Rettelser til Sulkjærs "Arnborg Sogn" trykt 1939.
Sidst opdateret: 2. september 2016
Kort beskrivelse af bogen "Arnborg Sogn", Sulkjær, 1939.
Denne bog var den sidste Sulkjær skrev og er derfor ikke så grundig som hans første bog "Snejbjerg Sogn" i to bind fra 1925-27, hvor han skrev om det sogn, han havde levet længst i. Han havde optegnelser af Jensine Jensen og August Eriksen, som han indlemmer i bogen og dette er nok grunden til han overhovedet turde gå i lag med Arnborg sogn. Det ses at han har studeret kirkebogen i Arnborg ret nøje specielt de længere indføjelser, der var en rigtig historie i. Ligeledes nogle udvalgte skøder i Viborg Landstings skødeprotokol. Græsningstaksten 1683 (til matriklen 1688) findes i udskrift som også den første folketælling 1787. Dette var de første 50 sider.
Der følger 20 sider mest skrevet af August Eriksen, som voksede op i Arnborg, om folk og levemåder i gamle dage.
Derefter 50 sider om de forskellige ejerlag i Arnborg i tiden 1800 til 1930. Gammel Arnborg, Kirkegaard etc i en blanding af fakta, historier og anekdoter, i nogen af ejerlavene angives spredt matrikelnumre fra 1844. Ejerlagene afbrydes midt i lidt umotiveret i beskrivelsen af Birkebæk med seks lange sider om kongens besøg 1875 på en hederejse og tre sider om Dalgas søn Christian Dalgas, som boede i Birkebæk 48 år; man mærker derved respekten for navnet Dalgas mere end en egentlig beskrivelse af sønnen, som ikke havde faderens kunnen.
Fasterholt og Skibbild i Østersognet beskrives af Jensine Jensen og her citeres fra hendes "Mands Minde" på ni sider. Tornvig, Holtum, Togsvig, Søby og Grene får 12 sider.
Kirken beskrives på syv sider. Præsterne fra 1512 - 1932 hele 22 sider. Skolerne og lærerne 12 sider.
Sulkjær er så godt som aldrig kedelig, han kender materien ret godt, fortæller både underholdende og sagligt og er en øvet skribent, som kan skrive sig ud af et snævert sted næsten uden man mærker det. Hans anekdoter er rigtig gode - man kan ikke hævde, der er for få af dem. Det helt dybe kendskab til Arnborg Sogn kan han ikke have, da det er et fremmed sogn for ham. Han kendte Snejbjerg til bunds.
Vær opmærksom på at Sulkjær efter tryklægningen tilføjede halvanden side (162 - 63) med 32 Rettelser og Tilføjelser, som står i selve bogen. Mange, mange navne er rettede.
Side 34: Gammel Arnborg By
1 Halvgaard tilhørende Herningsholm
Skal være: tilhørende Groß Canceler Ahlefeld, Viig Gaard.
Forklaring: At han skrives af Viig ses i Markbogen for Skarrild sogn. Sulkjær har ikke reageret på det svært læselige, Herningsholm står der ikke.
Side 34: Holtum
Jens Olufsen, Jep Christensen og Peder Christensen
Skal være: Peder Jensen, Laurids Christensen og Christen Troelsen.
Side 35: Toudal
Jens Christensen
Skal være: Jens Rasmussen.
Side 36: Fasterholt
Borgmester Jørgen Hansen i Svendborg
Skal være: Borgmester Jørgen Hansen i Horsens
Side 65: 1. Øster Kirkegaard
Øster Kirkegaard
Skal være: Vester Kirkegaard
Side 68: Toudal
...ved Auktion i 1771, blev Toudal købt af Fæsteren Chr. Poulsen for 35 Rdl.
Rettelse: Tovdal har hartkornet 5 0 0 0. En tønde hartkorn sælges i de år på auktion for omkring 30 rigsdaler. I 1771 har Chr. Poulsen købt ca. 1 tønde hartkorn hvilket er et husmandssted, hvor er ikke klart. Først i 1786 køber Christen Poulsen Tovdal for 163 rigsdaler på auktion.
Side 68: Toudal
... Lars Andersen. De kom til at bo i Risbjerg i Brande.
Skal være: ... Lars Andersen. De kom til at bo i Tovdal, Arnborg.
Forklaring: Lars Andersen var født i Risbjerg, Brande men giftede sig til Tovdal.
Side 72: Birkebæk
I 1790 blev Niels Nielsen af Uhre gift med Thomas Birkebæks Datter Maren.
Skal være: I 1790 blev Niels Nielsen af Uhre gift med Thomas Hansen i Grenes Datter Maren.
Side 86: Skovbjerg
Mads Skovjerg var i 1805 blevet gift med Katrine Jørgensdatter i Skovbjerg. Hun var vistnok Enke efter Peder Christensen.
Skal være: Mads Skovjerg var i 1803 blevet gift med Kirsten Katrine Jørgensdatter. Hun var Enke efter Peder Christensen (Frølund) død 1802.
Forklaring: Hun var ikke i Skovbjerg men på en anden gård, som gennem Mads Skovbjerg også antog navnet Skovbjerg, se nedenfor.
Side 86: Navnet Skovbjerg
Forklaringen paa de tilsyneladende 2 "Skovbjerge" er nok den, at Navnet Skovjberg oprindelig har være brugt om den Halvgaard, som Niels Nielsen havde i 1683.
Skal være: Gården, der først kaldes Skovbjerg, hartkorn 2 7 1 1½ fik navnet af Niels Madsen Skovbjerg født 1730 i Skovbjerg, Sønder Felding, som kom til gården ca. 1765.
Forklaring: Sulkjær har ikke vist om Mads Nielsen Skovbjergs herkomst og har rimet sig en forklaring sammen..
Side 86: Skovbjerg
"17. februar 1799 begravedes i een Grav Niels Madsen Skovbjerg, 68 Aar, og Hustru, Ane Marie Jensdatter ...
Den ældste Søn, Mads, kørte faderens Ligvogn, og den yngste søn, Jens, Moderens ...."
(Saavidt skønnes har de to Brødre derefter ejet Skovbjerg i Forening; men Jens døde ung).
Skal være: Begravelsen uforandret.
(Jens overtog fødegården, som jo blev kaldt Skovbjerg, Mads giftede sig til en anden gård, som var blevet drevet af Peder Christensen Frølund, der døde 1802, så konen var blevet enke. Den gård kaldes undertiden Ny Skovbjerg).
Forklaring: Se Folk og Steder i Arnborg sogn.
Side 95: Lille Hjøllund, Provsthuset eller Hedehuset
Allerede 1743 nævnes Ole Birkebæks Enke i Hedehuset.
Kilden til dette er ukendt. Det er ikke kirkebogen og det er heller ikke skattelisterne 1742-44 i retsagen i Hammerum Herreds Tingbog. I lys af bemærkningen om at Peder Andersen i Hedehuset har nylig opbrudt hede i folketællingen 1801, ser en nævnelse i 1743 ikke sandsynlig ud. Desuden var Oluf Pedersen Birkebæk ikke enke i 1743, hans kone dør 1748 i Birkebæk, hvorefter han formodes at være flyttet til Rind sogn.
Side 95: Lille Hjøllund, Hedehuset
Den 15. Februar s. A. {1812} var Hegelahr nede at berette 'Peder Provstes Enke'
ordet "berette" står for den hellige nadver, den sidste olie.
Side 99: Østersognet, Fasterholt
Palle Pedersen kom til at bo i den ene Gaard. Han er formodentlig Peder Jørgensens Søn {i Holtum}
Skal være: Palle Pedersen kom til at bo i den ene Gaard. Han er søn af Peder Jensen i Flø, Brande.
Side 113: Holtum
... som han det Aar {1709} solgte til Jens Nielsen i Skærlund {Brande}. I 1731 køber Jens Nielsen en Part af den anden halve Holtum af Claus Cordsen ...
Skal være: ... som han det Aar {1709} solgte til Jens Nielsen den Ældre i Skærlund {Brande}. I 1731 køber Jens Nielsen den Yngre en Part af den anden halve Holtum af Claus Cordsen ...
Forklaring: Jens Nielsen den Ældre døde 1717 i Skærlund. Hans kones søster Anne Nielsdatters (i Omvraa, Sønder Omme) søn er Jens Nielsen den Yngre også kaldet Skærlund eller Omvraa.
Side 113: Holtum
I 1691 nævnes Niels Pedersen i Holtum som Kirkeværge. Han dør 1739. En rimelig forklaring paa Forholdene vilde det være at antage, at Jens Nielsen, Mikkel Nielsen og Thomas Holtum er hans børn.
Korrektur: Jens Nielsen den Ældre er som set ovenfor ud af en helt anden familie fra Vrads og har aldrig boet i Holtum. Sulkjær gør antagelsen udfra efternavnet Nielsen og fra skøderne. Men Nielsen er et almindeligt navn og Skærlunderne var godsejere, de ejede over 20 tønder hartkorn.
Side 128: Præst Chr. Andersen
... Han nævnes i Herredsbogen 1690 ...
Korrektur: ... 1590 ...
Side 134: Præst Hegelahr
... indsamlet 3 Rd., som af Hr. Bermand af Brandholm ...
Korrektur: ... indsamlet 3 Rdr., som Hr. Arvad af Brandtholm ...
Side 138: Præst H. H. Selchier
... hvor han døde 1836, 37 Aar gl. ...
Korrektur: ... 1863, 64 år gammel ...