Første version 02. november 2019
Sidste ændring 12. november 2019



Tingsvidne forbud mod brug af enge i Borris 1754.

Udskrift: Villy M. Sorensen 2019.

INDHOLD:
1. Retssagen om Kodbøl Ødegårds enge
2. Retsforhandlingernes forløb
3. Udskriftens rækkefølge nedenfor
4. INDEKS
5. Liste af personer
6. Udskriften fra tingbogen

Borris Kodbøl Enge 1754 for Bølling Herreds Ret. Kodbøl formodede enge i 1754, da Johan Frich
på Lundenæs vil forbyde de tidligere brugere
fra Borris Nørreland at slå hø der.
Vester Eng som jo er meget stor - 16 dages slet - er
måske tegnet for tæt på Votkær.
Foruden tre enge i Kvodbøl er der tale om en fjerde eng
på Albek felle, som vel ligger over Skjerg å ved Albek.
Der er ikke set noget vadested der, men der var et ved
Borris Krog nogle km op ad Skjern Aa.

1. Retssagen om Kodbøl Ødegårds enge:
Denne retsag indeholder fem tinglyste dokumenter:

Skøde på Kodbøl gårde af den 22. dec. 1753 til Johan Frich.
Livstids fæstebrev fra Østergaard i Lyne sogn på ¼ af Kodbøl Ødegårds enge til hver af:
Jens Christensen Rahbek i Ahlergaard i Borris (og søn og forrige ejer).
Christen Andersen Vendelbo i Borris (og far).
Christoffer Jakobsen i Brunbjerg i Borris (og far).
Peder Larsen i Store Gaasdal (efter far Lars Larsen) i Borris.

Fæstet betales med 7 rigsdaler om året for hver.

Fire bønder i Borris Nørreland bruger og har i mange år fæstet og haft brugen af enge ved Kodbøl i Sønderlandet. Der er to gårde i Kodbøl, hvoraf den mindre kaldet Kodbøl Ødegård med 5 tønder hartkorn er øde og den anden med 7 tønder hartkorn er delt i to halvgårde som også driver ødegårdens jord med men ikke dens enge. Disse livstids eng-fæster er praktisk arvelige og går fra far til søn.
I 1752 køber forpagter Frich på Lundenæs, der jo ligger kun få km væk over Skjern Aa, gårdene i Kodbøl til selveje, de er meget store med 12 tønder hartkorn, hvilket små herregårde havde. Prisen var urimelig høj med 1.337 rigsdaler, hvilket er 108 rigsdaler per tønde hartkorn. Gårde i den vestre del af Nørvang herred sælges for omkring 55 rigsdaler per tønde hartkorn i 1761. Man kunne formode, at een grund til den høje pris er disse værdifulde enge, der altid får nok vand selv i et tørt år. Dog bemærker selv bøndernes forsvarer procurator Beyer, da skødet protocolleres, at prisen er meget høj, for høj.
Frich siger, at engene tilhører en ødegård, som efter en lov fra 1724 skal bebygges og derfor kan engene ikke mere bruges af de fire bønder fra Nørrelandet. Han vil udstede et forbud mod deres brug og derom går retssagen. Hvad Frich vil er selv at bruge engene.
En af bønderne, nemlig Lars Larsen i Store Gaasdal i Nørrelandet, bliver forsvaret af Store Gaasdals ejer Nicolay Beyer fra Kongensholm i Hanning sogn. Efter den første forhandlingsdag vil også de andre tre forsvares af ham og amtmanden autoriserer ham til det.
De fire enge til Ødegården i Kvodbøl har i alt 30 dages slet. Hver af de fire bønder har fæstet en fjerdepart som er syv en halv dages slet — det er meget store enge hver for sig. En dags slet er så meget som en mand kan slå med en hjølle på en dag. Der er tale om store mængder af hø her.
Kodbøl var i:
1664 to gårde, hver delt i to halvgårde med hver deres fæstere.
Før 1683 til efter 1754 to gårde:

1. En gård med to fæstere hartkorn 7 1 3 0 (hver halvgård hartkorn 3 4 3 1½)
2. Kodbøl Ødegård, hvis enge det her drejer sig om, hartkorn 5 1 1 1
I 1754 bruges jorden til ødegården af de to fæstere på den anden gård.

1759c skøde til Assessor Christen Hansen på Lønborgaard.
1768 skøde til Peder Mortensen Langkjær to gårde ligeligt hartkorn:

1. Øster Kodbøl hartkorn 6 1 1 ½ skødet i 1779 til Jens Christensen Tolder.
2. Vester Kodbøl hartkorn 6 1 1 ½ Peder Mortensen selv.

Dvs. at inddelingen i gård og Ødegård blev opgivet i 1768 og hartkornet delt i to lige store dele 6 1 1 ½.
Det skal tilføjes, at når man betænker forløbet, så angives i Markbogen 1683, at der ingen bygning findes på Kodbøl Ødegård, hvilket vil sige, at det da var et stykke tid siden, den blev øde. Nu angives der i 1664 matriklen, at der er to fæstere på den. Disse to er muligvis gamle navne, for i krigen 1658-60 blev mange gårde øde. Selv tiden fra 1659 til 1683, som kun er 24 år, synes kort for at bygningerne skulle forsvinde.
Uanset hvornår Kodbøl Ødegård virkelig blev øde, så har den i 1754, da denne retssag finder sted, været øde i over 71 år.

2. Retsforhandlingernes forløb:

1. forhandlingsdag:
Først tinglæses dokumentet som varselsmændene forkyndede for de indstævnede bønder der fæstede eng og beboerne i Kodbøl og to fra Sønderby i Borris. Derefter beretter Beyer for Lars Larsen i Store Gaasdal i Borris, at denne har livstids fæste på en fjerdepart af Kodbøl Ødegårds eng. Rømmer for klageren Frich siger, det kan han ikke have for Ødegårde skal være beboet. Dokumentet med Forbud for brug af de fire benævnte enge med størrelse tinglæses.
Så afhøres vidnerne som er Veste Christensen i Kodbøl og Jep Synderskov og Jens Larsen i Sønderskov nabo til Kodbøl. De kender engene og bekræfter størrelserne. Veste Christensen forklarer at han giver 15 rigsdaler i landgilde og svarer skatter af hans 3½ tønde hartkorn. Men hans landgilde 15 rigsdaler er samlet for hans jord, halvdelen af Ødegårdens jord og hans del af engene. Vidnere spørges hvor gamle de er og hvor længe de kan huske tilbage og hvor længe Ødegården har være øde. Længere end de kan huske. Beyer spørger, om de ved at engene i deres tid har været bortfæstet? Rømmer protesterede mod spørgsmålet, men dommeren herredsfoged Christian Schmidt tillader det.
Skødet fra 1753 til Frich på Kodbøl Gårde protokoleres. Frich havde købt gårdene fra Østergaard på auktion. De fire fæstere er ikke mødt, de har muligvis ikke taget højde for, hvor alvorlig sagen var. Dommeren udsætter sagen i 14 dage så fæsterne af engene kan fremvise deres fæstekontrakter. Til slut bestormer Rømmer dommeren intensivt, at han skal udstede tingsvidnet med forbudet straxßen, da Frich behøver det. Rømmer nøder dommeren. Dog lader dommeren sig ikke nøde, men udsætter sagen i 14 dage, så fæsterne kan fremvise deres fæstebreve.

2. forhandlingsdag:
Rømmer vil havde eng-forbudet kendt gyldigt af retten. Beyer svarer med at lade de fire fæstebreve af bønderne mest i Nørrelandet i Borris protocollere. Desuden protocolleres et udtog af betingelserne til auktionen på Østergaard i 1752, der siger "Alle de Fæstebreve og Poster som kand være udgived skal uden Ringeste jndvending U Ryggelig Staae ved magt". Rømmer vil vide om Beyer er autoriseret til at forsvare de fire bønder. Autoriseringen fra amtmanden Albertin protocolleres.
Dommen forkyndes: da fæsterne har fæste på livstid, kan forbudet ikke kendes gyldigt. Han tilbyder som en slags trøst at lade forbudet beskrive, at det har været i retten men forbeholder al ret til de indstævnede, men dette har naturligvis ingen kraft. Rømmer forkynder "Ald Lovlig Reservation Reserveret Erklærede Sagen til Appelation i saa vit forbudet vedkommer".
Sagen ses ikke mere i Tingbogen og en anke ville ikke have den ringeste chance sådan som fæstebrevene og auktionsbetingelserne lød.

3. Udskriftens rækkefølge nedenfor:
Tingbogen protocollerer forhandlingerne som de forløb. Når et dokument blev præsenteret til protokollen blev det lagt til side og først skrevet ind når forhandlingen var til ende. Denne rækkefølge generer oversigten over retssagen, derfor er de protokollerede dokumenter i udskriften anbragt indskudt på det sted, de omtales i forhandlingen. Protokollen af forhandlingen forsætter så efter indskudet.

4. INDEKS
1. forhandlingsdag 9. juli 1754
Johan Frichs procurator Peder Rømmer forebringer sagen

Dokument protokolleret: Memorial for varselmændene

Nicolay Beyer for Lars Gaasdal svarer mod forbudet
Rømmer svarer for Frich

Dokument protokolleret: Memorial for Forbudsmændene

Vidnerne fra Kodbøl og Sønderskov vidner om engene
Hvem betaler skatterne på den Øde gård i Kodbøl?

Dokument protokolleret: Frichs skøde på Kodbøl 23. dec. 1753

Sagen udsættes 14 dage så forsvaret kan forevise fæstebreve på engene
2. forhandlingsdag 23. juli 1754
Rømmer søger at sætte forbuds tingsvidnet kendt retslig uden succes
Fæstebreve for de fire der har fæstet engene på Ødegården i Kodbøl

Dokumenter protokolleret: Fire fæstebreve på livstid.
Dokument protokolleret: Udtog af Østergaards auctions conditioner

Beyer kalder Rømmers fordring urimelig, for de indstævnede har fæstebreve på livstid
Rømmer stiller spørgsmålet om Beyer er berettiget til at forsvare de indstævnede

Dokument protokolleret: Amtmand Albertins autorisation at forsvare til Beyer

Rømmer vil have tingsvidnet, alt andet kan komme senere
Dommen: fæstebrevene på livstid kan ikke omstødes, intet tingsvidne udstedes


5 Liste af personer
Liste af 37 personer nævnt 1754:
Navn Sted Bemærkning
Christen Jakobsen (Boltrup) Brunbjerg, Borris Bruger en del af Kvodbøl enge på den anden side af Skjern Aa i Sønderlandet.
Jakob Andersen Ahler Brunbjerg?, Borris Fæstede en fjerdepart af Kodbøl Ødegaards enge før sønnen Christen Jakobsen fik fæster i 1737.
Lars Larsen Gaasdal, Borris Bruger en del af Kvodbøl enge, forsvarer sig med prokurator eller repræsentant Nicolay Beyer.
Peder Larsen Gaasdal, Borris Søn af Lars Larsen i Gaasdal, har fæstekontrakt når faderen dør.
Christen Andersen Vindelbo Vindelbo, Borris Bruger en del af Kvodbøl enge.
Anders Thomsen Vindelbo, Borris Havde fæstebrev på en fjerdepart af Kodbøl Ødegaards enge før sønnen Christen Andersen Vindelbo. †1745.10.17 Vindelbo.
Viste Christensen Kodbøl, Borris *1714cc, vidner om engbrugen.
Mads Christensen Kodbøl, Borris Nævnes 1752 i skødet på Kodbøl.
Mads Christensens enke Kodbøl, Borris Nævnes som fæster af hartkorn 7 1 3 0 i Kodbøl sammen med Viste Christensen.
Jep Andersen Sønderskov, Borris *1720.01.21 Sønderskov, vidner om engbrugen.
Jens Larsen Sønderskov, Borris *1714.02 25 Sønderskov, vidner om engbrugen.
Jens Christensen Rahbek Ahlergaard, Borris Kaldes Senior (Sr). Stævnet fordi han boede (fæstede) i Øster Kodbøl fra før 1734 indtil 1741 og vel fordi han er ejer af Brunbjerg. Synes ikke at have vidnet.
Mads Jensen Rahbek Ahlergaard, Borris 19 år gammel, nævnt indirekte, han modtager "Memorial for Forbudsmændene" den 22. juli paa Ahlergaard, hans far Jens Christensen Rahbek var ikke hjemme den dag. Har fæstebrev der gælder for engen, når faderen Jens Rahbek dør.
Peder Rømmer Repræsenterer Johan Frich, er ellers birkedommer ved Lønborggaard.
Johan Nielsen Frich Lundenæs, Skjern †1759 arv 6.995 rigsdaler. Forpagter på Lundenæs 1750-. Har selv i 1752 købt Kvodbøl gårde af Østergaard ved Varde. På Lundenæs er han forpagter, men Kodbøl ejer han selv. Vil selv bruge engene syd for Skjern Aa ved Kodbøl.
Jens Jørgensen Lundenæs, Skjern Varselsmand.
Svend Nielsen Aanum, Skjern Varselsmand.
Palle Christensen Aanum, Skjern Varselsmand.
Niels Thomsen Aanum, Skjern Varselsmand.
Nicolay Beyer Kongensholm, Hanning Prokurator, ejer af Store Gaasdal, repræsenterer hans bonde Lars Larsen i Gaasdal. Nicolay Beyer *1700.02.08 Houlbjerg, Viborg Amt †1787-90. Hans far var herredsfoged. Kongensholm var et gods.
Peter de Albertin Slumstrup, Sædding Amtmand i Lundenæs Amt 1749-73. Bondeven, hans navn nævnes to gange i Peder Paaskes skifte 1754 Hastrup Mølle, Thyregod sogn.
Birgitte Cathrine Christensdatter Østergaard, Lyne sogn Enke efter herredsfoged Jakob Knudsen, første Østergaard 1729-52.
Jakob Knudsen Østergaard, Lyne sogn *1658cc Oddum sogn †1729 Østergaard i Lyne sogn. Herredsfoged i Nørre og Øster Herreder.
Mads (Christensen Kjær) Ahler Ahlergaard, Borris Har før Jens Christensen Rahbek haft fæste på en fjerde part af Kodbæk Ødegaards enge. †1740.11.14 Ahlergaard.
Christian Schmidt Ringkøbing By Herredsfoged i Bølling Herred og Byfoged i Ringkøbing By.
Niels Falch Ringkøbing By Sætteskriver
Jakob Nielsen Ottermand
Jens Aarup Aarup, Hanning Ottermand
Peder Bratborg Bratborg, Bølling Ottermand
Bertel Møldgaard Ottermand
Niels Madsen Hanning Ottermand
Hans Pedersen Hanning Ottermand
Christen Christensen Ottermand
Jens Kongensholm Kongensholm, Bølling? Ottermand, kunne også være fra Kongensholm i Sædding sogn.
Moust Christensen Hanning Ottermand
Peder Hansen Hanning? Ottermand
Niels Jensen Bergh Ringkøbing By Borgmester

6. Udskriften fra tingbogen.
Bølling Herreds Tingbog 1749-1768: Arkivalier Online opslag 147
Hele forløbet 1. dag opslag 147 - 153 og 2. dag 154 - 159. Foliosider 305 B - 312.
Vær opmærksom på at de fleste opslagssider har to næsten identiske affotograferinger med klemmerne, der fastholder siden for fotografering i to forskellige positioner, sådan at teksten, der er skjult på den ene, ses på den anden.
Konkret opslag 148=149 næsten, 150=151, 152=153, 154=155, 156=157, 158=159.
De protokollerede dokumenter bringes indskudt, hvor de nævnes, ikke bagved forhandlingen som i tingbogen.

Forbud mod brug af enge af Kodbøl Ødegård i Borris 1754.
Udskrift: Villy M. Sorensen 2019.


{Kodbøl Ødegårds enge i Borris.}

{1. forhandlingsdag 9. juli 1754:}
AO opslag 147
Folioside 305 B
Tiisdagen dend 9de Julij 1754
blef Retten Satt af Bye og Herritzfoged Christian Schmids Sætteskriver Niels Falch otmænd Jacob Nielsen og Jens Aarup , Peder Bratborg, Bertil Møldgaard, Niels Madsen Gl: Herning Hans Pedersen ibm Christ Christensen og Jens Kongensholm.
...
AO opslag 147
Folioside 306
Og da fremstod for Retten Birchedommer Peder Rømmer paa forpagteren paa Londenis velædle Johan Frich hans vegne , og i hans Egen Overværelse {Frichs} fremstillede for Retten tvende Kald og Varsels Persohner Naunl: Svend Nielsen af Aanum og Jens Jørgenßen fra Londenis som effter Een dem medgifne Skriftts Memorial varsel hid til Retten i dag vaer Stefnet paa Een af Citantten anlagt forbud samme Memorial varsel blef oplæst og bielagt ved Stemplet papier saalydende : fol: 308 anden side =

AO opslag 152
Folioside 308 B
Citeret fol: 306: første side
Memorial for Varselsmændene ,
Johan Frich forpagter paa Londenis lader herved give Lovlig Kald og varstel til Sr {Jens Christensen} Raabech paa Alergaard og Christen Andersen Vendelboe Lars {Larsen} Gaasdal , sampt Christopher Jacobsen paa Brunberg alle boende udi Borris sogn at møde til Bølling herretzting dend 9de Julij førstkommende for der opsigelses forbudz og andre Stefnte og [.d] Stefnte vider[.] Jtem Documenter og beviißer at paahøre Spørsmaal at tilsvare udi fornøden tilfælde , angaaende de Enge dend Ødegaard udi Kvodbøl tilhørrende , som i paa nogle aar brugt haver med videre , Eftter det forkyndte opsigelse og forbudz formelding , hvilchen forbud Citanten agter med Nøyagtig Bewiiß at Ligitimere , Saa velsom og til samme tiid og Stæd bemelte forbud af Retten at faa ved Magt kiendt Confirmeret med videre som af Sagen kand flyde , Jlige
AO opslag 152
Folioside 309
[maade] til samme Tiid og Stæd Jndkaldes under faldsmaals Straf til at vidne i denne Sag , Vedste {Christensen} Qvodbøl og Jep {Andersen} Synderskov sampt Jens Larßen, betreffende bemelte qvodbøls Ødegaards Enge , hvad de der om kand være vidende , om de samme kiender og hvor de Er beliggende , Eftter hvilchet aldt Citanten Et Lovlig opsigelses og forbudz Tingsvidne at Erhverve beskrevet med videre paafølge kand ,
Londenis dend 21de Junij 1754.
J. Frich
AO opslag 147
Folioside 306
Varsels Mændene Svend Nielsen fra Aanum og Jens Jørgensßen fra Londenis fremstod for Retten og aflagde deris Eed med opragte fingre efter Loven at de dette Memorials varsel for alle de der udi benefnte Persohner deris Boepal Lovlig hafde forkyndet , og til[stede] talte med dennem Selv , og til deels med deris folck og tyvende ,
Dommeren paaRaabte om Nogen af de jndstefnede Saggifne eller nogen paa deris Veigne var mødt for at tage ved genmæle.
Hvor da for Retten fremkom Nicolay Beyer fra Kongensholm paa dend Eene af de jndstefnte Naunl: Laust Larsen gaasdal i Borris hans veigne, som hosbond for hannem , og Gaf denne Respective Rett tilkiende at Monsr Frich forpagter paa Londenis Gandske fejler i dette sit foretagende Anslag ,
Thi for det første har hans bonde bemelte Lars Larßen Lovlig fæstebrev paa denne fierdepart af Engen som er underskrevne af da værende Østergaardz Eyre med tiltagne Lauverge , paa Lifs Tiid , hvilchen hand sig tilholder, [..] [...] Er de forfattede conditioner da Østergaard og godz blef Solt Saaledis ind Rættet, At slige gamle Documenter og udgifne fæstbreve
AO opslag 148
Folioside 306 B
skulle staae i Valeur og ved Magt , i [hvem] endog noget der af Kiøbte ,
3:
Saa viiser Stefnemaalet i dag at Mons Frich kalder dette Stæd Et Øde Stæd , Det være langt fra at det saaledis kand kaldes , Siiden jtzige beboere paa Qvodbøl har samme tilliggende gaardz grund og Eyendom i fæste og der af Svarer Skatt og Landgilde ,
Og hvad vil Monsr Frich jmod Loven Eske af denne Respective Rett forbud i dag da hand Selv tilstaar i Stefning og forbud , ej at benøtte sig af dette Eng førjnd tikommende Aar , og som Beyer iche Hafde dette paaberaabende Documenter udj dag i hænde , Saa begiærede hand ydmygst at Retten ville forfløtte denne agtende forbudz tingsvidne til i dag 3 uger ,
Da hand Nærmere Erklærede paa sin Bondes veigne At give dend Oplyßning som hand for jnden sig hafde paaberaabt . —
Retten end[nu] paaRaabte Om jngen Af de Øfrige jndstefnte eller nogen paa deris veigne var Mødt , Men jngen jndfandt sig som dog ved gienmæle ,
Rømmer paa sin Principals vegne Erklærede paa Sr. Beyers tilførte /: Angaaende dend paaberaabte fæstebref, da siiden hans Maystts Allernaadigste Forordning af 16: Martij 1725: Befaler at alle Øde Stæder skal Sættes under bygning og Beboelse , og Aldt saa kand den paaberaabte fæste iche [sin] [..d..] Citanten m[e]d Loven , At Sætte sit forsætt i Verck med at Conservere sin gaard og Ejendom for at bringe Engen og Ejerdommen til sit Rette Stæd og gaardz Nytte som Er dend paast[.]te Ødegaardz Enge og Skiøndt det har behaget Sr. Beyer at Erklære det Bønderne som end beboer Qvodbøl betaldte Skatten af dend Ødegaards Enge , da haver Sr. Beyer der udj [jvrett] Thi Citanten betaler Selv skatterne af de paastefnte Øde Gaardz Enge med videre som her jnden Retten Ved, Skiøde og Adskomst skal vorde Oplyst , og Aldt saa vendtet indtet blev Reflecteret paa Sr. Beyers prote[s]t , da Citanten , Saa vel med Documenter som Vidner , Skal Ligitimere sin Sag og Stefsnesmaal,
Og til dend Ende Producerede Rømmer Een af Sr. Frich forfattede forbudz forretning , som med tvende Mænd Lovlig vedkommende var bleven forkyndet , samme forbud blef med sit stemplet papier 24 s: bielagt , hvilchen forbuds forretning Niels Thomsen og Palle Christensen af Aanum tilstod her for Retten , at de Næst afvigte 22 Juny Lovlig hafde forkyndet for dend jndstefnte Christopher Jacobsen og Laurds {Larsen} Gaasdal jtem Christen {Andersen} Vendelboe , og for den Øfrige Jens {Christensen Rabhek} aler da forkyndede de dend for hans Søn {Mads Jensen Ahler, 19} i hans fraværelse, hvilken deres forbudz forretning, de Naar forlangedes kunde med Eed bekræfte , samme forbudz forretning Lyder saaledis fol: 309 første side =

AO opslag 152
Folioside 309
Citeret fol: 306 anden siide.
Memorial for forbudzMændene Velfornemme Sr Jens Raabech paa Alergaard og velagtbare Christen Andersen Vendelboe , Lars {Larsen} Gaasdal sampt Christopher Jacobsen paa Brunberg alle boende udi Borris Sogn ,
Ved auctionen over Østergaard og gods i Varde dend 30te Maij 1752 , blef Jeg underteignede som høystbydende Ejer af Qvodbøl gaard i Borris Sogn Hartkorn tilsammen 12 td: 3 skp 1 albm , hvor af de 7 td: 1 skp : 3 fk: beboes af Sahl: Mads Christenßens enke og Veste Christensen, Men de øfrige 5 Td: 1 skp 1 fk 1 albm Hartkorn finde øde og ubebygt , Samme øde og ubebygte 5 td: 1 skp 1 fk 1 albm hartkorns tilligende Engbund Nembl: følgende,

1 Eng kaldet Tøgsvig ongefehr 4re dages Slett ,
2 felledz Enge bestaaende af 4re dages Slett som gaar i Græsskifte med Qvodbøl beboere,
3 Veste Enge 16 dages Slette ongefehr ,
4de paa Albeck felle Een Eng ongefehr 6: a 7: dages Slett som gaar i Græs Skiftte med Qvodbøl Votkiær og Synderskov ,

skal i forbemelte Velfornemme og Velagte Dannemænd have i leje for Een aarlig viß Afgift for same Enges Afgrøde , Mens ej noget Kong: Skatter af bemelte øde Hartkorn Svarer eller betaler , Eftter der paa i hændehavende leje Contracter eller Muelig saakaldede fæstebreve , Mens da Jeg som itzige Ejer af bemelte Stædz Ejendom end Er til sinds Selv eftterdags at Lade samme Engbung bierge og indaufle til Stædetz Conservation , Saa forkynder Jeg Eder Samptlig her ved , at i ej der fore lengere end i dette jndeværende Aar beholder eller maae befatte Eder med samme Ødegaards Enge at bierge eller jndaufle , og saaledis opsiger Eder de der paa havende Accordter , hvor jmod Jeg her ved Declarerer Strax och vil betale Eder tilbage Eder Beviißig gifne og saakaldede Jndfæstnings penge, alt i følge Kongens Lov og forordninger jngenlunde tvilende at i Jer lader Eder denne [Vei] billige og Lovgrundende Opsigelse være eftter Rettelig , og til beviiß for mit i Tiiden , Mens udi Vidrig fald Frich der fore til Rette at Str[.]de , ald under dend Straff som Kongl: allernaadigste Lov og forordninger Dicterer den som videndes bruger Een andens Jord og Ejendom,
Forblivendes tientskyldige og bereedvillige tiener
J Frich,
Londenis dend 21de Junij 1754

AO opslag 148
Folioside 306 B
hvor efter forbudz Mændene tog afsked fra Retten, og siden ingen af Parterne hafde noget at qvestionere
AO opslag 148
Folioside 307
de forhen berørte Varselsmænd , Saa blef de af Rette Demitteret ,
Rømmer begiærede Viidnerne paaRaabt og Stæd til forhør ,
Dommeren paaRabte Vidnerne , og fremstod da for Retten Vedste Christensen i Qvodbøl og Jep Synderskov og Jens Larsen Ibm, som Lovens Eed blef forelæst og der eftter advaret at Vogte sig for Meen Eed , hvor paa de efter Loven Aflagde deris Eed med opragte fingre , og Lovede at ville vidne Sandhed ,
Og blef da vindnerne tilspurdt
1) om de kiender deres paastefnte Ødegaaardz Enge i Qvodbøl og hvor der Er beliggende, sampt hvem samme nu haver i brug : Nemblg
Eng Tøgsvig,
Een dito fælletz Eng ,
Væster Eng og Paa
Albe[.]k felle,
Vidnerne Svarede , De Kiendte de Omspurte Enge og vedste at Nogle af dem var beliggende Øster Qvodbøl og Nogle Væster , og samme enge hafde Jens {Christensen Rahbek} Aler , Lars {Larsen} Gaasdal, Christopher {Jakobsen} og Christen {Andersen} Vendelboe J Brug,
2: tilspurdt, Om vidnerne kunde forklare, hvor Mange dags Slett omtrendt hver af disse Enge var ,
Vidnerne Svarede de hafde iche væred med at Slaae dem hvor for de ej heller vidste at forklare hvor Mange dages Slett det var , dog Siger det Eene vidne Vedste Qvodbøl at hand har hørdt det Sige at Tøgsvig Eng skulle være 4re dages Slett , og felletzs Engen Ligesaa mange, Vester Eng hafde Vidnet og hørt siige skulle være 16 dages Slett og dend paa Albeck felle som gaar i Græsskifte Siiger Vidnerne Samptl. at den Er undertiiden 4re og undertiiden 6 dages Slett.
Beyer fandt sig anlediget at tilspørge Vedste Qvodbøl om hand icke bruger denne saakaldede Ødegaards Ejedom, og saa dend halve paart der af i Brug og fæste jtem, om hand icke der af til til hosbonden Svare Een viß penge aarligen , i Stæden for Skatt og Landgilde ,
Vidnet Svarede at hans hafde ager Jorden Nembl: dend halve part der af i fæste og brug og Svarede Aarligen i Aldt for dette og sit Eget til Hosbonden Monsr. Frich = 15 rdlr:
2: tilspurdt, Om det var iche høy Landgilde noch saa at Vidnet iche kunne Svare Kongl: Skatter der af , vidnet Refereret sig til sit forrige at hand gav 15 rd aarlig, og fandt det høj Nock
3 tilspurdt Om vidnet icke Svarer Kongl: Skatter af hans paaboende halve Qvodbøl ,
Vidnet Svarede At hand Svarer Kongl. Skatter der foruden af 3½ td: 3½ [fj]
Rømmer endn[u] tilspurdte Vidnet , hvad hand gav i Landgilde Af hans Egen [omvundene] paaboende Stæd , forjnd han fick den OmRørte Ødegaards March og agerjior i Brug ,
Vidnet Svarede det vidste han icke , siden hand fick det samlet i fæste , ligesom hans formand hafde haft det før ham , Vidnet hafde ellers hørdt det siige , at der skulle tilforn have været gived 7r af det øde og 8te Rd af det andet hand boer paa , Men videre vidste vidnet iche , ind som hand hafde hørdt af andre
Beyer tilspurte Vidnet Om [j]ndtet endten Selv eller Och andre kunde giøre oplysning , hvor Lenge denne fierdepart
AO opslag 150
Folioside 307 B
Eller Halve deel saakaldede Ødegaard har været ubebygt og dessen tilligende Eyendom til Andre bortfæst.
Vidnerne Svarede , der om vidste de indtet videre at forklare ind som dette at det Anspurte Øde Stæd hafde i deris Livs tiid iche været bebygt eller ander[ledis] jnd som det end nu Er ,
Rømmer tilspurte hvor Lenge vidnerne kand huske ,
Vidnerne Svarede Nembl:

Jens Larsen At hand var Een 40 Aar og kunde huske Een Snes Aar , det andet Vidne
Jep Anderßen som Er noget over 30 aar , kan ongefer huske 15 a 16 aar , det 3de vidne
Veste Qvodbøl kan iche huske om dend Sag Lengere end som de ongefehr 20 aar han har bebod Stædet ,

Beyer tilspurte vidnerne , om de da icke i dend Tiid de har kiendt samme Stæd veed , at disse Enge har været under fæste fra Stædet ,
Rømmer paa sin Principals vegne Protesterede jmod denne af Sr Beyer fremsatte Qvestion, formeenende samme var uden Stefnemaalet og ej der for af Contraparterne Gived Noget Kald eller Varsel, [..ldende] sig for Resten til velviise Rettens Assistence at Sr Beyer blev paalagt, at Endtholde sig fra deslige eller anden vitløftighed Siiden her Søges alleene at faae Et forbudz tingsvidne Erhverved , og siiden kand Contraparterne ved Nye Stefnemaal føre hvad beviser de agter fornøden til deris Sags Tarv eller forsvar ,
Dommeren tillod vidnerne at Svare paa den fremsatte qvestion, Allerheldst siden det af Monsr Frich indstevnede Varsel tydelig og Expresies [verbes] Melder , at der skal føris vidner og Beviser om de Enge , dend ødegaard udj qvodbøl tilhører ,
Vidnerne svarede Nembl: Veste {Christensen} Qvodbøl at hand forhen her om har aflagt sit vidne , og forklaret Endnu at de Omspurte Enge har været bortfæst i dend tiid Saalenge hand har fæstt gaarden , og de Øfrige tvende vidner vidste iche andet som dem var sagt at de der endnu har dem i fæste , har haftt dem saa Lenge de kand huske ,
Rømmer fandt sig anlediget at tilspørge vidnerne om de veed at forklare endten De Omvundene Enge har været under Lige aller fæster ,
Vidnerne Svarede de hafde ingen fæstbreve Seet,
Og siiden ingen af Parterne hafde videre at tilspørge vidnerne, og disse sidste vidste ej heller videre at forklare eftter at deris vidne var bleven Oplæst , Saa blev de fra Retten Demitteret ,
Der Næst Producerede Rømmer Een Sr. Frich gifne Rettens Skiøde og adkomst paa bemelte Qvodbøl endvidere som han begiærede læst og denne forbudz tingsvidne tilførdt og tillige og Originalen med Rettens paategning at vorde tilbageleveret , da hand Leverede Een Ligelydende Copie af samme Skiøde som i Retten kunde forblive til Protocollation
AO opslag 151
Folioside 308
lydende saaledis fol: 309 første side ,

AO opslag 153
Folioside 309
Citeret fol: 308 første siide.
Copie No 6 F6tus 1753 fir Rixdaler
Christian Schmidt Kongl: Maytts Byefoged i Ring Kiøbing og herretz
AO opslag 154
Folioside 309 B
Foged i Bølling herret og Niels Jensen Bergh Borgemester i Ringkiøbing sampt bye og herretzskriver samme stæder , giøre her med vitterlig, at vi som anordnede Auctions Directeurer J følge Højædle og Velbaarne Hr Etatz Raad og amptmand von Albertin hans til os Ergangne Ordre af den 14de Martiij 1752, haver ved offentl: Auction i Varde Kiøbstad eftter den forhen udstæde og Publicerede Placater over Østergaard og underliggende Bøndergods bordtsoldt eftterskrefen Jordegods udi Londenis Ampt Bølling herret Borris sogn beliggende Nembl:
Qvodbøl
Mads Christenßen staar for hartkorn 3 tdr: 4 skpp 3 f 1½ albm og Landgilde 15 rdr ,
Vedsted Christenßen Hartkorn 3 tdr: 4 skpp 3 f 1½ albm og Landgilde 15 rdr , Een Ødegaard som næst foranførte tvende beboere bruger aggerlandet af og Engene bortlejes for aarlig afgift 28rd: samme Ødegards hartkorn Er 5 tdr: 1 skp 1 f: 1 albm, hvilchet anførte og Specificerede Bøndergods i alt 12 tdr: 3 skp 1 albm hartkorn med bemelte Auction dend 30te May h: a: {hujus annus, dette år} Er bleven Forpagteren Sr Johan Frich paa Londenis som højstbydende tilslagen for Summe 1337 rdl 3 Mk 12 s: aldt efter de der om paa Auctions Stædet bekiendtgiorde Conditioner , og da hand siden i følge af samme haver foreviist Qvitering fra Sterfboens inCasserer højbemelte Hr Etatz Raad og Amptmand von Albertin de dato 4de May 1753 for bemelte Capital med Et aars Rendte [.....l]te Hvilchen Qvitering Ord til andet her eftter er paategnet, Saa bliver af os underskrefne Auctions Directeurer i Kraftt Af hans Kongl: Maysts Allernaadigste Forordning af dend 19de Decembr: 1693 , velbemelte Sr Johan Frich foranførte hartkorn 12 tdr: 3 skp 1 albm her med Skiødet og Afhændet med ald detz tilliggende Rettiheder Ager Jord og Engbond Heede Grøftt og Løng Slette fæegang forte og fællig Aldt som det nu Er Og forefindes , jndtet der af i Nogen maader undtagen i følge bemelte Conditioner , og skal det fremdeelis være og blive hannem et uigien kaldelig kiøb og kiøbt Ejendom hvor udj afgange Birgitte Cathrine Sahl. Jacob Knudsens arfvinger til Østergaard ingen ydermeere Lod deel Rett eller Rettighed skal have i Nogenmaade eftter denne Dag , Men aldt Ofttbemelte Sr Johan Frich og hans Arfvinger tilhørende, som hand maae giøre sig Saa nøttig som hand bæst ved vil og kand paa Lovlig Maader , Til dend Ende vj dette voris Auctions Skøde med voris hænders underskriftt og hostrygte Signete bekræftter
RingKiøbing dend 22de Decembr 1753
C: Schmidt
J: Biergh (L:S:)

Qviteringen saalydende
Qvodbøll med sit tilliggende hartkorn som Monsr Frich paa auctionen over Østergaard dend 30te May 1752 blef tilslagen haver hand foruden kiøbe Summen, som Er 1337 rdl 3 mk 17 ß Rigtig betaldt de i Conditionerne Kiøberen paalagde Aars Rendte , hvor for hand og her med Qvitering meddeelis til Skiødez Expedition af vedkommendes. RingKiøbing dend 9de May 1753:
von Albertin
Jndbemelte qvittering Saaleedis ast være Rigtig eftter originalen,
Test: C: Schmidt , N: Biergh
Rigtig Copie eftter Originalen
Testerer J Frich.

AO opslag 151
Folioside 308
Og var saa Rømmer paa sin Principals vegne Dend paastefnte forbud begiærende af Retten ved Magt og paakiendt , da hands Principal som Nærværende Cavere {cavere: indestå for, garantere} de Saa vel for Sagen som alt hvad der af Kunde flyde og følge og skulle ellers Dommeren behage at paalægge ham Anden antagelig Suffisant Caution saa Erbyder Frich, derfor at Stille samme god Borgen , og det udj anførte Qvodbøl som eftter Skiøde Meldende haver Kostet Citanten 1300 og 37 rgsd 3 Mk 12 ß for uden Salarium og anden Omkostning , hvor fore Frich var i dend forhaabning Retten Nu Straxßen Gav hannem sin paastefnte forbud Confirmeret og ved Magt kiendt —
Beyer Kortelig Replicerede og undrede sig over , det Monsr Rømmer forlanger at dend velviiße Dommer skulle i dag kiende dette forbud ved Magt Da dog Stefnemaalet i Munde fører , at de paagieldende 4re Mænd som samme {..æded} i fæste haver Ere Lovlig her til Retten jndkaldet for at Ligitimere sig , hvor af de 3de iche ere Mødte, Muelig Lovlig forfald de til har gived Aarsag , Men hand paa dend 4de sin bondes vegne endnue som tilforn Erbødigst formodede at hverchen hand eller De Øfrige blev over[.let] i saa maade , Men Ved Opsættelse til i dag 3 : uger , Da Beyer forsichrede paa Samptliges og de Øfriges vegne at fremkomme med hvis de til Sagens Oplyßning og Rettens Bestyrchning Mød , Eragter , og til dend Ende vendtede han Rettens Assitence ,
Rømmer paa sin Principals vegne Resterede sig til sin forhen giordte paastand og begiærede dend Ergangne forbud ved magt Kiendt, da der med i følge Loven Er handlet og Omgaaet , Saa det icke skulle være andet vendtende end samme her i dag eftter paastand ved Rettens Lovforsvarlig paakiendelse , allerheldst Citanten eftter hvis Passeret Er Traxßen som forbudz Tingsvidne behøver beskriven , Thi Sr Beyers fremsatte paastand Bliver vel iche antagelig Allerheldst Contraparterne Enhver til huus og boepæl Er Kaldet til i dag at Møde Da de eftter saa lang tiids forkyndelse har kunnet haftt lejlighed Noch endten Selv eller ved andre at lade deris Sags partes observere Og forsvare , og Aldt saa agtede ej fornøden videre paa Sr Beyers tilførte at Replicere , og begiærdendes fore som før forbudet ved Magt kiendt .
Dommeren som hafde anhørdt parternis Procedür , haver der eftter fornemmelig at overveje hvad Citanten Monsr Frich ved fulmægtig Peder Rømmer paastaar Nembl: at Dommeren Strax i dag skulle Confirmere dend producerede og saakaldede arest Eller forbudz forretning Uagtet Dommeren Ej har vist noget af Sagen eller forbudet før nu i dag Monsr Frich med fuldmægtige møder her i Retten der med , Betragtes nu Formaliteten i forbudet , da kunne samme meget jmod siiges , Men betragter fornemmelig de ting hvor
AO opslag 153
Folioside 308 B
udj Monsr Frich her giordt forbud , og dende Tiid hand Determinerer , hvor end jnden hand vil nyde Nytten der af , og samme nøje overvejes med Contra Citanternes begiæring om anstand for at fremlægge deris fæste Contracter eller beviis Saa bliver dette vel icke minder fornøden for dennem at have dend fornødne tiid der til , Men end og Søger fornøden for Dommeren at have Samme til Efttersyn for ind{...den} hand kand paaskiøne i hvor vit Citantens giorte forbud kand Kiendes Lovligt , Og i den henseende udsatte Dommeren Sagen til i dag 14ten dage , og paalagte Sr Beyer paa sin Bondes og de øfriges jndstefntes vegne til den tiid at fremkomme med deris fæste Contracter , J[...dl...] haver parterne deris Rett i Allemaader forbeholden og upræjudiceret. og som ingen af Parterne hafde vider i denne Sag at fremføre , og indtet Ellers ved Retten var at foretage ,
Thi blef Retten brudt . —

{2. forhandlingsdag 23. juli 1754:}
AO opslag 154
Folioside 310
Tiisdagen den 23de Julij 1754.
blef Retten Satt af Bye og herretzfoged Christian Schmidt, Sætteskriver Niels Falck Aatmænd Jacob Nielsen og Jens Aarup, Peder Bratberg, Bertil Møldgaard , Peder Hansen Niels Madsen Hans Pedersen og Moußt Christensen alle af gl: Herning
Paa Velædle Johan Frich paa Londenis hans vegne og i Egen Nærværelse, Comparerede for Retten Bichedommer Peder Rømmer i Anledning af dend her af Retten i dag 14ten dage til i dag hensatte anstand , Saa Siiden Citanten ej endten ved Stefnemaalet eller andet er gived Nogen Jndkaldelse til i dag , Saa var Rømmer paa sin Principals vegne Anlediget til at Referere sig til hvis hand her jnden Retten i dag 14ten dage her fremmet og ført til Et forvendtende Lovlig forbuds paa kiendelse , og i saa maade henholdt sig til Rettens assistence dend Lovlig giordte forbud som med sin Lovfølgelig Reqvisite Er Legitimeret nu af Retten Maatte paa Kiendes , da Citanten der eftter vil forvendte hvis som Allereede Passeret Er som forbudz tings vidne in forma Beskriven med deelt . —
Her jmod var Mødt at Svare Nicoly Beyer fra Kongensholm, paa Samptl: de jndstefnte 4re Mændz vegne , og for det første Producerede , Een hver deris Meddeelte fæstebreve Neml:

Sr Jens {Christensen} Raabeck paa Allergaard hans af Dato 2den Dec: 1740 sidst ,
Christen {Andersen} Vendelboe i Borris hans af Dato 27 Decembr 1745 sidst,
Christopher {Jakobsen} Boltrup ibm hans af Dato 25. April 1737 sidst og
Peder Larsen Gaasdal hans af 18de Julij 1744 sidst

hvilche 4re fæstebreve Beyer hafde ladet ud Copiere , som hand tillige med Originalerne nu i Retten Overleverede som hand begiærede Retten ville behagelig Conferere og protocollere eller Acten tilføre , og hannem igien tilstille Lydende f: 311.


AO opslag 156
Folioside 311
Citeret fol: 310 første siide.
No 19 C6tus 1740 Tolfskilling No 3498.—
Tilstaar Jeg underskrefne at have Stæd og Fæst , saa som Jeg og her med Stæder og fæster til Velfornemme Mand Jens Christensen Raabeck nu boendies i Qvodbøl , og hans Søn Madz Jenßen Raabech dend 4 part dend Ødegaardz Enge i Qvodbøl, som Sahl: Mads {Christensen Kjær} Aller forhen har haftt i fæste og brug , hvilchet fornefte 4de part Enge bemelte Jens Christenßen Raabeck og hans søn Mads Jenßen
AO opslag 158
Folioside 311 B
for mig og Mine Arfvinger , skal Nyde og Beholde i fæste deris Livs tiid , Naar Een af begge Aarligen til hver St Hansdag til mig og Mine Arfvingers betaler 7 rdr Siger Siuf Rixdaler , Og Er mig bleven Betalt til fæste af samme 4de par Enge fire Rixdaler af hver Jens Raabeck og søn Madz Jenßen , Det til Stadfæstelse under Min haand, at dette u Rygelige skal holdes og Eftterkommes ,
Østergaard den 2den Decmbr Ao 1740:
Birgitte Cathrine {Christensdatter} Sahl: Jacob Knudsens (L:S:)
Foreviist ved den Skeede Taxation over Østergaardz godz dend 31te Aug: 1750: J: Krag .

No 20: C6tus 1745 fire og tyveskilling , No 25[6]21:
Kiendes Jeg underskrefne Birgitte Cathrine {Christensdatter} Sahl: Jacob Knudsens til Østergaard at Stæd og Fæst Christen Andersen Vendelboe i Borris Sogn, fierde parten Af det ødegaardz Eng ved Qvodbøl i bemelte Borris Sogn eftter hans Fader Anders Thomßen død jmod at hand hver aar til St Hans dag yder og Betaler her til mig eller hvem gaarden Ejendes Bliver 7 rdr Siger Siuf Rixdaler og saa Lenge hand samme Rigtig Leverer skal hand det beholde hans Lifstiid , til Stadfæstelse under min haand og fortrygte Signet Østergaard dend 27: Decembr: 1745:
Birgitte Cathrine {Christensdatter} Sahl: Jacob Knudsens (L:S:)

No 19: C6tus 1754 fire og tyveskilling , No 2240:
Haver Jeg underskrefne Stæd og Fæst , saa som Jeg og her med Stæder og Fæster til Velagte Christopher Andreas Boltrup paa Brunbierg dend 4de part af dend Ødegaards Enge i Qvodbøl, som hans Sahl: fader Jacob Andersen forhen haver haftt i Brug , hvilchen fornefnte 4de part Enge bemelte Christopher Andreas Boltrup skal nyde i fæste hans Lifstid , Naar hand der af aarligen til hver St Hansdag betalter Siuf Rixdaler Siiger =7rdr , og haver hand gived til Fæste af samme 4de part Enge fiire Rixdaler . Dette til Stadæfstelse under min og Lauverges haand , Østergaard dend 25de April 1737:
Birgitte Cathrine {Christensdatter} Sahl: Jacob Knudsens (L:S:)
Som Lauverge underskriver og forseigler J: Hauch (L:S:) Forevist ved dend Skeede Taxation over Østergards godz dend 31te Aug 1750: J: Krag.

No 19: C6tus 1744 Tolf skilling , No 14325:
Kiendes Jeg underskrefne Birgitte Cathrine {Christensdatter} Sahl: Herretzfoged Jacob Knudsens til Østergaard at have Stæd og Fæst Saa som Jeg og hermed Stæder og Fæster Peder Larsen i Gaasdal Borris Sogn dend 4de part af det Ødegaardz Ejendom ved Qvodbøl i bemelte Borris Sogn , som hand skal Nyde og beholde eftter faderens død hans Lifstiid , jmod hand Svarer og betalter til hver Aars St Hansdag Siuf Rixdaler. ,
Dog beholder faderen samme Ejendom som Melt saa Lenge hand Lever , Mens Eftter hans død tilholder Sønnen sig samme ,
til Bekræftelse under min og Lauverges Hænder og Signeter
Østergaard dend 18de Julij 1744:
Birgitte Cathrine {Christensdatter} Sahl: Jacob Knudsens (L:S:)

AO opslag 154
Folioside 310
2: Producerede Beyer Een udtog af de Conditioner som paa Østergaardz Auction da Qvodbøl blef soldt til Sr Frich af Dato 30te May 1752: verificeret af Stædetz øfrighed højædle og Velbr Hr Etatz Raad von Albertin , samme udtog, forfattet paa Behørig papier hand begiærede Protocollen til førdt Lyd. f 312:

AO opslag 159
Folioside 312
Citeret fol: 310 første side ,
No 20: F5tus 1754 fire og tyve skilling No 30631:
Udtog af de til Auctionen Over Østergard og Godzforfattede Conditioner Dend 8de post: Alle de Fæstebreve og Poster som kand være udgived skal uden Ringeste jndvending U Ryggelig Staae ved magt, Varde dend 30te May 1752:
von Albertin, J hansen , J Hauch , St: [Rasch], F: F: Lund
Ovenstaaendes Rigtighed Attesterer , von Albertin.

AO opslag 154
Folioside 310
oplyste dend her i Retten af Sr Frich i dag 14ten dage Producerede Skiøde paa
AO opslag 156
Folioside 310 B
Qvodbøl det Disse beme[.]te Enge Er der udj jndførdt at være til Andre fæsted bordt , 4de Hans 3de Vidner som hand og i dag 14ten dage har ladet føre giør tilstræchelig oplysning , at samme Enge fra Qvodbøl, i Mands Minde har været bortfæsted , jtem itzige beboere paa Qvodbøl har denne gaardz March i Brug og fæster , ej forlanger disse Enge til [..] egen brugelighed , Sr Frich som er forpagter her i Landet har den vel iche Nødig , og Skulle bemelte Sr Frich være eller blive forlegen med det Kiøb , som han paa Østergaard dend tiid Giorde der var temmelig Dyre , Erklærede Beyer paa disse 4re Mændz vegne for at undgaae vitløftighed og Process at betale hannem hans Kiøbe Skilling igien , Eftter Saadan forbemelte tilstræchelige Raisoner vendtede Beyer paa vedkommendes vegne at dend Respective Dommer iche Biefalte Sr Frich udi dennen hans u Rimelige Project , Men samme ganske Afviiste , jndtil hand paa Een bedre foed anlagte sig Sag til at Erholde disse Enge som vare af Honette og Skichelig folch bortfæsted , da hand giorde dette Kiøb , i det øfrige Reserverede Beyer sig, for denne af ham foraarsagede Omkostning hvad Reservers børn , overladende Saa ald ting udj dend Velviise Dommers Gode behandling , med tienstl: Begiæring at hannem Matte vorde meddeelt beskreven, hvad som eftter dette Stefnemaal Er Produceret og jnd vidnet .
Rømmer paa sin Principals vegne var i anledning af hans Kongl: Maystts allernaadigste Forordning 1719 Om Stemplet papier i Aarsaget at for[.....] hos Sr Nicolay Beyer om hand fra sine Naungiftne 4re Principaler Een hver for sig Er Authoriseret og Constitueret til at udføre denne Sag , Thi lige saa lidt som hvad han i dag har Produceret vedkommer dend i dag fiorten dage Af Sr Frich Anhengig giordte forbud , Saa lidet Er det og vendtelig at denne af Sr Beyer Nyefødte Project kand finde Stæd under forbudz tingsvidnet , Men bliver Alleene sin Sag som ved Nye Stefnemaal jmellem Partner skal afgiøres , og der for henfaldt Rømmer sig alleene til sin første Proposition og paastand i dag , og begiærdte Rette ville ved magt kiende dend Giordte og Ligitimerete forbud . —
Beyer Paa Sr Rømmers første Post gav kortlig til Replique, at dend Eene af de 4re jnd stefnede var hans Egen bonde , hvilchet allernaadigste Lov tillader ham at forsvare , for de Øfrige trende fremviiste Beyer , Højædle og velbr Hr Etatz Raad von Albertine Authorisation af Dato 19de Julij sidst , hvilchen hand bielagde med 24 s papier , og Erbødigst begiærede paa Citantens forlangende at blive acten tilførd Lyd: fl. 312.

AO opslag 159
Folioside 312
Citeret fol: 310 anden siide ,
Højædle og Velbaarne Hr Etatz Raad Høygunstige Hr Amptmand . Da vi underskrefne Jens Raabech paa Allergaard , Christen Vendelboe og Christopher Andreas Boltrup boende her i Borris Sogn , haver Lovlig fæstebreve af forrige Østergaardz Ejre paa Nogle Enge liggendes til Qvodbøl , og forpagter Sr Frich paa Londenis som samme Qvodbøl kiøbt haver har lades os Stefne til Bølling Herretz Ting , for at vil tage bemelte Enge fra os , om enskiøndt der ved auctionen Meldende Conditionerne tilholder ham og dend Kiøbende At lad os samme beholde , Da siden Sr Nicolay Beyer paa Kongensholm forsvaer Een af sine Bønder i samme Materie til bemelte tiid og ting , Saa er det at vi her ved Allerydmygst beder Det Bemelte Sr Beyer maa af deris Højvelbaarenhed vorde Authoriseret Ligeledis voris Rette at paastaae , i vendte af Een Naadig Resolution forbliver Vij Højædle og Velbr Hr Etatz Raad Højgunstige Hr Amptmandz Allerydmygste og Lydigste Tienere
Alergaard dend 16de Julij 1754: —

J: Raabech ,
Christen Vendelboe og
Christopfher Boltrup,

Resolution Naar dend foreslagne Mand Nicolay Beyer til at gaae i Rette i omkrefne Sag , Er at formaae , og denne Authorisation med Vedbørlig Stemplet papier i Retten bielægges , Saa Authoriseres her med bemelte Nicolay Beyer som forsvar for Jens Raabech, Christen Vendelboe og Christopher Boltrup at Møde udi dend mod dem af Sr Frich anlagde Sag , da det formodes dend Constituerede forsvar opfører sig saaledis som Een Skichelig Retsindig Procurator vil og kand forsvare
Slumstrup dend 19de Julij 1754
von Albertin

AO opslag 156
Folioside 310 B
Det andet som Sr Rommer Lader Protocollen tilføre
AO opslag 156
Folioside 311
at hvad som de 4re Mænd har , her ved jnden oplyst skulle iche henhøre til denne Sag , hvilchet Er meget u Rimmelig at naar Een eller anden bliver Lovlig Stefnet og Citeret , de da og for samme Rett iche Maatde fremkomme med hvad som de til deris Egen Frelse og Rettens Oplyßning Nødig Eragter .
P Rømmer kortlig Replicerede , at Sr Beyer jrrer i hans u Rimmelighed som hand saa ofte behager at Repetere , thi hvad Rømmer i Sagen har Moveret ; Er Alleene for at faa sit forbudz tingsvidne paaKiendt ; og saa siden kand Sr Beyer med sine Principaler ved de Producerede fæste Documenter som i sin tiid ved Endelig paa Kindelse bliver at ansee , hvor vidt samme Staar i Parale med Lov Rett og Billighed , ville saa Rømmer son forhen varte Dommerens Kinedelse paa det giordte forbud . —

{Dommen 2. forhandlingsdag 23. juli 1754:}
Dommeren som nu ej Alleene hafde anhørdt denne Procedur Men end Og Erfahret af de eftter dend forhen Ergangne Kiendelse fremviiste Documenter , At fæste Ejerne eftter deris fæste Contracter eller Breve har de forneftnte Enge i Fæste paa Livstid kunde saa meget Minder Kiende dette giorde forbud for gyldig Eller Accordere det , Thi
1: Er forbudet eller Arresten giordt uden Nogen foregaaende begiæring til Rettens betienester , uagtet tiiden og Omstændighederne tillod Citanten at Søge dem.
2 Og som fornemmelig har Citanten iche tillige ved det Stefnte forbud Stefnet i hoved Sagen , der dog Strax eftter forbudet eller Arresten bør tillige forfølges og paa Kiendes , Eftter hvilchen med meere omstændigheder som vel er u fornøden at anføre og fornemmelig henhører under Hoved Sagen Som ej Er Stefnet for ;
Dommeren Alleene tillader Citanten Sr Frich at faae sit Erhvervede forbudz tingsvidne beskriven , Dog ingen interlocutorier i Særdelished jmod Forordningen , Og i Øfrigt Citanten saa vel som Contra Citantens deris Rett ved Nærmere og Lovligen Omgang forbeholden .
Rømmer i sin Principals Nærværelse tog sig med den Ergangne Kiendelse Ald Lovlig Reservation Reserveret Erklærede Sagen til Appelation i saa vit forbudet vedkommer og der eftter var begiærende beskreven det i dag saa vel som i dag fiorten dage Passerede , paa sin forordnede Stemplet papier . —
Beyer paa de 4re Mændz vegne Tachede Dommeren for hans Retferdig Kiendelse , og som tilforn begiærede beskreven hvad som førdt Er .
Hvilchet Retten Bevilgede,
Med Retten var Jndtet at forrette videre ,
Thi blev Retten Brudt . —