1702 - 1722 præst Peder Pedersen Stauning, sognepræsten:
Hans skrift er yderst svær at læse, da vokalerne næsten ikke adskiller sig fra hverandre e, a, i, delvis u og n.
Peder Stauning fører kirkebogen meget nøjagtigt: der er fx næsten ingen tilfælde, hvor en introduktion ikke har en dåb før. Han bruger efternavne og ikke så meget stednavne som efternavne, som næste præst Hauch. I begyndelsen nævner han hvem der er faddere person for person. Langsomt begynder han at tilføje hvem en ung person er søn eller datter af, hvilket giver mulighed for at identificere børn født før kirkebogen begynder. I almindelighed antages at piger kan være faddere fra de er 16 og mænd fra de er 18. Eller som i 1704 "Søren gosvigs yngste datter". Eller "Jacob Møllers søn Peder, Jacob Tvidvads Kone, Mølleren i Slumstrup Mølle hds datter Karen". Eller i 1720 "Jens Niels_ soldat bemælte Niels Tømmermands Kone=broder . 2de af hans Hustruis søstre nafnl: Kirsten og Anne Niels døtre " hvor Jens Nielsen er Niels Tømmermands kones bror og Kirsten Nielsdatter og Anne Nielsdatter konens søstre. Et andet eksempel fra 1720: " Inger Niels {Jakobsen} Syndergrds Kone Kirsten Pedersdatter Peder tarpis {Kon}e", hvor man ser at Niels Søndergaards kone hedder Inger og Peder Tarps kone Kirsten Pedersdatter (syntaksen fra 1704 ville være anderledes nemlig at Kirsten Pedersdatter var fadder og Peder Tarps kone separat også.
At Peder Stauning anfører så mange tillægsoplysninger gør kirkebogen i hans periode særdeles værdifuld.

1721 - 1724 Kirkebogshullet:
Kirkebogen blev ikke ført fra februar 1721 til april 1724 undtagen januar - april 1722. Der mangler 35 måneder. Disse er delvis rekonstrueret, se nedenfor. Peder Stauning var for syg til at føre kirkebogen februar - december 1721, fører den så igen januar - april 1722 men døde i april 1722 og næste præst Hauch tiltræder i juni 1722 men fører først kirkebogen fra april 1724. Det er ikke klart, hvorfor han ikke fører kirkebogen i de første to år, men han var i hvert fald optaget af at blive gift den 15 februar 1723. I den nye kirkebog står Borris i første del af den fysiske bog og Faster i den anden del, ikke som før, hvor begge blev ført sammen efter dato. Den nye kirkebog begynder tvunget med fire introduktioner, hvor dåben ikke findes, fordi kirkebogen ikke blev ført.

1752 Hul i Faster kirkebog:
I Faster ses kun tre indførsler for 1752, der skulle have været over 10 (1751 15 fx).

1724 - 1765 Jørgen Johansen Hauch, sognepræsten:
Hauch er meget knappere og ikke så organiseret som forgængeren. Han har ikke mange tillægsoplysninger. Senere 1724-40 ses otte introduktioner, hvor dåben er glemt (i denne udskrift tilføjet). I en periode 1727 - 1734 specielt i Faster kirkebog mangler 6 døbe-navne, hvor der er gjort plads til navnet, men det er aldrig blevet indført. Efter 1734 er Hauch mere organiseret men stadig knap. I 1743 begynder han at anføre nogle døde bare med navn uden at skrive sted eller familieforhold fx "Jens Jensen" i 1744, som ikke har kunnet identificeres.
Hjalmar Sigvard Alexander Nygaard af Nygaards Sedler efterlod en forbitret fordømmelse af Hauch:
Nygaard var arkivar i Landsarkivet for Nørre Jylland i Viborg og sad og katalogiserede specielle navne — ikke sen-navne — fra alle kirkebøger i Jylland og satte et blyants punkt ved indføjelser, han havde skrevet ud på 600000 sedler. Men hans fordømmelse er overdrevet. Hauch er noget sløset, men han er ikke elendig. Da findes der ganske andre præster.

Bortset fra 4 måneder januar-april 1722 føres kirkebogen ikke fra februar 1721 til april 1724. Dermed mangler 35 måneder. Et skøn hvor mange der er født i de 35 måneder, er som følger:
Rekonstruerede dåb 1721-24 foretaget ud fra (antal foran):