Sidste ændring 11. okt. 2013
Tilbage til Nørvang-Herred oversigt.


Brande sogn, Brandholm 4 gårde: 1669 skøde fra Quitzow til Fiuren

Gennem hans kone Birgitte Eskildsdatter Gøye har Henning Quitzow i 1668 fået skøde på Brandholm i Brande sogn og dets bøndergods. Men han bliver dømt gården fra for skatterestancer, således at kongen ejer Brandholm en tid.
Formodenlig for at betale denne restance må Quitzow sælge fire gårde fra med godt 12 tønder hartkorn. Det drejer sig om bøndergårde der ligger lige ved Brandholm, så det er smerteligt: Tarp, Kragsig, Drantum og en gård i Brandlund. På denne måde får han Brandholm tilbage i 1670.
De fire gårde er (med hartkorn efter den senere ny matrikel 1688):

3 6 0 2 Tarp
1 0 1 2 Kragsig
3 5 1 0 Drantum
4 1 3 1 en gård i Brandlund

Disse gårde ejes i 1683 (da forarbejderne til matriklen 1688 gøres i Brande, matriklen afspejler året 1683, hvor det har været muligt at tjekke det) af Jacob Fiurens arvinger.
I 1697 bliver Tarp, Kragsig, Drantum og gården i Brandlund købt tilbage til Brandholm af Niels Parsberg (Brande Gårdhistorie, hefte 11, Brandholm, Tarp og Kragsig, s. 5) . Conrad von Hövelen fik først Brandholm tilbage fra kongen i 1687 og skødede den straks videre til datteren Elisabeth von Høvelen og hendes mand Niels Nielsen Parsberg, der forestod Brandholm efter 1687.
Ofte kan man identificere gårde efter deres landgilde liste. Her er det anderledes for landgilden er blevet ændret stærkt fra den der ses i matriklen 1664 undtagen for Kragsig, hvor ændringen ikke er stor, gården svarede i 1664 1½ ørte rug og i 1669 2 ørte rug.
Tarp skylder i 1664 3 ørte rug, 1 brendsvin, 1 lam, 1 gås, 2 høns og 1 rigsdaler gæsteri, i 1669 er dette forøget til 3 ørte rug, 1 føenøed, 1 svin, 2 gæs, 1 får, 2 høns 1 tømmertræ, 1 snese æg og ti skæpper havre til gæsteri.
Drantum derimod er blevet reduceret fra 3 ørte rug, 1 skovsvin, 1 lam, 1 gås, 2 høns og 2 snese æg i 1664 til blot 3 ørte rug og 1 skovsvin i 1669.
Gården i Brandlund skyldte i 1664 2 ørte rug, 1 svin, 1 fødenød, 1 får, 2 gæs, 2 høns 2 snese æg 10 skæpper havre gæsteri og 1 rigsdaler gæsteri. I 1669 er dette gevaldigt reduceret til 2 ørte rug, 10 skæpper havre gæsteri, 1 svin, 1 fødenød og 1 får.
Disse landgilde lister skal tages med et vist forbehold. Retssager for herredstinget viser, at landgilden i praksis ofte var rede penge - dette ses fx i disse år i Flø, Brande.

Liste af personer nævnt 1669:
Henning Frederiksen QuitzowKøbenhavn *1613 †1672 København? Han skriver sig her til Quitzowsholm i Norup sogn, Fyn, men han sælger til en mand i København, hvor han menes at have boet, han var fæstningsingeniør og militær. Gift med Birgitte Eskildsdatter Gøye *1627c †1683 Fyn.
Jacob von FiurenKøbenhavn Vinhandler i København †1669-83. I 1683 ejer hans arvinger de fire gårde han her får skøde på.
Jens Eskesen Rask Tarp, Brande Fæster en halvgård. Er tilstede på Nørvang herreds ting den 25. oktober 1670, da dette skøde blev "læst og påskrevet".
Christen Pedersen Tarp, Brande Fæster en halvgård.
Mikkel Pedersen Snedker Kragsig, Brande Fæster gården.
Laurids Olufsen Drantum, Brande Fæster en halvgård.
Dinnes Andersen Drantum, Brande Fæster en halvgård. Er tilstede på Nørvang herreds ting den 25. oktober 1670, da dette skøde blev "læst og påskrevet".
Laurids Poulsen Brandlund, Brande Fæster gården i Brandlund.
Erik Frederiksen Quitzow Sandagergaard, Nørre Sandager sogn, Fyn Bror til Henning Quitzow. Vidne.
Laurids Skinkel Gerskov, Skeby sogn, Fyn Vidne.

Nørvang herreds tingbog 25. oktober 1670
Viborg Landsarkiv B69A-8
Fol.57-57B
Skøde af 28.10.1669, læst på Fyns landsting 8.12.1669
Udskrift: Villy M. Sorensen
Text i latinske bogstaver vises sådan kursiv: Actum Anno ...
[abc....] tydning usikker, eksempel: formodet abc fulgt af omtrendt 4 bogstaver.
{Mine kommentarer hvor nødigt} er sat i disse paranteser.

{Fol. 57}
For Retten fremblagde forne: fulmegtiige, Christen Hendrichsen Een shøde liudende Saalediiß,
Jeg Henning Quitzou, till Quitzoußholmb,
Kiendeß och hermed for all vitterlig giør, at ieg haffuer Soldt, shiøedt och affhenndt fra mig og minne Arffuinger. till Erlig och velfornemme Mannd,
Jacob vonn Fyhrenn Borger och vindhanndler udj Københaffuenn,
Efftershreffnuenne mit Jordegodß liggendiiß udi Nøriiudlannd, udj Jellinnge Syssel, udj Nøruonngßherredt Brannd Sogen,

Thorpet {Tarp} Een gaard,
Jenns Rash, och Christenn pedersenn paaboer,
shiulder Aarligenn
iij ørte roug,
j føenøed
j Suin,
ij giesß,
j faar
ij hønnß
j tømmertre[e]
j Snesß Eg
tii ship aree giesterie,

Krogsøe {Kragsig}
Michell Snedieger
ij ørte roug,

drantumb,
Laurids Olluffsenn, Dinneß andersenn,
iij ørte roug,
j shovsiun,

branndlund en gaard.
Laurids poffuelsenn
ij ørte roug,
tii shipper Aree:
j Suin
j føenøed
Een faar,

hiulche forshreffuenne minne Bøndergaarder, med desß Rette herlighed, och Rette tilligelse. som der nu tilliger och aff arrildß tiid der till liggedt haffuer, och bør dertill at ligge med rette, Uere siig i shouff, eller march, fishevand fæeganng vaadt och tørdt, h[i]eede och Kiere inden eller uden marcheshel, Ved huad Naffn det holdt er, eller neffniß kannd, forne: Jacob von Fyhrenn, och hanns arffuinger, shall haffue niude bruuge och beholde, till Euindelige eie och eiiendomb, Tii Kiendeß ieg mig och minne Arffuinger, ingenn ydermeere lod, deel, Rett eller Rettighied, att haffue till eller udj forshreffuenne gaarder, Menns at haffue Anammedt och oppeborredt fuld verd, aff forschrne: Jacob vonn Fyhrenn, for forshreffuenen gaarder och desß herligheed efter min egenn villie och [nøie], beplitenndeß mig og minne Arffuinger ald fri hiemmel och fuldkommeliigenn tilstaar, forschrne: Jacob von Fyhrenn och hannß Arffuinger offuershreffuenne minne gaarder, med ald deß Rette herlighed och Rett tilligelse. for huer Mannds tiltalle, Som derpaa kunnde taal med rett i nogenn maader, dersom saa sheede /:som iche formoedeß sh[ee] shal[l] {som ikke formodes skal ske}:/ at forschrne: gaard[er] eller noget aff desß herligheed, eller Rette tilliggelse. Som der nu tilliger och aff

{Fol. 57b}
Arrildß Tiid, tilliggedt haffuer, bleff forshreffuenne Jacob vonn Fyhrenn, eller Hans Arffuinger affvondenn, i nogenn domb eller Retterganng formedelst min eller mine Arffuingerß vanhiemmelß brøst shiuld, daa bepligter ieg mig och mine Arfuinger at igiengiffue saa gott velbelejligt goedß, paa [rente] ejendomb, och herlighed indenn Sex Samfelde uger dernest efter, Saa det i alle maader shall bliffue ham och hanns arffuinger, aff mig och minne Arffuinger. Een for alle och alle for Een, Alldeelis udenn shaade och shaadeßløß holdenn; till bekreftelse haffuer ieg dette med mit Zignette forseigledt; Saa och ombedet Erlig och velbiurdiige Mand Lauridß shenchell till Giershouff, och Erich Quitzou till Sanndaggergaard, med mig till vitterligheed at forsegle och undershriffue,
Annu Quidßholmb dennd 28 8br{oktober}. Anno 1669:
H: Quitzou, mprii: L:S:
Lauridß shenchell {Skinkel} Egen haand L: S:
Erich Quitzou Mprii: L. S:

och fantis paaschreffuenn paa Samme shøede, lest och Protocollerit, indenn Fyenboe Landstinng, Onsdagen dennd 8 10br{december}: 1669:
Samme shøede her udj dag lest och paaschreffuenn udj meste aff bønderne her udj benefned diereß paahør. Saasom dennd med meere Videre i sig sielffv indeholder och uduiiser, och nu i dag for Retten fremstoed Jenns Eshesenn udj Torp, och Suareede, at hannd haffde ichoenn fierdepartenn af Torp gaard i Steed och Feste, och brugte det øffriige for shattenn, huor efter for: fuldmegtiige Christenn Hendrichs var tingßuinde begierennde, och Dinneß andersenn udj drantumb, paa bmte tiennerß her udj shøedenn benevfuit diereß Veggenne Gienpartenn, at saalediß udi dag for Rettenn gick of foer til vitterlighed under voris Forseiglinger
Actum Anno die et loco ut Supra.