Præsterækken
Kaldet af
Om præster fra indskrifter
Kirkerne (Ø. Nykirke og Give)
Sognene
Herregårdene
Sognenes avl

Sidst ændret: 17. mar. 2014

0 KORT OVERSIGT
Dette er præst i Øster Nykirke og Give sogne Lorentz Stallknechts indberetning om præster siden reformationen i dette pastorat, som biskop Bloch i Ribe har anfordret. Desuden beskrives for de to kirker bygningerne, ejerne, udgifter, kaldsret og tiender. I de to sogne oplistes byer og enestegårde, de fattiges antal og de to legater til de fattige. Af herregårde er der halvanden i Øster Nykirke og to i Give. Sognenes avl beskrives.

1 INDLEDNING
Biskop Bloch er bekendt for "Samlinger til Fyns Stifts Gejstligheds Historie", som blev delvis udgivet af andre i godt et bind efter hans død. På samme måde samlede han beskrivelser af Ribe stift, men disse blev aldrig bearbejdet. En vis Sophus Vilhelm Wiberg samlede på samme tid. I 1765 udsendte Bloch et spørgeskema med ca. 24 punkter, hvortil L. Stallknecht i Øster Nykirke præstegård indberetter hans svar på 8 beskrevne sider, som her er skrevet ud.

2 PERSONER NÆVNT 1766

Navn	Sted	Kommentar
Lorentz Stallknecht	Præstegården, Øster Nykirke	Præst i Øster Nykirke og Give sogne 1754 - 98. Han skriver denne indberetning på 8 sider i 1766. Ejer af Give kirke 1766
Jørgen Carstens Bloch	Ribe	Biskop i Ribe 1764-73. *1717 Odense †1773 Ribe. Samlede som Wiberg oplysninger først om Fyns stift og her om Ribe stift. Se Bricka Dansk Biografisk Leksikon udg. 1.
Søren Nielsen Smed	Præstegården, Øster Nykirke	Præst der indtil 1608.
Peder Jensen Aale	Præstegården, Øster Nykirke	†1646 Øster Nykirke. Præst der 1608-40. Aale fra Hegelunds Almanak.
Karen Sørensdatter Grum	Præstegården, Øster Nykirke	Peder Jensen Aales kone.
Jens Berntsen Falenkamp	Præstegården, Øster Nykirke	Præst der 1640-59.
Bodil Pedersdatter	Præstegården, Øster Nykirke	†1659 Vejle. Jens Berntsen Falenkamps kone.
Jens Andersen Bendstrup	Præstegården, Øster Nykirke	Præst der 1659-75.
Hans Jørgensen Jelling	Præstegården, Øster Nykirke	Præst der 1675-1734, altså i 59 år, men han havde adjunctus Bilhardt til Give kirke fra 1704.
Johan Baltazar Bilhardt	Præstegården, Øster Nykirke	Præst der 1734-45.
Michel Haasum	Præstegården, Øster Nykirke	Præst der 1745-54
Christian Albrecht von Brochtorff	Stougaard Tørring (og Alsted i Ø. Nykirke)	Kirkeejer 1704. Kammerherre. Køber Stougard og Alsted 1701. ?†1733 Eckernförde.
Margrethe (Pedersdatter?) Juel	Alsted, Øster Nykirke	Skænket kirken i Øster Nykirke en kalk. *1595c Alsted? †1655, medejer af Alsted
Henning von Ahrensdorf		Kirkeejer Ø. Nykirke. Køber Stougaard og Alsted 1722.
Mad. Schmidt (Anna Margrethe Helms)	Horsens	*1688c †1758 Horsens?. Apoteker enke efter Jacob Schmidt †1743c Horsens. Fik 1751 skøde på Stougaard og Alsted.
Johan Eickel	København	Ejer af Give kirke 1712. Borgmester 1710-36. *1666 †1736.
Peder Sørensen Poder	Give By, Give	Ejede Give kirke. Flytter efter 1743 til Vejle, Skovgaard i Kollerup, 1752 Hundsbæk i Læborg, 1764 Bække kro og kirke, 1782 Amlund i Lindeballe.
Gotfred Jacobsen Schmidt	Horsens	*1709c †1773 Horsens. Apoteker, kammerassessor, ejer 1766 kirken i Ø. Nykirke og Stougaard og Alsted, søn af Mad. Schmidt. Fik 1760 skøde af moderen.
Niels Jørgensen Donnerup	Nørre Kollemorten, Øster Nykirke	Ejer 1766 kvægtienden i Øster Nykirke sogn. Niels Andersen Wongs barnebarn, *1732 Donneruplund, Give †1766+. Ejer en tid Søndersthoved i Give sogn. Hans far var Jørgen Nielsen Wong forpagter på Donneruplund.
Christen Pedersen Donnerup	Donneruplund, Give	Her ejer af Konge- og korntienden i Give sogn i 1766. Var først gift med datter Bodil af Niels Andersen Wong.
Anders Nielsen Wong	Brande By, Brande	Ejede 1756-60 Donneruplund. Ejer kort tid Søndersthoved i Give sogn. Søn af Niels Andersen Wong.
Andreas Bagger	Hastrup, Thyregod	Ejede 1760 Donneruplund, gift med datter af Anders Nielsen Wong. Ejede kort tid Søndersthoved i Give sogn. Prokurator.
Peder Lauritsen Borch	Grejs	Magister, præst i Grejs, ejede en tid Konge- og Korntiende i Give sogn.
Jens Nielsen Nørskov	Skærhoved, Give	*1718c †1801-05 Skærhoved, Give. Formuende mand. Har 1766 lige købt Kvægtienden af Christen Pedersen Donnerup.
Niels Andersen Wong	Vonge, Øster Nykirke	Stenrig handelsmand, der ejede Donneruplund 1719-56. Stiftede legat af 200 rigsdaler, hvoraft renten 8 rigsdaler om året går til de fattige i Øster Nykirke og Give sogne.
Gravers Jensen Nykirke	Nørre Kollemorten, Øster Nykirke	Rig mand, stifter 1760 et legat på 50 rigsdaler til de fattige i Øster Nykirke sogn, renten 2 rigsdaler 3 mark om året. *1700 Nørre Kollemorten †1760-62 Nørre Kollemorten.
Frue Poulsen (Paulsen, Marie Margrethe Bachmann)	Refstrup, Gadbjerg	Ejede som enke indtil 1755 Søndersthoved i Give sogn. Gift med cancelliraard August Christian Paulsen †1739 Refstrup?.
Lars Thistrup	Refstrup, Gadbjerg	Ejede Søndersthoved i Give en tid. Birkedommer †1756 Refstrup, Gadbjerg
Niels Zellemann	Søndersthoved, Give	*1712- †1769+, ejede 1764-66 Søndersthoved i Give sogn.

3 UDSKRIFTEN FRA DOKUMENTET
1766 Indberetning fra L. Stallknecht, præst i Øster Nykirke og Give sogne.
Ribe Stift, Bispeembedet, Præsteindberetninger til biskop J. Bloch
Viborg Landsarkiv: C-0004, Indhold M - T, Løbenummer 774 Stregkode: 8037311211
Affotografering: Birgit Samuelsen (venligst stillet til rådighed)
Udskrift: Villy M. Sorensen
Korrektur: Birgit Samuelsen
[abc..] formentlig udskrift, et punkt står for et anslået bogstav men ikke tydet.
{Kommentarer og andre bemærkninger.}
Spærret skrift står for tekst (mest personnavne, steder og datoer) skrevet (næsten da) i latinske bogstaver, resten er gotisk.

{Side 1}
Efter Hans Høiærværdigheds Hr. Biskop og Magist: Blochs circulerede Ordres her i Heerredet om at vide Præsterne paa hvert Sted i Stiftet siden Reformationens tiiden ligesom og endeel anden merkværdige ting, insinueres følgende i underdanig Pligtskyldighed for Nyekierke og Giuve Sogner i saavidt ieg ved nøjeste undersøgning har kundet efterkomme ; hvilket er som følger:

Præsterne til Nyekierke og Giuve fra Reformationens Tiid, saavidt efter nøyste undersøgning har kundet udfindes, hvilke ere følgende:

1 Hr Søren Nielsen Smidt, Sogne Præst til Nyekierke og Giuve og Provst i Nørvangs Herred, død d: 10 August 1608. Hvad tiid han er kaldet og af hvem, vides icke; Men om han endog har været i Embedet en 50 aar, maae der dog have været Een før ham strax efter Reformationen som skulde da have været Præst i 41 aar.

2. Hr Peder Jensen, den forriges Succesor som blev kaldet 1608, døde d: 15 Nov: 1646. var saa ved Meenighederne Præst i en tiid af

... 32 aar

3. Hr Jens Bentsøn Falenkamp som var Præst her ved Stædet fra 1640 til d. 6 august 1659. var da nesten her i

... 19

4. Hr. Jens Andersøn Bendstrup fra Aar 1659 til 1675. var altsaa Sogne Præste her i

... 16

5. Hr. Hans Jørgensen Jelling fra 1675 til 1734 i alt her ved Embedet i

... 59

6. Hr. Johan Baltazar Bilhardt, Adjunctus ved ermelte Hr. Jelling fra 1705 til 1734, og fra 1734 til 1745 Sogne Præst

... 11

{Side 2}
7. Hr Michel Haasum kaldet af Velbyrdige Hr. Johan Baltasar Bilhardt, som eyede Giuve Kirke med jure Vocandi. Hans Vocation blev udstæd d: 16 January 1745. Døde 1754. var altsaa Præst til Nyekierhe og Giufve i

... 19

8. Nærværende præst Lorentz Stallknecht kaldet af hans Majestæt for Nyekirke Kierke, [ihustaaende] at Kierke Eieren Mad: Schmidt i Horsens var upriviligeret. Hans Bestallings brev er udgivet d: 5 paril 1754.

a. Vocations dato er anført hos enhver af mine formænd som det viides om. deris ordination og Indsettelse viides og noget at anføre om.
Hvem mine formænd i Embedet ere kaldet af, men af Meenigheden; Adelen eller Kongen, kan icke gives noget tilforladelig Etterretning om uden om de 2de sidste mine forMænd.
1 Hr Johan Bilhardt, som er kaldet af da værende Stougaards og Alstedgaards Eiere Naunl: CammerHerre, Hr. Christian Albrecht von Brochtorff.
2den Hr. Michel Haasum som er kaldet af Hr. Bilhardt for Giufwe Kierke som forhen er anført.
b. Deris Genealogier opstigende og nedstigende viides intet om.
c. Deris Ægteskab Angaaende, da haves om nogle de første Præster her i Embedet den efterretning af de inscriptioner som findes paa deris begravelses Steene og t[...]r i Nyekierke Kirke oppe i Choret.
I Choret midt for Alteret er en Liig Steen hvorpaa er følgende at læße:
Øverst paa Steenen Ego sum resurrectio et vita Joh: 11.

{Side 3}
Herunder ligger begravet hæderlig og Vellært Mand Hr. Søren Nielsøn Smidt, Præst til Nyekierche og Giuve Sogne, Præst udj Nørvongs Herred, som døde d 10 August 1608 i sin Alders [... tom plads ...] . Hvilket ey er udført:
Hvad samme Mands Ægteskab angaaer, da sees paa samme Steen, som er afdeelt i tvende piller følgende:
Herunder ligger begravet ærlige og Gudfrygtige Qvinde B[v]oldE Andersdatter Sl: Hr. Søren Nielsøns som hedensof i Herren d: [... tom plads ...] Anno [... tom plads ...] i Hendes Alders [... tom plads ...]. Hvad Dato og Aar hun døde, item Hendes Alder, staar blank paa Steenen. Denne er den første Præst ved kaldet, her haves nogen underretning om; ligesom og om hans Giftermaal.

2. Over Hans Successor Hr. Peder Jensøn og hans Hustrue ligger en Fiel i Choret med følgende udgravning:
Herunder ligger begravet hederlig og vellært Mand Hr. Peder Jensøn Sogne Præst til Nyekierke og Giuve Meenigheder i 32 aar, som saligen hedensof d: 15 Novem: 1640. Med sin Kiere Hustrue Ærlige og Gudfrygtige Karen Sørensdatter Grum, som saligen hedensof i Haaven i Hendes Lund d: 10 Julij 1659. der Hun i tvende Haarde striidtiider hafde udstanden megen Gienvordighed, og omsider var jaget fra Huus og Hiem af de Polaker. Gud give dem en Ærefuld Opstandelse.
3. Hr. Jens Berntsen Falenkamp, hans Giftermaal angaaende ligesom og hans Skiebne i Embedet, og den Tiid han har været i Embedet, som læses udgravet i Træe, som ligger over ham i Choret udj Nyekierke Kirke, er som følger.
Herunder hviler Hæderlig og Vellært Mand Hr. Jens Berntsøn Falenkamp, Sogne Præst til Nyekierhe og Giuve Sogner i 19 aar, og blef jaget fra Huus og hiem af de Brandenborger og Polacker efter at han hafde udstanden 2de haarde striidtiider under de Svenske, tilsidst berøve de hannem hans Liv d: 6 august 1659. Med sin kiere Hustrue Boel Pedersdatter, som døde i Wedele d: 27 Januarij 1659. det de havde levet i Ægteskab i 19 aar og derudj aflet 11ve Børn.
Neden til udgravet følgende:
a Cor: 4. Vi lide forfølgelse, maa vi blive icke forladte, vi vedstaaer maa icke bidlegges.
Psal: 44. Vi ere agtede som slagtede Faar, men Herren skal frelse sine Psal: 34.
Dette loed Hr. Søren Pedersen giøre til sine Kiere salig Forældres, Svogers og Søsters ihukommelse.
Saavidt inscriptionerne over Præsterne, som findes her udj Kirken.
Hvad Pesonalia ved Liigbegiængelse angaar, hvilket kunde give nogen oplysning om deris Herkomst, da haves herom intet det Ringeste.

{Side 4}
2. Kirkerne
a. Hvad deris nafne angaaer da siges der at Nyekierche Kirke har været i de Catolske Tiider kaldet St. Peders Kirke, som og rimelig at være sluttes heraf, siden St: Peder staaer over Kirke Døren udhuggen i Steen og tager mod Binde og løße {Birgit Samuelsen: Binde og løße (synd) tydet i den senere indberetning fra 1768. Katolsk dogma at alene Peder havde nøglerne til at binde og løse synd.} Nøgelerne af Vor Frelser som ligeledis staar udhuggen tilligemed een af hans andre Apostler.
Uden for Kirkegaardens Muur, som er paa Præstegaardens Mark er en Kilde, som kaldes St: Peders Kilde, som alletiider har vand, na[....] Kirken og Marken deromkring ligger ganske høyt i hvorover Kirken kan sees i klar vær en 3 a 4re Miile.
Til Kirkens nerværende Nafn viides ingen Oprindelse.
Giufve Kirke, hvoraf den har sit nafn, haves ingen underretning om; ligesaa icke heller om deris Alder.
Hvad deris skickelse angaar, da er Nyekierche Kirke af en temmelig lang og høy bygning, af en landsbye kirke at være, som har en udbygning ved den sønder Siide, lige ved Choret. Under denne bygning er en hvælvet Muuret Begravelse, hvorudj staar nogle balsamerede Adelige Liig, som sluttes at være af Juelers familie der fører en Stierne i deris Vaaben, som skal have boet paa Alstedgaard, som ligger her i Sognet, for nerværende Tiid beboes den icke af nogen, men drives af en Forpagter som boer paa Stougaard. En Margrethe Juel har og foræret Kalcken med sit tilbehør her til Kirken, som er af Sølv, udvendig forgylt.
Kirkens bygning i sig Selv er af store hugen og slettede Campe Steene af agtelig Størrelse, hvoraf Taarnet ogsaa er opførdt i liige høyde med Kierken, Dend øvrige Høyde er af Muur Steene, der i Gamle tiider har være langt høiere end som den for nerværende Tiid findes, men tiid efter anden ved adskillige Hoved Reparationer er der bleven forandret.

Ornamenter angaaende da er der en smuk Alter Tafle, af kunstig bildhugger Arbeide og endnu meere kunstig, hvis sandt er som berettes, at et blindt Menniske skulle have forarbeidt dette hvorom dog icke noget tilforladeligt kan meldes, maa anføres ickun per traditionem. dog er det icke udziirt med noget Mal arbeide, som det vel var værd.
Prædicke Stoelen er af samme Arbeide, og af Een Mester forfærdiget. Ellers er der icke noget Erindrings værdig i Kirken uden det samme.
En liden Klocke er der, som neppe kan høres i nærmeste Bye.

{Side 5}
Giuve Kirke er og af en temmelig stoer bygning med en Taarn der er ganske opmuuret af Muur Steene, I Kirken er en Pulpitur hvor der sidder en deel tilhøerer. Den har en Goed stoer Klocke som kan høres langt borte.
b. Giuve Kirke Hartkorn; hvoraf der svares Kongl: Skatter er 18Tønd 4 Skiep. den har ingen tilligende Eiendom af Jord eller andet.
Nyekierke Kirke Hartkorn viides icke. Den har et lidet tilligende Eiendom paa Tindet Mark der i nerværelses ved, kaldt Kirke Jord, som en Huusmand har i Fæste, og bestaar af 6 Skiep hartkorn.
c. Legata findes der icke til nogle af Kirkerne.
d. Fata viides icke noget om.
e. Insciptionen findes her ey noget af, uden det som forhen er anført paa Liig Steene.
f. Hvad Kirke Eiere og deris forandringer angaar, da har een Juel en CammerHerr Brochtorff. Een Oberst Lieutenant Ahrensdorff en Apotecher Encke Mad: Schmidt i Horsens, som alle var døde, og nu jetzige Eier er en Søn af ermelte Mad: Schmidt som er Assessor.
Eieren til Giuve Kirke har været Hans Majestæt Høihoflig, ihukommelse Kong F: 4. som solte ermelte Kierke ved ofentlig Auction til Hr. Borge Mester Eickel i Kiøbenhafn med samme Herlighed, som Hans Majestet Selv har eyet samme d: 17 Janv: 1712. Hr. Johan Bilhardt Sogne Præst her i Kaldet kiøbte den siden af Hr Borge Mester Eichel, som tillige indfriede Reluitions Rettigheden, som Hans Majestet ved Auctionen hafde forbeholt sig. Siiden var Sr Peder Poeder, som den tiid boede i Giufve Bye. Nu for nerværende Tiid er Eieren Præsten i Nyekiercke L. Stallknecht.
g. Hvad Nyekierche Kirkes staaende udgifter angaar da er de saa vidt mig er bevist 6rd 1 S som svares til hver Riiber LandeMode men de Kongl: Skatter af Kirken viides icke.
Giufve Kirkes staaende udgifter er til hver Riiber LandeMode 4rd 2 Mk. og til hans Majetæt i Kongl. Skatter Aarlig 3 rd " 8 S.
h. Hvo der har Jus vocandi til Nyekirche Kirke har ey Assessor Schmidt i Horsens, men er der bleven kaldet sidst for Nyekierche af Hans Majestet; maa som personen der den Tiid var Kirke Eier var upriviligeret, saa kunde den icke over sit jus. og siden Kirken alletiider har være i Adelens Eie, saa sluttes at jus Vocandi og stendig har været derved.
Til Giufve Kirke har ieg som nerværede Kirke Eier jus vocandi som Hr Bilhardt, der hafde Rang med Kjøbenhafns Præster øvede samme paa min Formand Hr. Michel Haasum.

{Side 6}
3. Konge Tiendernes Hartkorn, betræffende, da viides det icke, men derom kan den beste notitie erlanges i Amt: Stuen. Konge Korn Tienden i Nyekierche tilhører Capellanen i Veylle, og er fra Kronen der hen skienket.
Qvæg Tiienden i Nyekierche er adskilt derfra og tilhører en beboer her i Sognet Nafnl. Niels Jørgensen Donrup. Konge KornTiende i Giufve Sogn tilhører Sr. Christen Pedersen paa Donrupgaard, som har haft mange eyere i min tiid neml: Sr. Niels Jørgensen, som boede den tiid paa Søndersthoed. Sr. Anders Nielsen Vonge, som boede den Tiid paa Donrupgaard. Efter ham Sr. Bagger paa Hastupgaard, [si]den Hr. Magist: Borch i Greis, og nu ermelte Eier Sr. Pedersen.
Konge QvægTienden som er adskilt fra Korn Tienden tilhører Sr. Jens Nørschou, som fra nyelig har kiøbt den af Sr. Donrup.

4.
a. Præstegaardens Hartkorn i Nyekierche bestaaer af 6tdr 4 Skp: 1 frkar.
b. Sognenes contribuerende Hartkorn i alt 320tønd 6 skiep:
c. I Nyekierche Sogn er følgende smaae byer: Oxenbiere, Sønder Kollemorten, Nørre Kollemorten, Vonge, Haufstrup, Ørensholt og Tindet item Damgaard. Eneste Stæder: Mølgaard, Alsted Mølle og Egholm Huus item et Skoue Huus ved Alstedgaard.
Giufve Sogns smaae byer ere følgende: Giuve Bye hvorudj Kirken ligger. Neder Donrup, Ullerup, Byllund, Bexgaard, Hedegaard, Breinhoed, Sillesthoe, Farre. Eneste Steder ere følgende: Stoer Mosgaard, Stoer Hestlund, Lille Hestlund, Tromborg, Ulkiær Mølle, Farre Mølle, Schierhoed, Mølgaard Gl: Mølle, Loftlund og Vimmelund.
d. Hospitaler og Fattiges Huuse finder her ingen af.
e. Sognenes Fattiges Antal ere uliige, somme tiider fleere og somme tiider mindre end for nerværende tiid findes naml: i Nyekircke Sogn 4re og Giufve Sogn 10. Derefter blive aarlig ligning fattet af Præsten og de Fattiges Forstander over hvis enhver af Beboerne efter deris Summe til de Fattiges underholdning bør contribuere; som for 1766 beløber sig af Nyekirche Sogn i Kornvarer:
Nyek: Rug 4 tønd 4 Skiep 1 fr Malt 4 skiep 2 fr. Penge 3rd 2 Mk. 10 S.
Giufve Sogn {Rug} 7tønd 4 skiep 3 fr. Penge 7rd 1 Mk. 8 S.

{Side 7}
Herforuden ere 2de legata som i min Betieningstiid er legeret til Sognenes mest trengende Fattige.
Et legatum skienket af Sl. Niels Andersen {Wong}, som boede og døde i Vonge Bye, som bestaar af 200rd der alletiider skal blive staaende prioriteret i Donrupgaard i Giufve Sogn, hvilken Gaard den aføde tilhørte, af hvilken Capital aarlig svares 4 pro Cento, som er 8rd. Hans Gave brev er dateret d: 14 Janv: 1756.
Det 2det legatum er henskienket af Sl: Gravers Jensen som boede og døde i Nørre Kollemorten Bye i Nyekierche Sogn paa 50rd hvoraf de Fattige i ermelte Sogn nyder 2rd 3 Mk. hvilke bestandig staar prioriteret i det Sted, hvor den afdøde boede. Dateret d: 14 Junij 1760.

5. Heeregardenes Hartkorn angaaende, da er der Een i Nyekierke Sogn Alstedgaard kaldet, omendskiønt efter Landmaaligen henhørte en Gaard endnu til Nyekierche Sogn Stougaard Kaldt som er egentlig Hovedgaarden hvor Eieren boer, men Gaaer til Tørring Kierke, som ligger i Aarhuus Stift, da Stougaard ligger i Riiber Stift, og sorterer under Coldinghuus Amt. Hvorledis det foresten har sig at den i Gamle Tiide er anført og lagt under Nyekierche Sogn, og nu hører til et andet Sogn, som er i et andet Stift, vides ingen underretning om. Alstedgaard som søger her til Kirken dens Hartkorn bestaaer af 21tønd 2 Skiep 1 fr og er completeret med sit behørig Hartkorn Bøndergods.
Eieren har været der saa vidt mig er bevidst: Een Juel, Broktorpff, Ahrendorph, Mad: Schmidt og nu hendes Søn Hr. Assessor Schmidt. I Giufve Sogn ere følgende Gaarder Donrupgaard og Søndersthoed. Donrupgaards Hovedgaards taxt af hartkorn er i alt 11tønd 4 skiep 1 fr: som ey er compleret siden det ickun Eier Bondegods 51tønd 1 s f. Eieren dertil har været i min Tiid adskillige naunl: Sr: Niels Andersen, Sr: Anders Nielsen, Sr. Bager, og nu Sr. Christen Pedersen.
Den anden Gaard er Søndersthoed af Hartkorn 17tønd 7 Skiep: 4 fr: samme er ey heler completeret, thi det har ey sit fulde Hartkorn Bøndergods, dertil Bøndergods 21tønd. Til denne Gaard har været adskillige Eiere i min Tiid, neml: Frue Poulsen paa Refstrupgaard den gang. Monsr Thistrup Sr. Donrup, Sr. Anders Nielsen, Monsr Bagger og nu nerværende Eier Sr. Zelleman.

6. Hvad antiqviteter, Ænscriptioner paa Steene, etc: da er mig vitterlig ey noget saadant, her i Sognene.

{Side 8}
7. Sognenes beste Næring er Rug avling, som er det Eeniste af Kornvarer, hvoraf der kan noget afsettes; Biug {byg} avles her liidet af, saa meget Beboerne kan hielpe sig med til Huusholdningen, men ey til nogen Sal. Haur {havre} saaes her liidet af i Nyekierche Sogn, men dog icke saa meget som hesterne om Vinteren kan fortære. I Giufve Sogn avles der intet noget af sligt medmindre det kan være et s[æedlis] Sted! Fiskerie haves her intet af.

Saaledis efter nøyste undersøgning at være Ligesom og i fald noget i fremtiiden skulle opdages skal det være mig en særdelis Fornøjelse i underdanig Hyldighed. sligt at andrage
testerer