen Sørensen
1683 Græsnings- taksten Thomas Jensen Iver Pedersen Peder Jensen Kræmmer Hr. Otte Søren- sen Iver Christensen
1687 marts Kopskat Iver Pedersen og kone 4 får Jørgen Jakobsen og kone, 1 ko Gregers Peder- sen, 2 får
1688 marts Ildsteds- skat Iver Pedersen, enkemand, 4 stude Jørgen Jakobsen og kone, 1 ko
1688 (navne fra 1683!) Ny Matrikel 1688 Thomas Jensen
2 0 1 0
Iver Pedersen
2 0 1 0
Peder Jensen Kræmmer †1694, enken fæster
2 0 1 2½
(Jørgen Jakobsen)
2 0 1 2½
Hr. Otte Søren- sen
6 7 2 2
Iver Christensen
3 7 1 1
Gregers Peder- sen Col- ding
0 1 1 2
1693 Skander- borg Rytter- distriks Jordebog Peder Jensen Kræmmer Lars? Sørensen
1698 BG Brande Gårdhistorie (kilde?) Thomas Jensen Peder Jensens enke Niels? Sørensen
1711 Skatte- mandtal NN fæster (fattig inderster i Brande By formod- entlig i Østergaard, Thomas Jensen)
1688 Ny Matrikel 1. Østergaard
4 0 2 0
Matr. 2
4 0 3 2
3. Præste- gaarden
6 7 2 2
4. Til Kirken
3 7 1 1
5. Degne- boligen
0 1 1 2
År Kommentar 1.
halvgård
2.
halvgård
1. halvgård 2. halvgård Del 1. Del 2. Del 3.
1722 Skøde Viborg Landsting 2 0 1 0 Peder Jensen (ejer sønnen Thomas Pedersen)
1729 Thyregod kirkebog (Peder Madsen og Anne Mortens- datter)
1737 Reserve- rulle Jens Smed †1737-39 søn Peder Jensen nedenfor.
1742 Reserve- rulle Jens Nielsen (lægs- mand)
1743 Skatte- mandtal Peder Nielsen, søn af degnen Niels Pedersen fæster en gård. Muligvis en anden gård.
1748c Mulig fæste i Østergaard Peder Jensen, 1762 barn over 12 år
1753 Gift i Thyregod Jens Pedersen og Sophie Ene- volds- datter
1755 Skøde
Donne- ruplund
Peder Jensen
1760 Skøde
fra Risom bo
til Anders Wong
Laurids Christensen
1 7 3 0
Søren Nielsen Brogaard
1 0 0 0
Risoms mor
0 7 2 1
1762 Extra- skatte- mandtallet (ejer) Peder Jensen
(Hastrup)
Jens Pedersen
(Bertel Arvad)
Jens Nielsen
(Niels Madsen, Høgild)
Uklar. Måske Jens Nielsen.
(?Niels Madsen, Høgild)
Præste- gaarden Lars Christensen
(Hastrup)
1 7 3 0
Søren Nielsen Brogaard
(Hastrup)
1 0 0 0
Jomfru Hol?
(Ha- strup)
Degnen
1765c Jørgen Jørgensen gift ?Jørgen Jørgensen
1688 Ny Matrikel 1. Østergaard
4 0 2 0
Matr. 2
4 0 3 2
3. Præste- gaarden
6 7 2 2
4. Til Kirken
3 7 1 1
5. Degne- boligen
0 1 1 2
År Kommentar 1.
halvgård
2.
halvgård
1. halvgård 2. halvgård Del 1. Del 2. Del 3.
1768 Pante- brev
fra Bagger
Hastrup
3 7 1 1
1771 Hoveri Hastrup Peder Jensen
2 0 1 0
Søren Lassen
1 7 3 0
Peder Arnborg
1 0 0 ¼
Anders Nielsen Wong
1 0 0 ¼
1774 Reserverulle Hastrup Peder Jensen
2 0 1 0
Peder Ahrnborg
2 7 3 ¼
(Ejer kirken)
Mad: Brandt
1 0 0 ¼
1775 Trolovelse Peder Pedersen Østergaard (Niels Christensen Langkær ses i kirke- bogen) (Mads Jensen ses i kirke- bogen) (Jørgen Jørgensen ses i kirke- bogen)
1780 Skøde nævnt BG 9, s. 41 Jens Nielsen til søn Mads Jensen
1785 Hoffman Hans Jen- sen
1 0 0 1½
Chri- sten Sø- ren- sen
1 0 0 1½
Niels Christensen Langkær/ Østergaard
2 0 1 0
Mads Jensen
2 0 1 2½
Jørgen Jørgensen
2 0 1 2½
Præste- gaarden 6 7 3 2 Troels Christensen
3 0 0 0
(2 7 1 1)
(Ejer kirken)
Peder Arnborg
1 0 0 0
(Ejer kirken)
Degnen
0 1 1 2
1789 Pantebrev
Busch
0 7 1 1
1805 Skøde
Otto Arvad
Jens Pedersen
forpagter
2 7 1 1
Madam Kjærs- gaard
1 0 0 0


3 Fæsterliste Brande By
1641:
Tiendeyder i Brande Kierche Bye: Peder Wollesen
1664:
Iffuer Pedersen, efterfulgt af Thomas Jensen (1668)
(Brande kirke):
½ Iffuer Christensen (1664, 1668)
½ Mathias Nielsen (1668), efterfulgt af Christen Sørensen
(Ryttergård)
½ øde.
½:
Peder Jensen Kræmmer (1664, 1668)
Thomas Pedersen
(Præstegården)
Hr. Otte Søfrensen

1683:
½ af 4 0 2 0: Iver Pedersen
½ af 4 0 2 0: Thomas Jensen
4 0 3 2: Peder Jensen Kræmmer
6 7 2 2: Hr. Otte Sørensen, sognepræsten
3 7 1 1: Iver Christensen

1687 kop- og kvægskat:
Iver Pedersen og kone, 4 får.
Jørgen Jakobsen og kone, 1 ko.
Præsten og kone, 1 karl, 1 pige, 2 plage, 2 køer, 4 får.
Degnen Gregers Pedersen, 2 får.

1688 ny matrikel (matrikelnumre af 1688, matrikelnumre 1827 anderledes:
Matr. 1 ½ af 4 0 2 0: Iver Pedersen (Kongen)
Matr. 1 ½ af 4 0 2 0: Thomas Jensen (ejer: Jørgen Knudsen, Mindstrup)
Matr. 2 på 4 0 3 2: Peder Jensen Kræmmer (Kongen)
Matr. 3 på 6 7 2 2: Hr. Otte Sørensen, sognepræsten
Matr. 4 på 3 7 1 1: Iver Christensen (til kirken)
Matr. 5 på 0 1 1 2: Gregers Pedersen Colding, degn

1694 Skanderborg Rytterdistrikt.
Peder Jensen fradød, enken overlader til sønnen
Niels Pedersen *Brande By
1698?, BG:
Østergaard: 4 0 2 0 Thomas Jensen

1711 Extraskatten:
Inderster og husmænd, ingen ko, knap nok eget brød:
Anne Nielsdatter
Thomas Jensen
Birgitte Ibsdatter

1717 Skifte efter sognepræst Henrich Jerne:
Peder Christensen i Brande By, enken skylder 3 rigsdaler for vare.

1736 Reserverullen:
Præsten Jens Risom.
Peder Jensen, 20 år, domestik.
Niels Nielsen, 24 år, domestik.

1737 Reserverullen:
Præsten Jens Risom.
Niels Nielsen, 27 år, domestik.
Peder Jensen, 20 år, domestik.
1739 Reserverullen:
Salig Jens Smeds søn
Peder Jensen, 24 år, født i Brande, tjener i Holsten.

1743 Mandtal:
Præsten (se præstelisten).
Niels Pedersen, degnen, opholder sig ved søn
(Peder Nielsen Brandt), som fæster en gård.

1750 skifte efter Kirsten Pedersdatter i Uhre:
Jens Nielsen i Brande By skyldes 2 mark 8 skilling.

1755 skøde Niels Andersen Wong til søn Anders Nielsen Wong:
Peder Jensen, Brande By, 2 0 1 0

1760 auktionsskøde til Anders Nielsen Wong (Brande Kirke):
Laurids Christensen, et boel, 1 7 3 0.
Søren Nielsen Brogaard, et boel, 1 0 0 0.

1762 Biskop Brorsons visitatsbog:
Therkel Friis Møller, studiosus, prædikede.
Knud Søltoft, sognepræst, tærende sygdom, død kort efter.
Peder Nielsen, degn.

1763 Extraskatten:
Nr. 1 matr. 1688 Østergaard:
✔Peder Jensen, ejer Hastrup. (Østergaard 1. halvgård).
✔Jens Pedersen (senere Niels Christensen Langkær) ejer Bertel Arvad i Kbh.. (Østergaard 2. halvgård).
Jakob Pedersen med kone husmand ved Jens Pedersen (ejer Bertel Arvad i Kbh.).
Nr. 2 matr. 1688:
✔Jens Nielsen, ejer Niels Madsen i Høgild. Jens Nielsen selvejer 1780.(Gård nr. 2, 1. halvgård).
✔Jens Jensen, husmand, "meget svag", ejer Niels Madsen i Høgild.
Nr. 3 matr. 1688 Præstegården:
✔Knud Peder Christensen Søltoft. (Præstegården).
Nr. 4 matr. 1688 til Kirken:
✔Søren Nielsen Brogaard, ejer Hastrup. (Til Kirken).
✔Jørgen og Niels Larsen, hosekræmmere, husbeboere ved Søren Brogaard.
✔Lars Christensen, ejer Hastrup. (Til Kirken).
Nr. 5 matr. 1688 degnelodden:
✔Peder Nielsen Brandt, Degnen. (Degnelodden).
Smedien:
✔Lars Larsen Smed (ejer Knud Terkelsen i Arvad Mølle).
Jomfru Hol, ejer Hastrup.

1768 pantebrev fra Andreas Bagger på Hastrup til Hr. Staldknecht i Øster Nykirke:
Kirken, Brande By 3 7 1 1.

1771 Hastrup Hoveri Reglement:
Anders Nielsen Wong 1 0 0 ¼.
Peder Pedersen Arnborg 1 0 0 ¼.
Søren Lassen 1 7 3 0.
Peder Jensen 2 0 1 0.

1774 Reserverullen:
Madam Brandt 1 0 0 ¼.
Peder Pedersen Arnborg 2 7 3 ¼.
Peder Jensen 2 0 1 0.

1785 Hofmann:
Præstegaarden 6 7 3 2
Mads Jensen 2 0 1 2½, selvejer
Jørgen Jørgensen 2 0 1 2½, selvejer
Troels Christensen 3 0 0 0 ejer Madam Brandt eller Kirken.
Peder Pedersen Arnborg 1 0 0 0 ejer Madam Brandt eller Kirken.
Niels Christensen (Langkær) 2 0 1 0 selvejer.
Hans Jensen 1 0 0 1½ selvejer.
Christen Sørensen 1 0 0 1½ selvejer.

1788 Reserverullen:
Peder Sørensen, 24 år, virkelig Soldat for lægget.
Jens Hansen, 5 år.
Christen Troelsen, 4 år.

1789 Pantebrev Søren Busch til magistraten i Viborg:
Brande By 0 7 1 1

1805 skøde fra Madam Kjærsgaard til svigersøn Otto Arvad, Brandholm:
3 7 1 1.
2 7 1 1 forpagtet af Jens Pedersen.
1 0 0 0 beboes af Madam Kjærsgaard selv.


4 Ejerliste Brande By
1579:
En gård i Brande By. Jørgen Sested til Hvolgaard, (Kongens Skøder).
1664:
To gårde i Brande By: Oberst Johan Lieberich paa Søndersthoved, Give.
1688:
Matr. 1 ½ af 4 0 2 0: Kongen
Matr. 1 ½ af 4 0 2 0: Jørgen Knudsen, Mindstrup
Matr. 2 på 4 0 3 2: Kongen
Matr. 3 på 6 7 2 2: Kongen (præstegården)
Matr. 4 på 3 7 1 1: Brande Kirke
Matr. 5 på 0 1 1 2: (Brande Kirke)
1700:
3 7 1 1 i Brande By (og andet i alt 30 tdr. hk.) til Anders Vendelboe i Aarhus. (Kongens Skøder).
1721:
½ af nr. 1 i Brande By 2 0 1 0. (Kongens Skøder).
Nr. 1 i Brande 4 0 3 2 (reluitionret købt 1724, Kongens Skøder).

5 Familier med børn Brande By
Nr. 1 Østergaard 4 0 2 0
Østergaard har nr. 1 i den ny matrikel fra 1688 og har hartkorn 4 0 2 0. Den ses 1664-88 med to fæstere, hver på en halvgård. Fra 1688-1753 mangler oplysninger om den anden halvgård (1844 matrikel nr. 6A).
Den første halvgård kan følges godt fra Jens Smed, der døde 1738c til hans søn Peder Jensen der dør i kirkebogen. Efter denne søn Peder Pedersen deles denne gård i to fjerdedelsgårde, der følges hver for sig.
Den anden halvgård er den Niels Christensen Langkær senere ses på senere i kirkebogen. Det formodes at Peder Madsen var på den 1729c - 1750c. Derimod er den næste fæster Jens Pedersen 1753c - 1770c sikker for hans enke Sophie Enevoldsdatter gifter sig med den før nævnte Niels Christensen Langkær, der var strømpehandler og rig.
Nr. 1 Østergaard første halvgård 2 0 1 0 (Peder Jensens gård)

1664+ — 1698+ Thomas Jensen *1640cc †1711+.
Han står i 1664 matriklen som "nu Tomas Jensen" som er kommet efter Iver Pedersen på den anden halvgård. I 1683 Græsningstaksten ses begge fæstere, vel hver på sin halvgård, matriklen 1688 gentager fæsterne fra 1683.

1717- — 1736c Jens Smed *1680cc †1737-39.
Gift med hans kone.
Han nævnes i Reserverullen 1739 sammen med sønnen som "Sl. Jens Smeds søn Peder Jensen 24, født Brande tiende i Holstein". I 1736 tjener sønnen ved præsten Jens Risum og hans far nævnes ikke, lever altså formodentlig (dette er lidt problematisk). Jens Smed kan også være på den anden halvgård, man kan ikke skelne dem i de meget sparsomme kilder. Det er også muligt, at han var på en anden gård, men måske ikke særlig sandsynligt.
Børn:
Peder Jensen *1716c Brande By, overtager vel fæstet, se nedenfor.

1746- — 1774c Peder Jensen *1716c Brande By †1780 Brande By søn af Jens Smed.
Gift 1746.01.09 i Ansager med Maren Pedersdatter *1716.10.12 Kvie, Ansager †1783 Brande By datter af Peder Brun *1679c †1758 Kvie og Lene Klink †1751 Kvie.
Her er vi på fast grund. Peder Jensen har denne halvgård ind i tiden med gode kilder. Han ses første gang i 1755 i et skøde på Donneruplund i Give, men han får børn i 1746. Det er muligt at moderen førte fæstet fra faderens død 1737-39 til sønnen overtog, men dette er spekulativt.
Ansager kirkebog 1746 (ikke set trolovet der):

Domin: 1ma p: Epiphan: d 9 Jan: Peder Jens_ brande og Maren Pedersd: qvie Copulerede.

At han er den søn Peder Jensen af Sl. Jens Smed, der er 24 år gammel i 1739, ses af hans alder, da han begraves, "Peder Østergaard i Brande begravet 63 Aar gammel" i januar 1780, hvilket giver født 1717c. Han nævnes første gang i Reserverullen 1736, hvor han tjener ved præst Risom, og siges at være 20 år gammel. Identifikationen kan dårligt betvivles.
Kendt barn:
Peder Pedersen Østergaard *1746c Brande By, overtager fæstet, se nedenfor.
Simuleret Folketælling 1763 Brande by Peder Jensen Ejer: Hastrup Herregård, Thyregod
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1763100Peder Jensen46c 1716c Brande by Brande 1780 Brande by Brande Begravet nr.6116
Søn af Jens Smed, ses i Reserverullen 1739.
kone1763100Maren Pedersdatter47c 1716 Kvie Ansager 1783 Brande by Brande Begravet nr.6178
Gift 1746 i Ansager.
LINK: Maren Pedersdatter med forældre.
søn176399Peder Pedersen Østergaard17c 1746c Brande By Brande 1807 Borup Brande Viet nr.8020
Begravet nr.6568
Overtager gården 1774c. Gift 3 gange. Flytter 1782c til Borup.


1774c — 1782 Peder Pedersen Østergaard *1746c Brande By †1807 Borup, Brande søn af formand.
Gift 1. gang 1775 i Brande med Mette Christensdatter *1748c Brandlund?, Brande †1782 Brande By datter af Christen Nielsen Nedergaard *1717c †1800 Brandlund og en af hans to koner.
Gift 2. gang 1782 i Brande med Karen Jensdatter *1742c Adserbjerre, Ejstrup †1799 Borup, Brande (ingen børn).
Gift 3. gang 1799 i Brande med Dorte Pedersdatter af Uhre *1767c (en datter).
Han kaldes i 1779 "unge Peder Østergaard" i kirkebogen, i 1776 er "gamle Peder Østergaard" fadder ved den unges datter Johanne. At hans første kone er datter af Christen Nielsen Nedergaard i Brandlund ses tydeligt i fadderlisterne til de tre børn.
Børn med 1. kone Mette Christensdatter:
Johanne *1776 Brande By †3½ år gammel.
Maren *1779 Brande By †14 måneder gammel.
Peder *1781 Brande By †3 måneder gammel.
Barn med 3. kone Dorte Pedersdatter:
Mette Katrine Pedersdatter *1802 Borup.

Østergaard første halvgård 1. ½ 1 0 0 1½, senere 9A

1762- Lars Larsen Smed
Gift med hans kone.
Han placeres her fordi der var en smedje, men det er spekulativt. Han boede i hvert fald i Brande By.
Hans vasketøj stjæles den 22. juni 1762 om aftenen. Smeden Johan Hartvig Henriksen i Grarup mistænkes og brænder et hus af for at forviske sporene.
Simuleret Folketælling 1763 Brande by Lars Larsen Smed Ejer: Knud Terkelsen i Arvad Mølle
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1763100Lars Larsen Smed     
kone1763100? Lars Larsens kone     
tj-dreng1763100x12+    


1782c Hans Jensen Smed *1749c †1827.07.21 Brandlund.
Gift 1782 i Brande med Mette Andersdatter *1757c ikke i Skærlund †1823 Brandlund, datter af Anders Pedersen *1717c †1778 Skærlund, Brande gift NN *1708c †1777 Skærlund. (Mette vel gift 2. gang med Jens "Greiesen", noget usikker. Begravet som Hans Jensen Smeds kone.)
Han ses som fadder af Brande By i 1777 og 1780 og får hans børn i Brande by. I 1795 får han skøde på en gård i Brandlund med ca. 1 tønde hartkorn, en del af Bundgaard 3A. I 1785 nævnes han som selvejer på udstykning her i Brande By i Hofmanns Hartkornoversigt.
Børn:
Jens Hansen *1783 Brande By †1842 Nederdonnerup. Give, konf. 1802.
Gift 1803 i Brande med Ane Katrine Johansdatter af Brandlund *1781 Nygaard, Give †1851 Bæksgaard. Give.
Første barn i Brandlund. Bosat hus ved Højgaard, Give i FT 1834-40, 1842 gård i Nederdonnerup.
Anders Hansen *1787 Brande By.
Ane Katrine Hansdatter *1789.03.08 Brande By, konf. 1805 Brande †1836.12.11 Stenbrogaard, Give By.
Gift 1820.04.03 i Brande med Anders Hansen Bank *1776 Bregnhoved, Give †1863 Give søn af Hans Hansen *1736 Sillesthoved, Give †1809 Steenbrogaard og Anne Nielsdatter *1735 Tromborg †1787-1801 Bregnhoved?.
Ane *1792 Brande By †14 dage gammel..
Peder Hansen *1794.07.06 Brande By, konf. 1810 Brande †1873.11.22 Brandlund.
Gift 1822.03.31 i Brande med Ane Katrine Niesdatter *1797 Skærlund †1867.03.28 Brandlund datter af Niels Mortensen *1765c Nørup †1851 Skærlund og Karen Christensdatter *1767c Sønder Askær, Brande †1844 Skærlund.
Overtager en del af 3A Brandlund.
Folketælling 1787 Brande By Hans Jensen Smed   Matr: 6A Brande By   8. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
smed mand 1Hans Jensen Smed381749c  Brandlund? Brande? Viet nr.8064
BG 10 s. 78.
kone 2Mette Andersdatter341753c  1823 Brandlund Brande Viet nr.8064
Begravet nr.6762
Ikke født i Brande, da faderen først kom til Skærlund, Brande udensogns fra.
søn Jens Hansen31783 Brande By Brande 1842 Neder- Donnerup Give Dåb nr.2210
Viet nr.8213
Gift 1803 med Ane Catrine Johansdatter af Brandlund.
søn Anders Hansen11787 Brande By Brande  Dåb nr.2301
 


1795 Søren Jensen Smed *1748c †1841 Solskov, Øster Snede (ved søn Jens).
Gift 1. med NN.
Gift 2. 1775 i Brande med Ane Kjeldsdatter *1748c Store Langkær †1821 Grarup, Brande datter af Kjeld Thomasen *1712c Store Langkær †1787 Store Langkær og kone *1710c †1798 Store Langkær.
De bor først i Grarup 1775-90c, derefter Borup 1790c-94, så i Brande By.
Børn:
Se Søren Jensen Smed i Grarup.
Folketælling 1801 Brande By Søren Jensen Smed   7. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Huus- mand med Jord mand 1Søren Jensen Smed521748c  1841 Solskov Øster Snede Viet nr.8016
Ses Grarup 1775 - 1787, Borup 1791, Brande By 1794 - 1801, Grarup 1805 - 1835.
kone 1Ane Kjeldsdatter541757c Langkær- Store Brande 1821 Grarup Brande Viet nr.8016
Begravet nr.6732
Fødselsår ifølge FT 1787, stemmer ikke med FT 1801.
søn Jens Sørensen101791 Borup Brande 1866 Solskov Øster Snede Dåb nr.2395
Konfirmation nr.9285
Konfirmeret af Grarup. Gift 1818c med Karen Mortensdatter *1791c Grejs †1866 Øster Snede. Begge døde ved søn Morten Jensen i Solskov, Øster Snede.
dat Sidsel Sørensdatter51795 Brande By Brande 1808 Hesselbjerre Thyregod Dåb nr.2494
Hun var fårevogter i Hesselbjerre og døde af blodgang.


Østergaard første halvgård 2. ½ = 1 0 0 1½ senere 8A og 11A?

1782c Christen Sørensen
I kirkebogen eller i skøder ses ingen Christen Sørensen nævnt under Brande By. Der er en Christen Sørensen Hjuler (karetmager) i Borup i denne periode, muligvis har han købt denne udstykning, hvor han føres som selvejer i 1785, hvilket normalt er en mand der bor på eller ved jorden.
Denne del 1 0 0 1½ blev købt af Niels Christensen Langkær som havde den anden halvgård af Østergaard, dette skete i ald sandsynlighed kort efter 1785, for der ses ikke nogen af Østergaard i kirkebogen, der kunne passe her. Helt sikkert er at Niels Christensen Langkær ejer denne del i 1805, da han dør, for det ses i hans skifte - hartkorntallet passer ikke nøjagtigt men dog nok.

1816- Ellen Marie Pedersdatter *1775 Tromborg, Give †1824+ datter af Peder Hansen *1733c †1785 Tromborg og Mette Pedersdatter *1736c ?Langkær, Brande †1787 Tromborg.
Gift 1. gang 1792 i Give med Lars Andersen *1759c Skerris, Brande †1832 Brande søn af Anders Larsen *1717c †1815 Skerris og Dorte Andersdatter *1727c Skerris †1811 Skerris. .
Bosat først i Skerris, Brande. Skilt 1799c
Gift 2. gang 1800 i Brande med Christen Jakobsen Aagaard *1763 Aagaard, Thyregod †1835 Brande By søn af Jakob Knudsen *1726 Aagaard †1764 Aagaard og Birte Larsdatter *1736c †1764 Aagaard. Skilt 1816c.
Der er ingen skøder set mellem 1785 og 1816. Ellen Marie og hendes 1812 fraskildte mand har 1807c købt Østergaards anden halvgård 2 0 1 0 (Niels Christensen Langkærs) og tilsyneladende denne fjerdepart 1 0 0 1½ også.
Her bliver hartkornet uklart.
Hun sælger i 1818 2/3 af gården hartkorn 2 0 0 0 til Kjeld Thomsen Langkær kaldet Stampen, som i 1830 deler gården i to lige dele af 1 tønder hartkorn 8A (inkl. engen 11A) syd for Brande Å og 8B nord for. Hun beholder selv 1 tønde hartkorn (matr. 6A), som går på tvangsauktion 1824.

1818 Kjeld Thomsen Langkær bor i Store Langkær.
Han bliver boende i Store Langkær og indretter først et hammerværk, hvor hjoller fremstilles, og senere en stampemølle ved Brande Å. I 1830 deler han gården i to lige dele af 1 tønder hartkorn 8A (inkl. engen 11A) syd for Brande Å og 8B nord for til sønnen Kjeld Thomsen Langkær.


Østergaard anden halvgård (Niels Christensen Langkærs)

1663- — 1687+ Iver Pedersen *1640cc †1688+.
Gift med NN †1687 Brande By.
Han ses i Herluf Mormands stævning for kirketiende i Nørvang Herreds Tingbog 1663 (han skylder 1 skæppe byg påståes der), i matriklerne 1664 og 1688, i græsningstaksten 1683.
Desuden ses han i 1668 for ægtkørsel i tingbogen.
I Kopskatten 1687 har han en kone og 4 får. I Ildstedsskatten 1688 er han enkemand, konen er altså død i 1687 eller i begyndelsen af 1688.
Der er ingen kilder til perioden 1687-1753 på denne gård.
Simuleret Folketælling 1687 Brande By Iver Pedersen Ejer: Kongl. Maj.
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1687100Iver Pedersen  1640cc  1688+  Matr. 1664, Græsn. 1683, Kopskat 1687, matr. 1688.
kone1687100? Iver Pedersens kone   1687 Brande By Brande Ses nævnt i kopskat 1687. Manden Iver Pedersen er enkemand i Ildstedskatten 1688.


1722- Peder Jensen *1680c- .
Gift med hans kone.
Hans søn Thomas Pedersen af Brande får skøde på denne gård 2 0 1 0 i 1722 fra Rasmus Nielsen Vrads i Skærlund. Ellers kendes hverken han eller sønnen, men han er naturligvis ikke den Peder Jensen i Brande By, der dør 1694.
Børn:
Thomas Pedersen *1690cc, 1722 bosat i Brande Sogn.


1729- — 1750c Peder Madsen *1705c †1750c Brande By.
Gift 1729 i Thyregod med Anne Mortensdatter *1707c Hesselbjerre, Thyregod †1770 Sejrup, Thyregod datter af Morten Christensen *1688c Givskov, Give †1739 Hesselbjerre og Sidsel Christensdatter *1676c Store Hestlund, Give †1755 Hesselbjerre.
Kan have været på en anden gård, men garanteret i Brande By. Grunden til at placere Peder Madsen her er, at han dør omkring 1750 og konen fører ikke fæstet videre, hun tager tilbage til Thyregod. Der kommer altså en ny fæster og ved denne tid tager Jens Pedersen fæste. Børnene er udredet af Ejnar Bjerre ud fra Thyregod kirkebog undtagen Mads Pedersen, der ses i Reserverullen 1741 af Brande By. Ud fra opkaldelserne må Peder Madsens mor have heddet Mette.
Børn:
Mette Pedersdatter *1730c Brande By †1767-73 Store Sandfeld, Brande.
Gift 1751c (vel i Brande) med Troels Jørgensen *1723c Store Sandfeld †1790 Store Sandfeld søn af Jørgen Pedersen Sandfeld *1686- Store Sandfeld †1740-62 Store Sandfeld og NN *1690cc †1763-73 Store Sandfeld.
Mads Pedersen *1731 Brande By. Reserverullen 1741.
Sidsel Pedersdatter *1741c Brande By †1770 Lindet, Vester.
Gift 1761 i Thyregod med Jens Christensen *1733 Lindet †1799 Lindet.
Morten Pedersen Tømmermand/Toustrup *1744c Brande By †1810 Kærsgaard, Snejbjerg.
Gift 1784 i Brande med Anne Jensdatter i Østergaard *1758c Brande By †1838 Fattighuset, Snejbjerg datter af Jens Pedersen og Sophie Enevoldsdatter, se nedenfor.
Simuleret Folketælling 1741 Brande By Peder Madsen Gods: Strøgods
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1742100Peder Madsen  Brande 1750c Brande By Brande Lægsmand i Reserverullen 1742. Gift i Thyregod 1729 med Anne Mortensdatter. Se Ejnar Bjerre om Østergård i Sejrup, hvor Anne Mortensdatter giftede sig anden gang.
kone1741100Anne Mortensdatter  1707 Hesselbjerre Thyregod 1770 Sejrup Thyregod Gift i Thyregod 1729 med Peder Madsen. Datter af Morten Morten Christensen og Sidsel i Hesselbjerre. Se Ejnar Bjerre om Østergård i Sejrup: Anne Mortensdatter giftede sig anden gang ca. 1751 med Mads Pedersen paa Østergård, der ogsaa var gift anden gang.
dat.174199Mette Pedersdatter11 1730c Brande By Brande 1767-73 Sandfeld- Store Brande Gift med Troels Jørgensen i Store Sandfeld.
søn?1741100Mads Pedersen10 1731 Brande By Brande  Reserverullen 1741
dat.177099Sidsel Pedersdatter1 1740c Brande By Brande 1770 Lindet Vester Gift med Jens Christensen af Lindet, Vester.

1753- — 1770c Jens Pedersen *1723cc Arvad?, Brande? †1763-73 Brande By gift 1753 i Thyregod med Sophie Enevoldsdatter *1731 Vesterdam Thyregod †1802 Brande datter af Enevold Nielsen *1682c †1778 Baggeskær, Snejbjerg og Hanne Pedersdatter *1693c Pomphole, Thyregod †1750 Vesterdam.
Hans datter Johanne kalder sig Arrevad i Kbh. Bertel Pedersen Arvad i Kbh. ejer gården, skulle være hans bror.
Børn:
Anne Jensdatter *1758c Brande By †1838 Fattighuset, Snejbjerg.
Gift i Brande 1784 med Morten (Tømmermand) Pedersen Toustrup *1742c Brande †1810 Kærgaard, Snejbjerg se DIS-tråd.
Johanne Jensdatter Arrevad *1755c Brande By †1781 Kbh.
Gift med Niels Nielsen Bøgild *1747c †1814 Helsingør, hosekræmmer.
Børn:
Ane Sophie Nielsdatter *1781-, lever 1805 i Helsingør i registreringen efter moderen.
Simuleret Folketælling 1763 Brande by Jens Pedersen Ejer: Bertel Arvad i København
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1763100Jens Pedersen   1763-73 Brande by Brande  
kone1763100Sophie Enevoldsdatter31 1731 Vesterdam Thyregod 1802 Brande by Brande Begravet nr.6496
gift 1. gang 1753 i Thyregod, 2. gang 1774- i Brande med Niels Christensen Langkjær
barn176398Johanne Jensdatter8c 1755c Brande by Brande 1781 København gift med hosekræmmer Niels Nielsen Bøgild.
barn176398Anne Jensdatter4c 1758c Brande by Brande 1838 Fattighuset Snejbjerg  
tj-pige1763100y12+    
tj-pige1763100y12+    


1770c — 1805 Niels Christensen Langkær *1741c Lille Langkær, Brande †1805 (skifte med udarvinger) Brande By.
Gift 1770c i Brande med formands enke Sophie Enevoldsdatter, se der.
Han kaldes i sagen Brændevin i Brande 1774 Kromanden Niels Østergaard i Brande i den store stævning, men han er ikke anklaget, så han kunne legalt udskænke brændevin, dvs. han skulle have haft privilegium til krohold. Men dette er tvivlsomt, desuden var værdien deraf ikke stor, da som det ses i retssagen mange udskænkede brændevin.
Han var strømpehandler i FT 1801 og en rig mand for ved skiftet er formuen 1.595 rigsdaler. Udarvingerne optrevler hele familien med søskende og halvsøskende.
Citat fra Brande Gårdhistorie, hefte nr. 10, Landsbyen Brande, s. 54:

Et tingsvidne af 19.12.1806 fortæller, at pastor Lund i Brande den 30.03.1805 havde besøgt Niels Langkjær på hans sygeleje, for på embeds vegne, at bringe hans jordiske anliggender i orden, for at der ikke, hvis han skulle afgå ved døden, skulle opstå tvistigheder imellem hans arvinger. Der blev ved samme lejlighed talt om gårdens fremtid og Hr. Arrevad og Morten Pedersen af Toustrup lovede den følgende dag, at medbringe papir for at få dette beskrevet. Det ser imidlertid ikke ud til at være sket.

I registreringen ved hans død nævnes hans skøder:
1. 13. aug. 1774 på den halve Østergaard 2 0 1 0.
2. 12. jan. 1795 på en anden fjerdedel Østergaard 1 1 0 1½.
I alt 3 1 1 1½ som i 1805 vurderes til 1.000 rigsdaler.
3. 20. mar. 1801 en eng i Brandlund med 0 0 2 0 med tilbagekøbsret for Johan Jørgensens gård i Brandlund imod 100 rigsdaler.
Niels Langkærs gård deles senere efter 1817 i tre gårde.
Folketælling 1787 Brande By Niels Christensen Langkær   Matr: 6A Brande By   7. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand 1Niels Christensen Langkær461741c Langkær Brande 1805 Brande By Brande Begravet nr.6533
BG 9 s. 53.
kone 2Sophie Enevoldsdatter581731 Vesterdam Thyregod 1802 Brande By Brande Begravet nr.6496
gift 1. gang 1753 i Thyregod med Jens Pedersen Brande By. 2. gang før 1774 i Brande med Niels Christensen Langkær.
tj-karl Peder Christensen241763c    
pleje-b Mette Sørensdatter131773c   Ikke set døbt i Brande KB 1774-5. KB 1773 findes ikke.

Folketælling 1801 Brande By Niels Christensen Langkær   8. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
G og Strømpe- handler mand 1Niels Christensen Langkær611741 Langkær- Store Brande 1805 Brande By Brande Begravet nr.6533
Viet 1774-.
kone 2Sophie Enevoldsdatter711731 Vesterdam Thyregod 1802 Brande By Brande Begravet nr.6496
 
dat. dat. Sophie Mortensdatter141786 Toustrup Snejbjerg  Konfirmation nr.9203
Forældre Morten Pedersen (Toustrup, Tømmermand) og Sophie Enevoldsdatters datter (med 1. mand Jens Pedersen †1763-73) Anne Jensdatter *1758c Brande By, gift #8071 1784 i Brande, bosat Toustrup, Snejbjerg. Sophie konfirmeret 1801 i Brande.
tj-karl Jakob Andersen281773c Uhre Brande 1859 Uhre Brande Konfirmation nr.9007
Viet nr.8212
Bliver 1803 gift med tjenestepigen her Johanne Sørensdatter.
tj-pige Johanne Sørensdatter291772c Langkær- Lille Brande 1842 Uhre Brande Viet nr.8212
Hun er halvsøster til husbonden Niels Christensen Langkær og gifter sig 1803 med karlen her i gården i folketællingen.

1805 — 1812 Christen Jakobsen Aagaard *1763 Aagaard, Thyregod †1835 Brande By søn af Jakob Knudsen *1726 Aagaard †1764 Aagaard og Birte Larsdatter *1736c ikke i Thyregod †1764 Aagaard.
Gift 1800 i Brande med Ellen Marie Pedersdatter. Skilt 1816c.
Ellen Marie havde været gift før. Se børnene i Blæsbjerg. I 1812 købes gården af Niels Christensen i Uhre som er gift med Maren Pedersdatter, der kunne være søster til Ellen Marie. I 1816 køber Ellen Marie gården tilbage.
1816 — 1824 Ellen Marie Pedersdatter Skildt fra formand, se der.
Hun deler gården i to dele, hvoraf hun sælger den største 2 0 0 0 til Kjeld Thomsen Langkær, der senere deler den i 8A og 8B, som begge har ca. 1 0 0 0 hartkorn. Købekontrakten af 9. dec. 1816 er gengivet i BG 9, side 62-63, køberen skal flytte ud til markerne og får noget af et stuehus med i købet. Hendes forhenværende mand Christen Jakobsen Aagaard får aftægt af Kjeld Thomsen Langkær. Ejendommen skalt snarest udskiftes. Prisen er 975 rigsdaler.
Kjeld Thomsen Langkærs del af ejendommen omtales under Østergaard første halvgård 2. I 1808 melder Peder Pedersen Flø i Brandlund og sognepræsten L. M. Lund flere i Brande til herredsfogeden for ulovlig udskænkning, deriblandt Ellen Marie Pedersdatter i Brande By. Hun bliver idømt en bøde på 20 rigsdaler, som senere bliver nedsat til 10 rigsdaler, dette skete for velhavende dømte, de andre fik bøden nedsat til 3 rigsdaler, så Ellen Marie har været velhavende.
1824 Kjeld Pedersen Sognefoged, kun ejer, sælger straks igen.
1825 — 1831 Peder Nielsen organist *1794 Uhre, Brande †1831.10.24 Brande By søn af Niels Nielsen Organist *1744 Uhre †1820 Brandlund, Brande og Johanne Christensdatter *1753c Tarp, Brande †1804 Uhre.
Gift 1823.05.19 i Brande med Maren Pedersdatter *1797 Usseltoft †1829 Brande By datter af Peder Pedersen Usseltoft *1755c Store Sandfeld, Brande †1818 Usseltoft og Ane Christensdatter *1753c †1831 Usseltoft.
Da begge døde gik gården igen på tvangsauktion.
Børn:
Peder *1824.03.27 Brande By †1 dag gammel.
Tvilling1 1825.01.22 dødfødt for tidlig i storm.
Tvilling2 1825.01.22 dødfødt for tidlig i storm.
Johanne Pedersdatter *1826.01.22 Østergaard, Brande By †1915.03.25 Harreskov, Assing.
Gift 1849.11.25 i Brande med Lars Jensen *1818.03.20 Borup, Brande †1876.02.24 Skarrild søn af gårdmand Jens Christian Larsen *1794.03.02 Dørslund, Brande †1870.08.17 Borup og Karen Pedersdatter *1779.08.01 Sønder Askær, Brande †1860.07.14 Borup.
I FT 1834 er Johanne i pleje ved hendes mors bror Christen Pedersen i Østerholm, Brande. Den 25. januar 1850 får hun udbetalt 310 rigsdaler arv efter hendes forældre.
Lars Jensen overtager 1848-52 hans fødegård 5A Søndergaard i Borup, Brande og flytter derefter til Skarrild By.
Dødfødt dreng 1827.08.27.
Dødfødt pige 1828.06.11.
Ane Pedersdatter *1829.06.13 Brande By.
I FT 1834 i pleje ved hendes fars bror Christen Nielsen i Brandlund, Brande.

Gård nr. 2 1688 Matr. 4 0 3 2
Denne ryttergård hører under Skanderborg Rytterdistrikt i hvert fald indtil 1693, i en jordebog fra 1696 føres den ikke mere. På den ene halvgård ses Peder Jensen Kræmmer og senere hans enke, hvis søn Niels Pedersen driver den. I 1664 opføres også på den anden halvgård en Thomas Pedersen, som ellers ikke ses. I 1698 er gården delt mellem Peder Jensens enke og Niels Sørensen. Mellem 1698 og 1742 ses ingen kilder. Det er uklart om gården er delt i 1742, den er det i alt fald i Extraskatten 1762.
På den første halvgård ses Peder Jensen Kræmmer og senere Jens Nielsen efterfulgt af sønnen Mads Jensen 1767c - 1800 og dennes svigersøn Jakob Jensen 1800 - 1826.
På den anden halvgård ses 1747c Jens Jensen og efter ham svigersønnen Jørgen Jørgensen Brande 1765c - 1807.
Første halvgård af nr. 2 1688 Matr. 2 0 1 2½ (Peder Jensen Kræmmers)
I en tiendeliste 1641 ses Peder Villadsen på denne gård identificeret over landgilden som set 1641 og 1664 i matriklen — 1 Fd. Smør, 1 Føenød, 1 Schoffsvin, 1 Rixdlr. Landgildespenge, 1 Gaas, 2 Høns.
Denne halvgård fæstes fra 1662- indtil 1698 af Peder Jensen Kræmmer og senere hans enke, hvis søn Niels Pedersen driver den. I 1664 opføres også en Thomas Pedersen på gården, som ellers ikke ses. Det er en ryttergård. I 1698 er gården delt mellem Peder Jensens enke og Niels Sørensen. Mellem 1698 og 1742 ses ingen kilder. Det er uklart om gården er delt i 1742, den er det i alt fald i Extraskatten 1762.

1641- Peder Villadsen.

1662- — 1694 Peder Jensen Kræmmer *1630cc †1694 Brande By gift med NN *1640cc †1698+.
I 1664 er han sandemand i Nørvang herred og kongens delefoged lader ham fri for ægt og arbejde. I 1666 indkalder Frue Mette Grubbe til Rask herregård otte sandemænd til at møde på Viborg Landsting, derunder Peder Jensen. At han allerede var i Brande i 1662 ses af en sag i Nørvangs Herreds Tingbog 27. august 1667 (uddrag Erik Brejl #388, Marup eller Maarup skulle ligge i Nørvang Herred men er ikke fundet):

Peder Jensen Kræmmer i Brande fører vidner på, at han 16.2.1662 betalte 5 slettedaler til Gyde Christensen i "Marup", der dengang boede i Arvad mølle, for 2 tønder mel, der skulle koste 9 slettedaler og skulle leveres inden Voldborgdag, men ikke blev det.

I 1667 var der frygtelig misvækst i Brande sogn, det regnede ikke og kornet blev svedet væk af solen. Christen Jensen i Brandlund, Troels Jensen i Borup, Dynes Andersen i Drandtum og Jens Jensen i Grarup syner markerne i de fleste ejerlav i Brande - dette sker efter Brande kirke kort før er blevet synet for brøstfældighed, derfra ideen til at syne. Christen Sørensen i Arvad og Peder Thomassen i Brande By var fjorten dage før draget til Coldinghuus for at give amtmanden varsel, som de afleverede ved en karls persohn, der sagde sig at være portner. Synet konkluderer:

... da saae dj at der vaar en gandsche stooer misvæxt paa vaarkornet aff solens heede och brynde, saa der er paa samme Marker saa gandsche Ringe och armen at det icke kand høstis, men schall plufis op,
huis Rougen sig belanger, er dend och mange marker skient och forderffuit aff sollens hede og brynde ...

Da det ikke lykkedes "stævne och varsel" at give til amtmanden, lader Peder Jensen Kræmmer som sandemand det indføre den 27. august 1667 i Nørvang Herreds Tingbog som tingsvidne. I sagen om ægtkørsel fra 1668 nævnes Peder Jensen i Brande By.
I 1693 lever Peder Jensen Kræmmer stadig, i hvert fald i Skanderborgs Rytterdistrikts Jordebog, Nørvang-Tørrild herreder 1693 (Oberst Jørgen Ranzous Regiment, Major Brochdorphs, GRYT 3-6 1 pk 4. Regs gods 1680-1716 jordebog + dok.):

Brand
No. 65 Rytter Peers Windter
Gaard Laurids Sørensen og Peder Jensen 3 Td. - Skpr.
Tommas Jensen 1 Td. 4 Skpr.
Graarup 1 Td. 3 Skpr.
Wsseltoft - Td. 1 Skpr.
fra Baarup 2 Td. - Skpr.
{i alt} 8 Td. {korn, vel rug til rytter og hest}

Peder Jensen Kræmmer dør i 1694 eller måske lidt før.

Niels Pedersen, Brande - født i Brande (Brand) - en Ryttergaard hans fader Peder Jensen sidst paaboede og fradøde og enken nu har overladt ham. Paa grund af Brystfældighed som han skal sætte i stand og fuldkommen reparere er den uden fæste. Regimentskriveren Christian Gyberg tilsikrer sig fornøjelig Caution. 18 Sept 1694

Dette skal vel forstås sådan at Niels Pedersen befries for at betale fæstepenge men skal til gengæld sætte gården i stand. Dette ses ofte i rytterdistrikterne.
Kendt barn:
Niels Pedersen *1670cc Brande By. Overtager fæstet 1694.

1694 Niels Pedersen søn af formand *1670cc Brande By
Hans navn er ellers ikke set.

1694 - 1742 Ingen kilder.


1734c Jens Nielsen *1710cc †1763-73 Brande By, Brande. Gift med NN nævnt 1776, 1789 (#2341) som enke.
Jens Nielsen er på en af de to halvgårde, men det kan ikke skelnes hvilken før 1763.
Han er lægsmand i Reserverullen af 1742, men hans første barn er født 1735c, derfor regnes han for at have fæstet fra året før 1734c.
Identifikationen af hans børn er ikke uproblematisk. Sønnen Mads overtager fæstet. Mellem hans børns faddere er altid enten Maren eller Ane Kirstine; Maren bærer i 1784. Mads Jensens kone bærer ved Maren. I 1776 bæres Marens søn af Jens Nielsens enke. At Maren og Jens er søskende og børn af Jens Nielsen kan anses som bevist.
At Ane Kirstine er datter af Jens Nielsen er ikke sikkert, hun bærer ikke ved Mads og Maren og de bærer ikke ved hendes børn. At Maren ses ved en af hendes tre børn og hun ved Maren og Madses børn kan være fordi de er naboer. Men Peder Arnborg snobber opad med hans bærere og faddere, så det betyder ikke helt så meget som normalt. Jens Jensen eller hans søn ses to gange som faddere, Ane Kirstine kan være datter af Jens Jensen, som ellers ikke er kendt, måske kan han være den "meget svage" Jens Jensen af Extraskatten 1762 på første halvgård af gård nr. 2.
I Vasketøjstyveriet 1762 nævnes Jens Nielsens svend af Brande Christen Christensen. Svend ville normalt betyde at han var smed eller snedker.
Kendte børn:
Mads Jensen *1735c Brande By, se nedenfor overtager gården.
Maren Jensdatter *1747c Brande By †1821 Brande By.
Gift 1764c i Brande med Jørgen Jørgensen *1742c Store Sandfeld, Brande †1810 Brande By søn af Jørgen Pedersen Sandfeld *1686- †1742-62 gift med NN *1690cc †1763-73 Store Sandfeld.
?Ane Kirstine Jensdatter *1748c Brande By †1841 Brandlund, Brande.
Gift 1774 i Brande med Peder Pedersen Arnborg *1739 Gammel Arnborg †1816 Brandlund, Brande søn af skolemester Peder Larsen †1778 Gammel Arnborg og NN Pedersdatter.
Simuleret Folketælling 1763 Brande by Jens Nielsen Ejer: Niels Madsen Høgild
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1763100Jens Nielsen52cc 1710cc  1763-73 Brande By Brande Alder skønnet fra første søns fødsel 25 år tilbage. Enken nævnes 1776 i daab #2044.
kone176399? Jens Nielsens kone   1789+  Nævnt som enke i 1776 i daab #2044 og i 1789 i #2341.
søn1763100Mads Jensen27c 1735c Brande By Brande 1800 Brande By Brande Begravet nr.6462
BG 10, s. 41
datter1763100Maren Jensdatter15c 1747c Brande By Brande 1821 Brande By Brande Begravet nr.6742
BG 10, s. 41, gift med Jørgen Jørgensen i Brande By.
tj-dreng1763100x12+    
tj-pige1763100y12+    

1767c Mads Jensen søn af formand, *1735c Brande By †1800 Brande By, Brande. Gift 1766c med Maren Christensdatter *1747c †1830 Bøllund, Give (ved datteren Margrethe).
Her gås ud fra, at Jens Nielsens søn Mads Jensen overtog fødegården, og datteren Maren Jensdatter giftede sig med Jørgen Jørgensen på den anden halvgård. BG antager det omvendte.
Da Mads Jensen dør i 1800 beholder enken Maren Christensdatter ejendommen indtil 1807, hvor svigersønnen får skøde. I FT 1801 ses Jakob Jensen allerede som "bonde og gaardejer".
I 1808 anmelder sognpræsten Lund og Peder Flø i Brandlund fem folk i Brande for ulovlig udskænkning. Maren Christensdatter er en af dem og hun idømmes en bøde på 20 rigsdaler, som bliver nedsat til 3 rigsdaler.
Børn:
Margrethe Madsdatter *1768c Brande By, overtager fødegården, se nedenfor.
Ane Marie Madsdatter *1773c Brande By. Ses FT 1787 hjemme. konf. 1791 i Brande.
Karen Madsdatter *1775 Brande By.
Maren Madsdatter *1776 Brande By †1845-50 Okkels?, Rind?, FT 1787 hjemme, konf. 1794 i Brande, FT 1801 Øster Høgild, Rind ved Visti Rabek.
Gift 1831 i Rind med hosekræmmer Jens Christian Pedersen *1772 Okkels, Rind †1836 Okkels søn af Peder Eriksen (Okkels) *1736c Rind †1811 Rind og Sophie Christensdatter *1738c Sinding †1819 Rind.
Hun blev kaldt Marn Master, se Okkels.
Jens *1778 Brande By †4 måneder gammel.
Mette *1780 Brande By †8 måneder gammel.
Kirsten Madsdatter *1781 Brande By, FT 1787 hjemme. FT 1834, 1845 enke i Vindelev.
Jens Madsen *1784 Brande By FT 1834, 1845 i Holtum, Grejs.
Gift med Ane Marie Hansdatter/Thomasdatter *1779c Gauerslund. Evt. 1850 Vejle Søndermark gift med Enger Mari Madsen *1779c Ankjær. FT 1860 Grønnegade, Vejle gift med Anne Elisabeth Pedersdatter *1812 Vindelev.
Niels Christian (tvilling) *1787 †knap to år gammel.
Martha Madsdatter (tvilling) 1787, FT 1801 Øster Høgild, Rind ved Visti Rabek, konf. 1805 i Brande.
Folketælling 1787 Brande By Mads Jensen   Matr: 5A Brande By   2. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand 1Mads Jensen521735c Brande By Brande 1800 Brande By Brande Begravet nr.6462
BG 10 s. 41
kone 1Maren Christensdatter401747c  1830 Bøllund Give BG 10 s. 41
dat. Margrethe Madsdatter191768c Brande By Brande 1839 Bøllund Give Viet nr.8162
Gift med Jakob Jensen af Fasterholt, Arnborg.
dat. Anne Marie Madsdatter121773c Brande By Brande  Konfirmation nr.9074
Konf. 1791.
dat. Maren Madsdatter101776 Brande By Brande  Dåb nr.2057
Konfirmation nr.9114
Konf. 1794.
dat. Kirsten Madsdatter41783c Brande By Brande  Dåb nr.2182
Ikke konf. i Brande.
søn Jens Madsen31784 Brande By Brande  Dåb nr.2231
Ikke konf. i Brande. FT 1801 i Breinholm Mølle, 17 år, tjenstefolk. Konfirmeret 1802 i Aale sogn, tjenede i Breinholm Mølle.
søn Niels Christian Madsen11787 Brande By Brande 1788 Brande By Brande Dåb nr.2297
Begravet nr.6270
 
dat. Martha Madsdatter11787 Brande By Brande  Dåb nr.2298
Konfirmation nr.9249
Konf. 1805
mands mor e? Jens Nielsens enke72c1715c  1789+  Før 1787: 1776 #2044. Efter: #2341. Begravelse vel glemt i kirkebogen.


1800 Jakob Jensen *1770 Fasterholt, Arnborg †1833 Bøllund, Give søn af Jens Jakobsen *1729c †1778 (skifte) Fasterholt og Johanne Madsdatter *1736c †1805 Fasterholt.
Gift 1797 i Brande med datter af formand Margrethe Madsdatter *1768c Brande By †1839 Bøllund (ved datter Johanne).
Han ses som husbonde i FT 1801, selv om han først får skøde i 1807 vel af enken hans svigermoder Maren Christensdatter. Da han sælger gården i 1826 flytter alle børnene med til Give sogn.
Børn (slår sig alle ned i Give sogn):
Johanne Jakobsdatter *1798 Brande By †1860+ Give?
Gift 1. 1825c med Mads Andersen *1794c (fra FT 1834).
Gift 2. med Thøger Jensen *1795c Brande †1860+ Give? søn af Jens Thøgersen *1753 Lille Brande, Sønder Omme og Ane Marie Henriksdatter *1765c Brande †1845-50 Bøllund, Give.
Jens Jakobsen *1800 Brande By †1850+ Give?, FT 1834 karl i Store Hestlund, Give.
Gift med Maren Sørensdatter *1790c Sønder Omme †1850-60 Give?
FT 1845 husmand i Bøllund, Give.
I FT 1850 er hun født i Sinding, Rinkøbing amt.
Maren Jakobsdatter *1802 Brande By †1860+ Give?
Gift 1835c med Peder Nielsen *1802c Give †1860+ Give?.
FT 1834 ved moderen på en gård i Bøllund, Give.
Mads *1805 Brande By †3 måneder gammel
Mads Jakobsen *1807 Brande By †1850-60 Give?,
FT 1834 ved moderen på en gård i Bøllund, Give. FT 1845 vel overtaget moderens gård.
Gift 1837c med Ane Nielsdatter *1803c Give.
Et barn:
Niels Madsen *1842 Bøllund, Give †1928 Skovlund Ansager, begravet Tistrup, Ribe amt.
Gift 1868 i Tistrup med Maren Margrethe Pedersen *1849 Rugsted mark, Østed, Vejle amt †1918 Krarup, Tistrup datter af Magdalene Pedersdatter *1826 Rugsted Mark †1897 Hjedding, Ølgod.
Folketælling 1801 Brande By Jakob Jensen   11. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand 1Jakob Jensen301770 Fasterholt Arnborg 1833 Bøllund Give Viet nr.8162
Viet 1797 i Brande.
LINK: Jakob Jensens dåb i Arnborg.
kone 1Margrethe Madsdatter331768c Brande By Brande 1839 Bøllund Give Viet nr.8162
Viet 1797 i Brande.
dat. Johanne Jakobsdatter31798 Brande By Brande 1850+ Give? Dåb nr.2555
Gift med Thøger Jensen af Uhre, Brande, bosat Bøllund, Give.
søn Jens Jakobsen11800 Brande By Brande 1850+ Give Dåb nr.2592
FT 1845 Bøllund By, Give, gift med Maren Sørensdatter *1790c Sønder Omme.
tj-pige Ane Christensdatter151786c   Passer ikke rigtig på en Ane Christensdatter født i Brande sogn.
kones mor e1Maren Christensdatter53c1747c  1830 Bøllund Give Konens mor.

1826 Hans Hansen Læborg *1800c Drostrup, Rud, Randers amt †1861 Brande By.
Gift 1826 i Brande med Karen Jensdatter *1804 Østerholm, Brande †1891 Brande By datter af Jens Christensen Kragsig *1770 Kragsig †1852 Brande og Ane Katrine Sørensdatter *1767c †1854 Brande.
Hans Hansen Læborg køber nyere matr. 10A til i 1827.

Anden halvgård af nr. 2 1688 Matr. 2 0 1 2½ (1664 øde)
1664- Øde
1687- Jørgen Jakobsen gift med hans kone.
Han ses i Kopskatten i marts 1687, hvor han har en kone og en ko. I Ildstedsskatten marts 1688 samme angivelse, han betaler noget i skat, fæster altså med sikkerhed en gård. Anden halvgård af nr. 2 er den eneste som ikke allerede har en fæster i disse år, derfor antages han at være der, men det kan ustraffet betvivles.
1693- Lars Sørensen
Ses i Skanderborg Rytterdistrikts Jordebog 1693, se ovenfor. Den Niels Sørensen der nævnes i BG i 1698 kunne være den samme hvis et af fornavnene er mislæst.
1698- Niels/Lars Sørensen
BG 9, side 30 har Niels Sørensen.

Perioden 1700-47 kan ikke belyses, undtagen hvis nye kilder skulle dukke op.

1747c Jens Jensen *1720cc †1777+ (ikke begravet i Brande eller glemt).
Gift med Birte Hansdatter *1725cc †1763-73 Brande By (navn fra Nørvang Justitsprotokol B70-31 sag nr. 7 1762).
Han står i Extraskatten som "husmand" efter Jens Nielsen på den første halvgård af nr. 2 og angives at være "meget svag". Han har ingen børn over 12 år hjemme. Han formodes senere at sidde til aftægt ved Jørgen Jørgensen Brande eller Mads Jensen i den anden halvgård.
Kendt barn:
Ane Kristine Jensdatter *1748c Brande By †1841 Brande By.
Gift 1774 i Brande med Peder Pedersen Arnborg *1739 Gammel Arnborg †1816 Brandlund, Brande søn af skoleholder Peder Larsen †1778 Gammel Arnborg og 1. kone NN Pedersdatter.
Simuleret Folketælling 1763 Brande by Jens Jensen Ejer: Niels Madsen i Høgild
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
husmand1763100Jens Jensen Manden meget svag.1720cc  1777+  Han nævnes som fadder 1776 og 1777 ved datteren Ane Kirstines børn.
kone1763100? Jens Jensens kone  1725cc  1763+   
datter1763100Ane Kirstine Jensdatter14c 1748c Brande By Brande 1841 Brande Viet nr.8006
Gift med Peder Pedersen Arnborg i Brande By. Ved hendes begravelse står at hun er datter af Jens Jensen i Brande.
søn1775100? Jensen11cc 1751cc Brande By Brande  Ses som fadder ved søsteren Ane Kirstines barn 1775 #2029 "Jens Jensens søn i Brande".

1765c Jørgen Jørgensen Brande *1742c Store Sandfeld †1810 Brande By søn af Jørgen Pedersen Sandfeld *1686- †1742-62 og NN *1690cc †1763-73 Store Sandfeld.
Gift 1765c med Maren Jensdatter *1747c Brande By †1821 Brande By datter på den anden halvgård af Jens Nielsen *1710cc †1763-73 Brande By og NN †1776+.
I skiftet 1810 efter Dorte Jørgensdatter i Lille Sandfeld nævnes han som hendes bror. Hun er i følge ægteskabsbevilling 1757 født i Store Sandfeld.
Jørgen Jørgensen var en af de tre anklagede i "Brændevin i Brande 1774 eller vellykket oprør i Brande sogn" se kort oversigt. Spioner blev sendt ud fra Vejle, som ville have monopol på brændevinsbrænding, og lod sig udskænke ved ham og to andre, nemlig Peder Pedersen Arnborg i Brande By og Christen Jensen i Sønder Askær. En uge senere kom et inquisitionsparti med seks mand og fandt en brændevinskedel i Sønder Askær (gravet ned i haven). Den tog "hele Brande sogn" sammenrottet tilbage den nat i Brandlund og lod inquisitionspartiet underskrive at de aldrig nogensinde ville vise sig mere i Brande.
Men det var tæt på oprør og retten i Vejle stævner alle 71 de har navn på i Brande sogn inklusive koner af mænd, som ikke er gift. Efter megen ophidselse bliver sagen slået ned, da de to andre er selvejere og skulle have været hørt for amtmanden før de kunne anklages.
Men Jørgen Jørgensen var ikke selvejer og havde ikke fået udpeget en fri forsvarer som de andre to. Denne prokurator Høst stiller nu 20 rigsdaler (svarer til værdien af tre køer) i regning. Prokuratoren havde midler til at lade pante, men der er ikke set udlæg i gården.
Poul Østergaard til Nørre Karstoft i Skarrild siges i retssagen at eje gården i Brande By, sådan at Jørgen Jørgensen var hans bonde. Men det ejerskab blev aldrig til noget, Andreas Bagger til Hastrup og Poul Østergaard handlede vildt frem og tilbage og denne handel førte ikke til noget og Poul Østergaard fik aldrig skøde på gården. Ligeledes opførte Poul Østergaard sig 1774 som ejer af Skerris, det blev heller ikke til noget. Men til et var Poul Østergaard god: at hidse sig op i retten. Det hjalp de anklagede.
I 1774 stod Brandefolkene sammen og besejrede Vejlefolkene. I 1808 er det anderledes, der svires meget og folk vidner om det. Sagen drives af den indædte præst Ludvig Michael Lund og ender med bøder på 20 rigsdaler til fem folk, der har udskænket brændevin. En af dem er igen Jørgen Jørgensen. Hans bøde nedsættes til 5 rigsdaler, for præsten er blevet upopulær og forlader sognet.
Skødet i 1807 (Nørvang Herreds Skøde- og Panteprotokoll nr. 5, folioside 819-20, tinglæst 18. dec. 1807) fra Jørgen Jørgensen til sønnen Jens Jørgensen er gengivet i BG 9, s. 32. I udskriften siges "mig tilhørt haver efter skøde af 2. maj 1772", hvilket slet ikke passer med udsagnet for retten i "Brændevin i Brande 1774", at Poul Østergaard ejer gården i 1774. Siden selvejere havde flere rettigheder end fæstere ville det ikke have mening for Jørgen Jørgensen at påstå at være fæster, hvis han virkelig var selvejer. Muligvis er året mistydet i udskriften.
Børn:
Jørgen Jørgensen *1766c Brande By.
Gift 1799 med af Grarup Anne Sørensdatter *1765c Lille Langkær, Brande †1842 Grarup, datter af Søren Christensen *1738cc †1771-73 Lille Langkær og Maren Christensdatter *1744c Brandlund, Brande †1819 Grarup. Bosat Grarup 6A.
Kirsten Jørgensdatter *1772c Brande By. Overtager fødegården efter hendes to brødre, se nedenfor.
Jens Jørgensen *1776 Brande By, han overtager fødegården 1807-12.
Peder Jørgensen *1782 Brande By. Overtager fødegården 1812-14, se nedenfor.
Folketælling 1787 Brande By Jørgen Jørgensen Brande   Matr: 5A Brande By   3. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster mand 1Jørgen Jørgensen Brande451742c Sandfeld- Store Brande 1810 Brande By Brande Begravet nr.6614
BG 10 s. 31, bror til Dorte Jørgensdatter (se hendes skifte 1810, begravet nr. 6600) i Lille Sandfeld, som er født i Store Sandfeld ifølge Ægteskabsbevilling 1757.
kone 1Maren Jensdatter401747c  1821 Brande By Brande BG 10 s. 31
søn Jørgen Jørgensen211766c Brande By Brande 1832+  Skøder efter BG 8 s. 32 i 1832 6A i Grarup til Poul Jensen.
dat. Kirsten Jørgensdatter151772c Brande By Brande   

Folketælling 1801 Brande By Jørgen Jørgensen   10. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand 1Jørgen Jørgensen601742c Sandfeld- Store Brande 1810 Brande By Brande Begravet nr.6614
Anklaget i "Brændevin i Brande 1774, eller vellykket oprør i Brande Sogn".
kone 1Maren Jensdatter561747c  1821 Brande By Brande  
søn Jens Jørgensen241776 Brande By Brande 1848 Brande By Brande Dåb nr.2044
Konfirmation nr.9076
Viet nr.8263
Konfirmeret 1792. Viet 1811 til Maren Christensdatter *1786 Ullerup, Give skrevet af Brande By.
dat. Kirsten Jørgensdatter291772c Brande By Brande 1841 Brande By Brande Konfirmation nr.9030
Viet nr.8279
Konfirmeret 1789 16 år gammel. Viet 1814 til Peder Nielsen af Sandfeld, Brande.

1807 — 1812 Jens Jørgensen søn af formand, *1776 Brande By †1848 Brande By.
Gift 1811 i Brande med Maren Christensdatter *1786 Ullerup, Give †1871 Brande By datter af Christen Pedersen *1749c Give? †1811 Brande og Kirsten Jensdatter *1749c Risbjerg, Brande †1828 Brande By.
Christen Pedersen havde lige købt gården i Brande By men døde så, se Lille Langkær.Jens Jørgensen overlader 1812 gården til hans yngre bror Peder Jørgensen og gifter sig til en anden gård i Brande By.
1812 — 1814 Peder Jørgensen bror til formand, *1782 Brande By †1814 ved Jydske Rytterregiment.
Peder Jørgensen dør kun 32 år gammel som rytter.
1814 — 1847 Peder Nielsen Sandfeld *1783c (glemt i kirkebogen) Store Sandfeld, Brande †1850 Brande søn af Niels Pedersen *1755 Uhre, Brande †1834 Store Sandfeld og Kirsten Troelsdatter *1757c Store Sandfeld †1827 Store Sandfeld.
Gift 1. 1814 i Brande med søster til formand Kirsten Jørgensdatter *1772c Brande By †1841 Brande By.
Gift 2. 1841 i Brande med Maren Jørgensdatter *1800 Grarup †1875 Brande datter af Jørgen Jørgensen (bror til første kone Kirsten) *1766c Brande By og Anne Sørensdatter
Han køber i 1834 matr. 6A til.

Præstegaarden nr. 3 1688 Matr. 6 7 2 2.
Her følger tabellarisk præstenavnene. Ellers se præsterækken. For forpagteren Niels Christensen Nygaard 1782 - 1802 se nedenfor.
1584- Søren Madsen
1603 Kasper Sørensen
1603 — 1619+ Antonius Hansen
1642- — 1649+ Laurids Nielsen Winther
1658 Peder Eskildsen Bramminge
1660 Otte Sørensen
1696 Søren Ottesen Brandt
1708 Henrik Jensen Jerne
1717 Jens Lauridsen Risom
1757 Knud Peder Christensen Søltoft
1763 Niels Christian (NC) Clausen
1786 Jens Frederiksen Breum
1792 Severin (Søren) Jensen Møller
1801 Ludvig Michael Lund
1808 Joachim Otto Schach From
1823 Niels Bay Lund
1838 se den videre præsterække.

Præstegården havde delvis en forpagter:
1782 Niels Christensen Nygaard forpagter, *1736c Nygaard, Borris †1819 Uhre, Brande søn af Christen Jeppesen *1683c †1743 Nygaard og Ida Margrethe Christensdatter *1686c †1775 Nygaard.
Gift 1. 1763 i Sønder Omme med Bodil Jensdatter *1738 Baggesgaard, Sønder Omme †1782 Sønder Langlund, Ringive datter af Jens Andersen *1696c Sønder Omme †1763 Baggesgaard og Bodil Jensdatter *1700cc Ølgod †1748+ Sønder Omme.
Gift 2. 1784 i Brande med Maren Christensdatter tjenende i Brande Præstegård *1763c.
Præstegården brændte to gange i 1780, derefter blev den opbygget stort og nyt og noget væk fra de andre gårde, så ild ikke så let kunne brede sig. Denne nye gård med godt 200 tønder land driver Niels Christensen Nygaard. 21 børn med to koner. Med 1. kone 9 børn, med 2. kone 12 børn, hvoraf 9 bliver voksne.
Ni børn med 1. kone Bodil Jensdatter:
Jens Christian Nielsen *1764.11.26 Baggesgaard, Sønder Omme. FT 1787 i Brande By.
Christen Nielsen *1767.03.11 Baggesgaard, Sønder Omme, FT 1787 i Brande By †1839 Abildtrup.
Gift 1790.04.20 i Vorgod? med Kirsten Marie Christensdatter af Abildtrup Nedergaard *1782c †1856c Vorgod datter af Christen Mortensen *1714.12.21? ?Annexgaarden, Faster †1787+ og 3. kone Marie Kirstine Madsdatter *1743c.
Stak af før konfirmationen, kom året efter tilbage og blev konfirmeret, se Marius Dahlsgaard: "Ærens vej", 1917 som skal bygge på hans ungdomshistorie. Stak af fra stedmor til Holsten, til søs, skibbrud, sørøvere, fjendtlig fransk flåde 1793. Det er en drengebog.
Niels Nielsen *1769.01.22 Baggesgaard, Sønder Omme.
FT 1787 i Brande By.
Anne Margrethe Nielsdater *1771 Døvling, Skarrild †1855 Brandlund, Brande.
FT 1787 i Brande By.
Gift med Jens Sørensen *1757c Uhre, Brande †1830 Brandlund, søn af Søren Jensen *1725c †1798 Brandlund og Maren Larsdatter *1731c Hyvild, Brande †1821 Brandlund.
Bodil Marie Nielsdatter *1773 Borris †1843 Vorgod, FT 1787 i Brande By.
Gift som enke 1826 i Vorgod med Jørgen Sørensen *1770c Borris †1843 Vorgod.
Mette Nielsdatter *1776c, FT 1787 i Brande By.
Jens Nielsen *1777c, FT 1787 i Brande By.
Jeppe Nielsen *1779c, FT 1787 i Brande By.
Maren Nielsdatter *1782.06.23 Sønder Langelund, Ringive.
Tolv børn med 2. kone Maren Christensdatter:
Niels (Christian) Nielsen *1785 Brande By, konf . 1802 Brande.
FT 1787 i Brande By, FT 1801 Brande By.
Martha Nielsdatter *1787 Brande By †1860+ Vester Nebel?
Gift med Hans Jørgensen *1788c Starup, Vejle amt †1845-50 Vester Nebel.
FT 1787 i Brande By. Konf. 1803 Brande. FT 1801 Brande By. FT 1845 Vester Nebel, Brusk herred,
Navnløs *1789 †8 dage gammel.
Christen *1790 Brande By †2½ år.
Bodil Nielsdatter *1792 Brande By †1829 Uhre, Brande, FT 1801 Brande By.
Gift 1820 i Brande med Jens Andersen *1782 Uhre †1842 Uhre søn af Anders Pedersen *1740c Arvad †1815 Uhre og Mette Jakobsdatter *1749c Uhre †1803 Uhre.
Overtog Niels Christensen Nygaards gård i Uhre.
Anders Gamborg *1794 Brande By †5 måneder gammel.
(Marie) Mathilde Nielsdatter *1795 Brande By, FT 1801 Brande By.
FT 1845 Tjørring (Herning), Hammerum, ugift indsidder strømpehandler.
Barn udenfor ægteskab:
Ane Pedersdatter *1831c Snejbjerg.
Christen Nielsen *1797 Brande By †1870+ Vorgod? FT 1801 Brande By. FT 1845 Abildtrup Mark, Vorgod.
Gift 1830c med Katrine/Kirstine/Ane Kirstine Christensdatter/Pedersdatter *1802c Sinding/Neuling/Sinding sogn †1870+ Vorgod?.
Søren Nielsen *1799 Brande By.
FT 1801 Brande By. FT 1860 røgter i Gudsø Mølle, Taulov sogn. Ugift.
Jens Christian Nielsen *1801 Brande By.
Ludvig Michaeli Nielsen *1803 Tarp †1850+.
Gift med Else Hansdatter *1803c †1850+ datter i Starup By af Hans Hansen *1751c †1840-45 og Mette Mortensdatter *1758c †1801-34.
FT 1834 er han tømmermand i Hesselballe, Øster Starup.
Lars Nielsen *1804 Tarp.
Gift 1826 i Brande med Karen Christensdatter fra Uhre.
FT 1834 smedesvend i Stampemøllen (Kjeld Thomsen), Brande By, separeret fra hans kone.
Folketælling 1787 Brande By Niels Christensen Nygaard   Matr: 1A Brande By   10. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
forpag- ter mand 2Niels Christensen Nygaard511736c Nygaard Borris 1819 Uhre Brande BG 10 s. 12.
kone 1Maren Christensdatter241763c   BG 10 s. 12. BG 12 s. 170, sidste barn Laus født 1804.
søn 1 Jens Nielsen211764 Baggesgaard Sønder Omme  *26.11.1764
søn 1 Christen Nielsen191767 Baggesgaard Sønder Omme  *22.03.1767. Gift 1798 med Kirsten Marie Christensdatter af Abildtrup Nedergaard. Skrev bogen "Ærens Vej" - oplevelser på verdenshavene
søn 1 Niels Nielsen151769 Baggesgaard Sønder Omme  *22.01.1769
dat. 1 Ane Margrethe Nielsdatter111771 Døvling Skarrild 1859 Brandlund Brande Viet nr.8165
BG 10 s. 12. Gift 1797 med Jens Sørensen, Brandlund.
dat. 1 Bodil Marie Nielsdatter91778c    
dat. 1 Mette Nielsdatter71780c    
søn 1 Jens Nielsen61781c   BG 10 s. 12.
søn 1 Jeppe Nielsen41783 Sønder Langelund? Ringive?   
søn 2 Niels Christian Nielsen21785 Brande By Brande  Dåb nr.2261
BG 10 s. 12. Med 2. kone Maren Christensdatter. Døbt Niels.
dat. 2 Martha Nielsdatter11787 Brande By Brande  Dåb nr.2300
BG 10 s. 12. Med 2. kone Maren Christensdatter.

Folketælling 1801 Brande By Niels Christensen Nygaard   Matr: Præstegaarden   2. Familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Præste- gaards- forpag- ter mand 2Niels Christensen Nygaard671736 Nygaard Borris 1819 Uhre Brande Viet nr.8073
Søn af Christen Jeppesen og Ide Margrethe Christensdatter i Nygaard, Borris. Se Abildtrup: "Slægten Abildtrup". Gift 1. gang 1763 i Sønder Omme med Bodil Jensdatter *11.05.1738 Baggesgaard, Sønder Omme †1782 Sønder Langelund, Ringive.
kone 1Maren Christensdatter411763c   Viet nr.8073
 
søn 2 Niels Nielsen141785 Brande By Brande  Dåb nr.2261
 
dat. 2 Martha Nielsdatter121787 Brande By Brande  Dåb nr.2300
 
dat. 2 Bodil Nielsdatter101792 Brande By Brande  Dåb nr.2418
 
dat. 2 Mathilde Nielsdatter61795 Brande By Brande  Dåb nr.2495
Døbt Marie Mathilde
søn 2 Christen Nielsen41797 Brande By Brande  Dåb nr.2529
 
søn 2 Søren Nielsen21799 Brande By Brande  Dåb nr.2572
 


Til Kirken nr. 4 1688 Matr. 3 7 1 1.
Denne gård nr. 4 i 1688 matriklen med hartkorn 3 7 1 1, der tilhører kirken, fører en meget omskiftelig tilværelse. I matriklen 1664 er den delt i to halvgårde indtil efter 1670. Fra 1683 føres den med een fæster. Degnens søn Peder Nielsen fæster i 1743 en gård i Brande By og det formodes at være denne gård (kan også være det andel halve af gård nr. 2).
I 1760 stilles præst Jens Risom og kone Maren Pedersdatter Arensbergs bo på auktion, som havde ejet kirken og 13 tønder hartkorn i Brande sogn. I skødet efter auktionen er gården tredelt: Laurids Christensen har 1 7 3 0, Jens Risums mor der er 91 har 0 7 2 1 med et nybygget hus og Søren Nielsen Brogaard 1 0 0 0. Denne tredeling bliver bestående godt tyve år, men Anders Nielsen Wong og derefter Hastrup rumsterer rundt med hartkornet for de vil have alle gårde over 1 tønde hartkorn og runder (uden reelt at købe eller lægge noget til, altså kun på papiret) hartkornet op så det kommer til 4 0 0 0, men da Hastrup sælger ses det rigtige hartkorn igen i skøderne.
Anders Nielsen Wong, der købte Risoms bo i 1760, bor selv en tid på den mindste af disse tre dele. Dels var der det nybyggede hus, som har været noget særligt, som alt hvad Risom rørte ved, og dels formodes at Anders Wong, som i 1764 havde solgt Hastrup til svigersønnen Andreas Bagger, ikke kunne så godt med denne i hvert fald en tid. Han ses 1765-73 i Brande By (ses i Thyregod og Give kirkebøger, Brandes kirkebog for den tid brændte i 1780) på denne del af gård nr. 4. Ejnar Bjerre i Thyregod Gårdhistorie placerer ham på Østergaard dog ses i den tid på Hastrups halvgård Peder Jensen og dennes søn Peder Pedersen Østergaard. Anders Wong flytter derefter til Vesterdam i Kokborg, Thyregod nær Hastrup. Hvad hartkornet angår så var 0 7 2 1 for lidt for en tidligere herremand og blev rundet (snydt) op til 1 0 0 0.
På Anders Nielsen Wongs del af gården ses i 1774 Madam Brandt eller Maren Jensdatter Kjærsgaard, der havde solgt herregården Brandholm til hendes bror. Det har igen været det store hus, der har tiltrukket hende. Hun bliver boende der til hun dør i 1787, men hartkornet lægges til den første del af gården, som så har 2 7 1 1 og før 1785 fæstes af Troels Christensen Langkær.
På den tredje del med 1 0 0 0 ses Peder Pedersen Arnborg og efter ham enken Madam Kjærsgaard eller Karen Mortensdatter Skaarup, som måske har boet i det store hus, men hendes hartkorn er det Peder Pedersen Arnborg var på og hun flytter først til Brande i 1797c, mens Madam Brandt var død ti år før. Før 1785 havde Madam Brandt købt hele gården fra Hastrup.
Fæsterne og dem der boede på denne gård kan følges med rimelig sikkerhed op til 1805, da Otto Arvad på Brandholm får skøde af svigermoderen Madam Kjærsgaard. Efter 1805 er det uklart, hvad der sker med hartkornet efter udskiftningen af Brande By i 1800. Der burde være et eller flere tinglyste skøder fra Otto Arvad for dette hartkorn, for han solgte det meste bøndergods fra til selveje.
Første halvgård af nr. 4 1688 Matr. (Iver Christensen)
1664- Iver Christensen *1640cc †1683+.
Han overtager mellem 1672c og 1683 hele gården med 3 7 1 1.
Hele gården nr. 4 1688 Matr. (Iver Christensen)
1683- Iver Christensen
Ses i 1683 med hele gården med alt hartkornet 3 7 1 1.
Børn:
?Christen Iversen, ses med kone i Thyregod kirkebog 1714-16, se nedenfor.
?Christoffer Iversen gift 1724.12.27 i Rind med Karen Nielsdatter af Lind, Rind.
Han skrives af Brande og dermed menes normalt på den tid Brande By. Bosat i Lind, Rind, hvor han får børn indtil 1732 i kirkebogen, hverken han eller konen er fundet begravet i Rind kirkebog.
1714- Christen Iversen formodet søn af formand set 1714, 1716 og 1717.
Gift med NN ?*Thyregod.
Christen Iversen og kone NN, som formodentlig er fra Thyregod, ses 1714 og 1716 i Thyregod kirkebog, hvor konen bærer. Christen Iversen bor med sikkerhed i Brande By for i skiftet i maj 1717 efter præsten Henrik Jerne skrives han derfra

Der er ingen direkte kilder til denne gård nr. 4 1716 - 1760. Men der er følgende hypotese:
1743- — 1746+ ?Peder Nielsen Brandt *1707c Brande By †1775 Brande By, søn af foregående degn Niels Pedersen *1675cc †1743-62 Brande By.
Gift med Kirsten Madsdatter *1729c †1787+.
Han kan muligvis være på den anden halvgård af nr. 2. Ligemeget hvor han er, er han fæster på en gård, som det siges i Skattemandtallet 1743 og hans far Niels Pedersen, der må være over 65 år, opholder sig også på gården og ikke på den egentlige lille degnelod. Se hans børn og teksten om ham. Han er i alle tilfælde tilbage på degnelodden før 1760.

I 1760 stilles på auktion præst Jens Risom og kones bo som Anders Nielsen Wong af Hastrup køber; i skødet oplistes de tre "fæstere", for gården er nu delt i tre dele.
Første del af nr. 4 til Kirken 1688 Matr. 1 7 3 0.
1760- Laurids/Lars Christensen †1763-74.
Gift med hans kone.
Foruden i skødet fra 1760 ses han i extraskattemandtallet 1762-63.
Kendte børn, nævnt uden navn i skattemandtallet 1763:
??Søren Larsen *1750-
? Lars/en/datter *1750-
Simuleret Folketælling 1763 Brande by Lars Christensen Ejer: Hastrup Herregård, Thyregod
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1763100Lars Christensen    Nævnt i skødet 1760 på Brande kirke fra Jens Risoms arvinger til Anders Nielsen Wong på Donneruplund. Boelet tilhørte da Brande kirke og var delt i to dele, Lars fæstede 1 7 3 0, Søren Nielsen Brogaard resten.
kone1763100? Lars Christensens kone     
barn1763100Z Lar/sen/dat.12+ 1750-    
barn1763100Z Lar/sen/dat.12+ 1750-    

1765c — 1774- Søren Larsen *1740c.
Han ses to gange nemlig i Hastrups Hoveri-indberetning fra 1771, men er sikker på dette hartkorn 1 7 3 0, og i lægsrullen 1789 Der findes en Søren Larsen Bjerre *1750c, som efter skifte er søn af Lars Sørensen i Grarup, denne Søren Larsen gifter sig i 1775 til Sandfeld Bjerre, men han er for ung til at få en søn Peder *1766c som 15 årig.
Børn:
Peder Sørensen *1766c Brande By, soldat 1785-89+ ved Jysk Regt. 165 cm høj. Lægsrullen 1789.
1785- Troels Christensen Langkær/Brande *1749c Lille Langkær, Brande †1815.07.30 Brande By søn af Christen Jensen *1705cc †1763-73 Lille Langkær.
Gift 1782.09.21 i Brande med Mette Christensdatter kaldet Østergaard *1758c †1832 Brande By.
Han er bror til Niels Christensen Langkær på Østergaard i Brande By. Der er to Troelser i Brande By på den tid, den anden har en kone før 1782.
Han bevidner (husker 47 år tilbage, ikke særlig tillidsvækkende) i april 1815 Søren Kierkegaards mors (Ane III Sørensdatter) fødseldato til præsten J. O. From efter forespørgsel fra hendes mand Michael Pedersen Kierkegaard, Søren Kierkegaards far. Se Froms brev citeret i Ammundsen: "Søren Kierkegaards ungdom", København 1912. Gad. Troels kaldes i brevet en "meget gammel mand", han var 66c og døde samme år 1815.
I 1810 da den sidste dreng Søren konfirmeres kaldes forældrene "meget fattige" og da sidder de sikkert i aftægt.
Børn:
Christen Troelsen *1784 Brande By, konf. 1801 i Brande.
Ikke fundet i folketællingerne 1834+ i Vejle, Skanderborg, Ringkøbing og Ribe amter.
Henrik Nikolaj *1788 Brande By †15 måneder gammel.
Niels Christian Troelsen *1790 Brande By.
FT 1801 hjemme, ikke konf. i Brande. Ikke fundet i folketællingerne 1834+ i Vejle, Skanderborg, Ringkøbing og Ribe amter.
Søren Troelsen/Thruelsen *1793 Brande By †1850+, konf. 1810 i Brande (tunghørig).
Gift med Johanne Pedersdatter *1797c Taulov, Vejle amt †1850+.
Bosat i et hus i Nebel Skov, Taulov. Han beskrives som kludesamler og daglejer.
Kendt barn:
Else Sørensdatter *1831.09.28 Taulov.
Folketælling 1787 Brande By Troels Christensen Langkær   Matr: 7A Brande By   5. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G  1Troels Christensen Langkær381749c  1815 Brande By Brande Begravet nr.6674
BG 9 s. 57. Også kaldet Troels Brande og Troels i Brande. Bevidner Søren Kierkegaards mor Ane III Sørensdatter mor fødseldatum til præsten J. O. From i april 1815 efter forespørgsel fra Michael Pedersen Kierkegaard, Søren far. Se Froms brev citeret i Ammundsen: "Søren Kierkegaards ungdom", København 1912. Gad.
kone 1Mette Christensdatter291758c    
søn Christen Troelsen31784 Brande By Brande  Dåb nr.2244
 
tj-pige Anne Sørensdatter231764c    

Folketælling 1801 Brande By Troels Christensen   9. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Gaard forpag- ter mand 1Troels Christensen Langkær521749c Langkær- Store Brande 1815 Brande By Brande Viet nr.8060
Viet 1782. BG 9 s. 57. Også kaldet Troels Brande og Troels i Brande. Bevidner Søren Kierkegaards mors (Ane III Sørensdatter) fødseldato til præsten J. O. From i april 1815 efter forespørgsel fra Michael Pedersen Kierkegaard, Søren far. Se Froms brev citeret i Ammundsen: "Søren Kierkegaards ungdom", København 1912. Gad.
kone 1Mette Christensdatter Østergaard471758c   Viet nr.8060
Viet 1782.
søn Christen Troelsen151784 Brande By Brande  Dåb nr.2244
Konfirmation nr.9197
 
søn Niels Christian Troelsen111790 Brande By Brande  Dåb nr.2368
 
søn Søren Troelsen61793 Brande By Brande 1850+ Nebel Skov? Taulov? Dåb nr.2451
Konfirmation nr.9316
Ved hans konfirmation nævnes forældrene som meget fattige. Han var tunghørig. Gift 1830c med Johanne Pedersdatter *1797c Taulov, Vejle amt †1850+. Et barn Else set.


1805- Jens Pedersen forpagter 2 7 1 1.
Det har ikke været muligt at finde noget om ham.

Selvejer reduceret hartkorn 2 0 0 0.
1810 Christen Pedersen *1749c Give? (hul i kirkebog 1745-54) †1811 Brande By.
Gift 1774 i Brande med Kirsten Jensdatter *1749c Risbjerg, Brande †1828 Brande By datter af Jens Pedersen Tarp *1710cc Tarp, Brande †1763-73 Risbjerg og hans kone *1716c †1798 Risbjerg.
Han er 1774 - 1799 i Ullerup, Give.
1799 - 1809 se Lille Langkær, Brande.
1811 i Brande By skøde på 2 0 0 0 fra Otto Arvad.
1811 han dør i Brande By.
Hvor resten af hartkornet bliver af (3 7 1 1 minus 2 0 0 0) eller 1 7 1 1 er ikke klart.
1812 Jens Jørgensen *1776 Brande By †1848 Brande By søn af Jørgen Jørgensen Brande *1742c Store Sandfeld †1810 Brande By og Maren Jensdatter *1747c Brande By †1821 Brande By.
Gift 1811 i Brande med Maren Christensdatter *1786 Ullerup, Give †1871 Brande By datter af formand.
Han får skøde 1812 fra svigermoderen Kirsten Jensdatter. Se udskriften BG 9, s. 60.
Børn:
Jørgen Jensen *1813 Brande By.
Kirsten Marie Jensdatter *1815 Brande By.
Gift 1845c med Jens Thomasen *1823.
FT 1850, bosat i et hus Grarup.
Maren Jensdatter *1816 Brande By †1893 Nørtoft, Skibbild, Arnborg.
Gift 1847 i Brande med Thomas Nielsen *1807 Brande †1889 Nørtoft, Arnborg.
Bosat Borup FT 1850; Nørtoft, Skibbild, Arnborg i FT 1880.
Christen Jensen *1819 Brande By, overtager fødegården, se nedenfor.
Marie Jensdatter *1822 Brande By †1894.01.14 Brande.
Gift 1. 1841 i Brande med skrædder Anders Jensen *1811 Uhre, Brande †1847 Uhre søn af Jens Pedersen Slot *1771c Stavning †1850-55 og Kirsten Pedersdatter *1778c Borris †1855-60.
Gift 2. 1848 i Brande med Niels Hansen *1815c Sønder Omme †1878 Uhre.
Bosat i et hus i Uhre.
Sidsel Marie Jensdatter *1824 Brande By.
FT 1850 tjenestepige ved søsteren Kirsten Marie i Grarup.
Jørgen Jensen *1827 Brande By.
Gift 1856c med Karen Marie Sørensen *1832 Ejstrup.
FT 1860 bosat i et hus i Skærlund, Brande.
Peder Jensen *1831 Brande By.
Gift 1850c med Dortea Jensen *1822c Brande.
FT 1860 bosat i et hus i Flø, Brande.
1847 Christen Jensen søn af formand *1819 Brande By †1890 Brande By.
Gift 1843 i Brande med Karen Thomasdatter *1813 Lilleholm, Brande †1883 Brande datter af Thomas Pedersen *1791c Ejstrup (ikke i Fruergaard, for den Thomas Pedersen der er født *1791c bliver i Fruergaard) †1868 Grarup og Johanne Jensdatter *1787 Lilleholm †1853 Grarup.
TSS:
Manden Christen Jensen hans Kone hed Karen Marie {Karen uden Marie}. Deres Ejendom var maaske den ringest, der var meget Hede. Besetningen var en Tyr og en Stud som trækkraft Christen Jensen var Tyreholder, saa 3 a 4 Kør og nogle Faar.
Levende børn:
Maren Christensdatter *1844 Brande By.
Gift 1869 i Brande med Søren Sørensen fra Grarup *1837.
Thomas Christensen *1851 Brande By, overtager gården, se nedenfor.
1873 Thomas Christensen søn af formand *1851 Brande By †1884 Skibbild, Arnborg.
Gift 1873 i Thyregod med Kirsten Sørensdatter *1853 Thyregod Mark †1895 Skibbild Arnborg datter af Søren Madsen *1827 Dørslund, Brande †1788 Thyregod Mark og Karen Pedersdatter *1827 Store Sandfeld, Brande †1853 Thyregod Mark.
I Thomas Sørensens Slægtsbog (TSS) fortælles om hans een-æggede tvillings-halvsøstre Kirsten og Ane Kirstine Sørensen fra Thyregod Mark der blev gift samme dag i Thyregod kirke:

Der iler og løber en lille Bæk den Dag i Dag, som heder Goldbæk. Ja gold var det, for 100 Aar siden, da var det Hede og Moser. Nu er det hel forandret og Bækken ogsaa, den blev i Aarenes løb taget i tjeneste. Industrien kom ogsaa til Brande, og den lille bæk blev temmet, før den naaede ud i Aaen, og den maa gøre gavn den dag i dag. Den lille Bæk løb midt imellem to ejendomme to Hjem en Nor for og en syd for. Den Familie der boede syd for Bæken var velhavende efter den Tid. Den Familie Nor for Bækken var knap saa vil velsitueret, men begge Familier var nøjsomme og hæderlig Folk. Dem paa sydsiden, Manden hed Jens Klemsen Thomasen, hans Kone hed Karen, de var særlig oplyste Folk.
Dem Nor for Bækken, Manden Christen Jensen hans Kone hed Karen Marie. Deres Ejendom var maaske den ringest, der var meget Hede. Besetningen var en Tyr og en Stud som trækkraft Christen Jensen var Tyreholder, saa 3 a 4 Kør og nogle Faar.
Ejendommen syd for Bækken var en Ko mere men Stude som Trækkraft Men paa børn var de lige rige, hvær en Søn, men livlige og begavede var de begge to. Og saa gik det sadan at, Tvillingsøstrene fra Thyregod blev givt med de to unge Mænd. Ane Kirstine Sørensen blev givt med ham fra syd for Bækken, Klemmen Peder Jensen, og Kirsten Sørensen blev givt med den unge Mand nor for Bækken Thomas Christensen. De to unge Mænd fik saa hvær deres Barndoms Hjem. Kræsten Jensen og hans Hustru kom paa Aftægt. De to gamle Jens Klemmesen og Karen var begge døde, da deres Søn blev givt.

Thomas Christensen havde nu gården syd for Goldbæk i Brande Bys ejerlav og den anden gård, som Clemmen Peder Jensen havde lå også syd for bækken men i Grarup ejerlav. Resten passer forhåbentlig. TSS:

Efter faa Aars forløb soldte Thomas Christensen hans Ejendom i Grarup til et Selskab, som lod det tilplandte med Gran og Fyr under Hedeselskabet vejledning. Han købte en Ejendom i Skibbild Arnborg Sogn, den var paa 40 Td Ld, mest Hede men det var bedre Jord ind han Barndoms Hjem. Besetningen 4 Kør og et par Stude og nogle Faar. Det var rigtig en Hede Egn. De hørte under Arnborg Kirke en Mils Vej igjennem Heder. Mange Aar efter fik Skibild en Kirke og Byen eller Kirken fik Navneforandring, og kom til at hede Fasterholt. Saa kom Brande Herning Banen, og saa blev der Stasion. Da Thomas Christensen fløttede til Fasterholt, var hans Forældre døde. Men Familien voksede de fik mange Børn. De havde 7 Børn i den lille Hjem i Skibild.
Men saa blev Thomas syg i 1883 og det var Lunge Tuberkulose. Den unge Mand bukkede snart under, han døde den 13 Januar 1884, kuns 33 Aar. Det saa eller ud til at gaa fremad, Thomas var godt paa vej med at faa Heden under Plov men saa kom den snigende Sydom og han maatte til Doktoren. Han rejste da til Silkeborg til en Læge der. Men sygdommen var for langt fremskreden.-
En af hans Børn fortæller om den Rejse, at det blev som et vende Pungt i hans Liv. I toget hjem var der to Kvinder der sang en Salme, der gjorde saa dybt et indtrøk paa hans Fader saa den blev ham en Himmelstig. Hans Børn lærte Salmen og sang den ofte.

Thomas Christensen solgte gården 1877, hvorefter den skiftede hænder fem gange før den i 1885 blev købt af Brande Plantningsaktieselskab og plantet til som Brande Plantage. Thomas Christensen og Kirsten Sørensdatter købte en gård på 40 tønder land mest hede i Skibbild, Arnborg.
Jensine Jensen i Sulkjærs: Arnborg Sogns Historie, 1939 s. 109:

I en Ejendom mellem Gaardene {i Skibbild} (Nr. 49) boede fra 1877 "Thomas Braaend {den korrekte udtale af Brande, Bråjn}", hvis Enke {Kirsten Sørensdatter} blev gift med Kr. Ramskov. Det er der, hvor nu {1939, da bogen blev trykt} Anders Søndergaard Madsen bor.

Anden del af nr. 4 til Kirken 1688 Matr. 0 7 2 1.
1760- Dorothea Andersdatter Roesteen *1669c Grimstrup †1760-2 Brande By? Jens Risoms mor.
Hun var gift med Laurids Jensen Risom * Nebbegaard ved Vejle †1715 Smidstrup?, præst i Smidstrup fra 1689. Hun har et nybygget hus på Brande kirkes boels grund, som hun skal nyde opholdelsesret i. Siden hun er i Brande i 1760 med ret i et hus og da hun ikke ses i skattemandtallet 1762, formodes hun død i Brande mellem 1760 og 1762.
1765 — 1773 Anders Nielsen Wong *1714 Vonge, Øster Nykirke †1777 Vesterdam, Thyregod.
Gift 1739 i Hvejsel med Birthe Marie Albertsdatter *1712c Hastrup Mølle, Thyregod †1793 Thyregodlund
Han solgte 1764 Hastrup til svigersønnen Andreas Bagger, der handlede vildt med jordegods og gik ned på det i 1781. Om det eller andet var grunden vides ikke, men Anders Wong foretrækker at flytte til det store hus i Brande. Da Brande kirkebog ikke eksisterer før 1774, ses han i Thyregod og Give kirkebøger at bo i Brande By. Se Dynastiet Wong.
1774 — 1787 Maren Jensdatter Kjærsgaard *1728c Kjærsgaard, Snejbjerg †1787 Brande By enke efter Laurids Jensen Brandt †1764-65 Brandholm.
I 1784 skriver hun sig af Kirkehuset i Brande By i et skøde til Troels Iversen i Grarup.
Hun ses 1774 som "fæster" under Hastrup, hun har købt "Brande kirkegods" på et tidspunkt før 1785, men der er ikke set noget skøde udskrevet. Hendes tjenestepiger bliver bestandig hentet til når der mangler en fadder ved en dåb i kirken, som hun jo boede lige op ad. Noget før hendes død lægges hendes hartkorn til den første del af nr. 4, hvor Troels Christensen Langkær ses som fæster. I hendes testamente af 8. marts 1787 læses (Nygaards Sedler):

2. lader min svoger Henrik Busch, som er gift med min svagelige søster, saa længe nogen af dem er i live, bebo mit nu iboende hus paa samme vilkaar, som jeg nyder. 3. leverer disse aarligt 12 tdr rug, 12 tdr byg og 20 rdlr. 4. lader disse udtage møbler og køkkentøj m. m. til eget brug. Efter deres død tilhører dette og huset min bror.

Fordum degn Henrik Busch, som dør 1791 i Brande By, er gift med Sidsel Jensdatter Kjærsgaard, søster til Maren, hvis bror er Niels Jensen Kjærsgaard på Brandholm.
Den næste enke fra Brandholm Madam Kjærsgaard eller Karen Mortensdatter Skaarup flytter først til Brande By i 1797c og har ikke dette hartkorn men det Peder Arnborg havde, men hun kan have boet i det store hus.
Søren Johansen Busch (kom med farbroderen Henrik Busch til Brande fra Snejbjerg) arver ikke hartkornet 0 7 1 1, som han i 1789 panter væk til magistraten i Viborg, dette ser ud som svig, men kan muligvis have været korrekt dog er ingen skøder set og hartkornet ses senere hen som forhen under Brandholm. Søren Busch gifter sig til Ulkær Mølle i Give i 1790 men flytter derfra før 1794 og ses senere i Viborg, hvor han bliver toldbetjent.
1787- — 1791 Henrik Nicolaj Sørensen Busch *1714 Fjellerup, Djursland †1791 Brande By søn af Søren Nielsen Busch *1680c †1748 Fjellerup gift 1. gang med Gjertrud Kiergaard *1675c †1725 Fjellerup.
Gift 1758 i Snejbjerg med Sidsel Jensdatter Kjærsgaard *1724c Kjærsgaard, Snejbjerg †1791 Brande By datter af Jens Nielsen Kjærsgaard *1683c †1756 i Snejbjerg og Johanne Christensdatter *1697c †1755 i Kjærsgaard.
Han var degn 1782-87 i Brande sogn. Hun var svagelig som det ses ovenfor. Brodersønnen Søren Johansen Busch pantsætter de 0 7 1 1, som hører til det store hus i 1789, hvilket synes at være en ulovlig tilraning, se ovenfor.
Folketælling 1787 Brande By Henrik Busch (Busk)   Matr: 2A Brande By   6. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Skole- holder mand 1Henrik Nicolaj Sørensen Busch751714 Fjellerup 1791 Brande By Brande Begravet nr.6323
Familienavnet er Busch i de fleste kilder, men i FT stavet Busk. Født i Fjellerup på Djursland; forældre degn Søren Nielsen Busch *1680c †1748 Fjellerup gift 1. gang med Gjertrud Kiergaard *1675c †1725 Fjellerup. I folketællingen kaldes han kun Henrik som fornavn. BG 10 s. 27 vil vide, at han var skoleholder i Brande By 1782-87, der er ikke set kilder for dette. Se også skoleholder Carl Adolph Busch i Uhre.
LINK: Hammerum-Herred.dk tråd Arne Feldborg.
kone 1Sidsel Jensdatter Kjærsgaard631724c Kjærsgaard Snejbjerg 1791 Brande By Brande Begravet nr.6324
Gift 1758 i Snejbjerg. Sidsel Jensdatter Kjærsgaard er søster til Maren Jensdatter Kjærsgaard (enke efter Lars Jensen Brandt †1764c af Brandholm), som giver dem husly i Brande By for livstid i sit testamente af 8. marts 1787: "2. lader min svoger Henrik Busch, som er gift med min svagelige søster, saa længe nogen af dem er i live, bebo mit nu iboende hus paa samme vilkaar, som jeg nyder. 3. leverer disse aarligt 12 tdr rug, 12 tdr byg og 20 rdlr. 4. lader disse udtage møbler og køkkentøj m. m. til eget brug. Efter deres død tilhører dette og huset min bror." Maren dør tre uger senere og begraves 31. marts 1787. Broderen er Niels Jensen Kjærsgaard på Brandholm. Sidsel, Maren og Niels var børn af Jens Nielsen Kjærsgaard *1683c †1756 i Snejbjerg og hans kone Johanne Christensdatter *1697c †1755 i Kjærsgaard.
LINK: Nygaards Sedler: Maren Kjærsgaards (Mad. Brandt) testatmente 1787.
mands brors søn Søren Johansen Busch351752 Snejbjerg 1824 Viborg Søndersogn Viborg Februar 1789 i Brande KB set i Lille Langkær, hvor han kaldes "Sr.". Lille Langkær ejes af Jørgen Tyrregaard i Kjærsgaard Snejbjerg, som var gift med Sørens søster Maren Busch †1767. Søren er søn af Johan Valentin Sørensen Busch *1705 Fjellerup †1756 Toustrup, Snejbjerg gift med Maren Poulsdatter. 1751, 1755 Johan Busch i Toustrup Snejbjerg herredsfoged i Hammerum herred se Brejl. Søren Busch trolover og gifter sig fra Brande 1790 i Give med Else Gulberg Havens af Ulkær Mølle. Han begraves 1824 som forhenværende toldbetjent i Viborg (Nygaards Sedler).
LINK: Johan Busch 1736-40 Højris.
LINK: Brejl: Johan Busch (Busk) 1751, 1755 herredsfoged, Hammerum herred.
LINK: Jørgen Tyrregaard. Download falsk_hestlund.doc.
LINK: Søren Busch begravet 7.12.1824, 73 år i Viborg (Nygaards Sedler).
tj-pige Maren Laustdatter241763c   Ser ikke ud til at være født i Brande sogn. Hun ses 1803 i Brandlund i skifte efter søster Johanne Lauridsdatter i Snejbjerg. Brejl Lundenæs #1866. Hendes mor er Anne Jensdatter, som dør i Brandlund 1805.


Tredje del af nr. 4 til Kirken 1688 Matr. 1 0 0 0.
1760- Søren Nielsen Brogaard *1718c Brogaard, Brande †1778 Brande By søn af Niels Pedersen i Brogaard, som i 1741 er "gammel og skrøbelig".
Gift 1. gang 1745c med NN †1754-.
Gift 2. gang 1754 i Sønder Omme med Gunder Christensdatter *1722 Østerby, Sønder Omme †1763-73 Brande By datter af Christen Christensen *1697 Østerby †1748 Østerby og Maren Jensdatter *1696 Østerby †1755 Østerby.
Han fæster i 1741 sin gamle fars gård i Brogaard Brande, hvornår han flyttede til Brande kan ikke ses, men formodentlig mellem 1754, hvor han gifter sig i Sønder Omme, og 1760 hvor han ses i Brande By.
Kendte børn, nævnt uden navn i skattemandtallet 1763:
? Sørens/en/datter *1750-
Maren? Sørensdatter *1750-, fadder 1777 #2080.
Simuleret Folketælling 1763 Brande by Søren Nielsen Brogaard Ejer: Hastrup Herregård, Thyregod
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1763100Søren Nielsen Brogaard46c 1717c Brogaard Brande 1778 Brande By Brande Begravet nr.6067
Alder fra lægsrulle 1741. Han må være gift 2. gang, for han har børn over 12 år født før 1754 hvor han gifter sig igen i Sønder Omme. Ses 1760 i auktionsskøde på Brande kirke fra Jens Risoms enke til Anders Nielsen Wong til Donneruplund, Give (Viborg Landstings skøder), hvor han fæster hartkorn 1 0 0 0, resten af boelet fæstes af Lars Christensen.
kone1763100Gunder Christensdatter  1722 Østerby Sønder Omme 1763-73 Brande By Brande Sønder Omme KB: Gift 1754. Hun kommer fra Østerby, Sønder Omme.
barn1763100Z Søren/sen/datter12+    
barn1763100Z Søren/sen/datter12+    
tj-pige1763100y12+    
husbe- boer1763100Jørgen Larsen    "Hosekræmmer", senere i Uhre, gift, barn 1774, ikke set død i Brande. At han og broderen bor ved Søren Nielsen Brogaard ses i det andet skattemandtal fra 1762, hvor ejerne ikke er angivet.
husbe- boer1763100Niels Larsen    "Hosekræmmer", senere i Brandlund, bror Jørgen (Skattemandtal jan. 1763)

1771- — 1795 Peder Pedersen Arnborg *1739 Gammel Arnborg †1816 Brandlund, Brande søn af skoleholder Peder Larsen †1778 Gammel Arnborg og 1. kone NN Pedersdatter.
Gift 1774 i Brande med Ane Kristine Jensdatter *1748c Brande By †1841 Brande datter af Jens Jensen *1720cc †1779+ .
Han kommer fra Gammel Arnborg 1769-71 til Brande By, hvor han fæster 1 0 0 0 af denne gård. Angivelsen i lægsrullen 1774, at han skulle fæste 2 7 3 ¼ passer ikke med de tre andre hartkorns tal, der alle ligger omkring 1 0 0 0, og regnes derfor for ikke gyldigt.
I retssagen Brændevin i Brande 1774 bliver han sammen med Jørgen Jørgensen også i Brande By og Christen Jensen i Sønder Askær anklaget for ulovlig udskænkning. De blev forført af en spion udsendt af købmænd (Brændevinsmonopol) i Vejle. Ugen efter kommer en halvofficiel inkvisitionsforretning med seks mand til Brande, finder en brændevinskedel nedgravet i en have i Sønder Askær, som konfiskeres. I Brande By finder de ikke noget (var blevet advaret), men kan ikke få husly for natten og må drage videre til Brandlund, hvor de vækkes midt om natten af "alle sammengerottede" folk i Brande sogn, som tager brændevinskedelen tilbage og lader dem underskrive at frafalde alt og aldrig vise snuden mere i Brande sogn.
Det var tæt på oprør og herredsfogeden i Vejle stævner alt hvad han kan finde navn på i Brande sogn, 71 i alt, der imellem koner af mænd som ingen har. Ved Peder Arnborg stævnes i stedet tjenestepigen.
Peder Arnborg kunne læse og skrive — hans far var jo skoleholder; de fleste skøder i Brande sogn i hans tid er skrevet af ham — og det er ham der skriver brevene i sagen. Smeden i Brande Jakob Rosch vidner, at spionen Bernd Glarmester og hans svend fik øl og smørrebrød ved Peder Arnborg og begærede brændevin, men brændevin havde han ikke, men havde bekommet en pot brændevin fra Horsens, som de kunne få noget af uden betaling. Potten fra Horsens er naturligvis en løgn for at ikke at måtte indrømme, at han selv brændte. Horsens er ikke Vejle og derfor kan påstanden ikke afbevises i retten. Glarmesteren havde lagt 2 skilling på bordet, men Peder Arnborg, siger smeden, tog kun betaling for øl og smørrebrød. Smeden havde ikke set Arnborg tage betaling for brændevin efter forordningen om forbudt udskænkning. Det er tydeligt at Peder Arnborg og Jakob Rosch nøje har aftalt deres udsagn på den 40 km lange vej til Vejle. Vejlefolkenes prokurator Høst vil ikke spørge smeden mere, han skal være en af Peder Arnborgs daglige gæster.
Bernd Glarmester vidner, at han og karlen og Jakob Rosch først fik tre glas brændevin, som han betalte med 3 skilling, som han ikke havde set Arnborg tage til sig. Derefter en runde mere med nok tre glas, som Arnborg ikke ville have betaling for. Da smeden vidnede først var brodden taget af anklagen og der er to vidner mod en. Derfor skal karlen vidne ved næste retsmøde, hvor han ses i retsstuen, men er vel blevet lovet et lag tæsk, så han forsvinder. Derefter stod det stadig to vidner for Arnborg og kun en imod.
Efter en del retsmøder finder brandefolkenes prokurator Fugl ud af at "de fleste" af de tre anklagede er selvejere og skulle efter loven have været indkaldt for amtmanden før de kunne anklages, hvilket ikke er sket. Sagen afvises ved næste retsmøde. Christen Jensen i Sønder Askær var selvejer, mens Peder Arnborg og Jørgen Jørgensen i Brande By var fæstere, så "de fleste" er noget overdrevet. Der er et spørgsmålstegn ved Jørgen Jørgensen for Poul Østergaard af Nørre Karstoft i Skarrild optræder som hans husbond, men der er ikke set noget skøde.
Efter retssagen gifter Peder Arnborg sig med tjenestepigen. Den 15. og 22. juli 1774 (i sammenhæng med at han alligevel skal til retten i Vejle i Brændevinssagen) stævner Peder Arnborg enhver, der skulle vide hvem der havde stjålet 3 læs af hans hø, som lå til tøring på en eng et godt stykke fra Brande By. Der var lidt sport i at stjæle hø dengang, for det kunne kun høstes i vandrige enge, som der var et begrænset antal af.
I 1795 flytter Peder Arnborg 56 år gammel til Brandlund 3B - et lille husmandssted som han køber til selveje.
Børn:
Maren *1775 Brande By †4 år gammel.
Birgitte Pedersdatter *1777 Brande By †1860 Brande By.
Gift 1816 i Brande med Peder Madsen *1790 Brandlund †1873 Borup, Brande søn af Mads Christensen Hannerup *1744 Trøstrup, Timring †1822 Borup og Mette Andersdatter *1747c Skærlund?, Brande? †1824 Brande.
Bosat Brande By, Brandlund og igen Brande By.
Maren *1779 †9 år gammel.
Folketælling 1787 Brande By Peder Pedersen Arnborg   Matr: ? Brande By   4. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
selvejer mand 1Peder Pedersen Arnborg451739 Gammel Arnborg Arnborg 1816 Brandlund Brande Søn af skolemester Peder Larsen og NN Pedersdatter i Gammel Arnborg.
kone 1Ane Kirstine Jensdatter391748c Brande By Brande 1841 Brandlund Brande BG 9 s. 35
dat. Birte Pedersdatter101777 Brande By Brande 1860 Brande By Brande Dåb nr.2067
BG 9 s. 35. Hun er døbt Birgitte.
dat. Maren Pedersdatter81779 Brande By Brande 1788 Brande By Brande Dåb nr.2121
Begravet nr.6268
BG 9 s. 35

1797c — 1808 Karen Mortensdatter Skaarup (Madam Kjærsgaard) *1748 Vester Høgild, Rind †1815 Vester Høgild, Rind. Enke efter Niels Jensen Kjærsgaard *1737c Kjærsgaard, Snejbjerg †1795 Brandholm, Brande
Hendes svigersøn af 1798 overtager Brandholm og hun flytter til Brande By, hvor hun ses i kirkebogen indtil 1802 og i et skøde 1805 fra hende til Otto Arvad på gård nr. 4 til Kirken er hun på hartkorn 1 0 0 0 deraf, og indirekte i 1806 hvor datteren Abelone stadig bor i Brande By og er fadder. Senere flyttede hun til hendes fødested Vester Høgild, Rind, hvor hendes datter Abelone i 1808 blev gift med en fætter.
Folketælling 1801 Brande By Karen Mortensdatter Skaarup   4. familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Kirke- eier Jord- bruger 1. enke eKaren Mortensdatter Skaarup531748 Høgild- Vester Rind 1815 Brande By Brande *01.09.1748 Rind
dat. Abelone Nielsdatter Kjærsgaard161784 Brandholm Brande 1851 Rind Dåb nr.1999
Viet nr.8235
Gift 1808 med fætter Morten Rasmussen af Vester Høgild, Rind.
tj-pige Kirstine Nielsdatter191780 Brande 1852 Borris Dåb nr.2133
Konfirmation nr.9151
Viet nr.8255
Tjener 1802 ved Madam Kjærsgaard - Karen Mortensdatter Skaarup - se dåb #2629. Gift 1810 med Otte Dierich Berum, degn i Borris. Dødsår fra Nygaards Sedler.



Nr. 5 Degnelodden 1688 Matr. 0 1 1 2.
Her følger tabellarisk degnenavnene. Ellers se degnerækken.
1657 — 1690+ Gregers Pedersen Colding
1698 Niels Pedersen
1746 Peder Nielsen
1775 Christen Ottesen Høyer
1782 Henrik Busch
1787 Jens Thomsen (Slagballe)
1816 Andreas Iversen Friborg

Huse i Brande By uden hartkorn.
Der var en nogle huse eller dele af gårdlænger brugt af indsiddere (til leje) i Brande By. Disse huse havde ingen jord til (jordløst) og derfor udstedes ingen skøder, så de kan kun forfølges indirekte mest i kirkebogen.
Et hus.
1787- — 1789 Mads Christensen Hannerup snedker *1744 Trøstrup, Timring †1822 Borup
Gift med Mette Andersdatter *1747c Skærlund?, Brande? †1824 Brande.
Familien ses i Skærlund fra 1766 og i 1787-89 i Brande By, 1991 i Brandlund og til sidst ved en sønnen Jens Peder Madsen i Borup, Brande. Se under Skærlund. Huset behøver ikke at være det samme som det den her efterfølgende Jens Nielsen Alle lejer, men kan være det.
1789 — 1810 Jens Nielsen Alle *1729c †1810 Brande By søn af Niels Pedersen Alle †1760 Toustrup, Snejbjerg.
Gift 1760 i Sjørslev med Karen Christensdatter Røyen *1740c †1810 Brande By datter af Christen Madsen Røyen *1702c Røyen, Sunds †1759 og Kirsten Sørensdatter *1711c †1776.
Han ses i Toustrup, Snejbjerg fra 1762-84, gården sættes på auktion i 1784, hvorefter han flytter til Assing, hvor han i FT 1787 siges at eje kirken. Han kom fra en familie med formue, som han var dygtig til at sætte overstyr. I 1789 flytter han til Brande, hvilket muligvis har med Kirstine Andersdatter Alle at gøre, for hun bliver 1788 gift med præsten i Brande Breum. Kirstine Alle og Jens Nielsen Alle skulle være i familie, men der vides næsten intet om hendes far Anders Alle. To af hans børn konfirmeres i Brande. I FT 1801 understøttes han af venner og har ingen børn hjemme, den yngste - Abelone - var da 19.
Børn (efter Nygaards Sedler + Anders):
Niels Christian *1762 Toustrup, Snejbjerg.
Laurids *1764 Toustrup.
Peder *1767 Toustrup †1c år gammel.
barn *1768 Toustrup †1 år gammel.
Kirstine *1771 Toustrup †1c år gammel.
Kirstine Marie Elisabet *1773 Toustrup.
Anders Jensen Alle *1775c Toustrup. Konf. 1789 i Brande.
Abelone Jensdatter Alle *1782 Toustrup. Konf. 1798 i Brande.
Et hus.
1776 — 1780 Erik Larsen *1731c †1792 Sandfeld-Bjerre.
Gift 1. 1776 i Arnborg medAnne Mikkelsdatter *1742 Toksvig, Arnborg †1784 (skifte) Sandfeld-Bjerre datter af Mikkel Christensen Toksvig, Arnborg *1722c †1792 Toksvig og Karen Jensdatter *1707c †1777 Toksvig.
Se mere under Erik Larsen i Sandfeldbjerre, hvor familien flytter hen i 1781 og hvor han bliver selvejer. Hvor han kommer fra vides ikke. Den næste beboer Maren Halvorsdatter behøver ikke at bo i dette hus, men det er muligt.
1782 — 1824 Maren Halvorsdatter *1743 Østerdam Thyregod †1824 Brande By datter af Halvor Eriksen, svensk fange 1713, snedker *1689c Bohuslen, Sverige †1759 Kokborghuse, Thyregod og Inger kaldet Halvors *1705c †1786 Kokborghuse (Østerdam).
Maren er enke efter degn i Brande Christen Ottesen Høyer *1739 Ringkøbing †1782 Brande By
Da manden, der var degn, dør i 1782 har hun sikkert måtte rømme degnehuset for den næste degn og har fundet sig et andet hus. Hun har tre børn hjemme i FT 1787 men ingen mere i FT 1801, hvor det nævnes at hun får pension fra Riibe. Se mere under Christen Ottesen Høyer.

Et hus eller værelser.
1774 — 1800 Bodil Madsdatter Langmark Ross/Rosch *1724.10.31 Michaelis, Fredericia †1800 Brande By datter af Corporal/Sergeant/Farver Mads Henriksen Langmark *1695c †1768.02.12 Thyregod By og Catharina Povelsdatter (Hygom) *1686c †1743 Thyregod By (datter af Poul Christensen Hygom †1721 (skifte 1727) Trinitatis, Fredericia og Maren Christensdatter Overskov *1661c †1739.01.13 Michaelis, Fredericia).
Gift 1750 i Thyregod med smed af Brande Jakob Rosch *1725cc †1781+ Brande? (underskriver skøde i Økær, Borup 24. marts 1781, fro Søren Hansen Kolpen).
Bodil Ross dåb i Michaelis, Fredericia 1724:

Oct: d: 31. Mads Langemarchs Daatter Bodild, baaret af Hr Tolder Lunds Kirereste, Fadderne: Hr. Borgem: Dominaus {Johan Damianus} Hr Raadm: Marcusen, Mons Grønvaldt, Hr. Proviantforvalter Foghs Kiereste, Hr. Contraleur Webers Kiereste, og Jomfr Christiana Borch.

I skiftet fra 1727 nævnt ovenfor ses at Mads Langmark var gift med Catarina Poulsdatter Hygom.
I 1752.06.29 er Jakob Rosch fadder i Gunderup, Rind ved Peder Lassens søn Ivers dåb. Forbindelsen er uklar.
Jakob Rosch får 1757 fæstebrev fra Anders Nielsen Wong til Donneruplund, Give på hartkorn i Grarup 0 3 1 2 af et opdelt boel, der før havde 1 5 3 0. I 1763 vil den nye ejer Mag. Peder Borch af Grejs ikke efterkomme fæstet og det går for retten, hvor Jakob Ross får tildelt beneficium paupertatis (gratis forsvar).
I vasketøjstyveriet i 1762 i Brande By til Grarup nævnes at Jakob Rosch lige er flyttet ud af en husende i Grarup, han er således ikke vidne.
I foråret og sommeren af 1774 nævnes han i Brændevin i Brande 1774 som grovsmed i Brande By. Han vidner at da spionerne fra Vejle var der, havde Jørgen Jørgensens kone ikke noget brændevin at sælge ham hvortil han svarede "kan I sælge hele og halve potter, kunne hun og sælge ham for en skilling", men han fik ikke noget, siger han, ellers ville Jørgen Jørgensen blive dømt for ulovlig udskænkning.
Ved sagen mod Peder Arnborg er forholdene mere komplicerede og Jakob Rosch udsagn for retten er nøje afstemt på forhånd. Peder Arnborg havde sagt til spionen fra Vejle Bernd Glarmester og hans svend, at han ikke havde brændevin at udskænke men han havde (vidner Rosch) købt en potte brændevin i Horsens (ikke Vejle hvor det kunne kontroleres) og af den kan de få et glas, men ikke for betaling. Bernd Glarmester havde lagt tre skilling på bordet, som denne siger også var for brændevin, men Jakob Rosch vidner at det var for smørrebrød og øl (som måtte udskænkes dengang).
Prokuratoren for den anklagende vil ikke høre mere, men formener at Jakob Rosch skal være en af Peder Arnborgs daglige gæster.
Efter juli 1774 ses Jakob Rosch ikke mere, men han er ikke flyttet væk, for konen, enken, bor jo stadig i Brande By. Jakob Rosch har vel haft smedien, men der skulle jo den næste smed bo, så enken har måttet flytte i et hus eller værelse. Han underskriver i marts 1781 et skøde i Økær, Borup.

Et hus eller værelser.
1808 — 1809 Lars Christensen Winding *1758c Ring †1836 Sejrup, Thyregod.
Gift 3. gang med Anne Christensdatter *1771c Sønder Askær, Brande †1857 Sejrup.
Han har Nørholm 1788-1808, se børn og koner der. Han ses derefter i kirkebogen af Brande By, hvor han er 40 år gammel. Fra Brande By flytter han til Sejrup, Thyregod, hvor han i 1810 køber Hølmosegaard matr. nr. 3 med hartkorn 2 3 2 2 for 1.000 rigsdaler, en større gård end han havde i Nørholm.

6 Andre nævnelser i Brande By
FRA NØRVANG HERREDS TINGBOG (uddrag ved Erik Brejl):
29. marts 1664 Peder Jensen i Brande By.
26. maj 1668 Søren Ibsen i Brande (graver grav til Peder Nielsen).
24. april 1666 Peder Jensen og Mathias Nielsen i Brande By.
17. september 1667 Peder Jensen Kræmmers svend i Brande slog ulovlig hø i Omvraa mark i Sønder Omme.
12. februar 1668. Peder Jensen Kræmmer i Brande By lader bevidne at han 16.02.1662 betalte 5 slettedaler til Gyde Christensen.
Ægtkørsel 03. marts 1668: Brande By: Peder Jensen Kræmmer, Mathias Nielsen, Iver Christenen, Thomas Jensen, Iver Pedersen.
1717 Peder Christensen, ses i skiftet efter præsten Henrik Jerne.
22. marts 1670 Mathias Nielsen i Brande By.
FRA BRANDE KIRKEBOG:
1776-80 Mette Henningsdatter, Brande By.
1778 Anna Barbara Andersdatter i Brande By, fra Økær, Borup.
1808 Christen Rasmussen vidne i udskænkningssagen, 1809 vidne til vielse

7 Udskrevne dokumenter i Brande By
1717 Skifte efter præsten Henrik Jensen Jerne.
1760 Skøde på Brande kirke og kirkegods fra Risom til Anders Wong.
1805 skøde fra Karen Mortensdatter Skaarup til Otto Arvad på Brandholm, gård nr. 4 til kirken, BG 11, s. 16.



Brandholm

1 Introduktion Brandholm
Brandholm eller Holm som gården oprindelig hed var en liden sædegård, der blev oprettet 1536, da refomationen satte sig igennem i Danmark og det katolske gods blev overtaget af kongen eller adelen. Her var det familien Strangesen Bild fra Nørholm i Torstrup sogn ved Varde. Holm var dengang vel en normal gård og Niels Clausen Strangesen lægger den sammen med fire andre gårde inklusive nabogården Kragsig og vrister Kragsig fra den katolske kirke i Ribe, repræsenteret af kannik Hans Marquordsen, der havde haft Kragsig siden 1328. I 1537 gør Terkild Clausen gældende at noget omkring Holm skal "were kommen fraa hans forelderne", det gik om en eng. Dette antyder, at denne familie Strangesen har ejet gårde i Brande før i tiden.
Der er derefter blevet købt mange gårde til, sådan at Holm med 12 tønder hartkorn kunne blive til en sædegård. Gøyerne 1628-1717 gjorde først Brandholm meget stor mens de sidste af slægten specielt efter svenskekrigen 1657-59, hvor Brandholm var forladt, forarmede. Derefter kom rige bønder og til sidst velhavende bønder.
I 1896 brændte Brandholm komplet ned efter 360 år som hovedgård, en af de mindre og kortlevede. Skattefriheden som adelig sædegård gik tabt allerede 1713, så tiden som egentlig adelig sædegård var kortere med 177 år, der falder sammen med adelens magtfyldte storhedstid i Danmark.
De fire hovedperioder i Brandholms levetid er:

1. 1536 - 1641 Velhavende hovedgård, adel. Strangesen, Lange, Rantzau, Gøye.
2. 1641 - 1716 Fattig hovedgård, lavadel. Mormand, små Gøyer, Hövelen, Parsberg.
3. 1717 - 1800 Rige bønder med 30 tønder hartkorn (gård 12 og bøndergods 18).
4. 1800 - 1896 Velhavende bønder, stor gård, uden bøndergods.

Fire familier har præget Brandholms historie. Den første er Strangesen (Bild) fra Nørholm ved Varde, som udfylder de første halvfjers år vi kender til. Den anden er Gøye, der med pauser bestemmer på Brandholm i godt firs år fra 1630 til 1716. Dernæst den tredje er Jens Nielsen Skærlunds familie i fem og tyve år. Den fjerde familie er Kjærsgaard oprindelig af Snejbjerg, som endda kommer op på hundrede og fyrre år. Ind imellem var der kortvarige mellemspil af andre personer, men ikke familier, hvor gården gik i arv.

Perioden 1536 - 1596 er ejerforholdene her fremstillet anderledes end i TRAP V, som ikke havde Dahlerups Rettertingsdomme eller Reitzel Nielsens syv bind "Danske Domme 1375-1662" til rådighed. Deri ses Strangesen (Bild) slægten af Nørholm i Torstrup sogn ved Varde at have haft gården i denne periode. TRAP V's første tre sætninger om gården er:
Brandholm skal Peder Terkelsen Væbner have fået m. sin hustru Else Juul. Han døde 1587 som sin slægts sidste mand, og B. arvedes af hans fættersøn Claus Strangesen til Nørholm (†1596), der også var sidste mand af hans slægt. Hans svigersøn Hans Lange til Lunderup solgte B. for 14.000 dlr. til Benedix Rantzau († o. 1616), der skrives til gden 1608-09.
I nogen skildringer af Brandholm finder man således Peder Terkelsen Væbner nævnt som første kendte ejer. Dette er ikke hvad TRAP V påstår; ordet "skal" i første sætning udsiger, at TRAP V ikke anser dette for afsikret. Navnene stammer fra Nygaards Sedler, hvor man ser, at den tilsvarende usikker virkende linie har årtallet c. 1590 i firkantede paranteser - ikke som de andre linier et sikkert årstal uden paranteser. Henvisningen (7.266) er sikkert til Viborg Landstings Skøde- og Panteprotokol - dette er ikke efterset endnu eller kontrolleret.
I hvert fald ses Strangesen slægten i Brandholm (Holm) fra 1538 til 1607. I 1584 ses Ove Nielsen Juul der, men grunden er, at han er gift med Dorthe Clausdatter Daa, enke efter Otto Clausen Strangesen til Nørholm †1571. Både Ove Juul og Dorthe Daa begraves 1600 i Brande kirke og har dermed boet på Brandholm. Det anses for mindre sandsynligt, at Peder Terkelsen Væbner har ejet Brandholm, forbindelsen er snarere hans kone Else Axelsdatter Juul, som måske er kusine til Ove Juul eller på anden måde beslægtet med ham.
Peder Terkelsen Væbners far Terkel Pedersen skrev sig engang efter 1527 til Søndersthoved i Give sogn. Søsteren Inger Terkelsdatter Væbner bliver gift med Enevold Lauridsen Udsen og ses på Søndersthoved 1570-82. Heri ligger formodentlig en årsag til forvekslingen i Brandholm.
Datoen i TRAP V for Laurids Jensen Brandts død er †1761. Dette er en flygtighedsfejl, som det ses i Nygaards Sedler døde han †1764-5, for han var naturligvis selv med til at oprette testamentet 24.12.1763. Desforuden ses Laurids Brandt i levende live i Ekstraskattemandtallet 1762 og 1763 (senere i Brande, fordi præsten lige var død) Nygaard har selv begået fejlen, se fejl dato.

Holm, som gården kaldtes dengang, ser ud til at have været en normal fæstegård og have hørt til Ribe bispestol før reformationen. Efter reformationen bemægtiger Strangesen (Bild) slægten af Nørholm gården inklusive fire andre gårde i alt. Den ser ikke ud til at have været en hovedgård eller sædegård før den tid, så man må antage at Strangesenerne har lagt jord til Holm og købt gårde til, sådan at hovedgården kom op på over 10 tønder hartkorn og at en del gårde hørte til. Kragsig i Brande er en af gårdene, en anden er en gård i Farre i Give sogn, en trejde en gård i Vandel Randbøl, som Niels Clausen i 1539 mageskifter formentlig med en gård nærmere Brandholm. Da Karen Clausdatter Strangesen dør vel i barselseng 1607 sælger hendes mand Hans Christensen Lange Brandholm og en ny adelig familie overtager gården for hvad der ser ud til at være en for høj pris.
Familien Rantzau i form af Bendix Bendixen har kun seks korte år i begyndelsen af 1600 tallet, men bringer til gengæld drama og gæld. Hans far var god til at stifte gæld og lave optøjer i Hamborg, men det er intet mod sønnen. Han er grund til at svigerfaderen bliver henrettet for brud på tingsfreden, sælger illegalt hans døde kones gods, svirer og spiller i Venedig for lånte 9.000 rigsdaler, opbygger et fænomenalt gældsregister, lader sig flittigt anklage i retten, går fallit og flygter ind i den tids fremmedlegion, tjeneste i Tranquebar, Indien, hvor han hurtigt dør. Hans kone var en Skeel og det tager denne familie over ti år at få afviklet alle kravene og processere mod hinanden og andre.
Den næste familie er Gøye, der i første omgang ses på Brandholm 1628 - 40. Da var gården på sit største nemlig skønnet til ca. 130 tønder hartkorn med bøndergods, efter Svenskekrigen 1657-59 har den typisk i alt ca. 30 tønder hartkorn, hvoraf Brandholm selv står for 12 og kaldes en "liden sædegaard". Gøye skøder så gården til en Mormand, der i sammenligning med Bendix Bendixen er en ren amatør til at stifte gæld, men som ikke desto mindre gør alt hvad han formår i den disciplin, han må give gården i pant til Gøyes børn, der får Brandholm tilbage 1661, men da er den brændt af i svenskekrigen i 1659 og bygningerne er brudt ned. Det skal vare 15 år før der igen står et beboelseshus på Brandholms jorder. I matriklen 1664 er der ingen, der vil svare til den og man ved ikke, hvor mange tønder hartkorn den har. Ejerskab af hovedgårde står efter enevældens indførelse åben for alle, ikke bare denne indavlede kaste kaldet adelen. Men gården, der et par gange bliver pantet til kongen, forbliver med nød i familien op til 1717, da den er blevet pantet helt væk til en normal bonde i Skærlund i Brande.
Jens Nielsen Skærlund er en rig bonde, som gennem tyve år panter sig til mere og mere af Brandholm. Han når lige at få skøde på Brandholm i begyndelsen af 1717 før han dør. Hans kone Karen Christensdatter driver den videre med Niels Pedersen Sandfeld som forpagter. Da hun er barnløs og dør i 1731 testamenterer hun den til sin søster Anne Christensdatters i Omvraa i Sønder Omme to overlevende børn Jens Nielsen kaldet Omvraa og Skærlund (den yngre) og Christen Nielsen Asserbøl. Jens Nielsen Omvraa overtager samme år Brandholm. Denne familie har kun 24 år på Brandholm.
Derefter skifter gården ejer en del. Først Præsten i Brande så Søren Bornemann, Christen Pedersen Hannerup, Niels Pedersen Hvidberg for at ende i 1758 ved en mand bondefødt i Brande.
Han hedder Laurids Jensen Brandt og gården bliver halvandet århundrede i hans familie. Han er gift med Maren Kjersgaard fra Snejbjerg, hendes bror Niels Kjersgaard overtager den, hans datter blev gift med hosekræmmer Otto Nielsen Arvad hvis datter overtager den med hendes mand, deres søn igen får den og i 1896 brændte hele gården ned og der ender den familiesaga.

Der findes i Evald Tang Kristensens "Danske Sagn" Ny Række, Bind II, s. 124, Kbh. 1928, følgende sagn om en Lindorm under Brande kirke (vandresagn) som fortalt af lærer P. Johansen, Hedegaard, Give:

51. Der boede en Kone paa Brandholm, som var saa begjærlig efter at samle Penge, og hun samlede saa mange, at hun tilsidst kom til at eje en Guldbordplade. Af Frygt for, at den skulde blive stjaalen, lod hun den nedgrave mellem Brandholm og Bækken.
Det var imidlertid almindelig bekjendt, at den var nedgravet paa dette Sted, og om Natten saaes ofte Lys der, undertiden ogsaa en graa Skikkelse.
Der har ofte været én eller anden, der har prøvet paa at ville grave efter Bordpladen, men aldrig har det villet lykkes at finde den, og den ligger der i god Behold endnu. Under Brande Kirke opholder der sig en Lindorm, og dens Føde bestaar af de døde Legemer baade i Begravelsen og paa Kirkegaarden. Det hænder ikke saa sjælden, at Lindormen arbejder af al Kraft paa at faa sine Lede udvidede, saa at Folk, der er i Kirke, kan mærke, at det ryster under dem, men det kan ogsaa være for at bevæge sig i sin underjordiske Bolig.
Det vil ske en Gang paa en stor Højtidsdag, naar Præst og Menighed er samlede i Kirken, at Lindormen vil ryste Kirken saa voldsomt, at Murene falder sammen og dræber alle, som er derinde.
Da vil den staa op af sin Hule og udbrede Død og Ødelæggelse overalt, hvor den farer frem, idet den op-sluger alle levende Væsener, som den træffer paa. Men dens Dage skal snart være talte, den skal ikke leve saa længe, til den kan faa hele Sognets Beboere kvalte, ti paa samme Tid som Lindormen er sluppen ud af sin Hule, da skal der blive opdrættet to Tyrkalve, den ene i Lille-Sandfeld og den anden i Lille-Langkjær, og deres Føde skal bestaa af sød Mælk og Hvedebrød.
Naar Lindormen drager frem for at ødelægge, da vil Kalvene fare løs mod den og vedblive at strides med den, indtil den er overvunden og dræbt, men Kalvene vil ogsaa være saa ilde tilredte af Lindormens Bid, at de kort efter døer. Kampen vil foregaa paa Brandholms Mark, og i den haarde Strid, som der er stridt, er Jorden aldeles hulet og opskrabt.
Naar Folk saa kommer til og ser, viser det sig at være bestemt paa Stedet, hvor Guldbordet er nedgravet, som nu er kommet til Syne, og bliver saaledes paa den Maade fundet.

Hvis man vil have bordpladen af guld — den ligger jo stadig i jorden mellem Brandholm og bækken — er det tilrådeligt ikke at gå i kirke i Brande.

Oversigt over familien Strangesen Bild til Nørholm i Torstrup sogn ved Varde:
(grøn kendt tilknytning til Brandholm også kaldet Holm):
Strange Nielsen Strangesen Bild †1490 gift med Anne Clausdatter Lange.
Ebbe Strangesen Bild †1507 gift med Kirstine Clausdatter Bryske, datter af Claus Gertsen Bryske til Flintholm, Sydfyn.
Claus Strangesen Bild *1465 †1513 Nørholm, Torstrup. Gift med Karine Pedersdatter Væbner *1470 †1524+ Nørholm, Torstrup datter af Peder Terkelsen Væbner til Føvling †1502+ og Anne Ovesdatter Skale †1510+.
Anne Clausdatter Strangesen †1592 Velling gift med Christen Fasti †1557 Vennergaard, Velling.
Niels Strangesen Bild nævnt 1736-42 til Holm.
Terkel Strangesen Bild nævnt 1737 til Holm.
Otto Clausen Strangesen Bild †1571 Nørholm gift med Dorthe Clausdatter Daa †1600 Brandholm, Brande (hun gift 2. gang med Ove Nielsen Jul †1599 Brandholm, Brande).
Claus Ottosen Strangesen Bild *1553 †1596 gift med Anne Iversdatter Skram.
Karen Clausdatter Strangesen †1607 gift 1604c med Hans Christensen Lange *1570+ †1649-. Storgodsejer med hundreder af tønder hartkorn.
Brandholm nævnes første gang i 1536 i Rettertings Domme og Rigens Forfølgninger, hvor Niels Claussen Strangesen skrives til Holm. I 1536 var reformationen fuldbyrdet i Danmark og det katolske kirkegods blev enten taget af kongen eller som her af en adelsmand, hvis slægt vel tidligere har haft med Brandholm at gøre. Kragsig nabo til Brandholm har hørt til Ribe bispestol i mindst 250 år og ligeledes Brandholm selv, som det ser ud. Kannik Hans Marqourdtsen i Ribe er modspilleren her.
Det går hurtigt til. Christian III overtager magten i København i august 1536, allerede den 5. november samme år gør Niels Clausen Strangesen krav på Holm på Nørvangs Herreds Ting.

3 Ejerliste Brandholm

4 Familier med børn Brandholm
1536 Niels Clausen Strangesen til Holm, hvor han også ses 1539 og 1542.
I 1539 er han ridemand ved en sag anlagt af Peder Ebbesen om gårde i Hammerum herred. Nævnes igen 1542 til Holm, da Christiern Hansen i Vandel, Randbøl anlægger sag mod ham for Rettertinget (Kongens Retterting, den øverste domstol) for at være blevet udvist af gården efter et mageskifte. Dette bliver afvist men han får 5 daler stedsmål tilbage fordi han kun har haft fæstet i tre år. Niels Clausen skriver sig måske før den tid (i mageskiftet 1524 med kongen?) til Nørholm i Thorstrup sogn lidt nord for Varde (TRAP V om Nørholm).
Ribe raadstuedombøger 2 juli 1540: Claus Sehsted, høvedsmand på Riberhus møder for Niels Clausen, Nørholm i arvesag for N.C. tjener, Jens Jensen, Farre (vel landsbyen i Give sogn). Farre er nær Brande, så gården har sandsynligvis hørt under Brandholm. At han i Ribe by skrives af Nørholm er naturligt, fordi det ligger i Ribe amt og kendes der.
I 1537 skriver sig Tørkell Clausen til Holm, han kendes ellers ikke. Formodet bror til Niels Clausen.
Ingen børn set:
En opdigtet datter Maren har spredt sig som en ane-virus i internettet ud fra en fejlfyldt slægtsbog om Rabækslægten. Bogen påstår hun er datter af Niels Clausen til Noes, som så bliver blandet sammen med Niels Clausen til Nørholm (Tak til Egon Hansen, 2012).
En Maren er gift med herredsfoged Niels Lassen i Nørre Horne herred, som blev halshugget, men hun er ikke datter af Niels Clausen Strangesen.
1560c ??
Da Niels Clausen Strangesen ses op til 1542 og Claus Ottosen Strangesen ses i 1584 er der ingen tvivl om, at den ejes af Strangesen familien. Hvis Niels Clausen er i live ejer han vel Brandholm, hvis ikke så hans bror Otto Clausen der jo først dør 1571 sammen med hans søster, evt. broderen Terkel hvis i live, og hans mor. At Otto Clausens søn har Brandholm i 1584 ses i fodnote 19 i dom nr. 514 i Danske Domme bind 4, Kbh. 1978-87, hvor forfatterne har dette fra ses desværre ikke, men at gården bliver i familien er ikke overraskende.
1584- Claus Ottosen Strangesen †1596 skriver sig til Nørholm, søn af Otte Clausen Strangesen (Bild) †1571 Ribe og Dorthe Clausdatter Daa *1530cc †1600 Brandholm, Brande (hun blev gift 2. gang 1579- med Ove Nielsen Juel *1553- †1599 Brandholm, Brande der 1578 og 1584 skrev sig til Kjeldgaard).
Gift med Anne Iversdatter Skram (Fasti) †1632+ datter af Iver Skram (Fasti) †1580+ og Ellen Jensdatter Spend †1584+.
Ingen drengebørn, slægtens sidste mand.
Karen Clausdatter Strangesen (Bild) til Nørholm †1607.04.14 se nedenfor.
DAA (Danmarks Adels Aarbog): "skikkede sig ilde".
Gift med Hans Lange (en Rose) til Lunderup *1570+ †1649.05.25
Ide *1582 †1586 fire år gammel.
Maren *1586.09.13 †1586.09.21 begravet 8 dage gammel.
Fra foråret 1582 til foråret 1583 har Ove Nielsen Juel - som i dommen 1584 skrives til Kjeldgaard - opholdt sig på Brandholm for han befaler en fold (indhegning) og et hus bygget på overdrevet mellem Skærlund i Brande sogn og Døvling i Skarrild sogn samt noget jord (hede) opbrudt. Han dømmes på Hammerum herredsting med 14 dages varsel, at det ikke var hans jord, som han selv mente.
Da han skal være befalingsmand på Akershus i Norge for kongen, giver han i foråret 1583 fuldmagt til fogeden på Brandholm Jens Christensen at "thale hans thale" til ting og andetsteds. Fogeden på Brandholm anker dommen til Viborg Landsting, hvor den slås ned for der skulle have været 6 ugers varsel for folk i kongens tjeneste uden for landet.
Konklusionen er at selv om Claus Ottosen Strangesen ejede Brandholm, så var det moderen og hans stedfar der boede der i det mindste en del af tiden og stedfaderen Ove Nielsen Juel kymrede sig om den daglige drift, som det ses. Desuden bliver disse begge begravet i Brande kirke 1599 og1600.
Se dom nr. 514, s. 72 i "Danske domme 1375-1662. De private domssamlinger." Udg. af E. Reitzel-Nielsen under medvirken af Ole Fenger, bd. I-VIII. Kbh., Det danske Sprog- og Litteraturselskab & C.A. Reitzels forlag 1978-87. 8 bind 3.905 s.
1596 Karen Clausdatter Strangesen (Bild) †1607.04.14 datter af formanden, se ovenfor.
Gift 1604c med Hans Christensen Lange, se nedenfor.
Da Karen dør og da de har et barn sammen, arver han og barnet. Uden barn ville han ikke arve dengang (se eksempel på dette ved næste ejer Bendix Bendixen), så ville godset være blevet i hendes familie, adelen beror på at eje og beholde gods og eneret til at eje sædegårde.
Børn:
Dorte Hansdatter Lange (en rose) *1605c Brandholm?, Brande? †1643-.
Gift med Bendix Norby af Skovgaarde *1596- †1678-88 søn af Peder Norby af Skovgaarde †1595 København gift med Dorothea Bendixdatter Rosenkrantz †1608+.
1604 Hans Christensen Lange (en Rose) *1570+ †1649.05.25 søn af Christen Lange (en Rose) *1530c †1604 Ribe og Barbara Iversdatter Vind *1548c Grundet, Vejle †1609.
Gift med Karen Clausdatter Strangesen †1607 datter af forejeren, se ovenfor.
Hans Lange skriver sig til Nørholm ikke til Brandholm.
Thiset:
Til Lunderup (V. Horne H.), kom 1587 i Sorø Skole, blev 1601 immatr. ved Universitetet i Leyden, solgte 1608 Brandholm (Nørvang H.), til Bendix Rantzow, blev 1625 sammen med en Borger i Viborg taxeret til 600 Td. Hk., men 1638 alene til 2002 Td. (!), pantsatte 1625 Nørholm til Christen Krag og Lunderup til Iver og Christen Lange, solgte 1631 Nørholm til Iver Vind.
Da han blev immatrikuleret i 1601 ved universitetet i Leyden, Holland, var han sikkerlig ikke gift endnu. Han formodes at have giftet sig i 1604 og boet på Brandholm for i dette år forærer ægteparret nemlig stolesæder med deres indskrift til Brande kirke. I alle tilfælde bliver hendes mor og stedfar begravet i Brande kirke i 1600. Hans Lange var meget rig i gods - 600 tønder hartkorn er hovedrig.
Hvordan Brandholm kommer op på at eje 38 gårde i Brande sogn, som vi vil se senere i skødet af 1631, er ikke bekendt. Hans Lange havde kun Brandholm ca. 4 år, hvilket er kort tid til et sådant opkøb af gårde, ovenfor i 1539 var talen jo kun om 5 gårde. Man må vel antage at Strangesen familien nogenlunde konstant har købt til. På den anden side var Hans Lange en hartkorns-sluger, så det ville overraske, hvis han ikke havde del i det. Hvis de 38 gårde ansættes til gennemsnitlig 3 tønder hartkorn (nogle 2 andre 4) og sædegården selv til 13 var Brandholm i 1607 sandsynligvis omkring 170 tønder hartkorn efter nye matrikels mål 1688. Senere lå den mest med 25-30 tønder hartkorn alt medregnet kun som en "liden sædegård".
Fogeden på Brandholm Niels Jensen af Varde, som ses nedenfor under Bendix Rantzau, er sikkert kommet til Brandholm med Strangesenerne, for Nørholm ligger jo ved Varde.
1607 Bendix Bendixen Rantzau *1584c- Møgeltønder? †1616c Tranquebar, Indien søn af Bendix von Rantzau *1567- †1615c Haderslev? og Anna von Ahlefledt *1559- †1610-.
Gift med Karen Albretsdatter Skeel †1610- Junget kirke, død i første barselsseng, datter af Albret Hermandsens Skeel *1550cc †1609 halshugget, Horsens Torv og Anna Bjørnsdatter Kaas (Sparre) *1560cc †begravet i Junget Kirke, Salling.
Her kommer det helt store drama til Brandholm.
Økonomiske problemer løb i Bendix Rantzaus familie. Hans far Bendix Christoffersen Rantzau var del i den bevægelse, hvori holstensk adel fortrængte den slesvigske, men havde delvis mindre held i Danmark. Bendix Christoffersen blev forlenet med Møgeltønder len i 1573 og han fik det endda tilskødet som ejendom i 1583 imidlertig kom klager fra bønderne om "usædvanlige Afgifter og Byrder". Kongen købte så Møgeltønder len tilbage 1599 og måtte ekstra opkræve en skat for at magte det. Men Rantzau var stadig velset af kongen og fik Aastrup len i Vendsyssel, hvor han havde problemer med lensstyrelsen som han snart afstod til Axel Galt - gift med datteren Mette Bendixdatter - som dog skulle afbetale Bendix' gæld ud af lensindkomsten. Men gælden var så stor, at Axel Galt ikke kunne afføre skatterne fra lenet og blev afsat 1614.
I følge DAA Thiset havde fader og søn Bendix i 1600 begået "grove Optøjer" i Hamborg. Som sagt ovenfor mener DAA at sønnen Bendix Bendixen er født 1590c, men i en alder af 10 år kan man ikke begå optøjer. Så hvis denne oplysning stemmer, så er sønnen mere sandsynlig født 1584-, hvilket ville gøre ham over 16 år gammel i 1600 og i stand til optøjer.
Den ældre Bendix var en stridbar og voldsom mand, den yngre Bendix en ren katastrofe.
Bendix Bendixen var i alle tilfælde meget ung, nogen og tyve år, da han købte Brandholm af Hans Lange for 14.000 daler, men betalte ved handlen kun en udbetaling på 600 daler. Bendix svigerfar Albret Skeel til Jungetgaard kautionerede for resten. Se: "Adel forpligter--: studier over den danske adels gældsstiftelse i 16. og 17. århundrede." Kongelige Danske videnskabernes selskab, Ole Fenger, E. Ladewig Petersen. Kbh. 1983.
Nu tager tragedien fart for Hans Lange skulle have 2.000 daler til snapstinget i Viborg 1607. Da han ikke får dem stævner han Bendix Bendixen for retten men det ender med at Abret Skeel som kautionist må optage lån for at kunne betale. Albret stævner så sin svigersøn Bendix for "løfte og hægtelse" for Rettertinget, hvor sagen bliver dømt: B. Rantzau er pligtig at gøre A. Skeel nøjagtig forsikring, så han kan blive skadesløs holden for samme løfte. Da denne dom er dateret 7. juni 1608 har Bendix købt Brandholm i foråret 1607, ikke betalt de 2.000 daler til snapstinget i juni 1607 hvorefter Albret Skeel måtte opdrive pengene, hvorefter han tiltaler Bendix for Rettertinget, hvilket er den højeste ret i landet.
Albret Hermansen Skeel er en meget hidsig, let fornærmelig, yderst ærekær mand (macho, ville man sige idag), der otte år før havde dræbt Niels Juul til Kongstedlund. Skeel flygtede ud af landet dog blev sagen forligt ved 2.000 rigsdaler til slægtningene til Niels Juul og Skeel kunne komme tilbage som fri mand.
Bendix har ingen penge derfor forhaler han alt hvad han kan. Det kommer til en videre retsforhandling på Viborg Landstings retsdag i oktober 1608 hvor fogeden på Brandholm - Niels Jensen Varde - varetager Bendix interesser dvs. er hans forhalingstaktiker. Dette er gået Skeel uhyre på nerverne. Andre i retten forsøger at stifte fred imellem dem, men det vil hverken Skeel eller Niels Jensen. Albret Skeel mister helt besindelsen og stikker fogeden ned, der dør samme nat.
Det berettes at Skeel i retten sagde til ham:
Din skabhalls, du hauer gangitt i min loßementte oc giffuett mig spidzig oc onde ord, som Wor heres død, det første jeg rammer dig paa gaden, skalttu haffue hug, om ieg er enn erlig Skeell.
Så meget for helt overstyret kastehovmod. Men som vi har set, at dræbe en anden mand kunne forekomme og hvis det kunne løses ved penge, blev dræberen ikke automatisk lyst i band eller dømt fredløs. I Troels Lund kan man læse om det vilde vesten i Ribe på den tid. Mange mænd gik med våben. Biskop Hegelund i Ribe fortæller, hvordan der blev drukket hele dagen i endda i bispegården og en mand for sjov pegede hans lanse "i russ" på en anden mand, som snublede og faldt lige ind i lansen og døde.
Men her er det anderledes. Tingfreden, som også gjalt for vejen til og fra tinge, er blevet brudt. Skeel forsøger at argumentere, at han er blevet udfordret og slået på armen og har forsvaret sig. Men to vidner beskriver nøjagtigt, hvordan Skeel var gået forud og overfaldt Niels Jensen Varde neden for domhuset uden at denne havde en chance til at drage hans våben. Niels Jensen sagde: "Det gjorde du som en skjælmer." Skjælmer i denne hårde betydning er en falsk, uærlig og forbryderisk person. Skeel blev fængslet og dommen over ham siger han handlede med forsæt og
Albritt Skell bør for slig sine begangne gierninger att miste sit liiff.
Han blev halshugget på Horsens torv kun tre måneder efter drabet i Viborg.

Involverede familier:
Grøn farve: nævnt i gældstabellen nedenfor eller Rettertingsdomme derunder.
Anders Skeel †1558 gift med Karen Hermansdatter Flemming †1537-.
Sophie Andersdatter Skeel til Lunderup †1602 Vejle. Gift med Johan Brockenhuus *1512 †1587.
Kjeld Johansen Brockenhuus *1550 †1616 Vejle gift 1583 Aarhus Bispegaard med Edel Jostdatter Ulfeldt †1633.
Herman Andersen Skeel *1517cc †1555gift med Kirsten Knuddsdatter Rud *1521 †1612+.
Albret Hermansen Skeel †1609 Horsens Torv gift med Anne Bjørnsdatter Kaas (Sparre)
Ingeborg Albretsdatter Skeel †1655 gift 1. med Claus Dyre †1613 2. med Palle Rodsten *1590 †1643.
Karen Albretsdatter Skeel †1607-10 gift med Bendix Rantzau †1616- Indien.
Kirsten Albertsdatter Skeel †1647+ gift med Peder Bille til Lindved *1590cc †1658+.

Benedict Rantzau (Quarnbek) †1616 gift med Anna Gregersdatter von Ahlefeldt †1610-.
Bendix Bendixen Rantzau til Brandholm †1616- Tranquebar, Indien. Gift med Karen Albretsdatter Skeel †1607-10 Junget.
Margrethe Bendixdatter Rantzau gift med Hans Jørgensen Munk (Lange) til Visselbjerg, Alslev *1565 †1616 halshugget.
Mette Bendixdatter Rantzau gift med Axel Galt, lensmand Aastrup *1576+ †1614.

Godske von Ahlefeldt
Jørgen von Ahlefeldt †1549.
Johan von Ahlefeldt †1612 Gereby, Eckernførde.
Anna von Ahlefeldt †1610- gift med Benedict (Bendix) Rantzau.
Bendix Bendixen Rantzau til Brandholm †1616- Tranquebar, Indien.

Bendix sælger og pantsætter også sin afdøde kones gods, hvilket var ulovligt efter Jyske Lov, fordi de ingen børn havde sammen. Han blev den 24 oktober 1609 dømt til lade alt opliste, hvad der fandtes af løsøre efter hans kone og han skal lave en fortegnelse over gælden. Denne fortegnelse af den 19. marts 1610 er lang og stor (men langt fra at være komplet):
Nr.GÆLD TIL: STED NOTE Rigsdaler
1.Vrattislavs, burggraf og friherre von DohnaTjekkiet Med skadegæld, kost og tæring. (Mulig identifikation: Vladislav von Dohna *1572c søn af Václav von Dohna og Eliska Bezdruzicka z Kolovrat). 9.000
2.Hans (Jørgensen) Munk (Lange) Visselberg, Alslev, nær Varde (halshugget 1616 for blodskam, gift 1608 med Bendix søster Margrethe Bendixdatter Rantzau) 3.000
3.Helvig Bjørnsdatter Kaas (Sparre) Store Restrup, Aalborg Gods i pant (gift med Hannibal Gyldenstierne, lensmand Baahus.) 1.000
4.Johan von Ahlefeldt Gereby, Eckernførde (†1612 Eckernførde, fætter til Bendix Rantzau.) 600
5.Frands Rantzau Rantzau og Schøneweide? Efter en lodseddel indhold (stavet Randzov, han er ud af en anden Rantzau linie, meget fjernt slægtsskab, har 1610 Silkeborg len)
6.Kirstine Axelsdatter Juel Kærsholm, Thorning Gods i pant (enke efter Henrik Sandberg, ikke i umiddelbar familie med Bendix). 400
7.Maren Lauridsdatter Skram Matrup?, Klovborg? Guldarmbaand med et demantsstykke samt 8 rosenobler og 12½ dlr. i pant (gift med Jacob Hardenberg †1602 til Matrup, Klovborg). 200
8.Maren Lauridsdatter Skram Matrup?, Klovborg? Bendix (afdøde) hustrus haandskrift (se ovenfor) 100
9.Kjeld Johansen Brockenhus Lerbæk, Hover 75 dlr. 2 mrk. 12 sk. (Karen Skeels fars faster Sophies søn - altså faderen Albrets fætter) 75
Fast gæld ialt rigsdaler: 14.375
Udfly- og brøllupsregister underskrevet i sal. Albret Skeels haand:
10.Johan Harder Flensborg 180
11.Hendrik Veseling Flensborg 170
12.Fallo i Hestrup Hestrup? som han har guld og smykke i pant for (?Hastrup i Thyregod dog hører sig Fallo ikke dansk an, Hestrup ved Nordhorn Nedersaksen ikke sandsynlig) 150
13.Jesper Brawe 140
14.Lavrids Ubbing Flensborg 325 mrk. lb {lybsk}. 8 sk. (= 650 mark danske. Har i juni 1608 sagsøgt Bendix Rantzau af Haderslev for 3000 mark lybsk = 1000 rigsdaler dansk) 108
15.Hendrik Dreyer 105
16.Johan Hollænder Flensborg 100
17.Her Antonius Hansen Brande som han har sølv i pant for (præst i Brande) 100
18.Albret Nostidz 60
19.Niels Hansen 60
20.Apotheren i Kolding Kolding 50
21.Simon Tittke 40
22.Jep Tamsen 30
23.Jacob Tenner 30
24.Anders Junget sølv i pant for 29
25.Johan Remer 27
26.Helmer van Luten
Bernt van Øsede
Albrecht Hardenberg
70 mrk. lb. (lybsk =140 mark danske) 23
27.Jens i Fremmersløf Fremmersløf Bendix hustrus haandskrift paa 20
28.Apoteker i Haderslev Haderslev 32 mrk. lb (= 64 mark danske) 11
29.Johan Kuuer 24 mrk. lb. (= 48 mark danske) 8
30.Anders Jessen 16 mrk. 13 sk. 3
Løs gæld ialt (rigsdaler: 1.291 + mark lybsk 467) 1.444
"Glemt" gæld som Bendix Rantzau sagsøges for 1608-10:
31.Mads Hansen Nørholm, Torstrup 50
32.Margrete Kløckers Flensborg 101 rdl. 24 sk. 101
33.Laurids Ubbing Flensborg 3000 mark Lybsk 1.000
34.Mogen Grave Ribe Pansat brev på 890 rigsdaler kaution fra Johan Urne. 500
Glemt gæld i alt rigsdaler: 1.651
GÆLD ALT I ALT rigsdaler: 17.470

RETTERTINGS DOMSAGER:
1608 juni - Hans Lange til Nørholm, Torstrup sagsøgte Bendix Rantzau, for gæld 30 goldgylden som han skyldte Karine Clausdatter, Hans Langes afdøde kone.
1608 juni - Mads Hansen af Nørholm, Torstrup sagsøgte Bendix Rantzau, for gæld 50 rigsdaler.
1610 marts - Margrete Kløckers, Flensborg, tiltaler 29. marts 1610 Bendix Rantzau for 101 rigsdaler og 24 sk. gæld.
1610 juni - Laurids Ubbing, Flensborg mod Bendix Rantzau, gæld på 3000 mark lybsk (=1.000 rigsdaler).
1613 juni - Mogens Grave, Ribe tiltaler Johan Urne for kautionsforpligtelse 890 rigsdaler over for Bendix Rantzau, der havde pansat brevet for 500 rigsdaler ved Mogens Grave.
1613 juni - Laurids Ubbing (325 mark lybsk), Henrik Wesling (170 rigsdaler), Johan Hollænder (100 rigsdaler) og Johan Harder (180 rigsdaler) sagsøger Ingeborg og Kirsten skeel for gæld efter Karen Skeel og Bendix Rantzau. Grundlag dommen af 29. marts 1610.
1615 marts - Helvig Kaas mod Bendix Rantzau, Ingeborg og Kirsten Skeel. Helvig Kaas havde lånt Karen Skeel 1.000 rigsdaler mod sikkerhed i hendes gods.
1619 juni - Kirsten Skeel mod Edel Ulfeldt og Kjeld Brockenhuus arvinger. Kjeld Brockenhuus havde været værge for hende, ikke fået hende indført i Bendix Rantzaus gods.

1616c Arvinger efter Karen og Albret Skeel

1628- Jørgen Henriksen Below til Hastrup, Thyregod. *1594 Hald, Dollerup †1628 Lund, Skåne søn af Henrik von Below *1540 Klinken, Mecklenburg †1606 Spøttrup og Lisbeth Skram (Fasti) *1563 Viborg Købstad †1600 Kalø Slot, Bregnet.
Ugift.
Han var kun 10 år, da faderen døde, så han kan ikke straks have overtaget Hastrup. Brandholm har han kun ejet, ikke boet på. Der er kun få kilder om ham.

1628 Sophie Henriksdatter Below til Faarup *1590 Spøttrup †1650 Boltinggaard, Ringe. Søster til forejer. Forældre: se Jørgen Below ovenfor.
Gift 1606 med den 28 år ældre Christen Pedersen Thott *1568 Urupgaard, Østbirk †1617 Boltinggaard.
Berømt lærd kvinde og slægtebogsforfatter, arvede Brandholm efter broderen Jørgen, men skødede det til sin senere svigersøn Otte Gøye.
Børn:
Birgitte Christensdatter Thott *1610 Faarupgaard, Jelling.
Gift okt. 1632 med Otte Mogensen Gøye til Tureby *1604 Skørringe †1642 Turebyholm, forældre: se Eskild Gøye nedenfor.
Oversætter, lærd kvinde som moderen, havde bibliotek, lærte sig foruden moderene sprog latinsk og hebræisk. Ingen børn selv, men opdrog to af broderens børn. Allerede i 1631 et år før hun gifter sig med Otte Gøye, skøder hendes mor Sophie Below Brandholm til ham, som han beholder en dag og så mageskifter for broderens Eskilds del i Turebyholm.
Henrik Christensen Thott *1606 †1675c gift 3 gange. Storgodsejer, ruineret i krigen 1657-59.
Anne Christendatter Thott Køber 1655 Faarupgaard i Jelling af broderen Henrik.

1631 Eskild Henriksen Gøye til Brandholm senere Tureby *1600?? (DAA, kan betvivles for han skriver sig 1615 til Brandholm i Rettertinget) †1647 søn af Henrik Eskildsen Gøye *1562 Nyborg Købstad †1611 København og Birgitte Axelsdatter Brahe *1576 Bollerup Borg, Tomelilla, Skaane †1619 Tureby.
Gift 1625 i Odense med Emerentze Carstensdatter Rosenkrantz datter af Carsten Rosenkrantz til Kogsbøl og Gribsgaard i Norge og Kambo i Holsten? og Karen Jacobsdatter Breide.
Børn:
Carsten Eskildsen Gøye †1647-?
Birgitte Eskildsdatter Gøye*1627c †1683 Fyn.
Gift 1656 i Viborg med Henning Frederiksen Quitzow se nedenfor som ejer af Brandholm.
Vibeke Eskildsdatter Gøye †1647-?
Sybille Eskildsdatter Gøye *1630 Turebyholm †1724 begravet i Brande kirke.
Gift 1660 med digteren Conrad von Hövelen *1630 i Altona †1689 begravet i Brande kirke.
Henrik Eskildsen Gøye major, *1633 Brandholm, Brande †1668 København, begravet i Egense kirke, ugift.
Eskild Gøye bor på Brandlund en del år før han får skøde på den. Således opholder sig hans søster, den lærde Anne Gøye i 1627-28 på Brandholm; hun var da 18 år. Anne var bogsamler og havde literære interesser. Fordi hun testamenterede samlingen på 900 bøger til en brordatter med bestemmelsen, at de bøger hun "med saa stor Flid og Glæde haver samlet, maatte ikke blive spredt", findes disse bøger stadig. At hun samlede ret mange bøger ind i Brande sogn kan med nogen sandsynlighed betvivles.
I en rettertingsdom fra 1615 skrives han af Brandholm og han skal eje en gård som en anden mand mener ikke tilhører ham. Her er der noget galt i kronologien. Hvis han er født 1600, som DAA siger, er han da kun 15 år gammel, og kan ikke selv forestå retssager. Måske er han snarere født 1590c, så ville alderen passe. Eller Udskriften af Rettertingsdommens navne er forkert.

1640 Herluf Eriksen Mormand til Brandholm *1600cc †1663+ søn af Erik Christoffersen Mormand til Egerød og Sæddinge †1618-21 og (gift 1598 Kbh.) Anne Christoffersdatter Lindenov *1580cc †1652.
Gift 1627+ med Mette Frederiksdatter Munk (Lange) †1652 datter af Frederik Munk (1625 hartkorn 920 tdr) *1566? †1634 Skibet og Sophie Albertsdatter Friis til Haraldskjær †1655.
Ingen børn.
Han køber 1640 Brandholm af Eskild Gøye, som det ses i Kancelliets Brevbøger:
1641 25. Juli (Glückstadt) Miss. til Ernst Normand.
Herlof Mormand til Brandtholm har berettet, at Eskild Gjøe, som har haft Kronens Part af Korntienden1, nu har overladt den til Herlof Mormand, som begærer den til Fæste. Ernst Normand skal lade Herlof Mormand faa fornævnte Kronens Part af Korntienden, dog for rimeligt Fæste og sædvanlig aarlig Afgift. J. T. 10, 383.
1 Af Brande Sogn, i hvilket Brandholm ligger, se Ansøgning (på Tysk) fra Herluf Mormand i D. Kanc. Indl. til Registr. og henl. sager c. 1640), i hvilken han omtaler, at han af Eskild Gjøe har købt Brandholm i Jylland med tilhørende Kongetiende.
Han gik 1747 fallit og pantsatte Brandholm til Eskild Gøyes Børn.
I DAA siges han død efter 1656 i en senere udgave tilføjet skrevet til Store Langkær, Brande i 1661. I Nørvang Herreds Tingbog ses han endnu i juli 1663, da han stævner 16 bønder i Brande sogn for ikke at have betalt deres kirketiende i rug og byg. I matriklen 1664 står "Velbr. Herloff Mormands thienere" udfor fæsterne i Store Langkær, tilføjet derunder "Errich Mormands", hvilket vel skal forstås som Erik Mormands søn og er sandsynligvis indført nogle år efter 1664. Denne matrikel blev kontinuerlig ført og senere er søsteren Birgitte Mormand til Serridslevgaard ved Horsens indført som ejer, selv om hun skal være død i 1655. I den nye matrikel med navne af 1683c Frue "..." Mormand. Kancelliets Brevbøger 1652 (lige efter konen Mette Munks død):
10. okt. (Kbh.) Jørgen Kaas og Herman Frandsen Kaas fik brev om at taksere noget gods efter afd. fru Mette Munk, efter ansøgning fra hendes arvinger. De skal taksere Brandholmgård og åbne de skrin og kister, der er på gården, og registrere breve o. a. deri, og siden under deres hænder og signeter give det beskrevet fra sig til de interesserede. JT. 13, 82. K.
Hvorfor skal skrin og kister åbnes på Brandholm? Det er fordi Mette Munk og Herluf Mormand ingen børn har og dermed er Herluf efter Jyske Lov ikke arveberettiget efter hende, arven bliver i hendes familie. Myndighederen har vidst at det gik Mormand økonomisk skidt og fristelsen til at skaffe værdisager til side har været stor.
Allerede 1642 pantsætter han for 1000 rigsdaler Usseltoft, Skeris, 2 gårde i Askær og Store Langkær i Brande til Birte Friis sal. Hr. Albret Skeels. Da han ikke betaler renter eller lånet tilbage bliver disse gårde beslaglagt - annammet - i 1646. Lånet indløses i 1651 ikke af Herluf Mormand men af Ebbe Gyldenstierne på Sophie Friis vegne; hun er Mormands svigermor.
Nu har Herluf Mormand ikke noget at leve af for landgilden går til hans svigermor, så i 1654 overlades han for to år afgifterne og landgilden fra de fem gårde nævnt ovenfor. Dette tinglyste brev fra Sophie Friis på Haraldskær bliver bestandig misforstået sådan, at Mormand får godset tilbage. Det gør han ikke, han får kun afgifterne i to år 1655 og 1656. Svigermoderen er den egentlige ejer af de fem gårde. Da der gøres udlæg 1661 i Brandholm, får Mormand lov at beholde Store Langkær, hvor han flytter hen, og som har hartkorn 5 7 0 2, hvilket ikke rækker en adelsmand til noget.

1661 Claus Sparre til Tanggaard med flere skøder Brandholm 1661 til Eskild Gøyes børn. Identifikation usikker Claus Sparre til Vibygaard *1618
Gift 1647 med Barbara Dorthea Knudsdatter Akeleye, 1 datter.
Under svenskekrigen 1657-59 blev Brandholm brændt af og husene nedbrudt, dette skete mest i den tid de polske tropper hærgede lige mod slutningen af krigen. Herluf Mormand må være flygtet fra sognet, da han overlever og ses 1663 i Store Langkær, Brande. I matriklen 1664 siges om Brandholm: "ganske øde og ruineret ... Ingen dertil vil svare hvorfor iche vidst hvor meget hartkorn den er anslaget for", gennemstreget står skrevet: "efter beretning eftergiort, senest set for 10 Tdr. 2 skp. 2 alb."

1661 Henrik, Sibylle og Birgitte Gøye tilskødet Brandholm. Henrik døde ugift 1668, Birgittes mand Henning Quitzow overtog så ejerskabet Brandholm.

1668+ Henning Frederiksen Quitzow (eller Qvitzow) *1613 †1672 København? søn af Frederik Quitzow til Sandager *1569- †1624 Sandager og gift 2. gang 1611c med Anne Eriksdatter Lykke *1592- †1646.
Gift 1656 i Viborg med Birgitte Eskildsdatter Gøye †1683 Norup? Fyn
Henning Quitzow og kone har ikke boet på Brandholm, der var ingen huse at bo i. Først i 1676, da Conrad von Høvelen kommer dertil, bygges igen et hus. I tiden 1659 - 75 er der ingen bygninger på Brandholm. Quitzow boede sikkert i København, men han skriver sig i 1669 til Quitzowsholm, Norup sogn Fyn, da han sælger gårde fra Brandholm, men læg mærke til, at han sælger til en mand i København, hvor han derfor menes at bo. Det er formodentlig i Norup på Fyn, eller der i nærheden, at hans kone Birgitte Eskildsdatter Gøye dør 1683.
Henning Quitzow var fæstningsingeniør og oberstløjtnant og kommanderede i 1657 et kompani af det Sjællandske Regiment og forblev i København - Qvitzows Regiment (senere Sjællandske Livregiment) var del af udfaldet i 1658 fra København mod svenskerne. Hans regiment stod i Rosenborg Bastion. Trods hans store fortjenester i befæstningen af København - som han forestod - blev han sat fri 1662 uden afsked og pension, men i 1666 fik han en årpenge for livstid, og bliver alligevel ikke i stand til at betale skatterestancer og få Brandholm tilbage, han må sælge fra, se nedenfor.
1668+ Kongen på grund af skatterestancer.
1670 Henning Quitzow, †1672 se ovenfor.
Her bliver ejendomsforholdene lidt uoverskuelige. Henning Quitzow sælger i oktober 1669 med skøde læst på Fyns landsting og senere Nørvangs Herredsting fire gårde i Brande, som hører til Brandholm, måske var kun hovedgården Brandholm selv beslaglagt. Han sælger (hartkorn efter senere ny matrikkel 1688):

3 6 0 2 Tarp
1 0 1 2 Kragsig
3 5 1 0 Drantum
4 1 3 1 en gård i Brandlund

Dette er ret meget hartkorn, i alt 12 5 2 1, hovedgården havde selv 12 1 1 5, så Henning Quitzow har måttet sælge meget for at kunne udrede skatterne og få Brandholm tilbage. Disse gårde ligger lige ved Brandholm og er kernegårde, let til hoveri. Det var af substansen, der blev solgt.
Han sælger til Jacob von Fiuren, som i følge skødet er vindhandler i København (disse useriøse københavnere, hvad de finder på at handle med). Dennes arvinger har stadig gårdene næsten 30 tredive år senere, men i 1697 køber Niels Parsberg dem tilbage fra Albert von Fiuren (BG, hefte 11, Brandholm, s. 5).
1672 Birgitte Eskildsdatter Gøye †1683 datter af Eskild Henriksen Gøye, se ovenfor.
Hun arver Brandholm efter hendes mand Henning Frederiksen Quitzow †1672, men har ikke skrevet sig til eller boet på Brandholm.
Henning Quitzow gav hende som fæstemø i 1656 hovedgården Hasmark med bøndergods i Norup sogn, Fyn. Denne hovedgård blev drevet fra Quitzowsholm (har haft mange navne i tidernes løb, nu Hofmansgave) mest af en foged, der boede på Hasmark. Det er formodentlig der eller der i nærheden hun dør i 1683, så fattig at der ikke er penge til begravelsen.
Hendes søster og svoger må pantsætte selve deres skøde på Brandholm, for at få hende standsmæssig begravet (citeret fra BG, hefte 11 Brandholm, 3. udgave 2005, s. 3 udfra Viborg Landstings Skøde- og Pantebøger):

Jeg Conrad von Houelen {Hövelen} til Brandholm giør hermed for alle og en huer vitterligt, at i Dag d. 16. Maij 1683 til min høyeste Fornødenhed, besynderlig til min Sal. suagersche velb. Frue Oberstinde Birte Giøesz Begraffuelse udi Fyn, af erlig høyagtbar og velfornemme mand Chresten Pederszøn Sommer, Ridefouget paa Frisenborg, jeg haffuer lant fem og en half Hundrede Ricdr., huilche forbemte. 55 Rixdr. velbem. Chresten Pederszøn Sommer til S. Ollufsdag først kommendis paa min venlig Begiering mig haffuer forstrechet. Derfor her hoz til en visse Forsichring leuerit hannem min Schiøde paa min Hoffuitgaard Brandholm i Brande Sogen.
Actum Frisenborg ut supra d. 16. Maij 1683.
Conrad von Houelen, Eggen Haand.
Sibella Giøe, Eggen Haand.

Birgitte Gøye skødede Hasmark og Quitzowsholm videre i 1677 til hendes mands bror Erik Quitzow, der døde året efter †1678.

1682 Conrad von Hövelen se nedenfor.

1684+ Kongen på grund af skatterestancer.
Som det ses ovenfor under Birgitte Eskildsdatter Gøye, har Conrad von Hövelen haft et skøde i maj 1683, så Brandholm kan vel først efter denne dato være blevet dømt fra ham.

1687 Conrad von Hövelen digter, forfatter *1630 i Altona †1689 begravet i Brande kirke søn af ritmester (i svensk tjeneste), overførster Hans von Hövelen †1640 Horneburg, Bremen og Metta Post †1661 Horneburg, Bremen.
Gift 1660 med Sybille Eskildsdatter Gøye *1632 Brandholm, Brande †1724 begravet i Brande kirke, datter af formand.
Selv om han først fik skøde på gården i 1682 fra hans kones søster Birgitte Eskildsdatter Gøye, kom han til Brandholm i 1675 som det ses i hans selvbiografi (nedenfor). Brandholm blev brændt af under krigen og brudt ned, så i 1676 er han først ved at bygge et lille hus at bo i.
(ich) trate 1675 den 1. Maij Meiner Frauen sel. Faters Öde Hofstede Brandholm wehe- und swehrmütig an, so wir nu in so weit in dieser seltzamen wunderlichen Zeit und verkehrten Elenden zustande etwas aufgebauet, und das Unserige der Königl. Uerhörten und Unausstehelichen Schatzung überlassen müssen, so das wir nicht mehr das Broht davon in so harte Bewantnis drauf und davon haben.
(Ord for ord oversættelse:
jeg trådte 1675 den 1. maj min kones salig faders øde gårdsted Brandholm ve- og sværmodig an, som vi nu for så vidt i denne sælsomme underlige Tid og forkerte elendigheder har noget istandsat og opbygget, og vort tilhørende den kongelige uforskammede og uudståelige konfiskation overlade måtte, sådan at vi ikke mere brød i så hård indsats derfor og derfra har.)
Man ser, at Conrad von Hövelen var fortørnet og forbitret over at blive frataget, hvad han havde opbygget på Brandholm fra 1675 til 1685c. Han kunne skrive dansk og har forfattet nogle vers til Gøyernes højere ære.
I 1678 får Conrad von Hövelen en landstingsdom mod sig og der udsendes som ridemænd Jørgen Grubbe Kaas af Hastrup i Thyregod og Didrik Blomme til Restrup i Gadbjerg for at gøre udlæg ved ham.
Sibylle Gøye lever meget længe. Her er hendes kisteplade (citeret fra Brande Sogns Historie s. 77):
Her Huiler udi Herren Høyæadle og Welbaarne Sal Her Major {ikke set som major} Conradt Von Høvels frue Høyædle og Welbaaren sal.: fru Sebille Giøe til Brandholm: Er føed paa Turrebygaard I Selland d. 25. November 1630 af Høyadelige Welbardige forældre Hindis fader Høyædle og Welbaarne Herre Eskil Giøe til Turrebygaard og Brandholm: Hindis Moder Høyædle og Welbaarne frue Emerentze Rosencrantz til Camboe udi Holstein: og Hafver Sal. Frue Sebille Giøe Lefvet et Gud Welbehageligt Lefnet og som en Sand Christen I ald Dyders Fuldkommenhed. Imod alle Bewiist Hinders Christendoms Lys og Klarhed: og Endet Hindis Lefnet Anno 1724: d. 3. Juny: Wed En Bestandig Salig Tro til Jesum Hindis frelsere: Efter Hun Hafde Lefvet I Denne Werden I Tre og Halffemtesinds tiufve Aar 6 Maaneder og 8 Dage: Gud forlenne Hinde En Glædelig og Æresfuld opSTandelse med alle Guds udWalde.
2. timotheum 4. Cap.:
Jeg Hafver Stridet En God Strid: Jeg Hafver fuldkommet Løbet. Jeg Hafver Beholt Troen; fremdeles er Retferdigheds Cron Henlagt Til Mig: Gudfrygtig Taalmodig Barmhiertig og From Hafver aldtid Werret Min Største Rigdom :/:
Brandholm tildømmes kongen på grund af skatterestancer, der blev eftergivet 1687, hvorpå von Høvelen får den tilbage og skøder gården til sin svigersøn Niels Parsberg, der er gift med datteren Elisabeth.
Børn:
Amalie Anna von Høvelen *1663 Braunschweig †1702 begravet i Brande kirke.
Gift 1701 med Frederik Knudsen Urne af Axelvold *1661 †1712 slaget ved Gadebusch søn af Knud Axelsen Urne til Rygaard, Axelvold *1621+ †1658+ og Anne Axelsdatter Ulfstand *1623+ †1669+.
Kisteplade (citeret fra Brande Sogns Historie, s. 77):
Hun var ædel af byrd og blod, ædel af dyd og fornuft, han frygtede Gud inderlig, elskede og ærede sine forældre og overmand, tilbørligen tjenstvillig og ydmyg mod sine jænvlige og undermand, og hjertelig og medlidende mod den fattige og hjælpeløse... {død 18. januar 1702}... EFTER AT HUN HAFDE LEFVED I DENNE VERDENS MØD SOMMELIGHED 38 AAR OG TOLF DAGE.
Elisabeth von Høvelen *1665 Lübeck, se nedenfor Niels Parsberg.
Hans Henrik von Høvelen *1668 Skibhusene, Odense.
Eskil Conrad *1671 Farstrup, Fyn †1 år gammel, begravet i Egense.
Simuleret Folketælling 1687 Brandholm Elisabeth von Høvelen Ejer: Elisabeth von Høvelen
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
ejer1687100Elisabeth von Høvelen22 1665 Lübeck 1741 Brande Kopskat 1787, i matr. 1688 skrives Brandholm til Conrad von Hövelen, som har skødet den videre til datteren og svigersønnen 1687.
mand168780Niels Nielsen Parsberg34 1653 Eskildstrup Sneslev 1710 Brandholm Brande  
far1687100Conrad von Hövelen57 1630 Altona 1689 Brandholm Brande Sengeliggende.
fars kone1687100Sybille Eskildsdatter Gøye55 1632 Brandholm Brande 1724 Brande Boede til sidst på en gård nær Brandholm.
fars dat.168780Amalie Anna von Høvelen24 1663 Braun- schweig 1702 Brande Begravet i Brande kirke. Hun er i 1687 ugift, gifter sig først 1701 og dør ved første barns fødsel.

1687 Niels Nielsen Parsberg *1653 Eskildstrup, Sneslev †1710 Brandholm, Brande søn af Niels Vernersen Parsberg *1620 Eskildstrup, Sneslev †1674- og Kirsten Mogensdatter Kaas (Sparre) *1616 Sellebjerg, Birkende †1684.
Gift med Elisabeth von Høvelen *1665 Lübeck †1741 Brande, begravet i Brande kirke, datter af formand.
Børn (to gange Preben er problematisk):
Preben Nielsen Parsberg †1717+.
Indskrevet som kadet 1717.
Birgitte Nielsdatter Parsberg *1687c Brandholm †1744 Brande kirke.
Fra kisteplade i Brande kirke, ikke nævnt i DAA.
Susanne Nielsdatter Parsberg *1692 Brandholm †1758 Odense.
1734 Odense Kloster, 1740 Priorinde.
Jytte Dorothea Nielsdatter Parsberg †1738 Barløse Kirke, Fyn.
Preben Nielsen Parsberg *1696 Brandholm †1713 Brandholm, Brande.
Brigitte Nielsdatter Parsberg *1697 Brandholm †1774 Vejle.
Ses 1747 fattig i Vejle.
Ane Kirstine Nielsdatter Parsberg *1698 Brandholm †1776 Vejle.
Lam, fik skatten af Brandholm senere del af kongetienden af Brande sogn. Ses 1747 fattig i Vejle.
Henrica Amalia Nielsdatter Parsberg *1703 Brandholm †1785 Haarby Kirke.
Ses 1747 fattig i Vejle.
DAA har Preben Parsberg indskrevet som kadet 1717. Kistepladerne i Brande kirke har Preben Parsberg *1696 Brandholm †1713 Brandholm. Den sidste kan næppe betvivles, kunne den første have andre forældre?
Om familien Parsberg i "Adelige personer i Ribe stift 1747":

Weile, Der opholder sig 3de Frøickener nafnl. Anne Kirstina, Birgitte, Henrica Amalia Parsberg. Deris Fader var Hr Niels Parsberg til Brandholm i Coldinghuus Amt, deris Moder Elisabeth von Høvelen, som på hendes Faders Side er af Saxisk Familie. De ere meget fattige og har intet at leve af uden Skatterne af bemelte Brantholm, som er den Ældste, der er svagelig, hendes livs Tiid tillagde og aarlig kand beløbe 32 Rdr.

Så vidt det kan ses endte denne gren af Parsberg og Høvelen familien her. Ingen af børnene ser ud til at være blevet gift. Døtrene af en ludfattig herremand er svære at afsætte adeligt, og de har ikke som mange andre giftet sig med en almindelig bonde. Hellere adeligt fattig end bondeligt rig.

1710 Elisabeth von Høvelen enke efter Niels Parsberg, se ovenfor.
I Kopskatten nov. 1711 (disse skattelister i Rigsarkivet: Rentekammeret under Coldinghuus Amt):
Brandholmgaard fru Parsberg med six børn 1 karl, 1 pige formældet sig som forarmet fri, som beroer paa nærmere Decision.
Den 9. marts 1711 får hun eftergivet nogle skatter og der finder et syn af Brandholm, bygninger og gods sted (Rentekammeret pakkerne "Kongelig resolutioner" 9/3 1711). Resultatet ses i Krigstyer 1713, hvor Brandholm er blevet ufri:

Brandholm en liden ufri Sædegaard H. Niels Parsbers frue eier, holder derpaa en karl, 3 rdl.

Hermed er Brandholms tid som hovedgård, hvilket var skattefrihed mod at stille soldater (rostjenesten), forbi. Den varede dermed fra ca. 1539 til 1717 eller 178 år deri er Brandholm en af de mindre hovedgårde, som opstod sent og tidligt blev opløst. Nørre Karstoft i nabosognet Skarrild ligner meget i forløbet mens Hastrup i Thyregod er meget større og eksisterede meget længere.
I 1717 er hun flyttet fra hovedgården - hvor Jens Nielsen Skærlund skrives til men ikke bor - til en bondegård (krigsstyr og kopskat feb. 1717):

Øvrige poshsehon af Brandholm
H. Niels Parsbers Enche frue [.....] Moder Frue Sebille Geie {Sybille Gøye} Lefen I megit fattig og kum[merlig] tilstand, skrefen icke til videre bereignis med krigsstyr at det Bønder godsis hartkorn I samme Sogn som de opholdt sig paa bestaar af 7 td 7 Skp 1 alb.

I Bereigning Krigsstyr 1718:

Fru Elisabet von Heul med 3de Døttre, af Slet og ringe tilstand og [snarere] behøver almisse end kunde taale at give skat. {Skrevet af præst i Brande Risom.}

1717 Jens Nielsen Skærlund †1717.11.22 Skærlund (skifte 1720, vel ikke overleveret, men hovedindhold i Rigsarkivet: Rentekammeret Coldinghuus Amt).
Gift med Karen Christensdatter †1731 Brandholm.
Jens Nielsen Skærlund, der har pantet sig til Brandholm over det meste af tyve år, når lige at få skøde på hovedgården, men dør så nogle måneder efter. Han sætter en forpagter på gården. Hans enke Karen Christensdatter har derefter skødet og beholder forpagteren.
1717-31 Karen Christensdatter enke efter Jens Nielsen Skærlund ejer Brandholm, se ovenfor.
Allerede hendes mand, Jens Nielsen Skærlund, havde sat forpagter på Brandholm, nemlig Niels Pedersen som ses nedenfor. Hun fik ingen børn, men hendes søster Anne Christensdatter gift med Niels Olufsen i Omvraa, Sønder Omme fik syv børn af hvilke kun to blev voksne: Christen Nielsen Asserbøl (sådan kaldt fordi han i længere tid boede i Asserbøl, Lindknud sogn) og Jens Nielsen Omvraa eller Skærlund den Yngre, til disse hendes nevøer testamenterer hun den 30. januar 1731 Brandholm.
1716 Niels Pedersen Sandfeld FORPAGTER. *1686- Store Sandfeld, Brande †1736 (skifte) Brandholm søn af Peder Troelsen *1665cc †1711+ Store Sandfeld og NN †1687-.
Gift 1707.12.15 i Sønder Omme med Anne Jensdatter *1687.05.05 Omvraa, Sønder Omme †1747+ (ses i moderens skifte 1747) datter af Jens Jensen Karstoft †1714 Omvraa og Johanne Jensdatter *1661c †1747 Omvraa (tak til Orla Rau Tonnesen, 2015).
At Anne Jensdatter er datter af Jens Jensen Kartoft i Omvraa, Sønder Omme fremgår af:
1. Hun giftes 1707 af Omvraa (Sønder Omme kirkebog):
1707 d. 15 Dec blef Niels Pedersen af Sandfeld og Anne Jensdatter af Omvraa trolofvede. Sammenviede d. 29 May som var 3die Pintzedag.
2. Hun er fadder ved broderen Jakob Jensen i Omvraa i 1716, 1722 og 1728, her fx 1722, hvor hun bærer:
1722 d. 30 sep. blev Jacob Jensens barns daab af Omvraa confirmeret kaldet Niels. Testes: Anna Jensdatter af Brandholm {Brande}, Christen Bertelsen Ørbæk {Hoven}, Niels Jensen Knude, Niels Grindsted, Karen Brande {Lillebrande}, Maren Lasdatter ibidem, Else Ebbesdatter.
Anne Jensdatter er dermed ud af den fremstående Karstoft slægt i Omvraa.
Niels Pedersen er en foretagsom, velstående mand, han havde allerede med hans far købt Skerris i Brande og senere en gård i Grarup, Brande og han er formuende nok til at blive sat i krigsstyr. Store Sandfeld overlod han broderen Jørgen Pedersen Sandfeld.
Han betalter 1716 20 rigsdaler i Krigsstyr (skat) for sig selv, konen og fire tjenestefolk, dette var langt det højeste beløb i Brande sogn. I 1718 har han to tjenestefolk.
Han låner penge ud for 5% rente per år, som lå over de normale 4%. Fx låner i 1723 Terkel Knudsen Dover i Omvraa, Sønder Omme 98 rigsdaler af ham mod pant i hans gård med hartkorn 1 6 2 3. De skulle tilbagebetales i 1727-28 men blev det først i 1735, hvilket ikke var videre tragisk for så vidt som den så forudsete rente blev betalt.
I 1729 køber han en gårdpart af hartkorn 2 3 0 2/3 i Utoft, Grindsted af præst Morten Christensen Friis i Hemmet og provst i Nør Herred. Den har fæsterne Ib Christensen og hans søn Christen Ibsen †1739.
Da han dør 1736 hensættes arven ved birkedommer Paaske i Hastrup Mølle, Thyregod og i 1745, da den mindste søn Jens Nielsen er blevet myndig, udredes arven og dette er noteret i Coldinghuus Amts Skifteregister, derfra året 1745 i listen over børnene nedenfor.
Børn:
Maren Nielsdatter * Store Sandfeld, lever 1746 (Paaske skiftet).
Gift med Peder Nielsen i Olling, Andsager sogn.
Jens Nielsen (Holm) *1716c Store Sandfeld †1778.03.08 Give By, skandaldegnen i Give.
Gift 1739.11.01 i Give med Maren Pedersdatter af Bøllund *1714cc †1772.03.08 Farre, Give.
Hvor han kommer hen bliver der ballade. Biskop Brorson fik ham fjernet som degn.
Kierstine Nielsdatter *1720c Brandholm, Brande †1782 Ronnum, Skarrild.
Gift med Niels Christensen, Ronnum, Skarrild, †1748 Ronnum søn af Christen Nielsen (Ronnum) *1690cc †1758.03.10 Ronnum og Maren Christensdatter *1683c †1760.12.06 Ronnum.
1731 Jens Nielsen Skærlund den Yngre *1694 Omvraa, Sønder Omme †1741 Brandholm søn af Niels Olufsen †1706 Omvraa og Anne Christensdatter *1660cc †1714 Omvraa.
Gift med enke Maren Jensdatter *1690cc †1742+.
Jens Nielsen Skærlund den Yngre arvede sammen med sin bror Brandholm, som de med det samme i 1731 solgte til købmand Claus Cortsen i Horsens. Niels købte den en måned efter tilbage, det var altså en måde at blive eneejer af Brandholm på. For broderen Christen Nielsen Asserbøl var det en måde at få halvdelen af arven udbetalt, han ses 1743 i Skærlund, Brande som ejer af 26 tønder hartkorn. (BGs angivelse, at Cortsen beholdt gården til 1741, er ikke rigtig.)
For hans børn se Skærlund.
Det er ikke klart, hvem der boede på Brandholm i 1741 for ejeren er jo lige død, men karlene vides fra Reserverullen 1741.
Simuleret Folketælling 1741 Brandholm Jens Risom Gods: Brandholm Ejer: Jens Nielsen Skærlund den Yngres arvinger
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
tj-karl1741100Jens Jørgensen20fra Sandfeld-Store1721 Sandfeld-Store Brande  Reserverullen 1741. NB: Der må have været en bestyrer på Brandholm, for Risom havde andet at gøre some præst og boede i Brande. Intet vides om dette.
tj-karl1741100Poul Thomsen15Een Smuch Dreng1726 Brande  Reserverullen 1741.
tj-karl174397?    Skattemandtalle 1743. Formodes i 1741 at have været Christen Christensen af Flø. Han står i denne liste under Flø.

1742 Jens Lauridsen Risom og Johan Ahrensberg Jens er præst i Brande og hans svoger Johan præst i Hvejsel.
Disse to præster køber gården på auktion i skiftet efter forrige ejer Jens Nielsen Skærlund den Yngre for 1321 rigsdaler. Risom, som beskrevet i præsterækken ovenfor, er en uhyre driftig mand. Han sætter nye bygninger på gården 1743 og dette år står besætningen i skattemandtallet som 40 stude, 4 heste, 4 køer som ansættes til 500 rigsdaler i værdi. Efter blot tre år sælges gården videre og formodentlig for over 2.000 rigsdaler, hvilket er med god fortjeneste.
1745 Søren Bornemann Endorf *1717c †1784+ søn af Peder Nielsen Endorf *1671+ †1743 (skifte Riberhus amt) Hennegaard og Kirstine Sofie Bornemann *1690 Lomborg †1779 Varde. Gift 1745 (ægteskabsbevilling) i Tjæreborg med Kirstine Elisabet Carstensen/Cortsen(?) af Henne sogn.
Skødet ikke udskrevet. Han er nævnt 1726 og 1742 som forpagter i Hennegaard. Da han lige er blevet gift i 1745, ser det ud som Brandholm var ment til at blive parrets gård, men de flytter snart fra den. I 1777 ses han i Haderslev (skifte efter broderen Steffen Pedersen Endorph i Varde 27.07.1777, se Brejl #238). I 1779 er han i Varde (skiftet efter moderen Kirstine Sofie Sørensdatter Bornemann, se Brejl #251).
1747 Christen Pedersen Handrup eller Hannerup *1707 i Meldgaard, Hannerup, Faster sogn †1755 (skifte, udskrift Gert Hviid) Brandholm søn af Peder Nielsen Hannerup †1755-62? Brogaard?, Brande? og 2. kone Kirsten Christensdatter Bjerrebo *1688c †1762 Nordre Kirkegaard, Assing.
Gift 1741.05.16 i Borris med Catrine Marie Madsdatter Ahler *1717.05.19 Ahlergaard, Borris †1778.09.06 Bølling datter af Mads Christensen Kjær *1675c †1740 Ahlergaard og Karen Jakobsdatter Ahler *1678c Ahlergaard †1737 (skifte) Ahlergaard (hendes familie går langt tilbage i Ribe).
Faderen Peder Nielsen Hannerup bor ved sønnens død ved Brandholm, som præsten Risom skriver til amtmanden i en meddelelse at Christen Hannerup er ved døden afgaaen:

... Sl. Christen Handerups Fader, som boer i et lidet Huus iche langt fra Gaarden, at optegne alt hvad som findis Sterfboen tilhørenden, at intet af skal forrøkkis, siden bemelte Mand er nermist til at være de 4re umyndige børn, der findis, deres tilsiunsværge ...

I det regulære skifte:

... hvilken formynder er Børnenes Farfader Peder Nielsen Handrup ...

Men da arven er 1.500 rigsdaler til børnene bliver det Peder Nielsen for meget:

Formynderen forestillede dernest at hand ikke havde noget at hefte ved og saae gierne at hand ikke maatte bebyrdes med saa store Capitaler.

Peder Nielsen Hannerup døde efter 1755 og han formodes at være flyttet med enken og børnene til Brogaard i Brande og formodes død der før Extramandtallet 1762, hvor han ikke er nævnt. Som en fjern mulighed kunne han være flyttet til en af hans andre børn fx i Faster sogn, men der ville han være død i kirkebogen.
Christen Hannerup selv ses i 1743 på den lille 9 tønder hartkorn herregård Trøstrup i Timring sogn:

Efter Kongl: allernaadigste forordnings tilhold angiver ieg underskrævne som Selfejer af Trøsterup, en buende gaard i Timering Sogn, uldborig Herret, Lundenis Amt, ansat I Nye Matricul for 9 td: 4 Skipper 2 fk:, Naar Min bortskyldige gield er fra dragen, 400 rixd Siger fiire Hundrede Rixdalen Rede Penge, forunden en liden gaard i Handerup, faster sogen, Bøllring Herret, ansat i Nye Matricul ungfær for 4 Td: 6 skipper, som ieg for self givet 100 rixd, siger et Hundrede rixdaller for af hvilchen Summe Nemblig 500 rixd ieg aller underdanig[x]e ærbyder mig at svare formue skat.
I lige Maade angiver ieg til koppe skat
1 Mig Selv
2 en karl:
3 en dræng
4 en pige
at denne min angivelse til formue og Kopeskat er Rigtig Testerer ieg
Trøsterup d 2den October, 1743
{Christen} Pedersen Handerup.

Han handler med får i stor stil kort før han kommer til Brandholm (Koldinghus birks tingbog 1737-48):

27. juni 1747: Dom: Christen Pedersen Hannerup paa Brandholm ctr. Ole Lassen Smed og Christen Jensen i Jelling for gæld. - De har købt 82 stk. faar for 72 rdl. hvoraf de har betalt 50 rdl. Christen Jensen har paastaaet, at det er ham, der har betalt de 50 rdl., og at han derfor ikke skylder mere. Men den skrivelse, der er fremlagt som bevis, bærer begges underskrifter paa den fulde sum, og Christen Jensen har ikke bevist, at han har betalt sin part. - De skal betale de resterende 22 rdl. en for begge og begge for en.

Han efterlader ved hans død Brandholm i god stand med en besætning på 46 stude og køer og 5 heste. Gård og indbo opregnes til 3.300 rigsdaler minus 900 rigsdaler gæld, værdi 2.400 rigsdaler.
Christen Handrups enke Catrine, eller Mad. Handrup som hun kaldes i Brande, sælger 1756 Brandholm og køber Brogaard i Skjærlund ejerlav, hvor hun er i skattemandtallet oktober 1762 og januar 1763. Gården er lille og har hartkornet 1 1 2 1 altså godt en tønde. Hun har fæstet Brogaard til Niels Thomasen og har ingen børn hjemme over 12 år. Mads er 19 og Peder er 15 og må begge være ude at tjene. Formodentlig lever Kirsten, 10, hos moderen. Karen er vel allerede 1762 ved hendes bedsteforældre på Adlergaard i Borris. På eet eller andet tidspunkt efter 1771 må Catrine være flyttet til Bølling sogn i Bølling herred for at bo ved datteren Kirsten og svigersønnen dér. Hun bliver begravet på Bølling kirkegård 6 Sep. 1778.
Børn:
Mads Christensen Hannerup *1744 i Timring †1822 i Brande.
Gift med Mette Andersdatter *1757c †1824 Brande, syv børn, se Skærlund.
Peder Christensen Hannerup *1747c Brandholm?,
Vel nævnt 1790 som fadder ved broderen Mads' søn Peder 1790.
Kirsten Christensdatter Hannerup, tvilling, *1752 Brandholm †1814 Fasterkær, Faster.
Gift 1. gang 1770 i Faster som Kirsten Ahler med Niels Nielsen Kjær *1734 Faster †1780 Faster.
Gift 2. 1782c med Søren Olesen Kjær *1745 Oddum †1826 Faster, der også kalder sig Kjær efter gården.
Børn med Niels Nielsen Kjær:
Maren Nielsdatter *1773 Faster †1837. Gift 1802c med Jens Pedersen *1759c †1826 Hanning.
Katrine Marie Nielsdatter *1775 Faster.
Niels Christian Nielsen *1778 Faster.
Børn med Søren Olesen Kjær:
Niels Sørensen *1784 Faster †1854 Faster.
Gift 1821 i Tistrup med Maren Jensdatter *1795 Tistrup †1867 Faster.
Overtager hans fødegård i Faster 1814.
Christen Sørensen *1787 Faster †1850+.
Gift med Maren Jespersdatter *1798 Dejbjerg †1850+ Nørre Aarup, Hanning.
Mette Sørensdatter *1793 Faster.
Ole Sørensen *1795 Faster.
Karen Christensdatter Hannerup, tvilling, *1752 Brandholm †1780 Bølling.
Gift 1771 med af Bølling Christen Gregersen *1746 †1790 Hanning (han blev gift 2. gang 1780c med Maren Hansdatter *1743c) søn af Gregers Madsen †1780 Bølling og Birte Nielsdatter. .
Før hun giftede sig føder hun i 1771 et barn med "Soldaten på Ahlergaard {i Borris} Jeppe Jensen Deulmose {Develmose, Borris}" som udlagt barnefader.
Barn med Jeppe Jensen Deulmose:
Christen Jeppesen *1771 Tarp, Sønder Felding.
Tre børn med mand Christen Gregersen i Øster Nørgaard, Bølling:
Christen Christensen *1774 Øster Nørgaard, Bølling.
Mette Christensdatter *1777 †1843 fattighuset, Bølling.
Birte Christensdatter *1780 FT 1801 Egvad?
1756 Niels Pedersen Hvidbjerg *1695cc Hvidbjerg †1765 (skifte) Ørgaard, Resen søn af Peder Nielsen Hvidbjerg *1647c †1719 Hvidbjerg, præst i Hvidbjerg og Martha Andersdatter Lyngby †1743.
Gift med Mette Jensdatter †1744-65.
1719 forpagter på Hindsels, Hvidbjerg.
Forpagter på Søndervang, Stadil 1744 - 51. Ingen børn.
Brandholm var en mindre hovedgård, som Niels Hvidbjerg vel bedre kunne magte økonomisk, men han fandt snart ud af, at den ikke passede ham.
1758 Laurids Jensen Brandt †1764-65 Brandholm, søn af Jens NN *1690cc †1763-73 Brandholm?.
Gift med Maren Jensdatter Kjersgaard *1728c Kjærsgaard, Snejbjerg †1787 Brande By datter af Jens Nielsen *1683c Kjærsgaard †1756 Kjærsgaard og Johanne Christensdatter *1697 †1755 Kjærsgaard.
I følge Nygaards Sedler var han bondefødt i Brande sogn (kilde ukendt). Den 24. december 1763 opretter ægtefællerne et testamente, da de ingen livsarvinger har, at den længstlevende skal beholde hele boet men udrede 100 rigsdaler til den andens arvinger.
Efter hans død opretter enken Maren Jensdatter Kjærsgaard den 27. august 1765 et legat til fordel for trængende i Brande sogn.
Simuleret Folketælling 1763 Brandholm Laurids Jensen Brandt Ejer: Brandholm, liden sædegaard i Brande
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
godsejer1763100Laurids Jensen Brandt47c 1715c  1764-5 Brandholm Brande BG 11, s. 9.
kone1763100Maren Jensdatter Kjærsgaard33c 1726c Kærsgaard Snejbjerg 1787 Brandholm Brande Begravet nr.6243
Slægtsbog efter Thomas Christen Christensen ejer af Brandholm født 1799. Dansk slægtsforskning, Fredericia 1976. Næste ejer efter Laurids Jensen Brandt var Maren Kjærsgaards bror Niels Kjærsgaard.
mandens gamle far1763100Jens ?72ccmandens gamle far1690cc  1763-73 Brandholm Brande Alder skønnet efter sønnens fødselsår minus 25 år
tj-karl1763100X18+    
tj-karl1763100X18+    
tj-karl1763100X18+    
tj-dreng1763100x12+    
tj-pige1763100y12+    
tj-pige1763100y12+    
tj-pige1763100y12+    

1772 Niels Jensen Kjærsgaard *1737c Kjærsgaard, Snejbjerg †1795 Brandholm, bror til forenken, se forældre der.
Gift med Karen Mortensdatter Skaarup *1748 Vester Høgild, Rind †1815 Vester Høgild, Rind, datter af Morten Jakobsen Skaarup *1709c †1767 Vester Høgild, Rind og Kirsten Jensdatter *1719c †1807 Vester Høgild, Rind.
Niels Jensen Kjærsgaard fik borgerskab som hosekræmmer i Kbh. i 1762 og blev rig på det og kunne købe Brandholm
Niels Kjærgsgaard var en agtet og elsket mand i Brande, flere børn er opnævnt efter ham specielt i nærheden af Brandholm, nemlig Niels Kjærsgaard Jensen i Kragsig *1798 senere degn og kronikforfatter om tidlige skoler i Brande sogn og Niels Kjærsgaard Sørensen i Kragsig *1800 foruden to dattersønner af samme navn.
Han køber Brandholm med i alt 28 tønder 7 skæpper hartkorn og hans enke afhænder det med i alt 27 tønder 0 skæpper, han har altså solgt 1 tønde 7 skæpper fra. Dette er Tarp Vestergaard som han i 1794 skøder til Jens Pedersen Kiergaard (se Tarp), hvis navn Kiergaard er fra Strellev sogn, ikke fra Snejbjerg som Niels Kjærsgaard. Vester Tarp er 1 7 0 1 og købesummen 280 rigsdaler.
I 1785 samler amtmanden i Coldinghuus Amt, Hans de Hoffmann, en beskrivelse af amtet, hvortil Niels Kjærsgaard indsender en halv sides beskrivelse af Brandholm, se BG hefte 11, s. 11, af hans 7 bøndergårde har ingen fællesdrift, men driver hver for sig - det går delvis om den kommende udskiftning. Een har plantet lidt humle i hans have, men ellers er det rug og byg og lidet boghvede der dyrkes.
Børn:
Johanne Nielsdatter Kjærsgaard *1774 Brandholm, får fødegården, se nedenfor.
Jens Nielsen Kjersgaard *1775 Brandholm †1836.09.18 Give By.
Gift med Kirstine Magdalene Lassen af Rind præstegaard.
Han var degn i Give sogn.
Morten *1776 Brandholm †1779 3 år gammel.
Kirstine *1778 Brandholm †1779 1 år gammel.
Morten Nielsen Kjærsgaard *1779 Brandholm, tvilling.
Laust *1779 Brandholm, tvilling †1788 9 år gammel.
Kirstine Maria *1781 Brandholm †1781 8 måneder gammel.
Lars Nielsen Kjærsgaard *1783 Brandholm.
Gift med hans kone.
FT 1801 hosekræmmer i København, 1806 fadder ved søsteren Johanne Nielsdatters barn Jens Jørgens dåb.
Abelone Nielsdatter Kjærsgaard *1784 Brandholm (hendes dåb er glemt i Brande Kirkebog) †1851 Rind.
Gift 1808 i Brande med fætter Morten Rasmussen Skaarup *1783 Vester Høgild, Rind †1837 Vester Høgild søn af Rasmus Jensen (kaldet Skaarup eller Høgild) *1745c †1786 Vester Høgild og (søster til Abelones mor) Ellen Mortensdatter Skaarup *1753 Vester Høgild †1815-34.
De overtager vel hans fødegård i Vester Høgild. Abelones mor Karen flytter senere fra Brande By til denne datter i Vester Høgild.
Folketælling 1787 Brandholm Niels Jensen Kjærsgaard   Matr: 1A Brandholm   1 familie
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Proprietair mand 1Niels Jensen Kjærsgaard501737c Snejbjerg 1795 Brandholm Brande Begravet nr.6399
BG 11 s. 10.
kone 1Karen Mortensdatter Skaarup391748 Høgild- Vester Rind 1815 Brande By Brande Hendes far Morten Schaarup i Vester Høgild, Rind.
dat. Johanne Nielsdatter Kjærsgaard141774 Brandholm Brande 1860 Brandholm Brande Dåb nr.2011
BG 11 s. 16.
degn søn Jens Nielsen Kjærsgaard131775 Brandholm Brande 1836 ? Give Dåb nr.2031
BG 11 s. 10. Degn i Give, gift med Kirstine Magdalene fra Rind præstegård.
søn Laust Nielsen Kjærsgaard81779 Brandholm Brande 1788 Brandholm Brande Dåb nr.2126
Begravet nr.6264
BG 11 s. 10. Døbt som Laust. Død Nr. 6263. 8 år 6 måneder gammel.
søn Lars Nielsen Kjærsgaard51783 Brandholm Brande  Dåb nr.2216
 
dat. Abelone Nielsdatter Kjærsgaard31784c Brandholm Brande 1851 ? Rind Viet nr.8235
Ikke set døbt i Brande KB, formodes glemt. Gift 1808 med fætter Morten Rasmussen Skaarup af Vester Hygild, Rind. Deres mødre, Karen og Ellen Mortensdøtre Skaarup, er søstre. Dødsår og familie med tak til Kresten Skjærlund og Arne Feldborg.
hus- jomfru Kirstine Andersdatter Alle191768c   Viet nr.8095
Feb. 1788 viet på Brandholm til præsten i Brande Jens Breum. Vielse Nr. 8095.
tj-karl 1eJens Andersen Smed671720 Bøvl Sønder Omme 1792 Karstoft- Nørre Skarrild *1720.10.20 Bøvl. Identifikation svær. Efter konen Anne Terkelsdatters død 1777 i Hallundbæk, Sønder Omme, ses han efter 1781 indirekte som Jens Smed af Brandholm som fadder ved børnebørnenes dåb i Skarrild.
LINK: Jens Andersen Smed i Bøvl og Hallundbæk i Sønder Omme.
tj-karl Søren Christensen Rygter321755c    
tj-pige Johanne Jensdatter341753c    
tj-pige Else Nielsdatter221765c    
hyrde- pige Anne Margrehte Nielsdatter141773c    
hyrde- dreng Anders Christensen121775 Kragsig Brande  Dåb nr.2032
Født Nr. 2032 i Kragsig søn af Christen Hansen Kragsig og Johanne Jensdatter. Konfirmeret 1791 i Brande.
tj-karl Søren Christensen261761c    
tj-pige 0Anne Eriksdatter571730c Usseltoft Brande 1794 Brandholm Brande Begravet nr.6389
Er i 1782 på Brandholm, får det år lille arv efter broderen Søren Eriksen Usseltoft. Se Villy M. Sorensen: "Selvmord i Rige Usseltoft 1782". Bliver begravet fra Brandholm 1794 Nr. 6388: "Løverdagen d. 24 Maj blev begraven Anne Ericksd: på Brandholm 64 år gl."

1795 Karen Mortensdatter Skaarup, enke efter forrige ejer, se ovenfor.
Hun flytter først til Brande By, senere til datteren Abelone der i 1808 gifter sig til Karens fødehjem i Vester Høgild, Rind.

Folketælling 1801 Brandholm Otto Nielsen Arvad   Seede gaard
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Propritair mand Otto Nielsen Arvad361765c Arvad Brande 1835 Brandholm Brande Viet nr.8173
 
kone 1Johanne Nielsdatter Kjærsgaard271774 Brandholm Brande 1860 Brandholm? Brande Dåb nr.2011
Viet nr.8173
 
søn Niels Kjærsgaard Ottosen Arvad31799 Brandholm Brande 1863 Skærup Dåb nr.2569
Lærer i Skærup, se BG 11 s. 17. Begravelse og gift 1832 i Herslev med Ane Nielsdatter, se Nygaards Sedler.
søn Nikolaj Ottosen Arvad11800 Brandholm Brande 1871 Brandlund Brande Dåb nr.2599
Gift med Kirstine Christensdatter *1802 Felding Mølle. Se BG 11 s. 17. Snedker i Brandlund, Brande.
Land Rekrut tj-karl Søren Jensen271774c   Muligvis #2017 født 1774 i Lille Langkær.
tj-dreng Søren Madsen151786c   en Søren Madsen først født 1782 og 1790 i Brande, passer ikke rigtig.
tj-dreng Laust Jensen101790 Tarp Brande  Dåb nr.2380
Søn af Jens Henriksen Tarp og Margrethe Jakobsdatter.
tj-pige Ane Jensdatter211780c Tarp Brande  Dåb nr.2157
Konfirmation nr.9139
Konfirmeret 1796 af Brandholm. Tjener ogsaa 1799 paa Brandholm, fadder.
tj-pige Inger Christensdatter181782 Askær- Nørre Brande 1853 Hesselbjerre Thyregod Dåb nr.2201
Konfirmation nr.9185
Konfirmeret 1799 af Nørre Askær. Viet i Thyregod 14.10.1809 med Christian Mortensen af Hesselbjerre, Thyregod.
tj-pige Ane Kirstine Nielsdatter151786c   Konfirmation nr.9221
Konfirmeret 1802 af Brandholm. Ser ikke ud til at være født i Brande.

1797 Otto Nielsen Arvad eller Arevad *1765c Vester Arvad, Brande †1835 Brandholm søn af Niels Pedersen Arvad den Ældre *1726c Arvad †1797 Arvad og Ane Jørgensdatter *1729c Store Sandfeld, Brande †1798 Arvad.
Gift 1798 i Brande med datter af forejer Johanne Nielsdatter Kjersgaard *1774 Brandholm †1860 Brandholm.
Otto Nielsen Arvad fik i 1794 borgerskab i Kbh. som strømpehandler og tjente godt.
Hans navn ses på de fleste officielle dokumenter i Brande på den tid. Fra 1804 sad han som største grundejer i sognet i Fattigkommisionen.
Solgte bøndergods fra:
1799 Husum til fæsteren Peder Poulsen, 3 5 3 ½
1803 Tarp til Christen Andersen 388 rigsdaler, 1 7 0 1.
1810 Kragsig til Søren Iversen 400 rigsdaler, 1 0 1 2.
1810 Alkærlund til Christen Thomsen, 2 1 1 2.
1810 Drantum til Mads Nielsen 500 rigsdaler, 3 5 1 0.
Børn:
Niels Kjersgaard Arevad *1799 Brandholm †1863 Skærup.
Gift 1832 i Herslev med Ane Nielsdatter Haastrup *1801c Herslev †1863-.
Han dimitterede 1819 fra Borris Seminarium og blev lærer i Skærup, og i 1850 i Haastrup, Smidstrup sogn.
Børn:
Niels Peter Arevad *1841 Haastrup Skole †1864 Skærup, urmagersvend.
Nicolaj Arevad *1800 Brandholm †1871 Brande.
Gift 1834.10.26 i Brande med Kirstine Christensdatter *1802 Felding Mølle, Sønder Felding †1890 Brandlund datter af møller Christen Jensen *1770c Felding Mølle og Eleds Catrine Christensdatter *1772c.
Han var snedker i Brandlund, kaldes ved hans begravelse husmand. Se BG Brandlund matr. 13A. Ses som tømmermand i FT 1834 ved broderen Jakob Skaarup Arevad i Filskov, Sønder Omme.
Jakob Skaarup Arevad *1802 Brandholm †1865 Lillebrande, Sønder Omme.
Gift 1831 i Sønder Omme? med Maren Christensdatter *1813 Skovsende, Sønder Omme †1890 Filskov, Sønder Omme datter af Christen Olesen *1770 Skovsende †1815-34 og (gift 1801 Sønder Omme) Karen Christensdatter *1771 Møbjerg, Sønder Omme †1850+.
Fra Jakob Skaarups Stilebog, skrevet da han var 12 år, 1814-15, på Brandholm (citeret efter Knud Høgsbro Østergaards Træk af Filskovs Sogns Historie, 1981, s. 41):

Synd i tanke er naar mennesket bifalder den forestilling, der strider mod loven.
Gud sørger for sine skabninger, han forskaffer dem livets ophold og vogter og beskærmer dem og lader dem have aarsag til at frydes ved deres tilværelse.
Synden skader legemet; den berøver det sundhed, brugbarhed, varighed og tækkelighed.
Det er pligt, at sørge for at følelserne vorder dannede og anvendt rigtige. Følelserne er den evne i sjælen at være sig sin nærværende tilstand bevidst; at iagttage den forandring der foregaar med os.

Deres børn får alle navnet Arvad eller Arevad:
Otto Arevad Jakobsen *1832c Lillebrande, Sønder Omme.
Christen Jakobsen *1835c Lillebrande.
Johanne Skaarup Arevad *1838c Lillebrande.
Karen Skaarup Arevad *1841c Lillebrande.
Ingeborg Skaarup Arevad *1845c Lillebrande.
Otto Skaarup Arevad *1849c Lillebrande.
Laurs Peder Skaarup Arevad *1851c Lillebrande.
Ane Katrine Ottesdatter Arevad kaldet Trine *1804.09.23 Brandholm †1877.07.03 (ved søn Søren Lars Sørensen) Nygaard, Ejstrup.
Gift 1823 i Brande med Søren Larsen (Vilsborg) *1799 Ikast †1877.08.01 Nygaard, Ejstrup.
Søren Larsen Vilsborg er opvokset i Hallundbæk i Ejstrup, tiltagen barn. FT 1834-45 i Vilsborg, Store Thorlund, Ejstrup. I FT 1860 i et hus i Nygaard, Ejstrup ved sønnen Lars Sørensen.
Børn:
Anne Johanne Sørensdatter *1823 Brandholm.
Forældre kaldes indsiddere af bondestand.
Ane Sørensen *1826c Ejstrup.
Gift med Peder Christensen *1829c Brande.
Bosat Nørre Gludsted, Ejstrup.
Lars Sørensen *1829c Ejstrup.
Gift med Katrine Marie Kristensen *1838c Nørre Snede.
Bosat Sønder Hvillum, Ejstrup.
Karen Marie Sørensen *1832c Ejstrup.
Gift med Villas Nielsen *1824c Ejstrup.
Bosat Ejstrup By.
Otte Arvad Sørensen *1835.03.12 Vilsborg, Store Thorlund, Ejstrup †1904.11.12 Lille Langkær.
Gift 1862.03.07 i Brande med Klausine Olesen *1840.04.30 Brandlund, Brande †1914.09.23 Brande.
Bosat Skarrild 1862-67, Grarup, 1897 Lille Langkær i Brande.
Thomas Peder Sørensen *1838c Ejstrup.
Anne Marie Sørensen *1841c Ejstrup.
Anne Kirstine Sørensen *1845c Ejstrup.
Jens Jørgen Ottosen Arvad eller Arevad *1806 Brandholm †1875 Hallundbæk, Sønder Omme.
Gift 1843.05.08 i Sønder Omme med Ane Christensdatter *1813 Skovsende, Sønder Omme †1872 Hallundbæk, Sønder Omme.
Han blev i maj 1842 forlovet med Marianne Christensdatter af Bøvl, Sønder Omme men forlovelsen blev hævet en uge senere.
Børn:
Johanne Arevad Jørgensen *1845c Hallundbæk, Sønder Omme.
Gift med Mads Skovjberg Hansen *1840c Sønder Omme.
Otto Arevad Jørgensen *1849c Hallundbæk.
Christen Jensen Arevad *1849c Hallundbæk.
Ellen Kirstine Ottesdatter Arvad *1808 Brandholm †1875 Skibbildgaard, Arnborg.
Gift 1. 1836 med Laurids Nielsen *1798 Uhre †1837 Uhre (gift 1. gang med Karen Jørgensdatter *1804c Sandfeld †1836 Uhre) søn af Niels Nielsen Organist *1744 Uhre, Brande †1820 Uhre og Johanne Christensdatter *1755c †1804 Uhre. Bosat Uhre, Brande.
Gift 2. med Christen Jensen kaldet Skibbild *1810c Ejstrup †1870 Skibbild, Arnborg.
Bosat i Skibbild i Arnborg sogn.
Jensine Marie Arvad eller Arevad *1810 Brandholm, overtager fødegården, se nedenfor.
Abelone Katrine Ottesen Arvad eller Arevad *1812 Brandholm †1899 Skibbild, Arnborg.
Gift 1841 med Jens Sørensen Nygaard *1812 Skjellerup, opvokset Nygaard, Give †1905 Skibbild søn af Søren Knudsen *1784 Nygaard, Give og Sidsel Christensdatter.
Husmand og væver i et hus i Skibbild By i Arnborg sogn.
Deres børn får navnet Nygaard:
Søren Jensen Nygaard *1844 Skibbild †1914 Vestergade Herning By.
Laus Peder *1815 Brandholm †4 måneder gammel.
Ane Kirstine Arvad eller Arevad *1817 Brandholm †1890 Dørslund.
Gift 1841 i Brande med Lars Hansen *1817 Dørslund †1892 Dørslund. Matr. 1A Dørslund.
Matr. 1A Dørslund.

1831 Thomas Christian Christensen *1799 Lillebrande, Sønder Omme †1885 Brandholm søn af Christian Madsen *1759 Lillebrande †1842 Lillebrande og Ane Thomasdatter *1770.02.18 Dal, Grindsted †1835 Krogagergaard, Ringive (datter af Thomas Christian Nielsen *1735.02.20 Ansager †1829.03.31 Dal og Mette Marie Christensdatter *1740.02.11 Grindsted By †1829.08.28 Silkeborg, Grene).
Gift 1830.10.10 i Brande med datter af formand Jensine Marie Arevad *1810 Brandholm †1887 Brandholm.
(Slægtsbog Thomas Christian Christensen, Dansk Slægtsforskning, Fredericia, 1976).
Drev Brandholm 1831-75.
Historien om Thomas' bejlen er ofte fortalt:
Morten Kragsig i Drantum var ægteskabsmægler og foreslog Thomas, der havde en gård i Filskov i Sønder Omme og havde tjent penge ved studehandel, at bejle til en af Otto Arvads døtre på Brandholm. Da Morten og Thomas kom ridende til Brandholm var to døtre hjemme men Morten mente Thomas skulle have den villeste som var Jensine der tjente ved farbroderen i Arvad. Der blev sendt bud og det fortælles hun løb på strømpefødder hele vejen til Brandholm. Samtidig fik Thomas Brandholm og Otto Arvads søn Jakob Skaarup Arevad gården i Filskov. Det sidste er ræle nok.
Børn:
Otto Arevad Thomasen *1831.08.25 Brandholm †1900.11.28 Lille Husum, Brande.
Gift 1861.03.24 i Brande med Anne Christensdatter *1830.03.15 Skærlund, Brande †1918.01.05 Lille Husum datter af Christen Nielsen *1803.07.03 Skærlund †1881.09.24 Skærlund og Kirsten Christensdatter *1804.05.21 Tarp, Brande †1880.03.01 Skærlund.
De drev Lille Husum matr. 16B Skærlund 1861-94.
Christen Madsen Thomasen *1833.10.29 Brandholm †1897.08.01 Nyholm.
Gift 1866.10.29 i Brande med Else Kirstine Jensen *1839.10.29 Uhre, Brande †1921.02.18 Nyholm datter af gårdmand Jens Ottosen *1802.11.28 Uhre †1852.12.19 Uhre og Inger Juulsgaard Poulsdatter *1808c Voldsgaard, Snejbjerg †1875.01.20 Brande.
Fik Nyholm udstykket 1866 fra faderen, matr. 1C Brandholm.
Peder Anthon Thomasen *1836.07.08 Brandholm †1911.03.25 Usseltoft, Brande.
Gift 1862.04.21 i Brande med Ane Jørgensdatter Usseltoft *1836.10.07 Usseltoft †1913.06.12 Usseltoft datter af Jørgen Pedersen *1800 Usseltoft †1874 Usseltoft og Johanne Marie Sofie Lange *1801 Nørre Karstoft, Skarrild †1859 Usseltoft
Ane Brandt Thomasen *1840.01.09 Brandholm †1906.06.03 Skærlund, Brande.
Gift 1861.11.23 i Brande med Niels Christian Christensen *1836.07.31 Skærlund †1919.05.12 Skærlund bror til Anne Christensdatter gift med broderen Otto Thomasen ovenfor, søn af Christen Nielsen.
Johan Christian Thomasen *1843.11.06 Brandholm †1875.04.06 Brandholm 31½ år gammel.
Laurids *1847.06.07 Brandholm †1847.06.16 ni dage gammel.
Laurids Brandt Thomsen *1848.07.02 Brandholm, overtager Brandholm, se nedenfor.

1875.03.18 Laurids Brandt Thomsen *1848.07.02 Brandholm †1920.10.31 Brande søn af formand.
Gift 1875.11.05 med Sidsel Marie Madsen *1854.09.17 Kristenseballe, Rørbæk, Vester sogn †1928.12.31 Vindbjerggaard, Ringive (begravet Brande) datter af skrædder Mads Jørgensen *1828.10.30 Rørbæk Mark, Vester †1915.06.04 Kristenseballe (søn af Jørgen Madsen og Else Marie Byrgesdatter) og Birte Marie Nielsen *1827 Lille Risager, Vester sogn †1913 Kristenseballe.
Sidsel Marie Madsens yngre søster Nielsine Marie Madsen blev gift med Niels Martinus Nielsen af Nørholm tæt med Brandholm, de overtog Kristenseballe i Vester sogn.
Af Laurids og Sidsels tolv børn dør seks før de bliver rigtig voksne.
Navnet Dusenius for det tiende barn i listen nedenfor tyder på, at der har været to dødfødte børn før denne.
I FT 1890 er der syv børn hjemme alle små og Laurids har fem tjenestefolk, fordi gården er stor.
Børn:
Thomas Kristian Brandt Thomsen *1877.10.21 Brandholm †1920.10.21 Brande.
Gift 1903.11.14 (ikke i Brande) med Ane Kirstine Knudsen *1883.10.30 Vejlsig?, Astrup sogn? (ikke fundet døbt i tre forskellige Astrup sogne).
Jensine Marie Brandt Thomsen *1880.09.16 Brandholm †1965.11.26.
Gift 1901.11.4 med Ole Andersen Olesen *1873.10.25 Vindbjerg, Ringive †1955.07.07 søn af Peder Olesen *1848c Ringive og Mette Marie Christensen *1838c Ringive.
Birthe Marie Brandt Thomsen *1881.11.28 Brandholm †1898.04.29 Brande sytten år gammel.
Mads Jørgen Brandt Thomsen *1883.03.02 Brandholm †1958.07.21 Brande.
Gift 1908.05.30 med Else Marie Kudsen Langkær *1885.08.22 Store Langkær, Brande †1960.02.17 Brande datter af Søren Knudsen *1847.02.19 Store Langkær †1930.09.23 Store Langkær og Ebbeline Kirstine Pedersen *1857.04.06 Drantum, Brande †1940.02.23 Thyregod.
Georg Brandt Thomsen *1884.04.19 Brandholm †1967.01.04.
Gift 1913.10.28 med Johanne Marie Thomsen *1889.04.04 Lønaa, Thyregod †1952.03.15 datter af gårdmand Jakob Thomsen *1861.05.30 Balle Mark, Bredsten †1920- Lønaa og Sidsel Marie Pedersen *1859.09.17 Overgaard, Vesterlund.
Theodor *1885.07.01 Brandholm †1890.03.09 knap fem år gammel.
Fabricius Brandt Thomsen *1887.01.20 Brandholm †1945.02.12 Brande.
Gift 1924.11.16 med Marie Christine Augusta Pedersen *1899.02.21 Slagterivej, Herning, datter af arbejdsmand Hans Pedersen og Christine Holmberg *1874c.
Frederikke *1888.11.15 Brandholm †1890.05.08 halvandet år gammel.
Frederik Kristian Theodor Brandt Thomsen *1891.06.28 Brandholm †1950.06.25 Brande.
Gift 1915.06.01 med Marie Pedersen *1891.01.25 Holstebro datter af arbejdsmand i Holstebro Vindmølle Niels Pedersen og Inger Katrine Eriksen *1860.05.06 Ryde sogn (datter af Erik Christensen *1819.08.18 Serup, Odby sogn †1876.03.08 Ryde og Hedevig Katrine Nielsdatter *1820.11.09 Hjerm) .
Dusenius *1892.07.16 Brandholm †1892.09.06 knap to måneder gammel. Tvilling.
Carl *1892.07.16 Brandholm †1892.09.08 knap to måneder gammel. Tvilling.
Karoline Dusine Brandt Thomsen *1896.02.26 Brandholm †1917.01.25 Brande, 21 år gammel.

1896.03.05 KREDITFORENINGEN.
I marts 1896 er Laurids Brandt Thomsen vel så langt tilbage med at betale afdrag til Kreditforeningen, at denne overtager Brandholm.
Fire måneder senere brænder den store gård til grunden natten mellem den 20. og 21 juli 1896. Der må have været en undersøgelse af brandårsagen.
BG 11, side 20, siger at Kreditforeningen fire måneder efter branden solgte stedet til Niels Peder Hansen for 17.500 kroner og han fik udbetalt forsikringssummen 7.500 kr., sådan at han effektiv betalte 10.000 kr. Men han var dermed forpligtet til at genopbygge gården.
Dette blev enden på den store gård Brandholm, som bliver til en normal gård med omkring 30 hektar land.
Brandholm var før reformationen 1535 en normal gård og blev det igen 361 år senere 1896.
1896.11.18 Niels Peder Hansen *1846.08.10 Hørup, Jelling †1920.06.23 Pedersholm ved Brandholm søn af husmand Hans Andreas Jepsen *1809c Jelling †1860+ og Maren Olesdatter *1812c Hover sogn, Vejle Amt †1860+.
Gift med Ane Katrine Nielsen *1848.09.21 Vindelev sogn †1905.03.06 Brandholm 57 år, datter af senere i Kollerup Niels Nielsen (Brøckner) og Ane Simonsdatter/Nielsdatter.
Niels Peder Hansen, Brandholm 1914
Niels Peder Hansen 1914.
Ane Katrine Nielsen er fundet født 1848 i Vindelev datter af "Niels Nielsen og Ane Nielsdatter p: t. Leiere paa Vindelev vester Mark". Men i begravelsen kaldes hendes forældre Niels Nielsen Brøckner og Ane Simonsen af Kollerup Sogn. Født i Vindelev Sogn. Forældrene ikke fundet i FT 1845, 1850, FT 1860.
Brande Lokalarkiv har et billede med Niels Peder Hansen 1914 på Brandholm med børn, svigerbørn og børnebørn.
Børn:
Ane Nielsine Hansen *1872.08.18 Faarup, Jelling †1903.06.06.
Giftz 1903.04.19 i Brande med Christen Skærlund Pedersen af Tarp i Brande *1861.04.23 Tarp †1940.10.02 Tarp søn af Peder Christensen *1831.04.15 Tarp †1887.04.20 Tarp og Christine Christensen *1834.03.28 Skærlund, Brande †1921.06.02.
Hans Hansen *1872.08.18 Faarup, Jelling.
Gift med Johanne.
Lokomotivfører i Aarhus.
Karen Marie Dorthea Hansen *1878.12.21 †1966.01.20 Give?.
Gift 1906.11.03 i Brande med Peder Madsen *1876.02.21 Vesterlund, Vester sogn †1958.10.26 Give? søn af gårdmand Niels Peder Madsen *1846.08.02 Krejbjerg, Ejstrup og Johanne Pedersen *1853.08.29 Overgaard, Vesterlund.
Peder Madsen er født i Vester sogn men vokser op i Ejstrup By, hvor faderen er arbejdsmand i FT 1880.
Vognmandsforretning i Give By.
Niels Brøchner Hansen *1881.09.04 Give †1956.12.14 Brande.
Gift 1910.06.25 med Abelone Kristensen *1884.04.02 Uhre Mark, Brande †1981.09.07 Brande datter af indsidder Anton Kristensen *1851.07.18 Hjøllund, Arnborg †1932.01.08 Brande og Karen Jensen *1858.12.17 Sandfeld, Brande †1935.06.29 Alderdomshjemmet, Brande.
Brandholm matr. 1B Katrineholm 16 hektar.
Frederik Anton Hansen *1883.09.04 Give.
Gift med Mette Margrethe Sørensen *1886.05.31 Tangelund, Egtved datter af gårdmand Iver Madsen *1852c Eltang, Vejle Amt og Dorthea Kristensen *1850c Egtved (datter af Christen Ravn Nielsen *1814.12.23 Rugsted? Ødsted og Mette Marie Sørensdatter *1810c Egtved).
Boede i Jerlev.
Jens Møller Marinus Hansen *1891.01.10 Give.
Gift 1920.02.04 med Nanna Jensen *1897.10.04 Ringive Skole datter af skolelærer Jens Peter Jensen *1854.09.10 Halling sogn, Aarhus Amt †1935.08.10 Fredensgade 2, Vejle og (gift 1878.07.13 Givskud) (Christine) Marie Hansen *1860c Øsby sogn, Haderslev Amt, Slesvig (datter af Jørgen Pedersen Hansen *1817c Tandslet sogn, Sønderborg Amt (1878 i Østerhoved, Givskud) og Marie Kirstine Kraach/Krag *1827c Øsby.
Boede i Vejle By.
1915.12.22 Jens Peter Jensen.

5 Udskrevne dokumenter i Brandholm
1631 Skøde på Brandholm fra Sophie Below til Otte Gøye.
1642 Pant Brandholm 1.000 rigsdaler Herluf Mormand til Berte Fris sal. Albret Skeels.
1646 Pant Brandholm 100 rigsdaler Herluf Mormand til Berte Fris.
1654 Brev Brandholm Sophie Fris til Herluf Mormand.
1669 Tarp, Kragsig, Drantum og en gård i Brandlund sælges fra Brandholm af Henning Quitzow.
1682 Skøde Brandholm fra Quitzows enke Birgitte Gøye til Conrad von Hövelen, BG, hefte 11, Brandholm, s. 2.
1683 Hövelen låner 55 rigsdaler for at begrave hans kones søster Birgitte Gøye .
1697 Tarp, Kragsig, etc. købes tilbage af Niels Parsberg se BG, hefte 11, Brandholm, s. 5.
1700 Niels Parsberg 200 rigsdaler fra Jens Nielsen Skærlund den Ældre.
1705 Niels Parsberg 200 rigsdaler fra Jens Nielsen Skærlund den Ældre.
1710 Niels Parsberg 98 rigsdaler 4 mark fra Jens Nielsen Skærlund den Ældre.
1731 Brandholm fra Christen Nielsen Asserbøl og Jens Nielsen Skærlund til Claus Cordtsen i Horsens.
1736 Forpagter på Brandholm Niels Pedersen Sandfelds skifte abstrakt.
1742 Brandholm fra Jens Nielsen Skærlund den Yngres arvinger til præst i Brande Jens Risom og Hans Ahrensberg.
1742 Jens Nielsen Omvraa/Skærlund den Yngre skifte abstrakt.
1755 Christen Pedersen Hannerups skifte, også fuldstændig Version.
1772 Brandholm fra Maren Kjersgaard til broderen Niels Jensen Kjersgaard, se BG, hefte 11, Brandholm, s. 9.
1797 Brandholm fra Karen Mortensdatter Skaarup til Otto Nielsen Arvad, se BG, hefte 11, Brandholm, s. 14-15.

Brandlund
Brandlund ejerlav i Brande sogn. Videnskabernes Selskab 1803.
Brandlund. Totterne hede. Klik: stort billede. Videnskabernes Selskab 1803.

Brandlund
1 Introduktion Brandlund
Brandlund helt tilbage havde fire gårde, som hver ofte havde to (i sjældne tilfælde tre) fæstere. Brandlund ligger op ad en bakke set fra Brande Å og derved fik gårdene navnene Nedergaard, Midtgaard og Overgaard; der er ikke set noget tidligt navn på den sidste gård, men den kaldes fra 1780 ofte Bundgaard, da den blev overtaget af Peder Pedersen fra Bundgaard men i Uhre.
Gårdenes navne ses alle i et skøde af den 25. juni 1795, hvor Christen Sørensen Hjuler sælger parcel nr. 2 af Jens Simonsens gård i Brandlund til Peder Pedersen Arnborg. Navnene er: Jens Nielsen Grene på Nedergaard, Johan Jørgensen på Overgaard, Hans Jensen Smed på Bundgaard. Midtgaard nævnes i og med at en af de solgte marker grænser op mod Midtgaard.
Alle disse navne på gårdene er så vidt det kan ses ret sene — i de tidlige skøder findes de ikke. Søren Simonsen kaldes i 1785 i Hofmans liste Søren Overgaard og Anders (Christensen) Midtgaards sted nævnes. I kirkebogen — der begynder i 1774 — nævnes 1776 Christen (Nielsen) Nedergaard, som er af Brandlund. I 1779 nævnes Søren (Simonsen) Overgaard. I 1783 nævnes første gang Peder (Pedersen) Bundgaard i Brandlund, men han har navnet fra hans fødegård Bundgaard i Uhre — det menes at han giver navn til Bundgaard i Brandlund. Ligeledes i 1783 nævnes Anders (Christensen) Midtgaard.
Da to af gårdene var ryttergårde kan man følge dem ret tidligt og til de andre gårde findes en del skøder og andre nævnelser fx i Reserverullerne.
Mens Brande Gårdhistorie som regel kun har få tabelariske oplysninger før 1770, er heftet om Brandlund anderledes og mere udførligt om tiden 1664 til 1770 og nævner en del skifter og fæstebreve fra den tid. Specielt er fæstebreve, skifter og andre nævnelser fra Koldinghuus Rytterdistrikt vigtige. Det er ikke en sammenhængende tidslig beskrivelse, men Evald Larsen og Hans Andersen af Lokal- og slægtshistorisk Forening for Brande og Omegn gjorde et grundigt arbejde.
Ejnar Bjerre har beskrevet Brandlund på 5 maskinskrevne sider hovedsagelig ud fra skøder fra Viborg Landstings Skøde- og Panteprotokoller og fra Hastrup i Thyregod. Dette er første klasses materiale.
Et skifte fra Odense 1690 viser en forbindelse til Fjederholt i Rind sogn, hvor Jens Larsen på den senere Midtgaard ser ud til at være født. Han søster Sidsel Christensdatter er gift med Niels Bertelsen i Dørslund.
Jeg har selv skrevet reserverullerne fra 1734-42 og 1774 ud og skødet i Brandlund fra 1664 i Nørvang Herreds Tingbog, som jeg sendte til gårdhistorikerne i Brande. I skødet har de ændret ordlyden - udover at modernisere det - noget af grunde, der kunne stille spørgsmål. Et direkte forbud mod at angive kilder er ikke bekendt.
Indtil omkring 1740 er gårdene og hartkonstallene i Brandlund nogenlunde stabile med fæstere på de otte halvgårde eller seks halvgårde og 1 helgård. I 1741 ses at præsten Jens Lauridsen Risom har delt Overgaard op med yderligere fire eller fem husmandssteder, hvor der bor hvad der bliver kaldt præstens husmænd. I årene 1789 - 1800 udstykkes der meget i Brandlund og antallet af husstande vokser stærkt. I de små husmandssteder er der hyppigt nye beboere og det er ofte ikke muligt at bestemme hvilket sted de var på før omkring 1820, da skøder og selveje bliver almindelige.
2 Hartkorn i Brandlund
Brandlund hartkorn 1785 (Hofman) - 1791 (udskiftning).
1785 de Hofman 1787 Folketælling1788 Opmåling 1791 Udskiftning 1825 Matrikel
HartkornNavn Nr.Navn Nr.Hartkorn Navn Del af gård: Nr. Navn: Nr. Navn: Q. Alen
2 0 0 0Søren Simonsen (1784 skøde 3 0 1 2) 10. Søren Simonsen 1a2 0 0 0Johan Jørgensen Overgaard 5 1 3 2 1b Johan Jørgensen 1 Christen Nielsen 1.417.130
1b1 0 1 1½Peder Christensen Overgaard 1a Ole Jensen (Glasou?) (FT 1787 i Borup) 2 Søren Eriksen Pedersborg
0 3 0 2½evt. Jakob Thomsen (ellers ikke set) II0 3 0 2 2/5Mads Christensen (Hannerup) 2 Mads Christensen (FT 1787 Brande By) 13 Niels Bertelsen 281.680
0 3 0 2½evt. Christen Møller 1789 solgt som 1 0 0 0 7. Laust Christensen III0 3 0 2 2/5Laus Christensen 3 Laurs Christensen (1789 + enken Qvist) 8 Niels Sørensen 120.630 89.986
0 3 0 2½Søren Larsen 6. Søren Larsen Bjerre IV0 3 0 2 2/5Søren Jensen 4 Søren Jensen (glemt 1787) 11 Jens Clemmensen 89.600 84.580
(evt. fra Morten Simonsen?) V0 3 0 2 2/5Thomas Pedersen evt. 0 3 0 2½ fra Morten Simonsens 0 6 1 2 5 Thomas Pedersen (FT 1787 i Lundfod) 12 Mads Nielsen 583.840
0 6 1 2Morten Simonsen (vel delt i to gange
0 3 0 2½)
9. Morten Simonsen VI0 3 0 2 2/5Morten Simonsen Sum II - VI: 2 0 0 0, rest 1791-1785 er 0 3 0 2 3/5 6 Morten Simonsen 9 (Peder Christensen Kragsig) 108.950
VII 0 4 0 2 3/10Niels Christensen Bundgaard 7 Niels Christensen 10 Terkel Pedersen
VIII 0 3 0 2 3/10Jens Hansen Bundgaard 10 Christen Mortensen 101.400
4 1 2 ½Peder Pedersen 4 Jens Simonsen IX4 1 2 2/5Jens Simonsen Bundgaard. Sum VII, VIII, IX, XIII 5 1 3 2. 9 Jens Simonsen 3A Peder Hansen 1.091.390 720.000 1.072.200
3 1 1 1½Anders Christensen 1784 skøde 3. Anders Christensen X3 1 1 1Anders Christensen Midtgaard 4 1 3 1 (Hastrup) mangler
1 0 1 2½
10 Anders Christensen 5A Peder Christensen 2.411.850 2.407.050
2 0 2 1Peder Troelsen 2. Peder Troelsen XI2 0 2 1Jens Pedersen Nedergaard ½ af 4 1 0 2. 11 Jens Pedersen 4 Jens Jensen 679.120
2 0 2 1Christen Nielsen 1. Lars Christensen XII2 0 2 1Lars Christensen Nedergaard ½ af 4 1 0 2. 12 Lars Christensen 6 Jens Larsen 2.154.940 540.430
XIII0 1 0 0Anne Quist, enke Bundgaard. 8 Anne Pedersdatter Qvist, enke Findes ikke på tegningen.
5 Jørgen Pedersen Skrædder Husmand i FT 1787.
8. Niels Larsen Husmand i FT 1787.
0 6 0 0Jens Nielsen (ikke identificeret)
16 0 3 0Sum Sum17 4 3 ½
Sum 168818 6 3 1
Forsvundet1 2 0 ½

Bundgaard (fra 1780) 5 1 3 2. senere matr. 3A
Fæstere:
1630c Jens Christensen
En halvgård:
1664 — 1700 Jens Bertelsen, Ryttergård
1700 Laurids Christensen, svigersøn
1710- Peder Jensen, gift 2 gange. 1734 hartkorn 2 4 3 2½
1755c - Jens Pedersen, søn, ny ejer 1759 Knud Terkelsen Arvad Mølle
1768c Jens Knudsen, søn af Knud Terkelsen
Den anden halvgård:
1664- — 1717+ Niels Jensen gift med Anne Knudsdatter †1717
1734- Christen Jensen 2 0 0 1½
1759- Jens Christensen (tækkemand)
Hele gaarden:
1774 Hans Christensen, 5 1 3 2, tvangsauktion 1779.
Delt i to dele, Bundgaard og Bakkehuset.
Bundgaard 4 1 2 ½:
1782 Peder Pedersen Bundgaard fra Uhre
1787 — 1795 Jens Simonsen
1795 gården deles op.
Bakkehuset 1 0 1 1½ (Hofman 1785):
1782 fæster ?. Ejer Troels Pedersen i Store Sandfeld

1630cc — 1662- Jens Christensen *1600cc †1662- Brandlund.
Gift med Karen Terkelsdatter †1662-.
I skødet over den halve selvejer gård, som de ejer, til deres søn Niels Jensen, efter deres død som er tinglæst på Nørvang Herredsting i dec. 1664 ses et fuldmagt fra sønnen Christen Jensen i Grøfte mellem Slagelse og Sorø af den 18. feb. 1663, hvor forældrene allerede er døde, dvs. de er døde i 1662 eller før.
Børn:
Niels Jensen overtager den halve selvejergård efter forældrene. Gift med Mette Knudsdatter.
Mette Jensdatter gift med Christen Nielsen, Brandlund set 1663.
Maren Jensdatter gift med Niels Christensen i Grarup, Brande, set 1663.
Terkel Jensen *Brandlund †1662-.
Christen Jensen *Brandlund, 1663 bosat Grøfte, Sjælland.
1664 — 1668+ Niels Jensen *1630cc Brandlund, søn af formand.
Gift med Mette Knudsdatter.
Han ses i skødet ovenfor under faderen, som blev tinglæst på Nørvangs Herredsting i 1664. Han købte de andre tre arvinger ud, hans søskende.
Han nævnes i ægtkørselslisten fra 1668 i tingbogen.
Denne halvgård synes at gå ind under Skanderborgs Rytterdisktrikt, hvor Jens Bertelsen først på den anden halvgård i 1691 skrives til hartkorn 4 7 1 2, hvilket er næsten det hele af Bundgaard med 5 1 3 2 i den ny matrikel fra 1688. Først i 1711 ses igen to fæstere på gården, nemlig Peder Jensen og Niels Jensen.
Niels Jensen ses ikke i Græsningstaksten 1683 eller matrikelen 1688. Han er formodentlig død før den tid eller flyttet væk.
1691c — 1711c Tilsyneladende under den anden halvgaard
I 1691 melder regimentsskriveren i Skanderborg Rytterdistrikt, at Jens Bertelsen står i matriklen for hartkorn 4 7 1 2, hvilket ville være hele gården minus et hus med lidt jord til.
1711- — 1717+ Niels Jensen.
Gift 1. med Anne Knudsdatter *1670cc †1716.10c Brandlund (skifte 1717.01.20).
Gift 2. 1717.08.22 i Borris med Maren Willemsdatter datter af Willem i Egvig i Borris.
Skiftet efter Anne Knudsdatter er skrevet ud i Brande Gårdhistorie, hefte 9, sider 25-28. Gården har reduceret hartkorn på 1 7 0 0, hvilket er et trick som Skanderborg Rytterdistrikt bruger for at mindske afgiften, som blev sat efter hartkorn. Da Rytterdistriktet i 1720 solgte deres gårde i Brande gik hartkornet tilbage til den originale størrels i den nye matrikel fra 1688.
Der er to hest, fire køer, to stude og 11 får besætning. Der bliver 33 Rigsdaler i arv som deles det halve til manden og det andet halve til børnene.
Børn:
Anne Margrethe Nielsdatter *1696c.
Kirsten Nielsdatter *1705c
Knud Nielsen *1710 Brandlund.
1734- Christen Jensen
Han ses i Reserverullen 1734 med hartkorn 2 0 0 1½.
Børn:
Anders Christensen *1710c, ses i Rerverullen 1734.
Søren Christensen *1714c, ses i Rerverullen 1734.
Simuleret Folketælling 1741 Brandlund Christen Jensen Gods: Juellingholm
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster173440Christen Jensen    Reserverullen 1734.
søn?1741100Troels Christensen23er og i Brandlund1718 Brandlund Brande  Reserverullen 1741. Kan også være søn af Christen Nielsen, lidt usandsynlig på grund af Christen Nielsens alder.
søn?1741100Peder Christensen17Een smuch Dreng. Er og i Brandlund1724 Brandlund Brande  Reserverullen 1741. Kan også være søn af Christen Nielsen, lidt usandsynlig på grund af Christen Nielsens alder.

1743- — 1763+ Jens Christensen *1701c †1775 Brandlund.
Gift med hans kone †1763-73,
Det er vist ikke sandsynligt, at han er søn af formanden Christen Jensen, så skulle han vel have stået i Reserverullen i 1734.
Skattemandtal 1743:
Jens Christensen udi bemeldte Brandlund, lader sig bruge undertiden til at hugge og tække et Bondehus.
Ses som fæster i skøde 1759 fra Juellingholm i Sønder Omme til Knud Terkelsen i Arvad Mølle, Brande. Ses i Extraskatten 1763. Efter Jens Christensen synes hele gården at være samlet igen senest i 1774 da Hans Christensen får skøde og har hele hartkornet.
Børn:
? Jens/en/datter *1750-. Ses i Extraskatten 1763, et barn over 12 år gammel hjemme.
Simuleret Folketælling 1763 Brandlund Jens Christensen Ejer: Knud Terkelsen i Arvad Mølle
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1763100Jens Christensen     
kone1763100? Jens Christensens kone     
barn1763100Z Jen/sen/dat.12+ 1750-    


Den første halvgård (Ryttergaard):
1664-c — 1700+ Jens Bertelsen *1625cc †1700+. Gift med hans kone (muligvis Margrethe Nielsdatter, fra skødet 1664 i tingbogen).
Jens Bertelsen varsles om skødet i 1664 på den anden halvgård fra Jens Christensens arvinger til dennes søn Niels Jensen. Det er ikke helt klart om den Margrethe Nielsdatter der nævnes er tjenestepige eller kone i gården.
I 1691 klager han til Rytterdistriktet at han har haft ulykker med heste og kvæg og misvækst og egnen er slet. De sidste ni år, altså fra 1682-91 har han ikke ydet noget til Rytterdistriktet og skylder 61 slettedaler. Da det er en selvejergård, kan gården ikke tages fra ham, men besætningen kan der gøres udlæg i.
Men hvis der gøres udlæg befrygter regimentsskriveren at gården bliver øde, sådan at regimentet ville gå helt tomhændet ud.
Han har mindst to døtre for Rytterdistriktet fæsteprotokol siger at næste fæster Laurids Christensen ægter en af hans døtre.
Børn:
? Jensdatter gift med eftermand Laurids Christensen.
? Jensdatter
Simuleret Folketælling 1687 Brandlund Jens Bertelsen Ejer: Selvejer
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
selvejer1687100Jens Bertelsen    Græsn. 1683, Kopskat 1687, matr. 1688.
kone1687100? Jens Bertelsens kone    Kopskat 1687.
tj-dreng1687100? Tjenestedreng Jens Bertelsens    Kopskat 1687.

1700 — 1710- Laurids Christensen. Gift med datter af formand.
Han ses kun denne ene gang i Rytterdistriktets fæsteprotokol.
1710- — 1762- Peder Jensen *1680c †1750-62 Brandlund.
Gift 1. Kirsten Christensdatter †1710 (skifte Koldinghuus Rytterdistrikt) Brandlund. Hun gift 2. gang.
Gift 2. med hans anden kone NN †1763-73.
Peder Jensen er lægsmand i 1734 og 1741. I Reserverullen 1741 ses hans sønner Christen 27, Jens 20, Niels 17 og Troels Pedersen af Brandlund og der er ingen anden Peder i Brandlund de kunne være sønner af. Desuden overtager Jens Pedersen fæstet.
Vi er her på Bundgaard i Brandlund. På gården Midtgaard i Brandlund ses i 1690 (Mads Larsens Skifte 1690 i Odense) at Maren Gødesdatter tjener der, hendes slægtninge er i Fjederholt, Rind. Christen Kjeldsen senere af Fjederholt nedenfor bliver gift med en Maren Gødesdatter, det er muligvis denne Maren. I 1690 siges hun at "opholde" sig i Brandlund, hvor hun derfor formodentlig ikke har hjemme. Hvis man antager hun i 1690 er mellem 12 og 28 år gammel, ville hun i 1725 være mellem 47 og 63 år, da Mikkel Christensen formodes født. Christen Kjeldsens kone (måske 2. kone) får et barn 1729, Maren Gødesdatter kan dårligt være moderen.
Stedbarn Kirsten Christensdatter med en Kjeld:
Christen Kjeldsen *1697, i 1710 i skiftet i Kollund, Rind sogn. †1751.11.13 Fjederholt, Rind.
Gift 1. 1719- med Maren Gødesdatter †1729-44 (ikke fundet død i Rind kirkebog).
Gift 2. 1744.03.11 i Rind med Johanne Lauridsdatter †1753 Fjederholt, der gifter sig 2. gang 1752 med Jakob Nielsen af Gammel Arnborg.
Børn med Maren Gødesdatter:
Mikkel Christensen, * Fjederholt Måske født nedenfor 1725, 1729 ville være for sent til at være gift i 1745, hvor konen er fadder. Han ses som fadder i Gjellerup ved søster Kirsten i 1745 og 1750. Han ses 1745 gift i Gullestrup, Rind og i 1755 som kusk i København (skifte efter Søren Gydesen 1755, se Brejl #39).
Citat fra Hammerum Herreds Tingbog (opslag 25 og 36-37) 19. sept. 1744:
Der næst blev læst afkald udgifvet af Mickel Christensen Fiedderholt nu værende i Kiøbenhafn af 17de Febr 1744 [wr?] Angaaende hans Mødrene Arf efter hans Sal. Moder Maren Giødesdatter, Christen Kiældsens Hustrue af Fiedderholt hvilket afkald Christen Kielsen begærede læst og Acten til ført, som og skeede og lyder fol: 31 ...
{Fol. 31:}
N: 18 C8 1744 6 skilling.
Tilstaar Jeg underskrevne at Frasige Mig ald Prætention og Arve Rettighed, Som mig kunde tilfalde, efter min Salig Moders død. Som Jeg giver Min Fader og Søster den afkald, at Jeg ej, i Nogen tiid forlanger Noget, af det nærværende mig tilfaldende Rettighed. Thi Testerer jeg herpaa med Egen Haand.
Kiøbenhafn dend 17de Febr: 1744.
Michel Christensen Fiedderholt.
Deri ses, at der i 1744 kun levede to af Maren Gødesdatters børn, nemlig Michel Christensen og Kirsten Christensdatter. Dette bekræftes i skiftet af 1755 nævnt ovenfor.
Kirsten Christensdatter *1720c Fjederholt, Rind †1802 (ved datter Ane Marie Pedersdatter) Sønder Askær, Brande. Bosat Gjellerup og Sønder Askær, Brande.
Gift 1. gang 1744 i Rind med Jens Knudsen †1754 Gjelleruplund, Gjellerup.
Gift 2. gang 1755 i Gjellerup med Peder Graversen *1732 Gjellerup †1778 Gjellerup søn af Gravers Clemmensen *1675cc †1736 Gjellerup og Anne Pedersdatter *1696c †1776 Gjellerup.
Jens *1723.07.04 Fjederholt, Rind †1724.05.07 (Chr Kieldsøns barn i Fjederholt, vel denne søn).
Søn *1725.10.28 Fjederholt, Rind (formodentlig Mikkel ovenfor).
Barn *1729.05.22 Fjederholt, Rind. Formodet død, for ikke i nævnt i afkald 1744.
Børn med 2. kone:
Christen Pedersen *1714 Brandlund. Ses i Reserverullen 1741 hvor han er "Siug erfter Præste Attest".
Jens Pedersen *1721 Brandlund, overtager fæstet. Ses i Reserverullen 1741. Ses i Extraskatten 1763.
Kirsten Pedersdatter *1722c Brandlund †1750 (skifte) Uhre gift med Niels Nielsen Skoleholder *1712c Uhre †1774 Uhre. En søn.
Niels Pedersen *1724 Brandlund †1790 Lille Sandfeld, Brande gift 1757 ved ægteskabsbevilling med Dorte Jørgensdatter *1737c Store Sandfeld †1810 Lille Sandfeld, datter af Jørgen Pedersen Sandfeld *1686- Store Sandfeld, Brande †1762- Store Sandfeld og konen (?Ane) †1763-73 Store Sandfeld, Brande. Ses i Reserverullen 1741. Se Lille Sandfeld.
Troels Pedersen *1728 Brandlund †1763-73, Brande, fæster det halve af Nedergaard i Brandlund. Ses i Reserverullen 1741. Ses i Extraskatten 1763.
Simuleret Folketælling 1741 Brandlund Peder Jensen Gods: Juellingholm
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
lægsmand1741100Peder Jensen  1670cc  1750-62 Brandlund Brande Skifte efter første kone Kirsten Christensdatter Koldinghus Rytter 1710. Hun var gift med en Kjeld første gang indtil 1696c, søn Christen Kjeldsen født 1697c. Reserverullerne 1734, 1741. Skifte efter datteren Kirsten Pedersdatter 1750 Uhre. Skattemandtal 1762.